Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Staldtips til (ph.d.-)afhandlings-ramte - Part 1

Jeg beklager stilheden her på min blog, men som annonceret i juli har jeg haft lidt at se til med skrivning af min ph.d.-afhandling på DTU Fotonik.

Skrivningen skrider stille og roligt fremad, og jeg føler - med udkast til fire kapitler skrevet - at jeg er kommet langt. Men også at der endnu mangler meget, som skal nås på de næste ca. fem uger.

Jeg har undervejs gjort mig en del overvejelser om skrivningen, skriveprocessen og (selvsagt) indholdet, og jeg vil her dele af disse staldtips. Måske er det præmaturt, al den stund at jeg endnu er i processen og langt fra er færdig med afhandlingen, men omvendt har jeg netop nu mange af disse tanker og overvejelser frisk i hukommelsen - hvilket jeg hermed deler, forhåbentlig til gavn og nytte for andre afhandlings-ramte.

Jeg har indføjet et "Part 1" i titlen for indlægget, idet jeg forudser, at der kommer en "Part 2", formentlig efter afhandlingen er afleveret - måske før, måske efter forsvaret (medio december).

Endelig bemærker jeg, at præ-skrivnings-fasen f.eks. kan forberedes, som jeg pindede det ud i dette blogindlæg - og denne del springer jeg derfor over hér.

Skriv, ret, skriv, ret, skriv, ret...

Bare skriv løs, og ret så til senere. Det værste og mest hæmmende for skrivning - af afhandlinger såvel som af alt muligt andet - er frygten for, at det skrevne ikke er perfekt. Hvis denne frygt får fat, er det overvejende sandsynligt, at man (næsten) ikke får skrevet noget, og det bliver der ingen afhandling ud af. Så: Skriv løs, også hvis du allerede nu ved, at det, du skriver, ikke er den endelige version. Det er nemmere at rette og arbejde ud fra en konkret tekst end ud fra en utopisk idé om, hvordan den perfekte tekst kunne være.

Illustration: Privatfoto

("Piled Higher and Deeper" by Jorge Cham, www.phdcomics.com)

Giv den fuld gas fra morgenstunden

Giv den fuld gas fra morgenstuden og nå dermed et langt stykke før frokost - hvad enten det er med skrivning, retning af noget allerede skrevet, opsætning af figurer eller noget fjerde. Det værste er "katten om den varme grød"-følelsen, hvor man ikke tager fat og dermed får en hel dag til at gå med små, uvæsentlige opgaver, før man endelig får skrevet en smule lige før lukketid. Det dræner én for energi, og skrivning af afhandling bliver helt sikkert ulideligt på denne vis.

Tag mange små pauser

Jeg tager ca. 5-10 minutters pause en gang i timen. I disse pauser forlader jeg mit skrivebord og mit kontor og går typisk en tur udenfor og får noget frisk luft samt måske en frisk kop kaffe og et æble. Jeg prøver at gøre noget færdigt, før jeg går på disse pauser; skriver et afsnit færdig, gør en række figurer færdige eller lignende. Altså jeg rejser mig sjældent op "midt i noget", men belønner til gengæld mig selv med lidt luft og en pause relativt ofte. Denne tilgang er meget lig The Pomodoro Technique.

Luk for e-mailen

Jeg lukker det meste af tiden, mens jeg skriver, for både Outlook (arbejds-e-mail) og Gmail (privat e-mail). Det er nemt at lade sig distrahere af nyankomne e-mails og dermed miste tråden eller fokus midt i skrivningen. I stedet bruger jeg ofte de korte pauser til at løbe e-mails igennem på telefonen. Hvad man indser, når man gør dette, er, at man sagtens - som mange andre kloge hoveder for længe siden har foreslået - kan nøjes med at læse og svare e-mails nogle få gange om dagen. De fleste e-mails er i bedste fald ligegyldige og ikke værd at miste sin koncentration over.

Arbejd ud fra afkrydsningslister

Jeg arbejder, også mens jeg skriver min afhandling, med en arbejdsjournal, hvori jeg dagligt noterer fremskridt, problemer, spørgsmål mv. Jeg har til hvert kapitel én løbende note i Evernote, og jeg laver heri løbende afkrydsningslister med de næste specifikke opgaver, som skal løses; specifikke afsnit som skal skrives, litteratur som skal gennemgås, figurer som skal forberedes mv. Min oplevelse er, at det er nemmere at gå til skrivningen - f.eks. når jeg kommer mandag morgen - hvis jeg i meget konkrete vendinger har nedskrevet, hvad der skal gøres. Derudover er det motiverende for det videre arbejde at krydse punkterne af, efterhånden som kapitlet tager form.

Læs og genlæs væsentlige referencer - med måde

I hvert kapitel, jeg indtil videre har skrevet på, har jeg følt et behov for at sætte mig grundigt ind i litteraturen, både den jeg ikke i forvejen kendte og har læst op på og den jeg godt kendte og har genlæst. Jeg kan godt lide at se, hvordan kloge hoveder forstår tingene, hvad de betoner, og hvordan de udtrykker sig, før jeg vælger min egen vinkel og betoning. Dette er fint og giver forhåbentlig en god afhandling og gode litteraturoversigter. Men det skal naturligvis gøres med måde; alt med den mindste berøringsflade til eget arbejde er ikke relevant, og man skal vare sig for at komme ud af en tangent. For der er virkelig meget, man kunne læse, sætte sig ind i og skrive om.

Start i midten

Ligesom det kan være en god idé at starte med at skrive et kapitel midt i afhandlingen, kan det også være en god idé at starte med at skrive hvert kapitel midt i - altså lige midt i resultaterne eksempelvis. Et kapitel starter ofte med en oversigt og en gennemgang af relevant litteratur, som det kan være tidskrævende at sætte sig ind i og beskrive. Omvendt er egne resultater - hvilken metode brugte vi? Hvorfor? Hvad målte/beregnede/fandt vi? Hvad betyder dét? - relativt nemme at gå til, i hvert fald mht. at beskrive dem. Siden kan det forkromede overblik og litteraturgennemgang komme til, hvilket også er nemmere at gøre koncist og relevant, når det specifikke indhold af kapitlet (resultater og fortolkninger) allerede er opregnet.

Opfat nye idéer og skriv en publikation sammen

I skriveprocessen bliver man forhåbentlig klogere og når ny indsigt, både om andres og om eget arbejde. Dette gjorde jeg om et af mine emner, hvilket inspirerede mig til at udvide nogle metoder, vi sidste år foreslog. Det viste sig at være vældig interessant, i en sådan grad at jeg nu - sideløbende med afhandlings-skrivningen - har skrevet et tidsskriftmanuskript sammen og indsendt til peer-review. Det har naturligvis taget tid fra skrivning af afhandling, men har også bidraget til at udvide perspektiverne for vores arbejde og kan gå direkte ind i afhandlingen.

Print i ny og næ og mærk vægten af fremskridtene

Hver gang jeg har skrevet et udkast til et nyt kapitel færdigt, printer jeg hele afhandlingen og bladrer den igennem. Det føles godt og motiverende at se og mærke fremskridtene i så konkret form.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tillykke med de gode fremskridt, Jakob. Som sædvanlig har du mange gode råd. Hvordan er dine vaner/tanker mht. at arbejde på kontoret vs. at arbejde hjemme?

  • 1
  • 0

Tillykke med de gode fremskridt, Jakob. Som sædvanlig har du mange gode råd. Hvordan er dine vaner/tanker mht. at arbejde på kontoret vs. at arbejde hjemme?

Tak:-)

God pointe, som jeg ikke fik med. Jeg arbejder nærmest udelukkende på mit kontor på DTU, hvor jeg har et stort skrivebord og to store skærme (http://ing.dk/blog/vis-os-dit-skrivebord-1...) - hvilket er praktisk til at have godt med plads til LaTeX, Evernote, PDFer med referencer mv. Fordelen ved at sidde hjemme er mere ro og færre forstyrrelser, men det finder jeg dog i stor grad også på kontoret - evt. med musik i ørerne.

Mere generelt arbejder jeg sjældent derhjemme, idet jeg foretrækker at blive færdig med tingene og så gå hjem og lave noget andet (http://www.jakobrdl.dk/blog/2014/02/my-way...). En gang imellem bliver det så sent på kontoret, netop fordi jeg gerne vil være færdig, men det fungerer fint. En sjældent gang imellem tager jeg arbejder frem derhjemme, f.eks. som i søndags for at gøre omtalte artikelmanuskript færdig og få det indsendt.

  • 2
  • 0

Hej Jakob, nu har jeg efterhånden, i et godt stykke tid, fulgt dig på dine blogs, og jeg må sige, at jeg beundrer lidt din evne til at opretholde en strukturel tilgang til livet. En evne jeg ville ønske jeg selv havde.
Du taler om "work at work" - Har du altid haft det sådan ? fx på din B.sc og M.sc, eller er det noget du først har indført i forbindelse med din Ph.d ?

  • 0
  • 0

Hej Jakob, nu har jeg efterhånden, i et godt stykke tid, fulgt dig på dine blogs, og jeg må sige, at jeg beundrer lidt din evne til at opretholde en strukturel tilgang til livet. En evne jeg ville ønske jeg selv havde.

Men kan du ikke bare starte i det små med struktureringen? Man skal, som jeg ser det, ikke forsøge at kopiere andre menneskers systemer, men derimod plukke hér og dér - for at få sit eget personlige remix, der passer til ønsker, evner og vaner.

Du taler om "work at work" - Har du altid haft det sådan ? fx på din B.sc og M.sc, eller er det noget du først har indført i forbindelse med din Ph.d ?

I studietiden sad jeg faktisk en del hjemme og læste og arbejdede også - hvilket nok var et spørgsmål om at finde ro hertil. Dog havde jeg ikke, i hvert fald ikke i de første par år af studierne, et kontor eller fast studieplads, så det var nok også et spørgsmål om dette. Mod slutningen af studiet havde jeg en fast plads i studenterrummet på DTU Fotonik (+ et aflåst skab til bøger mv.), så der begyndte jeg at sidde mere.

Overordnet er jeg nok blevet bevidst om, at jeg arbejder godt på DTU og på mit kontor, hvor jeg har store skærme og et stort skrivebord til at brede mig på. Jeg kan fint arbejde her hjemme også, men det bliver så på et mindre bord og med en mindre skærm - og hvorfor egentlig? Hvis det brænder på, eller jeg død og pine vil være færdig med noget, arbejder jeg som nævnt sommetider her hjemme, men generelt synes jeg, at det er et godt princip med "Work at Work – And Do Something Else at Home".

Hvad tænker du, og hvordan arbejder du selv?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten