Sparekniven rammer ingeniørerne på AAU

Undervisning- og vejledningstid reduceres med 10%.

Det er konsekvensen af fakultetets budgetforslag for 2009. Besparelserne kommer, fordi man i 2008 havde lavere optag end håbet og derfor har brugt flere penge end tjent. Men det er fandme ikke min skyld!

Som tidligere nævnt, bruger fakultetet kun 32% af undervisningsmidlerne på reel undervisning og vejledning (2006-tal). Resten bliver ca. ligeligt fordelt på lokaler og administration.

Men at spare på undervisningen, er den nemme løsning - der skal kun skrues på en procentsats. Det hjælper bare ikke, når tendensen viser længere gennemførselstid for de ingeniørstuderende, som på sigt fører til færre indtægter. Mindre undervisning og vejledning giver ikke kortere gennemførselstid.

Indtil jeg ser en eksternt udarbejdet rapport, der viser det modsatte, så tror jeg ikke på at der ikke kan spares på administrationen. Fx kan man undre sig over, at et faldende antal studerende ikke medfører en mindre administration?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Som tidligere nævnt, bruger fakultetet kun 32% af undervisningsmidlerne på reel undervisning og vejledning (2006-tal). Resten bliver ca. ligeligt fordelt på lokaler og administration."

Jeg tror at grunden til det skal findes i at undervisning og vejledning er den eneste reelle variable omkostning. Lokaler etc. kan ikke uden videre ændres, men det kan vejledningen og undervisningen (jeg ved ikke helt hvordan kontrakterne med underviserne er skruet sammen så det er muligt at det ikke er helt så nemt).

"Fx kan man undre sig over, at et faldende antal studerende ikke medfører en mindre administration? " - Som du tidligere selv har anført så har den øgede ministerielle kontrol medført større bureaukrati, og det medfører mere administration.

"Det hjælper bare ikke, når tendensen viser længere gennemførselstid for de ingeniørstuderende, som på sigt fører til færre indtægter" Er det korrekt? Jeg er selv dimmitend fra i sommers og det er ikke mit indtryk at der bliver spildt ret meget tid, men jeg kan selvfølgeligt tage fejl.

  • 0
  • 0

Fakultetet (reelt institutterne) betaler per kvm. Har man undersøgt om brugen af fx laboratorier eller seminarrum er effektiv? Hvis ikke, kan der spares udgifter ved at "opsige" dele af disse lejemål.

I dag skal jeg og alle andre studerende på instituttet hvert halve år henvende mig til bygningsbetjenten for at genåbne mit dørkort. Hvorfor foregår det ikke digitalt? De ved hvad jeg studerer og hvor jeg defor skal ind.

Bureaukrati er stadig propertionalt med antal studerende. Stigende krav til administration burde reelt føre til større fald i administration, når antal studerende falder. Husk at administration af forskning ikke er en undervisningsudgift.

Der bliver spilt meget tid, men undervisning skræmmer ikke studerende væk. Min opfattelse er, at studerende falder fra, når antallet af dumpede eksamener bliver uoverskueligt. Mere undervisning forbedrer chancerne for at bestå kurset.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er orienteret er det AAUs egne lokaler, så AAU sparer ikke penge ved at institutter nedsætter deres lokaleforbrug. Men hvis sparede lokaler kan gå ind istedet for at bygge nyt når/hvis der er behov for det så er der penge i det.

AAU lejer dog en del m2 rundt i byen hos private udbydere, så der er der reelle penge at spare.

Men uanset hvordan man vender og drejer det ser det ud til at forholdet mellem indtægter og udgifter går den forkerte vej disse år.

  • 0
  • 0

I dag skal jeg og alle andre studerende på instituttet hvert halve år henvende mig til bygningsbetjenten for at genåbne mit dørkort. Hvorfor foregår det ikke digitalt? De ved hvad jeg studerer og hvor jeg defor skal ind.

Fordi der ikke findes en central database hvor alle studerende er registreret og hvor man er 100% sikker på at folk hører til hvor de hører til og at de stadig er aktivt studerende.

Så vidt jeg er orienteret er det AAUs egne lokaler, så AAU sparer ikke penge ved at institutter nedsætter deres lokaleforbrug. Men hvis sparede lokaler kan gå ind istedet for at bygge nyt når/hvis der er behov for det så er der penge i det.

Så vidt jeg er informeret - læser selv på AAU - så lejer institutterne lokalerne af AAU, selv i AAUs bygninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten