Sparekniven rammer ingeniørerne på AAU

De ingeniør- natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter bruger for mange penge, så der skal spares. Ledelsen fremlagde på seneste møde i Akademisk Råd et bud på hvordan det skal gøres.

Kort fortalt: 1) Antallet af ECTS for et kursus bliver sat op, hvorved vi kommer til at minde mere om andre universiteter i vores normering

2) Forskellen mellem Studie- og Projektenhedskurser udfases, så der kun er en type kurser

3) Løbende eksaminer bliver gjort mulige

4) Projektet bliver mere specifikt, og der er en minimumsgrænse for projektet på evt. 12 ECTS

Ovenstående liste skal ifølge ledelsen: 1) Rette ind efter andre universiteters ECTS-fordeling. 2) Alle vores kurser skal på eksamensbeviset. 3) Løbende eksaminationer skal skære ned på dyre eksamener. 4) Projektets eksistens sikres ved at sætte min. ECTS-point.

Reelt betyder flere ECTS pr. kursus, at der ikke skal så mange kurser til at opfylde kravet om 30 ECTS pr. semester.

Reelt betyder løbende eksaminationer, at der bliver færre eksamener med censor.

I sidste ende vil flere studerende bruge mere end fem år på sit studie. Meget apropos er det ikke mere end to uger siden vores studiechef beklagede sig over tendenser til længere gennemføringstid.

Uofficielle beregninger viser samtidig, at midlerne fra STÅ (96.000 pr. bestået studerende p.a.) i dag fordeles med 39% til undervisning, 27% til lokaleudgifter og de sidste 34% til administration og småinitiativer!

Jeg ved godt hvor jeg vil starte med at "effektivisere", hvis jeg var Dekan.

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så hvis du får flere ECTS-point for hvert enkelt kursus, og derved får lettere ved at skrabe de nødvendige point sammen, vil det tage længere tid at få samlede det nødvendige antal point (pointmålet bliver ikke sat op). Det forstår jeg ikke helt.

  • 0
  • 0

Jeg har fornyligt siddet i AAUs F-studienævn, hvor økonomien virkeligt strammede til. Vi lavet vores egen analyse af økonomien, og nåede frem til et ret tydeligt svar; det er regeringens universitetspolitik der skal have skylden. Vi kunne tydeligt se at antallet af undervisningstimer pr stå (studenter årsværk) er faldet drastisk siden 2001 fra 117 til under 100 hvis jeg ellers husker rigtigt. Det er det samme som at sige at de midler der kan bruges til undervisning er faldet. Dette fald kunne hovedsageligt spores tilbage til to ting. For det første var de midler som universitet fik fra regeringen blevet færre, og for det andet var der kommet markant større krav om dokumentation og tilbagemelding, som gjorde at administrationsomkostningerne var gået igennem loftet. Begge dele beviste valg fra regeringens side.

Til sidst vil jeg gerne kommentere på ECTS pointene. Jeg har netop skiftet fra AAU til DTU, og kan tydeligt mærke forskellen på "værdien" af ECTS point de to steder. I Aalborg er et stort kursus normeret til 3 ECTS, på DTU er et lille kursus 5 ECTS. I Aalborg giver 3 ECTS dig 4 timers undervisning (normalt 2 timers forelæsning og 2 timers opgaveregning) en gang i ugen i 16 uger, på DTU giver 5 ECTS dig 4 timers forlæsninger en gang i ugen i 13 uger. Altså får man på DTU 10,4 timers konfrontation for 1 ECTS, på AAU får man til gengæld 21,3 timer. En markant forskel. Det er uden tvivl AAU der er ude af trit med virkeligheden (og måske også det, at AAU studerende bare arbejder mere end DTU studerende, det er i hvert fald min opfattelse indtil videre). Så AAU er nød til at ændre sit point system, bare det ikke går ud over antallet af og indholdet i fagene. Derfor er det farligt at sætte en mindstegrænse på størrelsen af projektet.

  • 0
  • 0

Om et år læse på Aalborg (datalogi). Så igen: Hvad er ECTS?

Det er da mærksynderligt og umuligt at føre en god debat om studiesteder og poltikken sammesteds, hvis det strander i terminologien. Og at "Nørens" studieblogger ikke kan ofte en sætning på det. Da det er kernen i indlægget.

Det er elitært! (Og det er IKKE pænt ment!).

Med stadig venlige hilsener Tine

  • 0
  • 0

Alle kurser, projekter osv. på universiteterne er et eller andet antal ECTS point værd, afhængig af nivauet og antallet af undervisningstimer. Ideen er at man skal kunne sammeligne kurser på uddannelsessteder, hvis man evt. skulle ønske at skifte uddannelses institution.

Der er et krav om et minimum antal ECTS point per semester, typisk ikke et problem på de danske universiteter, da uddannelses forløbet er fastlagt af studieledelsen, så det kan ikke lade sig gøre ikke at have nok. Bl.a. det de løser nu ved at gøre hvert kursus mere værd, point mæssigt, så man evt. kan skære et kursus fra.

Lidt mere detaljeret om ECTS: http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=61

  • 0
  • 0

Reelt betyder flere ECTS pr. kursus, at der ikke skal så mange kurser til at opfylde kravet om 30 ECTS pr. semester.

For at holde niveauet af min uddannelse, må færre kurser betyde mere indhold i hvert kursus. Færre kurser betyder også mindre undervisning, hvorfor der bliver mere selvstudie.

  • 0
  • 0

Starte med at forestille, dig at ikke alle er inde for fagtermerne. Det er høfligt over for læseren, selvom denne muligvis ved det, så skal man ikke gå ud fra det. Udover ikke-ingenører som ego, sidder der sikkert nogen, der gik på DTU engang eller Teknikum for ret længe siden, der også gerne vil læse med.

Men giv læseren en chance, så får du mere debat.

Min mor var aktiv indenfor NTF (Nordisk Tekstillærer Forbund)- og hun startede med i et kursus i terminologi. Det har jeg aldrig glemt- ikke at det hedder noget sært på finsk eller islandsk, men at hvert fag har sit eget sprog- terminologi. Skiver du internt er det fint at bruge specifikt fagsprog. Skriver du ud- bør du lige bruge lidt tid på at "oversætte". Jeg går ud fra du skriver ud på "Nørens" hjemmeside, som jo læses af folk, der ikke har gået på universitetet. Det er der stadig også en del ingeniører, der ikke har, om ikke andet!

Mvh Tine- ja google ER min ven. Men først når jeg vil vide mere. Jeg er nok en af de bedste til at søge (uden at prale), men efterhånden skal jeg have en god grund.

  • 0
  • 0

Starte med at forestille, dig at ikke alle er inde for fagtermerne. ... blablabla ...

Sikke en gang hø.

Men du har en pointe

Jeg går ud fra du skriver ud på "Nørens" hjemmeside, som jo læses af folk, der ikke har gået på universitetet.

Det ses tydeligt...

ja google ER min ven. Men først når jeg vil vide mere. Jeg er nok en af de bedste til at søge (uden at prale), men efterhånden skal jeg have en god grund.

Hvis ikke formålet med at spørge ind til betydningen af ECTS point var at forøge din viden, forstår jeg ikke hvorfor du spurgte.

Og så lige en korrektion til Simon Lyngshede. Ordret fra første hit ved en google søgning.

ECTS(point) udtrykker kun arbejdsbelastning - ikke fagligt niveau

  • 0
  • 0

OM det er AAU der er ude af trit med virkeligheden, eller DTU eller ministeren eller ... er op til folk selv at vurdere, og er i bund og grund i denne sammenhæng vel ganske uinteressant.

Det der nok er mere interessant er at samtidig med at man åbenbart skærer på undervisningen siger man samtidig at Danmark skal satse på et videnssamfund og at dette skal nås gennem satsning på forskning og uddannelse.

Det er vel med det her ligesom med meget andet :

       prisen svarer til grisen 

uanset om man vejer det i DTU ECTS'er eller AAU ECTS'er ;-)

og det kan man så tænke lidt over :-)

  • 0
  • 0

Et væsentligt grundlag for de omlægninger, der diskuteres, er nogle nylige rapporter fra Akkrediteringsinstitutionen. Nutildags skal alle uddannelser godkendes, akkrediteres, både før de tilbydes første gang, og senere med regelmæssige mellemrum. For både nyansøgte og existerende uddannelser på vore fakulteteter har rapporter påpeget, at der i visse kurser ikke er overensstemmelse mellem de faglige mål og den tid, de studerende forventes at arbejde med kurserne (det er dette sidste, ECTS-pointene angiver). Da opfyldelsen af ét af kriterierne for akkreditering afhænger af dette, bliver vi nødt til at reagere.

Det betyder ikke, at alle kurser skal have ændret antallet af udløste ECTS-points. Men der lægges op til, at studienævnene får mulighed for at gå kurserne igennem med dette for øje.

Alle de penge, fakultetet modtager til uddannelse, går til uddannelse, både før og efter en eventuel omlægning. De skal så fordeles til lærerassistance (hvor AAU, jf. Anders Lunds indlæg, tilsyneladende ligger højt) og en masse andre ting: husleje, laboratorieudstyr og -drift, IT, studievejledning, censorer, bibliotek osv. Den aktuelle fordeling er principielt altid til debat, og vi vil gerne effektivisere på den mest hensigtsmæssige måde.

Lars Døvling Andersen, prodekan, de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU

  • 0
  • 0

En omlægning af ECTS for at indrette efter Akkrediteringsrådet er fornuftigt. (Hvorvidt Akkrediteringsrådet fungerer er en anden debat.)

Nu var jeg ikke selv med til mødet, men bruger Jakob Lemmings udlægning som udgangspunkt. Dette giver selvfølgelig en mulig fejlkilde, men da dagsorden (og dertilhørende bilag) ikke er tilgængelig, tager jeg udgangspunkt i worst case. Det er i øvrigt kritisabelt, at de studerende ikke fik mulighed for at forberede sig til punktet.

Som altid er det fornuftigt at være krtisk når forholdene ændres og det vil også være på sin plads med en velbeskrivende og argumenterende dokumentation for omlægningen af ECTS, da det er grundlaget for indholdet i uddannelserne.

  • 0
  • 0

Først skal det siges at AAU er et af de universitet i landet som leverer mest undervisning for de penge der tilgår universitetet til undervisning. Men det skal selvfølgelig ikke være et argument for at skære - tværtimod skal der fortsat arbejdes på at optimere de administrative arbejdsgange og optimere brugen af kvadratmetrene på universitetet, således der til stadig kan allokeres minimum det nuværende beløb til undervisning uafhængigt af de fortsatte besparelseskrav som de danske universiteter er underlagt.

Diskussionen om ECTS er ikke et spørgsmål om hvorvidt AAU eller DTU gør det rigtigt. ECTS er et udtryk for arbejdsbelastning og 60 ECTS skal svare til et almindeligt arbejdsårsværk. Pt. studere jeg på TU München (faktisk et partneruniversitet til DTU og et universitet som AAU også har samarbejde med) og deres ECTS-normeringer svarer faktsik mere til de nuværende på AAU end på DTU. Og sådan er det i hele Europa - systemet er blevet introduceret efter godtbefindende.

Når Danmarks nye akkrediteringsinstitutionen går ud med den melding de gør efter de første pilot-akkrediteringer, så er jeg mest af den overbevisning, at de ikke kender tilstrækkeligt til studieformen på AAU og ikke har forholdt sig til begrebet ECTS i relation hertil. For når jeg kigger på min studietid på AAU (læser pt. 9. sem), så har jeg nok brugt 70% af min arbejdstid på projektet og resten på kurser - begge inkl. eksamenstid. På nuværende tidspunkt er det ikke unormalt at et semester på AAU vægter 20 ECTS til projektet og 10 til kurser, hivlket således ikke ligger langt fra den procentvise fordeling af min egentlige arbejdsbelastning gennem studietiden.

Der kan derfor siges meget for og imod en ændring af ECTS-nomeringerne, og således også på AAU. Måske vil det være fint nok at hæve normeringerne af kurserne en smule således at 1 ECTS bedre stemmer over ens med belastningen på andre universiteter i Europa hvor der ikke praktiseres projektarbjede i samme udstrækning. Dog må det ikke ske med besparelser til følge, for vi skal opretholde det høje niveau kursus- og vejledningstiemer som netop kendetegner AAU's uddannelser. Fx viser en undersgelse fra såvel AU (Århus Uni) og Bergen i Norge at megen undervisning, opgaveløsning og evaluering med feedback hæver studieeffektiviteten. Og der er nok en grund til at AAU har de bedste gennemførselstider i landet og endda samtidig med, at det er det tekniske universitet som størstedelen af store danske ingeniøraftagere foretrækker nyuddannede ingeniører fra.

