projekt globalt bloghoved

Status efter første uges COP25 i Madrid

Markedsmekanismer og ’loss and damage’ er de svære knaster i forhandlingerne i årets COP25 i Madrid. Selvom der allerede findes en global klimaaftale fra Paris, så er der mange ting, som skal forhandles for at klargøre detaljerne. Denne blog kikker på, hvad der er sket i den første af de 2 uger’s klimatopmødet COP25 i Madrid, som betyndte i mandags.

1) Den første knast handler om brug af markedsmekanismer med køb og salg af CO2-kvoter. Logikken bag køb og salg af CO2-kvoter er, at nedskæringer i drivhusgasser kan udføres, hvor det er billigt. Fattige lande kan sælge kvoter og dermed tjene penge på at udsende færre drivhusgasser, mens rige lande kan købe kvoter og dermed ikke behøver skære i deres udledning selv.
Det bemærkes, at aftalen i fredags om den nye danske klimalov siger, at der ikke ønskes at anvende reduktionsmekanismer til opfyldelse af 70 pct.-målet i klimaloven (hvis det ikke viser sig nødvendigt lige før 2030). Desværre planlægger mange lande at opfylde deres forpligtelser ved at betale for udledningsreduktioner i andre lande og trække det fra i landets eget udledningsregnskab.

Artikel 6 var det eneste eneste i regelsættet (rulebook) for Paris aftalen, som ikke blev vedtaget for ét år siden i COP24 i Katowice, hvor Brasilien stillede sig på bagbenene og ikke gav sig på trods at at forhandlingerne fortsatte næsten én dag længere (om lørdagen). Det er svært at forhandle med præsident Bolsonaro, som vil have mange penge for ikke at opdyrke Amazonas regnskoven.

Efter den første uge’s forhandlinger i Madrid kniber det stadigvæk. Megen tekst er sat i parenteser (som der sker i forhandlingerne). Danske Verdens Skove og mange andre NGO’erne er bange for et kompromis med Brasilien og andre lande, som åbner for dobbelttælling om at tælle reduktionen af emissioner. Centralt i forhandlingerne er også, hvordan der skal tælles. De hidtidige erfaringerne er ikke gode med kvotesystem i Kyoto-aftalen fra 1997, som er ved at udløbe. Klimarådet’s analyse er kommet til den anbefaling, at Danmark ikke gør brug af den mulighed (link ).

Kina og Indien er svære i disse forhandlinger, fordi de ligesom Brasilien har et stort overskud på kvoter og projekter, som allerede er gennemført. Disse bør ikke overføres til Paris aftalen (som starter i 2020). Disse lande står i en situation, hvor efterspørgslen er faldet efter at EU sagde, at de ikke længere skulle købe kvoter for at opfylde deres klimamål. I forhandliner her i Madrid er er EU imod en overførsel af kvoter fra før 2020.

2) Loss and Damage (tab og skader) er den anden vanskelige knast, som handler om håndteringen af de alvorlige konsekvenser, der følger klimarelaterede katastrofer. Et tragisk eksempel er cyklonerne Idai og Kenneth, der tidligere i år ramte Mozambique, Malawi og Zimbabwe i det sydlige Afrika. Meget tyder på, at cyklonernes styrke var direkte relateret til klimaforandringer. Indbyggerne i disse lande har dog ekstremt lave akkumulerede udslip af drivhusgasser og har dermed et meget lille ansvar for den globale opvarmning.

Som det især fremføres af forhandlerne fra ø-staterne (the alliance of small island states AOSIS, som de hedder i forhandlingerne), er det de fattigste mennesker i de ramte lande, der har mistet det meste i katastrofer med eksempel oversvømmelse, tørke, hedebølger, skovbrande og højere hav-niveau. Landene har mulighed for at låne penge fra Verdensbanken, men disse skal betales tilbage med rente og leder til en forøgelse af fattige landes gæld. Det er ikke fair, og netop derfor kommer der mange følelser og stærke holdninger i spil, når landene i Madrid skal diskutere, hvordan ’Loss and Damage’ håndteres.

3) Der er overraskende lidt om teknologi i COP25. I mandags var der et møde om unges engagment som ”climate tech entrepreneurs”, som blev organiseret af CTCN. Dette står for ”Climate Technology Centre and Network”, som ligger i FN byen i København. Et forhandlingsmøde pegede på, at det kniber med finansiering af CTCN. De kan nævnes, at Danmark har givet en igangværende bevilling på 11 mio. kr.
I fredags var der et møde om ”Development and Transfer of Technologies: Poznan strategic programme”, hvor der blev udtrykt bekymring over at der ikke gøres nok for at lave de såkaldte ”technology needs assessments i de fattigste lande og ø-stater.

4) Dette er ikke en knast i forhandlinger, men problemet er at udføre beslutningen om ligestilling. Nemlig at der på COP25 er et review the UN Climate Change’s gender action plan, som har til hensigt at “advance women’s full, equal and meaningful participation, promote “gender-responsive climate policy” and the “mainstreaming” of a gender perspective. På mit hotel bor en forhandler fra Costa Rica, som har fremlagt deres flotte action plan. Men hun fortæller mig, at det er trist at så mange lande er negative overfor ligestilling i klima arbejdet. Ofte også overfor menneskerettigheder.

5) Den gennemgående knast er de nationale klimaplaner, hvor landene har deadline næste år med at indlevere mere ambitiøse reduktionsmål før klimatopmøde i Glasgow i december 2020. Den sidste måneds rapporter fra FN har vist, at de nuværende planer ikke er ambitiøse nok, og at der skal skrues gevaldigt op for ambitionerne, hvis de globale målsætninger skal overholdes (se link). For at nå 1,5-gradersmålet skal verden reducere emissionerne med hele 7,6 procent hvert år indtil 2030.

6) Rapportering. Jeg har i den forløbne uge fulgt forhandlinger om rapporteringsregler, hvor det er sjovt at være ingeniør. Det handler nemlig om, hvordan en standard-Excel skal sættes op for landenes rapportering hvert andet år til FN. Det hedder i forhandlingerne ”Common Tabular Format (CTF)”. Den 1. januar 2020 er der deadline for at aflevere Biennial Reporting (nr. 3 dækkende 2017 og 2018), som ligger offentligt på FNs klimasekretariat se, hvordan Danmarks forrige rapport så ud (link til excel og link til 705 sider tekst og tabeller) om Danmarks GHG inventories, technology transfer, capacity-building and climate finance og en lang række andre informationer. Forhandlingerne i Madrid sigter på at nå enighed om, hvordan rapporteringen skal se ud fra Paris aftalen træder i kraft 1 januar 2020.

Jeg ser frem til på tirsdag at fortælle om forhandlingerne til IDA formand Thomas Damkjær Petersen, som kommer for at følge COP25 de sidste dage frem til på fredag d. 13 december.

Emner : Klima
Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså vi har også en klimalov lobbyeret af verdens største NGO/lobbyorganisasion Greenpeace der kun kommer til at gøre os fattigere, uden nogen reel effekt på verdens klima, eller nærmest tværtimod da vi allerede har ret god erfaring med at eksporterer energitung produktion med stigende CO2 udledning på verdensplan som resultat.

Sådan noget skal vedtages internationalt og ikke på landsplan som er direkte idiotisk, bakket op af vores vismænd(som vist bare kan gå på pension, da vores politikere selv mener de er mere vise).

  • 7
  • 13

hvordan Danmarks forrige rapport så ud (link til excel og link til 705 sider tekst og tabeller) om Danmarks GHG inventories, technology transfer, capacity-building and climate finance og en lang række andre informationer

  • gad vide, hvor mange mandtimer det mon har taget at indsamle og 'kompilere' disse data - hvis læsere formentligt kan tælles på én hånd!(?). Nå, der er sikkert et bundt 'cand. regneark'er, der har tjent lidt ekstra til julegaverne: En del 'konsulentbistand' har utvivlsomt været påkrævet! :)
  • 6
  • 6

Den eneste metode vi har til at mindske klimabelastningen er vel egentlig at gøre folk fattigere sådan helt generelt. Hvis man har råd, er det svært at lade være med at gøre det, som man har lyst til. Har man ikke råd, giver det sig selv, at man må vente til muligheden er der. Og her i landet er vi rige. Så rige, at de unge nærmest betragter det som en menneskeret at rejse jorden rundt i et halv eller et helt år for at stille deres nysgerrighed. At pensionister tager stribevis af udlandsrejser hvert år. At man inviterer hele familien til guldbryllup på Mauritius. tager børnebørnene med på juleindkøb i London - eller børnene med til fodbold i Barcelona o.s.v. Så hvis vi ikke gør folk fattigere, hvordan skal vi så overhovedet begrænse vores forbrug og dermed vores påvirkning af klimaet? Vi 5,7 mio. danskere har råd til at udlede CO2 som ca. 75 mio. indere - det er da tankevækkende. Og ingen af os kan vel sige os helt fri for tanken om, at det har vi da fortjent - og hvorfor skal vi ikke også bare gøre det? Men vil der overhovedet være noget Danmark om 200 år. Og betyder det egentlig noget? Intet varer jo evigt, så helt ærligt - lad os nu bare leve, som vi har lyst til - er det ikke sådan de fleste tænker - og handler. Jo, det skal nok gå alt sammen. Godt nytår.

  • 11
  • 2

Hvis danmark gik forrest ville det ikke være noget problem. Men nu ligger vi nok nogenlunde i Top-10 på verdensplan af de største CO2 udledere. http://www.truthstudio.com/content/CREEA_G... Og nr. fem i Europa: https://sciencenordic.com/carbon-climate-c...

Der er ingen grund til at kræve en helt masse, af Kina og Indien som ligger væsentligt under verdens gennemsnit når det handler om deres CO2 udslip. På trods af at vi gerne vil have det til at se sådan ud. Og hvor meget skov har vi i forhold til Brasillien? Det er lidt svært, at se hvordan man kan bebrejde disse nationer for noget.

  • 5
  • 3

Men nu ligger vi nok nogenlunde i Top-10 på verdensplan af de største CO2 udledere. http://www.truthstudio.com/content/CREEA_G... Og nr. fem i Europa: https://sciencenordic.com/carbon-climate-c...

Netop, først sidder forskere og brygger sådan en gang nonsens sammen, derefter stimler politikere fra hele verden sammen og kæmper om hvem der kan drage mest fordel af den slags udregninger! Og imens sker der ikke en skid med det man påstår var fomålet, nemlig at redde klimaet! Det er lige før man håber på et forhandlingssammenbrud som måske kunne rense luften?

  • 3
  • 4

Mødet: - Det her har udviklet sig til et regulært kaos, hvor forhandlere render forvirret rundt, og ingen helt ved, hvad der foregår. Det er ikke normalt så sent i processen. Handel med CO2 kvoter, hvorfor er jeg ikke overrasket ?

Thunberg: Politicians should be put “against the wall” Antifa T-shirt, hvorfor er jeg ikke overrasket ?

Ganske som forventet, kaos og opfordring til vold og ballade.

Danmark: Vi er fuldstændig i "denial" og stoler på at selfies og selvfede smil løser problemerne. Men glade er de, hvorfor er jeg ikke overrasket ?

ELIhhwrXsAYfMap.jpg?format=jpg&name=medium

Jo,- det bliver en rigtig klima jul igen i år.

  • 3
  • 6

Hej Flemming Rasmussen

Og hvorfor er vi andre ikke overraskede over denne Pavlovske tomme retorik reaktion fra dig? ☹️

Jeg er overrasket. Uvidende eksponerer Henrik Hovmoeller præcist klimabenægternes problem ved at henvise til Dan Jørgensens (gruppe) selfie med blandt andet Morten Messerschmidt, Kristian Jensen, Morten Østergård, Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper, hvor skal benægterne politisk gå hen?

  • 5
  • 2

Der er stadig partier der ikke har tabt hovedet!

- og folk bliver (langsomt) klogere, jf. Abraham Lincolns navnkundige dictum:

You can fool all the people some of the time and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time

https://historynewsnetwork.org/article/161924

PS Ja, jeg ved godt, at der er tvivl om, hvornår han sagde det, endda om han nogensinde sagde det...men det bli'r det såmænd ikke mindre sandt af! :)

  • 4
  • 2

Mødet: Kaotisk klimatopmøde sender (igen) CO2-problem videre til næste år

Slutter uden resultater, hvorfor er jeg ikke overrasket ?

Thunberg: Says sorry, and decides to take a break,

Kimen til ballade blev lagt af den "velformulerede" skoleskulker,- og så halen mellem benene, hvorfor er jeg ikke overrasket ?

Danmark: Dan mener, at de deltagende lande ved COP25 havde en chancen for at levere klimahandlinger. Han er skuffet over, at det ikke er sket.... Jeg river mig jo også i håret.

Som sagt "in denial", han har nemlig heller ikke leveret noget som helst, og sidste gang han lavede et stort projekt endte det hele i Stegt flæsk med Persillesovs.

Hvorfor er jeg ikke overrasket ?

437fd797-999b-492b-bb03-01ceafcdcb9e_1_90_0_0_1000_742_1440_1068_11302364.jpg

Er der nogen der vil gætte på om jule handlen ingen slår rekord i år, hvor alle angiveligt er optaget af klimaet.?

Alt er ganske som før, og skal man følge profeterenes dommedags profetier er det nok på tide at komme op med en plan B.

Måske et eller andet med at gribe nye chancer og muligheder. Den nuværende kurs har jo tydeligvis fejlet.

Surprice me!

  • 3
  • 5

Hej Henrik Hovmoeller

Det split sekund, hvor det går op for den almindelige dansker at det ikke kun handler om at sortere affald og købe sparepærer, så bliver der ballade. Ganske som i 1973.

Hvis vi skal bruge oliekrisen i 1973 som eksempel bliver der ikke noget problem. Der var korrekt et regeringskifte i slutningen af 1973, men valget handlede mere om skattetryk og "venstre"drejningen af samfundet, hvilket gav plads til Fremskridstpartiet, CD og Kristelig folkeparti. Ifb oliekrisen og de tiltag der kom i den forbindelse bed befolkningen det i sig.

  • 4
  • 0

...men valget handlede mere om skattetryk og "venstre"drejningen af samfundet, hvilket gav plads til Fremskridstpartiet, CD og Kristelig folkeparti

- var der ikke også noget med jordlovene ('den sorte hånd')??

Ifb oliekrisen og de tiltag der kom i den forbindelse bed befolkningen det i sig

  • ja, der var vel heller ikke meget andet at gøre? Nogle vil huske daværende energiminister, Poul Nielson ('Petro Poul'), der drog til Riyad, hvorfra han vendte hjem med en angiveligt 'klokkeren' aftale (om køb af saudisk olie). Ved nærmere eftersyn viste aftalen sig mindre 'fordelagtig' (for Danmark!), hvilket skaffede energimisteren tilnavnet 'klokkeren fra Riyad'! :)
  • 0
  • 2

Hvis vi skal bruge oliekrisen i 1973 som eksempel bliver der ikke noget problem. Der var korrekt et regeringskifte i slutningen af 1973, men valget handlede mere om skattetryk og "venstre"drejningen af samfundet, hvilket gav plads til Fremskridstpartiet, CD og Kristelig folkeparti. Ifb oliekrisen og de tiltag der kom i den forbindelse bed befolkningen det i sig.

Det holder ikke. Olieprisforhøjelsen var og er en katastrofe for Danmark. Indtil 73 var arbejdsløshed udryddet og Danmark konkurerede med Schweitz om førstepladsen som bedste industriland. I midten af firserne var det ovre og tæt på noget grimt.. Dybt forgældet og gælden var stort set vokset som den forhøjede betaling for olieimporten. Blev så reddet af de olieproducerendes grådighed ved fordeling af kvoter og at der kom voksende mængder fra den danske del af Nordsøen. Samtidig fik vi så mange offentligt forsørgede og forskning i VE at arbejdsløshed ikke syner mere. Vi er ikke længere industriland nummer et eller to.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten