Sprækkerne i den franske atomkraft

Elprisen i det sydlige udland stiger for tiden:

Det skyldes at ca. ⅓ af alle frankrigs atomreaktorer er ude af drift på skift.

Problemet er de materialefejl der blev fundet på reaktorlåget til Flamanville har vist sig at være systemiske.

Det er endnu sparsomt med officielle udmeldinger, men rygterne er begyndt at svirre: Forge Creosote, AREVAs sværgods firma, har rod i kvalitetskontrollen og har mulighvis altid haft det.

Eller måske aner man egentlig ikke hvad det er man foretager sig, når man smeder stål i meterdimensioner ?

Blandt resultaterne fra de rullende nedlukninger hvor man tager materialeprøver og laver "non-intrusive" undersøgelser, er der nemlig også tegn på problemer med sværgods fra den japanske sværgodsproducent, der sammen med Creosote deler verdensmarkedet imellem sig.

Rent metalurgisk er problemet at der lokalt er for høje kulstofkoncentrationer i ståldele, hvilket betyder lokalt ringere egenskaber.

De to store spørgsmål er derfor "hvor meget ringere?" og "betyder det noget i praksis?"

AREVA og EDF's forsikrer at der er rigelige margin til at disse "deviationer" ikke har nogen praktisk indflydelse på sikkerheden og alt andet lige har de formodentlig ret: Der har trods alt været en kvalitetskontrol af de pågældende dele, selvom den muligvis ikke var så følsom som man antog.

Umiddelbart er det også tvivlsomt om det vil vi påvirke restlevetiden af nogle existerende reaktorer, med mindre man finder uregelmæssigheder der er væsentligt værre end dem man har set indtil nu.

I første runde har fokus været på de primære varmevekslere ("dampgeneratorer"), fordi de er nogenlunde til at komme til: Man skal bare proppe kontrolstængerne helt ind og vente et par dage på at temperaturen falder.

I næste runde bliver det reaktorlåg -bund og -kroppe, men det kræver at man lukker helt ned og venter mindst 3-4 uger på at alle fissionsprodukterne med kort halveringstid og høj aktivitet bliver til noget mindre aktivt.

Derfor er de kun de reaktorer der allerede var i nedluking, eller hvor man kunne genbruge tidligere materialeprøver man har kunnet undersøge nu og resultaterne er ikke opløftende.

Indtil videre er der fundt "mindst 100 uregelmæssigheder", uregelmæssigheder af den type hvor beregnings- og papirarbejdet tager år og mandårtier.

Særligt problematisk er at der er fundet en snes problemer med den nyeste produktion, særligt i stumper til Flamanville. Det betyder at hvad problemet end er, har vi endnu ikke løst det og derfor vil fremtidige atomreaktorer, som sædvanlig, fristes man til at sige, blive endnu dyrere.

Og den skråsikre påstand om at "atomkraftværker er noget vi relativt set har styr på"... Ikke så meget.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (78)

Kan man lokke dig til at sætte et komma eller to mere, da denne moderne "sms grammatik" ikke er så egnet til længere tekstafsnit.

  • 5
  • 14