phloggen

Spørgsmål til politikere

Endnu en gang barsler FN med en 500-600 siders rapport, denne gang "Global Environment Outlook - 4". GEO4 er sådan en slags årsregnskab, hvordan går det med forurening, sundhed osv. set på "koncernbasis".

Jeg bladrede hurtigt igennem rapporten inden jeg begyndte at læse den, og jeg kan afsløre at det går ad helvede til, stort set over hele linien.

Men ligesom jeg ikke kan passe dette blogindlæg ind i ing.dk's emneord, fordi det ville blive en helgardering i hele miljø-søjlen, så kan denne rapport heller ikke bruges i den, gud være lovet, korte valgkamp vi nu skal igennem.

Hvis man stiller sig op på et vælgermøde og peger på side X og stiller spørgsmål, vil ingen politiker i salen ane hvad man taler om og hvis man stiller spørgsmål baseret på rapportens helhed vil de bare sige at de er meget bekymret og vil have tid til at læse rapporten først.

Mit bedste indtryk er, at alle partierne helst ikke ser klima, miljø og energiforbrug bragt op som temaer i valgkampen.

Men det bør de ikke have lov til at bestemme, for så er dansk demokrati ikke et hak bedre end soviets eller kinas et-parti systemer.

Det er ikke realistisk at få noget som helst troværdigt ud af politikerne i valgkampens orgastiske hede, men vi kan give dem noget med ind på borgen: opfattelsen af, at klima, miljø og energi er noget vælgerne tænker på.

Så tag afsted til valgmøderne, send emails, ring og skriv.

Vi har brug for at overbevise vores politikere om, at der er vigtigere problemer end hjemmehjælpere og skattelettelser til baby-boomere.

Her er nogle gode emner at rejse:

Et opgør med brug og smid væk. Tidligere havde man et års garanti på varige forbrugsgoder der holdt 10 år eller mere. Idag har man 2 års reklamationsret på ting der holder 26 måneder. Kræv 5 års produktgaranti på forbrugerelektronik og 10 år på hvidevarer. Producenterne kan sagtens levere det "men forbrugerne efterspørger det ikke".

Skat på fossile kulstoffer. CO2 kvoter og andre former for handel med varm luft løser ikke problemet, for ingen kan se hvad der kommer ud af skortstenen. Afgiften skal ramme kulstofatomerne når de kommer ud af jorden. Lav en kontrakt med befolkningen: Så længe energiforbruget falder 5% per år stiger skatterne ikke. Stiger forbruget stiger skatterne dobbelt så meget.

**Retvend incitamenterne. **Ned med registreringsafgiften, ind med afgift efter vægt gange kilometer. Lad arbejdsgiverne betale kørselsfradraget direkte til deres medarbejdere så pendlingsmængden reduceres og virksomhederne anspores til decentralisering.

**Infrastruktur. **Få bygget DTU-Lyngby-Ballerup-Høje Tåstrup banen. Få bygget Kbh H-Køge-Ringsted Banen, Kræv alle nybygninger som passivhuse i bygningsreglementet. Lav 20 års garanti på alle nye bygninger.

**Energi **Fjern CO2 afgift fra vind/sol/vand elproduktion og beskat fossilt produceret el hårdere (se ovenfor). Tving elselskaberne til at modernisere alle elmålere og forbrugerne til at betale timepriser, så skal markedet for smarter styringer nok opstå af sig selv. Kræv solceller på 25% af alle nye tagflader (både renovation og nybygning). Få gang i de der havmølleparker. Stil krav om standardiserede spændinger for lavspændingsprodukter (USB op til 5W, 11-16V DC derover.) så de sorte klodser kan genbruges og reduceres.

Vi har en unik chance for at gøre noget ved klodens problemer, hvis statsministeren, uanset hvem det er, kan åben klimatopmødet i 2009 med at sige: "Siden vi inviterede jer, har Danmark skåret 10% af energiforbruget og 20% af behovet for fossile brændstoffer".

Det er kun umuligt, hvis vi ikke prøver.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Egentlig så består problemet i at vi ikke kan se sammenhæng i de afgifter, som bliver opkrævet og de udgifter, som der rent faktisk er. Det hele ryger ned i een fælles kasse og det gør at ingen kan se nogen mening i afgifterne.

Hvis man f.eks. tager sundhedsområdet, så kunne man egentlig gøre hver enkelt afgiftområde til separate pengekasse, således at:

1) Tokabksafgifterne gik til at kurere følgesygdomme ved rygning, sygedagpenge samt tabte skatteindtægter ved for tidlig død.

2) Afgifterne på sukker og sodavand gik til at kurere mennesker, som var blevet syge, som følge af forkert kost, sygedagpenge samt igen tabte skatteindtægter

3) Alkoholafgifterne gik til at kurere mennesker som er blevet syge af for meget alkohol, sygedagpenge (og igen tabte arbejdsindtægter).

4) mennesker som er blevet syge af forurening skal kureres og have sygedagpenge for penge opkrævet gennem brændselsafgifter.

Og sådan kan man blive ved med at tage de store offentlige udgiftområder og finansiere udgifter med afgifter. Tilbage er der så driften af det offentlige, bistandshjælp/dagpenge samt børne og ældre omsorg, som vi så betaler over skatten.

Det bliver så lidt mere kryptisk m.h.t. forureningen. Der er forurening, som rammer nu og her som f.eks. trafikos i byerne. Det skal som nævnt bare opkræves som afgifter til sundhedssystemet og skattevæsenet. Der er så også ting som f.eks. CO2, som vi regner med vil ramme os over nogle år. Der er ikke andet at gøre end at kigge i klima forudsigelserne og sætte en CO2 afgift, som over en årrække vil kunne finansiere udviklingen af bæredygtig teknologi samt afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne.

Jeg er sikker på at hvis vi stiller disse regnestykker op (klima problemerne evt. på internationalt plan), så alle kan se fornuften i afgifterne, så vil markedsmekanismerne give den selvregulerende effekt, som skal til for at sætte skub i en bæredygtig udvikling.

  • 0
  • 0

Mere administration vil der givetvis komme, men nok ikke så meget. Vi har jo i forvejen statistik på stort set alt.

Det er heller ikke sikkert det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg kunne bare godt tænke mig at se regnestykket i praksis. Det ville være lidt sjovt at se hvor de forskellige tal landede. Er vores bilafgifter f.eks. rimelige i forhold til udgifterne til veje, færdselspoliti, miljø o.s.v. eller hvad??

  • 0
  • 0

Hvad med den nyligt "vedtagne" Femernbroforbindelse?

Den kan kun finansieres ved en kraftig stigning i biltransport og biltransporten er den faktor som der er mindst kontrol over mht. begrænsning i CO2-udledning.

Hvad med at spørge politikerne hvordan de vil sikre klimaet/miljøet osv. Når de samtidigt går ind for den bro og derved masiv stigning i CO2 udledninger?

  • 0
  • 0

Måske er yngre politikere en god idé for de har jo en fremtid hvor konsekvenserne af deres handlinger skal ses i øjnene. Jeg tvivler desværre meget på at de (gamle, halvkyniske, magtafhængige finansmænd) ;-( som styrer idag overhovedet er i stand til at vende det eksisterende system så meget på hovedet som jo nok er nødvendigt.

  • 0
  • 0

@Jøren Henningsen: I forhold til at få sat fokus på klodens problemer lykkes det dig af forskyde problemstillingen over mod hvordan skatter og afgifter virker og hvad de dækker. Du begår efter min opfattelse den fejl at du jævnthen betragter skatter og afgifter som brugerbetaling og dermed søger en proportionalitet mellem brug og betaling. Du betaler imidlertid også skatter og afgifter som borger i dette samfund - altså til at opretholde en statsadministration, forskning, sociale ydelser, politi mv. uafhængig af nogen brug af dette. @Poul-Henning: Jeg er helt enig i behovet for at få sat de nævnte problemer på dagsordenen. Jeg forstod på et blogindlæg fra IDAs formand at der var forberedt en indsats fra IDAs side, men jeg synes ikke man decideret kan sige at indsatsen har trukket overskrifter. Hvis ikke snart IDA - men selvfølgelig også hver enkel af os - så bliver det kun skat, velfærd og udlændige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten