close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

En stille dag på kontoret

Vores ny hus ligger som tidligere omtalt ret tæt på jernbanen, 50-60m, dog med støjskærme, træer og nogle landskabelige fordele.

Vi har bygget huset med henblik på togstøjen og det ser heldigvis ud til at være gået godt.

Jeg er langt om længe nået så langt i udpakningen af lab'et at min 300-kroner lydmåler dukkede op.

Inden i får nogle tal bliver vi dog nødt til at tale lidt om dB(A) og dB(C).

Parantes-A og -C henviser til hvilken "vægtning" der er foretaget, hvilke frekvenser der menes vigtige og hvilke der kan ses bort fra:

Foto: Privatfoto

Kurverne er et ret ømtåleligt emne, det er derfor der er så mange af dem, men under normale omstændigheder kan man ignorere alt andet end A og C kurverne.

En del af problemerne er at de måledata der ligger til grund for kurverne i stort omfang opmålt på USAnere der havde leget med stort fyrværkeri i Europa i fem år.

Men selv hvis man ser bort fra det, er der spørgsmålet om hvad det i virkeligheden er man prøver at måle - meget firkantet sagt:

A-vægtning blev lavet så man fik en måde at måle om man kunne gennemføre en (telefon-)samtale, mens C-vægtning blev lavet for at måle "den lyd man hører".

A-vægtning bør derfor egentlig kun bruges i boliger og kontorer, til at vurdere hvor hæse folk bliver, men uheldigvis er den blevet skrevet ind i en del lovgivning udenfor det tænkte anvendelsesområde.

Og så tilbage til vores hus:

Med A-vægtning ligger støjniveauet i vores stue på 35 dB(A), tog eller ikke tog.

Normalt siger man at 40 dB(A) "svarer til et bibliotek" og 6 dB er en halvering, så vi ligger på ca. et halvt bibliotek.

Uden tog ligger vi på 44 dB(C) og et godstog får den op på ca. 65 dB(C)

Forskellen imellem 44 dB(C) og 35 db(A) er rummel, fra køleskabet, ventilationen og verden i almindelighed.

(Det fy-fy at måle lave db(C) med en håndholdt måler, fordi pulsslag og muskelrystelser forurener resultatet.)

Og fra 44 db(C) til 65 dB(C) er det en relativt lav og meget dyb rummel når godstoget passerer.

Hvis jeg spiller noget rytmisk musik i baggrunden (ca. 38 dB(A)) bemærker jeg ikke togene overhovedet.

Det er tydeligt at jeg ikke skruer nær så højt op som jeg plejde - det er der slet ikke brug for og jeg er helt tydeligt nede i Nelson Pass' "første Watt er den vigtigste" territoriet her.

Ulempen er at jeg hører min tinnitus hele tiden nu :-/

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Tillykke med det gode resultat. 65 dB(C) i bassen er ret flot når man bor så "tæt på offentlig transport".

Jeg vil være meget interesseret i også at læse om hvilken rumakustik, du har opnået. Et efterklang/frekvens-plot er måske for meget forlangt, men en mere subjektiv beskrivelse vil også blive værdsat.

  • 5
  • 0

Jeg vil være meget interesseret i også at læse om hvilken rumakustik, du har opnået. Et efterklang/frekvens-plot er måske for meget forlangt, men en mere subjektiv beskrivelse vil også blive værdsat.

Jeg har ikke fået gravet måleudstyr nok ud til det endnu, men det kommer måske.

Umiddelbart er lyden god, men det er for tidligt at sige noget definitivt før alle møblerne er kommet på deres endelige plads.

Vi experimenterer stadig om det skal være mine Rauna Njord betonhøjtalere, eller konens Dali 850 der bliver 'hovedhøjtalere' i stuen.

Njorden har helt klart bedst styr på tingene, men er ret meget en egoisthøjtaler i mellemtone/diskant - og den stol der står helt perfekt har katten besat besat :-)

Dali'en for alle dens kvaliteter, er ikke nær så fast i bunden som Njorden.

Valget kompliceres af at konen insisterer på at Njorden får en "facaderenovation" hvis de skal stå i stuen :-)

  • 3
  • 0