Spøgelsesministeren

Hulubulu, Helge hvor er du henne? Det er med stor munterhed at jeg følger med i Teleanalytikker John Strands og Videnskabs- og IT/Teleminister Helge Sanders mudderkastning om Ministerens kalender. Det skal være sagt, at jeg ikke er enig i alt hvad John Strand siger og skriver. Vi har gennem årene haft forskellige syn på betydningen af værdikæder vs. værdikomplekser i teleindustrien, om hvorvidt DVB-H kan blive en god forretning o.s.v. Men i mindst én sag er vi enige: Det er en katastrofe så lidt ministeren for IT og Tele interesserer sig for denne specifikke del af sit ressortområde. 

Teleindustrien er en kompleks størrelse. Efter den såkaldte liberalisering tilbage i 1998, har det været statens rolle at regulere branchen så alle bliver behandlet lige, og det er selvsagt et stort job at påtage sig når et gammelt statsmonopol ejer infrastrukturen, og andre nye operatører skal have samme konkurrencemæssige vilkår. Og teknologisk set kommer der ny teknologi nærmest hvert år, både indenfor det trådløse, det mobile og det kablede område, så det kræver sin mand at agere i dette landskab.

Men derfor er det jo så meget mere vigtigt, at dette område og denne regulering har stor politisk bevågenhed, og dygtige og engagerede embedsmænd. Der skal tages stilling til frekvenspolitikken, licenspolitikken, konkurrencepolitikken, og samtidigt skal forbrugeren ikke komme i klemme i roomingaftaler, bindingsperioder, mobil dækningsgrad, quality-of-service og jeg kan blive ved. Og alligevel stikker ministeren hovedet i busken ved kun at se branchen i øjnene så sjældent, at han nærmest ikke kan huske hvad de hedder og hvordan de ser ud. Ja, faktisk er det kun blevet til 7 regulære møder med teleindustrien i de 7 år Helge Sander har været minister. Det er ikke kun et postulat fra John Strand, det er dokumenteret ved gennemgang af Ministerens kalender som Strand har fået aktindsigt i, og i øvrigt hørt mange gange fra en stort set enig teleindustri.

Mudderkastning kommer man jo normalt ikke langt med. Når Helge Sander vælger at gå i forsvar på ministeriets hjemmeside, og påstå at kalenderen ikke er fyldestgørende, og andre møder har eksisteret (f.eks. snoreklipning ved åbningen af Jellinge Bredbåndsforening!), så kommer debatten til at dreje sig om '7 møder' eller var det '9 møder' der blev afholdt. Det er da barnligt! Jeg havde haft meget mere respekt for et svar fra ministeren, der f.eks. kunne lyde: "Min interesse for Teleindustrien er meget stor, og hvis branchen ikke føler at det er tilfældet, så vil jeg iværksætte x, y og z for at rode bod på dette".   Og hvad kan ministeren så gøre på den korte bane. Et godt råd: når jeg skal motivere mine medarbejdere engagerer jeg mig i deres område. Intet er mere motiverende end at få chefens positive opmærksomhed. Jeg forstår godt at den danske telestyrelse aldrig er med fremme i skoene når det gælder nye teknologier. Deres øverste chef ser jo aldrig i deres retning, så hvorfor så bekymre sig. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk var den danske telestyrelse foran de fleste i Europa, da man i 1990'erne havde et Internationalt Rådgivningspanel, der med deltagelse af politikere, industri og forskere diskuterede teleregulering og trends i telebranchen. Der var over årene mange prominente gæster i klubben: Generaldirektøren fra ITU, Nokias CEO Jorma Ollila, FCC's præsident og en af verdens førende telereguleringsforskere og rådgiver for verdensbanken i telespørgsmål, den danske Professor Knud Erik Skouby.  I 2001 lukkede IT og Telestyrelsen dette Internationale Panel. Siden er der ikke sket ret meget man kan skrive positivt om. Det var ellers næsten gratis hjælp til selvhjælp. Hulubulu Helge, vågn op! Det er dit ansvar!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogle mere jævnlige møder med skattekommisionen kunne have givet nogle ændringer?

I en tid hvor alle er enige om at flere af vore unge skal have en længerevarende uddannelse, hvad er så logikken i at fjerne en del af incitamentet til at tage den nævnte længerevarende uddannelse?

Jeg taler om ideen om at begrænse adgangen til SU til 4 år -- noget som utvivlsomt vil få færre til at tage en lang uddannelse, hvilket ikke var det, som lå i kortene at vi skulle arbejde for.

Når man så samtidigt ved at kandidater i private virksomheder skaber flere jobs og større indtjening kommer det til at virke fuldstændigt "hul i hovedet" -- dette element er i direkte modstrid med flere af de erklærede mål med skattekommisionens forslag.

Jeg håber at folk i IDA og andre organisationer for højtuddannede vil tænke tilbage til deres egen studietid og erkende hvor vigtig SU'en var for at få os igennem, og jeg håber at der vil blive råbt meget højt om at dette ikke er hvad Danmark har brug for i den nuværende situation.

Og Karsten: jeg tror at jeg skylder dig en undskyldning for at svare i øst da du spurgte i vest -- da din blog tidligere har handlet om at sikre en stadig tilgang af dygtige ingeniører syntes jeg at det var et godt sted at få luft for min harme uagtet at det aktuelle indslag handler om en anden hund i et andet keglespil . . . Undskyld!

  • 0
  • 0

Du er tilgivet Troels! Forslaget om at skære SU tiden ned til 4 år er helt i skoven, når man tænker på at alle ledende politikere (incl. Mr. Sander) taler om at vi skal have flere unge med længere uddannelser. Jeg vil forfatte et lille blog inlæg om SU og skattereform ASAP

  • 0
  • 0

Du er tilgivet Troels! Forslaget om at skære SU tiden ned til 4 år er helt i skoven, når man tænker på at alle ledende politikere (incl. Mr. Sander) taler om at vi skal have flere unge med længere uddannelser. Jeg vil forfatte et lille blog inlæg om SU og skattereform ASAP

Nedskæring SU! Det harmoner meget dårligt med mangel på læger og sygeplejersker. Mht. 24000 nye job. Hvor skal de komme fra, når der nu fyres i stort antal allerede nu. Og det bliver meget værre - sandsynligvis. Hvad har det mon kostet at få lavet dette makværk, som er baceret på den manglende arbejdskraft, vi havde, da kommitionen startede. Lyager

  • 0
  • 0

Jeg har spekuleret hvorfor man skal give de unge en lægerevarende uddannelse samtidigt med at man indskrænker deres pensum.

Og det produkt der kommer ud af den megen skolegang er ofte fyldt med viden, de aldrig nogensinde kommer til at anvende i praksis.

  • 0
  • 0

Jeg har spekuleret hvorfor man skal give de unge en lægerevarende uddannelse samtidigt med at man indskrænker deres pensum.

Et udmærket spørgsmål, som synes knyttet til et andet, som jeg selv tit har spekuleret over, nemlig hvorfor man igen og igen har indskænket pensum og timetal i de naturvidenskablige fag (her tænker jeg især på gymnasiet) samtidigt med at den samlede mængde af viden inden for disse fag fortsat vokser.

Vi har brug for at lave 6-årige kandidatstudier i alle de naturvidenskablige fag, hvis kandidaterne fortsat skal være både bredt funderede og med på det nyeste indenfor deres speciale.

Og det produkt der kommer ud af den megen skolegang er ofte fyldt med viden, de aldrig nogensinde kommer til at anvende i praksis.

Viden er, efter min overbevisning, [i]aldrig[/i] overflødig, og en snæver fokus på direkte praksisanvendelse vil være en stor fejl. Evnen til at kunne finde på nye løsninger inden for ét felt kræver som regel en viden om hvilke løsninger, der er blevet anvendt inden for andre felter -- evnen til innovative løsninger kræver et meget bredt fundament inden for selv urelaterede felter, hvor der objektivt kun er en forsvindende lille chance for at en given løsning “nogensinde kommer til [anvendelse] i praksis.”

  • 0
  • 0

Ingen kan være uenig i denne betragtning.

Viden er, efter min overbevisning, aldrig overflødig, og en snæver fokus på direkte praksisanvendelse vil være en stor fejl

Men vi kan ikke alle blive top akademikere og ingeniører og trods det har en masse af de personer der har sat Danmark på verdenskortet startet med en håndværksudannelse.

Ellehammer var urmager Valdemar Poulsen var labortorieassistent P.A. Fisker var maskinarbejder. Vagn Åge Jeppesen var værktæjsmager Ole kirk Christiansen var tømrer

  • 0
  • 0

Nu var min hensigt ikke at sige at f.eks. håndværkere ikke kan skabe ny teknologi -- blot at sige at folk med en bred teoretisk baggrund i gennemsnit er bedre til det.

Dette er endnu mere tilfældet i dag end da de ovennævnte skabte deres resultater -- ikke fordi det ikke stadig kan lade sig gøre at skabe nye succesrige produkter uden en længerevarende uddannelse, men fordi det bliver stadig sværere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten