Bolanders tilgang kan vel kaldes intelligent design af en hjerne/sind. Er der i feltet generelt mere tiltro til den fremgangsmetode, frem for lade intelligens udvikle sig i en simuleret virkelighed?
"Hvad er minimum menneske-lighed en robot skal have, førend I vil have en dybere samtale med den? Og er der grænser for, hvilke personlige ting (oplysninger, holdninger, følelser) I kunne finde på at dele med en intelligent robot?"
Der er ikke nogen grænser. Hvis du i dag har googlet en medicin, så ved google at du eller en du kender har et problem. Efterhånden som google bliver bedre til at forstå mere komplekse sætninger, så vil du se folk udnytte det til børneopdragelse, finansielle beslutninger, psykologhjælp. osv. Alexa, Siri og Google assistant lytter altid, og folk har ingen hæmninger foran dem. https://www.theguardian.com/technology/201...