Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Spræng Olympiaden i Stykker

Jeg ved ikke præcist hvor mange tilskuere, sportsfolk, mediefolk osv. de egentlig forventer dukker op til De Olympiske Lege i Brasilien, men hvis vi skal have gjort Zika til et globalt problem, i enhver biotop hvor den kan eller ikke kan trives, er en Olympiade helt klart vejen frem.

Hvis man skal se helt stringent på det fra et sundhedssynspunkt, burde international luftfart stoppes og alle rejsende mellem kontinenter placeres i 3 ugers karantæne, ligesom man gjorde i gamle dage.

Det giver naturligvis ingen mening.

Men det giver guddødemig heller ikke nogen form for mening at flyve 100.000 turister ind i et tropeområde under en epidemi med en dårligt karakteriseret viral infektion der - blandt andet - giver misdannede børn.

Det er naturligvis et godt spørgsmål hvor mange der er dumme nok til at tage til OL i Brasilien til at begynde med, imellem byggeskandalerne og et parlament der prøver at slippe af med en demokratisk valgt præsident fordi hun ikke er korrupt nok er der rigelig grund til at blive hjemme.

Men Zika virusen er en helt anden klasse, her taler vi om en alvorlig folkesundhedstrussel, ikke bare for dem der tager til Brasilien men også for alle dem de kommer hjem til.

Rent klimatisk er de intet til hinder for at Zika kan spredes i "olivezonen" omkring Middelhavet.

Det er sådan set kun et spørgsmål om tid inden det sker.

Men i den nuværende fase af vores viden om og behandling af sygdommen gør et år fra eller til en enorm forskel - det er sandsynligvis forskellen på om der findes en vaccine eller ej.

Men det bliver ikke den Olympiske Komite der frivilligt kaster håndklædet i ringen og aflyser OL i Brasilien, det har de ikke råd til, selv ikke hvis vi vælger at lukke øjnene for den indlysende korruption der foregår.

Jeg tvivler lidt på at WHO har kønskirtler nok til at bede FN's sikkerhedsråd om at aflyse OL i Brasilien, men ellers kunne Obama jo bruge G7, G8, G20 eller hvad alle deres "fattige ingen adgang" klubber hedder til at gøre det.

Men hvad skal vi så gøre i stedet?

Selve kernestoffet, den internationale sportsdyst er der ikke noget galt med, det er prima underholdning og godt mellemfolkeligt samarbejde.

Det er den tåbelige ide at man skal "samle hele verden" i en spritny by, bygget til formålet der er problemet.

Ofte bliver de nybyggede byer efterladt til forfald bagefter, for hvilken region har brug for så mange sportsfaciliteter på et sted og tusindvis af byggesjuskede lejligheder ?

Resultatet af denne volumensyge er også at det idag kun er stormagter der kan byde ind på OL. Et land som Danmark har ikke en jordisk chance for at komme i betragtning, selv Tyskland, Frankrig og England har problemer med at komme på lystavlen.

Der er, Zika eller ej, al mulig grund til at gentænke den Olympiske kappedyst.

Den centrale indsigt må være at med moderne mediedækning behøver vi slet ikke samle det hele på et sted på en gang.

Vi kunne fint afholde OL i svømning i Københavns havn, OL i atletik i Hoople, ND. USA, OL i sejlsport i Sydneys havn, osv. osv. uden de 90% af tilskuerne hjemme ved TV'et går glip af noget som helst.

Faktisk ville det blive meget mere interessant, hvis det faktisk foregik i midten af en existerende kultur, frem for i det beton&plastik syntetiske universe alle Olympiske Byer har været de sidste 20-30 år.

Tænk hvis vi engang kunne få det Olympiske Marathonløb til Hærvejen ?

phk

PS: Hvis nogen af jer render ind i Poul-Erik eller Frederik, må I gerne lige sende ideen videre...

Emner : Sygdomme
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Olympiaden er perioden mellem de olympiske lege.
Så egentligt skulle olympiaden udvides i stedet for at sprænges.

Men ellers i øvrigt en god pointe.

  • 13
  • 0

OL gør nok hverken fra eller til mht. til Zika udbredelsen...

http://riotimesonline.com/brazil-news/rio-...

