Spændende forskerkonference i Nuuk - fra tang til iværksættereventyr

Grønland har et overraskende alsidigt forskermiljø. Det går op for én, når man deltager i en konference om kommercialisering af forskning i Nuuk. Det var jeg så heldig at have muligheden for sidst i november.

Jeg må ærligt erkende, at jeg troede, konferencen ville dreje sig primært om biologi. Særligt bioteknologi, som for mig er inkarnationen af den disciplin, der er kommercialisering af forskning. Til alles glæde var sprog, geologi, meteorologi, fødevarer og arkæologi også repræsenteret. Konferencen var arrangeret af Greenland Business og foregik over to dage i løbet af en uge, hvor der i hele Nuuk blev sat fokus på innovation.

Første dag på konferencen bestod af workshop på Grønlands Naturinstitut, hvor der blev diskuteret først Open Access og derefter de mange muligheder ved tang.

Open Access i mange forskellige former, men særligt i forbindelse med data og forskningsresultater, blev debatteret. Et meget lille forskersamfund som det grønlandske er dybt afhængigt af Open Access. Det var en god pointe, som kom frem. Men hvordan harmonerer det med, at man ønsker at kommercialisere og derved tjene penge på forskning i Grønland? Hvordan kan Grønland i det hele taget få mere gavn af, at der i den internationale forskerverden er så stor fokus på Arktis og Grønland? Der blev delt tanker og erfaringer fra forskerverdenen, erhvervslivet og fra det offentlige. Alle var dog rimelig enige om, at politikere ikke skal blande sig i forskningen.

Efter sessionen om Open Access skiftede workshoppen fokus til det meget konkrete emne tang og de overraskende forskelligartede anvendelsesmuligheder, som disse undervandsplanter byder på. Med de nærmest uendelige kyststrækninger Grønland består af, er tang og adgangen hertil ikke en mangelvare. Det betyder dog ikke, at kommercialisering ligger lige for.

Sessionen blev indledt med en introduktion til tang i Grønland og den forskning, som Naturinstituttet har indenfor dette emne. Det blev tydeliggjort, at tang i forskellige grader af forarbejdning kan have vidt forskellige anvendelsesmuligheder. Alt fra helt simpelt tørret tang som lækre sprøde godbider eller sushi-ingrediens, over pulver til forarbejdede fødevarer og industrielle produkter og hele vejen ud i det molekylære univers, hvor tang udforskes i forbindelse med kosmetik og medicin. Det betyder også, at denne ene ressource kan danne grundlag for meget forskellige erhverv og arbejdspladser, hvilket er særligt interessant i et lille samfund som det grønlandske. Den næste taler, ejer og grundlægger af Maki Seaweed fra Sisimiut, gjorde et stort indtryk. Han indledte sin taletid med en anekdote fra en sæljagt. En helt almindelig sæljagt med en meget ualmindelig sæl. Sælen lå slynget ind i tang, som besværliggjorde indfangelsen af jagtbyttet. Pludselig var det som om, at sælen talte til fangeren og spurgte ham, hvorfor han dog ikke tjente penge på al det udenom, det han måske ikke lige så. Nemlig den tang han ellers stod og forbandede. Det er han nu i gang med. Med hjælp fra Arctic Circle Business i Sisimiut, har Maki Seaweed udviklet sig mod en kommerciel forretning. Der er modtaget bestillinger fra NOMA, Claus Meyer i New York og fra Japan. Vi fik lov at smage to varianter af tang udviklet af Maki Seaweed. Den ene var en sprød mild bladtang og den anden små stykker af hvad der lignede tørret stængel med en helt fantastisk smag af salmiak.

Men det har ikke været lige til. Det er svært ene mand i et småt og isoleret samfund, at samle viden og ressourcer til at starte egen virksomhed indenfor et felt, som kun få i Grønland interesserer sig for. Derfor betyder det meget, at der i Grønland er organer som f.eks. Arctic Circle Business og Greenland Business, der kan samle professionelle kompetencer indenfor innovation, og arrangere mødesteder for entreprenører i et samfund, hvor der er meget få af den slags mennesker og kompetencer. Udover Maki Seaweed er der også et andet projekt, som har forsøgt at kommercialisere grønlandsk tang. I dette projekt har man bl.a. i samarbejde med de sydgrønlandske fåreavlere testet brugen af tang som foder til fårene. Resultaterne var forbløffende. Lam født af får, der havde fået tang som tilskud til foderet, havde en fødselsvægt på 0,5kg mere end lam født af får fodret med konventionel hvede-tilskud. Man kan læse mere om projektet her.

For mig har tang mest af alt været det, som koster mig alt for mange fiskekroge, når vi fisker fra fjeldsiderne. Efter workshoppen er jeg slet ikke i tvivl om de langt bedre anvendelsesmuligheder for tang. Tang er spændende!

Dag to på konferencen bød på tre ekspertpaneler. Først om de grønlandske forskningsinstitutioners visioner. Derefter konkrete forretningsideer baseret på forskning i Grønland, hvorunder jeg fremlagde emnet bioteknologi og præsenterede Grønlands første bioteknologiske selskab Coldzymes. Til sidst var der en række interessante eksempler på, hvordan Grønland og historien om Grønland kan være med til at skabe interesse for produkter. I stedet for en længere gennemgang af dag to kan jeg opfordre til, at man går ind på følgende hjemmeside og ser de indslag, man kunne være interesseret i.

Hele konferencen blev nemlig optaget og streamet, så også folk udenfor Nuuk havde mulighed for at deltage. De kunne tilmed stille spørgsmål på SMS, hvilket, jeg synes, var flot. På trods af den lille befolkning er det i Grønland svært at give hele befolkningen samme muligheder, men dette var i hvert fald et værdigt forsøg.

Udover innovation bød ugen i Nuuk på mange andre oplevelser. I løbet af en uge havde jeg mulighed for at opleve en af TV-2’s mange grønlandskoncerter, høre Yahya Hassan og se DMI fremlægge forskningsresultater om fremtidens klima. Alle sammen offentlige og ofte gratis arrangementer. Nuuk er en by fuld af liv og initiativ. Til trods for det heftige vejr (op til 62 m/sek en af dagene!) og veje så glatte at man som udenlandsgrønlænder ikke tør hverken gå eller køre nogen steder. Alt i alt en spændende uge.

Med det vil jeg ønske jer alle et godt og spændende 2016, et år hvor jeg selv glæder mig til at være helt tilbage på arbejdsmarkedet efter min barsel og derfor også vil kunne byde på flere blogindlæg.

I 2016 venter mig desuden afslutningen af mit Ph.D.-projekt, samt et længe ønsket møde med en anden inuit kultur i Alaska. Det glæder jeg mig meget til at fortælle mere om.

Ukiortaami pilluaritsi! Rigtig godt nytår!

Aviaja Lyberth Hauptmanns billede
Aviaja Lyberth Hauptmann
er ph.d.-studerende på DTU med grønlandsk baggrund, skriver om Grønland, om at være grønskolling i et gråligt forskermiljø, om biologi og bioteknologi, om studerende og om mikroorganismer der kan gøre verden til et grønnere sted at være.

Kommentarer (0)