close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
supermaterialer bloghoved

Stem på Anders' nano-laserprinter!

Min kollega Anders Kristensen leder et team, der i 2016 gjorde en fantastisk opfindelse: de fandt en måde at lave laserprint med 127000 DPI - dots per inch (en almindelig laserprinter skriver med ca. 600 DPI). Laserstrålen smelter bittesmå øer af nanopartikler, hvilket ændrer partiklernes form, og dermed deres optiske egenskaber. Ved at styre laserpulsernes energi og længde, kan forskerne bestemme farven af de lys, de reflekterer. Udover at man kan skrive med afsindig høj opløsning er struktur-farver i modsætning til pigment-farver robuste over tid - de bliver ikke matte. Men det er kun begyndelsen... se videoen nedenfor - det er utroligt blæret. Den første artikel kom i Nature Nanotechnology i 2016, og opfølgeren så i Science Advances i 2017.

Illustration: Xiaolong Zhu

(Tilpasset fra Zhu et al, Science Advances, DOI: 10.1126/sciadv.1602487)

Nu har teamet mulighed for at vinde den prestigiøse "Horizon 2020 Innovation Radar" pris, som Europakommissionen uddeler til et EU-støttede projekt, der bedst repræsenterer excellent forskning og markedspotentiale. Det eneste danske hold i konkurrencen ligger lige nu i spidsen og kæmper med Avanticell. Vi har med andre ord et landshold i semifinalen, som efter min mening er det absolut mest blærede og imponerende projekt. STEM HER :)

Du kan checke de andre spændende projekter ud - men naturligvis hjælpe med til at hjemmeholdets seje projekt kommer til selve finalen ;-), hvor de i givet fald skal pitche nano laser printeren mod de andre projekter.

Science Advances lavede en flot video der viser hvad det går ud på:

PeterBøggild
er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.