Alt efter hvilke tal man kigger på så er der ca. 5 - 6 millioner turister om året og hvad jeg lige kan se er hele verdenen bredt repræsenteret...

At OL så burde gentænkes er vi ikke uenige i...

  • 16
  • 0

Hun er korrupt, men ikke nok hmm. Det kalder vist på en uddybning.

OL lever sit eget liv, men er ubetydeligt for spredning af Zika. Derfor skal du tænke i andre baner når det gælder OL og nok simpelthen droppe din Zika fobi.

  • 4
  • 4

Guardian mener dette er baggrunden og det ser da også (u)almindeligt tåbeligt ud. Altså hvorfor kan de der toppolitikere ikke nøjes med deres pension og deres hyre.

Helt ærligt, så ville det være befriende med en ren tilståelsessag efter at hun trådte tilbage. Havde hun valgt det i overensstemmelse med hendes egen ideologi og havde hun hevet alle med i faldet og renset luften, så kunne der omsider have været grundlag for en politisk kultur i det plagede land som ikke accepterer korruption.

  • 1
  • 1

Hun er korrupt, men ikke nok hmm. Det kalder vist på en uddybning.

Enig. Mest fordi PHK plejer at være ret velorienteret. Jeg har kun min information fra de danske medier, der efterlader et klart indtryk af, at hun er en skurk. Endda med påstande om, at rig og fattig står skulder ved skulder i kravet om hendes afgang og retsforfølgelse.

Men i en tid hvor de fleste medier er kontrolleret af super-rige med en klar politisk agenda, så kan jeg da godt spekulere på, hvor de danske medier har deres oprindelige informationer fra?

Det er meget tragisk, at landet risikerer at tabe, hvis det da ikke allerede har tabt, 100 gange så mange penge pga. den politiske uro der kommer ud af, at politikerne er bange for at komme i fængsel (ikke nogen spøg i Brasilien!), som der er omfordelt ved korrupte forhold.

  • 3
  • 1

Enig. Mest fordi PHK plejer at være ret velorienteret. Jeg har kun min information fra de danske medier, der efterlader et klart indtryk af, at hun er en skurk. Endda med påstande om, at rig og fattig står skulder ved skulder i kravet om hendes afgang og retsforfølgelse.

Det hænger nok sammen med at danske medier bare skriver af fra brasilianske medier - dvs. Globo - der i allerhøjeste grad er medsammensvoren i hvad der for alle praktiske formål er et statskup.

Glenn Greenwald har dækket det ret godt på TheIntercept:

https://theintercept.com/2016/05/11/brazil...

  • 6
  • 1

Det hænger nok sammen med at danske medier bare skriver af fra brasilianske medier - dvs. Globo - der i allerhøjeste grad er medsammensvoren i hvad der for alle praktiske formål er et statskup.

Danske medier såvel som andre skriver af efter hvemsomhelst. ing.dk er et af de bedste eksempler.

Men det største problem er de tandløse myndigheder der burde overvåge monopoldannelser. En Murdoch burde være blevet stoppet for 30 år siden.
Og Bill Clintons neutralisering af Glass-Steagall, som førte direkte til finanskrisen er rædselsfuld.

En regulering og stop for den type konglomerater er den eneste mulighed. Desværre ser jeg ingen med nosser/æggestokke nok blandt politikerne. Men folkelig opstand er måske på horisonten, hvem ved?

Bent.

  • 3
  • 0

Publikum forbudt, sportsudøverne selv bliver ikke noget problem mht. Mikroencephali, da deres dopingindtag alligevel har gjort dem sterile.

Zika er imo i stil med SARS, influenza H5N1 mv., endnu en usynlig fare vi skal gå og frygte, så medicinalindustrien i alle afskygninger ( herunder det personale som skal forestå overvågning af hjemvendte turister) kan fylde lommerne, når der forudsigeligt udråbes en pandemi, med tilhørende behandlingsprogram. Så ved vi hvad der kommer til at stå i aviserne her i sommerens agurketid.

Tid til at købe aktier i medicinalfirmaerne.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten