close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Steve Jobs: Tilfældige møder skaber innovation

Jeg læser for tiden Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs, og det er en meget omfangsrig og ærlig skildring af en unik personlighed. Hvad enten man ejer et eksemplar af hver af Apples produkter eller bevidst undgår dem, er historien om Apple - som langt hen ad vejen er historien om Steve Jobs - interessant og med flere facetter, end hvad de fleste nok kender til. I det lys anbefaler jeg at læse bogen for bedre at forstå, i hvilken ånd Apple er opstået og har udviklet sig.

Steve Jobs var på mange måder en tyran, og det må have været en prøvelse at arbejde sammen med ham. Men samtidig var han en usædvanlig kreativ, innovativ og visionær person, der havde en særlig evne til at præsentere avancerede teknologier fra deres simpleste og mest brugervenlige side. Ligeledes havde han en speciel evne til at forudsige tendenser inden for teknologi.

Et eksempel på hans visionære og innovative tankegang (som ikke er relateret til Apple) var i forbindelse med, at Pixar (som Jobs var med til at grundlægge) skulle have et nyt hovedkvarter. Firmaet, med Jobs i spidsen, købte en grund i Emeryville, Californien, og byggede herpå det nye hovedkvarter. Men som med mange andre ting havde Jobs stærke holdninger til, hvordan bygningen skulle designes for at fostre mest mulig kreativ tænkning og idéer. Og på trods af at Jobs selv har været med til at promovere digitale teknologier, ville han gerne minimere brugen af disse i det nye Pixar-hovedkvarter:

"There's a temptation in our networked age to think that ideas can be developed by email and iChat. That's crazy. Creativity comes from spontaneous meetings, from random discussions. You run into someone, you ask what they're doing, you say 'Wow,' and soon you're cooking up all sorts of ideas."

Og sådan blev det: Stedet blev opbygget omkring et stort atrium (se billede), hvortil alle indgange og trapper gik, og som alle kontorer og mødelokaler stødte ud imod. Tanken var, at dette store, centrale samlingssted ville blive et naturligt udgangspunkt for tilfældige møder og uformelle idéudvekslinger.

Ifølge John Lasseter, kreavtiv leder hos Pixar, var designet af bygningen en succes:

"Steve's theory worked from day one. I kept running into people I hadn't seen for months. I've never seen a building that promoted collaboration and creativity as well as this one."

min nye arbejdsplads skal der snart bygges en ny bygning, og ovenstående giver stof til eftertanke i forhold til, hvordan denne bør disponeres.

Hvilke arbejdsomgivelser og -miljøer har fungeret for jer - og hvorfor?

Jakob Rosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)

Der er meget rigtigt i, at både møder mellem mennesker og tilfældighed er kilder til mange gode ideer.

I visse grene af moderne innovationsforskning ses ideer som forbindelser mellem mennesker, viden og teknologi. Disse forbindelser skaber tilsammen et netværk, som er ideen.

Når nye forbindelser skabes, kan det føre til nye ideer. Men forbindelser skabes bare ikke lige så godt i cyberspace eller til formelle møder, som når mennesker mødes til en uformel (tilfældig) snak.

  • 0
  • 0

Vi har en arbejdsplads hvor vi arbejder ca.10 mand med produktudvikling og industriel design. Vi flyttede for 1,5 år siden i nye lokaler og valgte at opbygge dem således, at vores tegnestue er omkranset af vores modelværksted.

Vi har specifikt opbygget rammerne således, at man har visuel kontakt med hinanden uanset hvor i firmaet hvor man befinder sig.

Formålet med at opbygge rammerne på denne måde var, at alle skulle føle sig som del af alle de projekter og udviklingsprocesser, vi har i huset.

Ændringen har haft en stor betydning for alle (og alle projekter) i firmaet, og idéer flyver nu på kryds og tværs, hvilket i den grad er med til at til at styrke innovationen. Der er selvfølgelig opstået nogle nye adfærdsmønstre, som skal indlæres i det, at folk også hurtigt kommer til at gå ind i projekter, som de ikke er knyttet til, fordi de lige har en god idé, de synes skal med.

På vores tidligere adresse var tegnestuen sepereret fra modelværkstedet. Det havde den betydning, at folk havde en tendens til at blive isoleret på deres arbejdsstation (især i perioder hvor der var større projekter eller meget travlt), med den konsekvens at de blev i dårligt humør og ikke følte sig som en del af den overordnede proces. Det har vi løst med de nye lokaler.

Kristoffer Kelstrup Sabroe
www.moef.dk

  • 0
  • 0