Omkring feedback og studiereffektivitet, læs artikel i det aktuelle nummer af Forskerforum.

Anders Hvashøj, studerende og studenterbestyrelsesmedlem på AAU.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om det er fordi Anders er super studerende eller fordi han ikke læser det samme som mig, men det billede af arbejdsfordeling kan jeg overhovedet ikke tilslutte mig. Hvis man skal gøre sit arbejde ordentligt i et eksamenskursus bliver det nærmere en 50/50 fordeling mellem projekt og kurser, en erfaring som jeg deler med mange medstuderende jeg har talt med. Det bliver specielt slemt når man har flere matematisk orienterede eksamenskurser med skriftlige eksaminer. I det mindste er det godt at der kommer lidt fokus på den problematik.

  • 0
  • 0

Tine: Der hersker to paradigmer indenfor undervisningssektoren på de videregående uddannelser. Det ene går ud på at de studerende løbende skal have forklaret nye termer, efterhånden som de har den nødvendige viden til at forstå dem. Den anden siger at det er op til de studerende selv at sætte sig ind i termerne.

Jeg kan garantere dig for at du vil møde begge paradigmer i løbet af dit videre uddannelsesforløb. Derfor bør du allerede nu vænne dig til at selv at finde ud af hvad fagtermerne og forkortelserne dækker over.

Det er dog i de fleste tilfælde fint at spørge til dem, så du kan sikre dig at du har forstået dem korrekt, og det vil være de færreste undervisere som bliver irriterede over sådanne spørgsmål, når du viser at du allerede selv har gjort en indsats for at forstå dem.

  • 0
  • 0

Jeg læser pt. på 7. semester som ingeniør på industri. Mit indtryk er helt klart at den procentvise belastning som Anders Hvashøj har beskrevet ligger fint i overensstemmelse med hvad jeg personligt har erfaret. Timemæssigt ligger jeg gennemsnitligt langt over en normal arbejdsuge hvert eneste semester. men procentmæssig passer det fint. Vores semester er inddelt i 3 perioder af ca. lige stor varighed.

  1. Periode bruges typisk til at afvikle en god portion af de kuser der skal følges på semesteret (herunder PE-kurser eller projekt enhedskurser, der er målrettet det projekt der skal udarbejdes iløbet af semesteret) I denne periode ligger hovedvægten helt klart på kurserne, men stadigvæk bliver projektet startet op og det er ikke ualmindeligt at sidde sent eftermiddag, ført på aftenen, efter at have haft kurser hele dagen for at arbejde med projektet. Desuden anvendes alle "huller" i skemaet til projektarbejde.

  2. periode begynder arbejdsbelastningen allerede at aftage mht. kurser og der fokuseres meget stærkere på projeketet, igen ofte med inddragelse af sene eftermiddage og aftener.

  3. periode er helt og holdent helliget projektarbejdet og det er også ofte i denne periode at dagene kører fra 8.15 til 22 eller endda senere, altså en meget stor arbejdsbelastning.

Sidste "periode" er eksamensperioden, hvor der naturligvis er stor fokus på de kurser man skal til eksamen i, men dette er ofte kun over en periode på 14 dage (med tilsvarende arbejdstider som i 3. periode) hvorefter det er projekteksamen der står for døren og tiden igen må tilskrives projektet.

Altså alt i alt en ca. fordeling på omkring 60-40 i projektetsfavør hvis jeg skal give et konservativt estimat, men nok mere i retning af hvad Anders Hvashøj angav.

Jeg ser det selv som problematisk hvis ECTS normeringerne bliver ændret kun med besparelse for øje. Formålet med ECTS pointene er netop at afspejle arbejdsbelastningen hvor ét semesters arbejde er angivet til at være 30 ECTS og det må dermed formodes at være den procentvise arbejdsbelastning som man skal forsøge at opgøre mht. de enkelte kurser. Alt i alt noget jeg mener allerede sker fint i forbindelse med alle de kurser jeg har haft ift. den typiske normering på 1 ECTS point til et kursus på 5 kursusgange incl opgaveregning. 2 ECTS til kuser med 10 kursusgange og 3 ECTS til kurser af 15 gange.

Skulle det mod min erfaring vise sig at der reelt er et behov for at ændre denne praksis i forbindelse med nogle få kurser på enkelte uddannelser så er det efter min mening iorden så længe det tages i betragtning at den procentmæssige arbejdsbelastning skal afspejles i ECTS-pointene.

Kasper Aastrup Mortensen 7. semester industri(EMSD) heraf 5 semestre på nanoteknologi, samt tidligere næstformand i F-studienævnet.

  • 0
  • 0

Jeg er også meget enig med Anders og Kasper hvad angår arbejdsbelastningens fordeling mellem projekt og kurser.

Der kan selvfølgelig være et fornuftigt ræsonnement i at tilpasse kursernes ECTS-normering så de passer til den reelle arbejdsbelastning, men argumentet skal ikke være at AAU's normering ikke stemmer overens med de andre universiteters normering - det er jo ikke altid flertallet har ret, nogen gange er de bare de fleste...

Hvis vi antager at et fuldtidsstudie må forventes at tage tilsvarende tid som et fuldtidsarbejde svarer et årsværk (60 ECTS) til 52 ugers arbejde a 37 timer. Lidt hovedregning får os da frem til at arbejdsbelastningen for 1 ECTS-point skal svare til 32 timer dækkende både forberedelse, undervisning evt. opgaveregning og eksamensforberedelse.

Såfremt ovenstående lille regneeksempel stemmer overens med den reelle arbejdsbelastning som den er i dag, så bør der ikke være grundlag for at ændre normeringen. Som det er i dag afvikles der på INS-fakultetet fem undervisningsgange eller minimoduler per ECTS-point. Et minimodul er typisk 4 timer fordelt på forelæsning og øvelser. Som nævnt i tidligere indlæg må det forventes at den studerende forbereder sig i en halv time pr. undervisningstime. Dermed bliver arbejdsbelastningen på hvert minimodul altså 6 timer, og så passer det jo meget godt med 5 minimoduler per ECTS.

Såfremt ECTS-normeringen pr. kursus øges uden at der tilsvarende øges i undervisningen må det altså betragtes som en forringelse i uddannelsernes kvalitet eftersom en større del af pensum er overladt til selvstudium. At andre universiteter stiller sig tilfreds med en ringere kvalitet må ikke tvinge AAU til at sænke kvaliteten. Det er hvis en ommer til ACE-denmark hvis de mener at ECTS-normeringer på AAU er misvisende.

Jeg håber det gav mening... tit hjælper det med lidt udregninger for at vi ingeniører for alvor kan se sammenhængen.

Carsten Rune - ingeniørstuderende og medlem af Aalborg Universitets bestyrelse

  • 0
  • 0

Hvem kan læse og forstå 30 siders ny matematik på en halv time? Det er da meget fint at dygtige studerende kan til forelæsning på at lige have skimmet stoffet, men jeg mener ikke helt det kan være dem der sætter ECTS normeringen alene :) Derudover har du glemt at regne eksamenstiden ind i dit eksempel, hvis det er minimum 3 fulde arbejdsdage (det er så vidt jeg husker den "typiske" tid man har mellem 2 kurser i en godt booket eksamensperiode) så kan du lige ligge 24 timer mere til... Men det kan også bare være at vi tuder meget i min omgangskreds, jeg synes nu det kunne være interessant med en undersøgelse af det her. Altså hvor mange timer om ugen en AAU ing. studerende bruger ifht. hvor meget der forventes.

Jeg mener stadig ECTS er forkert fordelt på AAU, problematikken med at fordele dem "bedre" på eksamenkurser er at der kun er et sted at tage dem fra og det er projektet...

  • 0
  • 0

[quote]Starte med at forestille, dig at ikke alle er inde for fagtermerne. ... blablabla ..

Sikke en gang hø. .

Det er så din mening!

Men du har en pointe

Jeg går ud fra du skriver ud på "Nørens" hjemmeside, som jo læses af folk, der ikke har gået på universitetet.

Det ses tydeligt...

Og ja? Man ved måske alt når, man går på UNI?

Du har nok gået der da- ;-D Så Klog du er.

Mine råd var råd til at skrive bedre. Martin er ikke journalist og fagfolk har det med... tja at skrive for fagfolk. Derimod forstår man tit bedre noget, ved at lære fra sig og selv tænke tingene igennem, så de står klart formuleret for éen.

(Der er en teori om, at universitetslærere er de eneste der lærer- af disse grunde).

Det er så venligt ment- for jeg KAN godt slå alt muligt op- men- jeg GIDER ikke. Ikke medmindre det handler om noget videnskabsfagligt- det er et pointsystem på UNI ligesom ikke.

Det er synd for dig Paw, at den eneste du kan føle dig højere oppe end er mig. Måske skulle du selv koncentrere dig om at forstå noget menneskeligt...

Tine

  • 0
  • 0

Jeg har selv indtil for nyligt læst på AAU og måske er det forklaringen* på mit spørgsmål:

Hvorfor er det altid AAU der rammes af forringelser når politikere vil bestemme hvordan alt skal foregå?

Tidligere har det f.eks. drejet sig om gruppeeksamen. Når nu danske virksomheder mange år i træk har valgt AAU som det sted der udklægger de bedste ingeniører, burde det vel være resten af Danmarks universiteter og ingeniørhøjskoler der burde rette ind!

*forklaringen kunne måske være at jeg bare har været mere opmærksom på omtale af AAU?

  • 0
  • 0

Læse alle blogs?

Hmmm.

Der er er vist en Verden udenfor, som nogen mennesker ikke ser. Eller modsat.

Jeg sidder inde og kigger ud!

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Læse alle blogs?

Hmmm.

Der er er vist en Verden udenfor, som nogen mennesker ikke ser. Eller modsat.

Jeg sidder inde og kigger ud!

Mvh Tine

Nu stopper festen! Og nu kan jeg ikke længere bare se til.

Du starter med et direkte angreb mod Martin for at han ikke har forklaret hvad ECTS er. Og efterfølgende bliver du bare ved med at gøre din uvidenhed på området til andres problem.

Jeg synes det er fint at du spørger om hvad det er - og du får det efterfølgende forklaret. Men at blive ved med at spille tøsefornærmet over at en blogger har anvendt en term DU ikke forstod i første omgang - helt ærligt!

  • 0
  • 0

Synd for dig, at du ikke forstod- at det er en anden bloggers angreb, jeg ikke forstår. Men fred være med EOD.

Jeg angreb ikke, jeg bad vedkommende om at forklare sig. Er det en krig, så er jeg ikke med i den.

Prøv at læs mit indlæg igen! Hvis noget er vigtigt, så er det vel også vigtigt at kommunikere ud! Angreb! Kan du ikke bare tage og hønse: du HAR vundet. Martin har vundet. Men I har tabt læserne.

  • 0
  • 0

Jeg angreb ikke, jeg bad vedkommende om at forklare sig. Er det en krig, så er jeg ikke med i den.

Prøv at læs mit indlæg igen!

Du bad om en forklaring - fik den, og så fortsatte du med at spille tøsefornærmet over at 'man' ikke havde forklaret dig hvad det betød fra starten.

Hvis noget er vigtigt, så er det vel også vigtigt at kommunikere ud! Angreb! Kan du ikke bare tage og hønse: du HAR vundet. Martin har vundet. Men I har tabt læserne.

Hvad er dog det for noget pis at skrive? Har man tabt læserne fordi DU ikke forstod én af termerne?

Egentlig en skam at en debat om et så væsentligt emne skal ende med at blive en debat om debatformen.

  • 0
  • 0

Der skal nu engang spares penge og jeg opponerer blot imod at vi sparer på undervisningen.

I morgen skal vi til møde med fakultetsledelsen og vi vil forsøge at finde andre og bedre måder at effektivisere. SOm udgangspunkt kan vi til nød acceptere en omfordeling af de 60 ECTS vi skal "tjene" per år, men vi kan ikke acceptere færre undervisningstimer og/eller mindre vejledning!

Desværre er det svært at finde områder, hvor der kan optimeres - især når man ikke kender administrationen godt nok. Vi håber derfor at fakultetet vil bruge tid på at analysere problemet. Skulle der være sket, vil vi gerne se analysen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten