Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Vores dna bloghoved

Sort uheld er hovedårsagen til kræft

Dette er den hårde konklusion fra et nyt kræftstudie publiceret i Science. Men det betyder ikke, at vi ikke selv kan gøre noget for at minimere risikoen for at få kræft. Konklusionen bygger på en meget rationel analyse af hvor mange stamceller vi har og hvor ofte stamcellerne deler sig gennem livet. Jo flere celledelinger desto højere er risikoen for at få kræft på grund af tilfældige mutationer.

Kroppen består i al væsentlighed af fuldt differentierede celler, som ikke har evnen til at forny sig selv. Den nødvendige fornyelse af cellerne sker da ved at stamceller i f.eks. huden eller i organerne deler sig og giver ophav til nye differentierede celler. Det som forfatterne har gjort, er at beregne hvor mange stamceller, der er i de forskelige organer og regne på hvor mange gange stamcellerne deler sig gennem livet. Ved at sammenholde dette med risikoen for at få kræft ser de en stærk korrelation mellem antal stamcelle-delinger og risikoen for kræft. Dette er vist i simplificeret format i figuren nedenfor.

Illustration: Privatfoto

Figuren er en simplificering af den figur, der fremgår i originalartiklen hvor 31 forskellige kræfttyper er analyseret. Visse almindelige kræftformer indgår ikke såsom prostatakræft og brystkræft, da der ikke findes gode data på antallet af stamceller eller fordi stamcelleaktiviteten varierer gennem livet.

Hud- og tyktarmskræft er to almindelige former for kræft og grunden hertil er primært at stamcellerne i huden og i tyktarmen skal dele sig mange gange gennem livet for at erstatte overfladecellerne. De kræftfremkaldende mutationer opstår primært når kromosomerne replikeres, som jo sker ved hver celledeling. Derfor ses kræft oftere i f.eks. hud og tyktarm, hvor der finder mange celledelinger sted. I den modsatte ende af skalaen er knoglekræft hvor både hyppigheden af stamcelle-delinger og hyppigheden af kræfttilfælde er lave.

Forfatterne forsøger ikke at negligere miljøpåvirkninger som en potentiel medvirken årsag til kræft, men mener at alle kræftformer er underlagt nogle helt basale regler for, hvor ofte stamceller muterer.

Forfatterne finder støtte til deres teori i blandt andet, at i mus er tyndtarmskræft mere almindelig end tyktarmskræft, hvilket er omvendt i mennesket. Men i mus er der faktisk flere stamcelledelinger i tyndtarmen end i tyktarmen altså modsat mennesket. I mennesket er der faktisk fire gange så mange stamcelle-delinger i tyktarmen end i tyndtarmen.

Forfatterne fandt 9 kræfttyper som havde en højere incidents end deres ”sort uheld” model tilsagde, men det kunne formentlig i alle tilfælde tilskrives en kombination af høje miljøpåvirkninger og mutationer opstået ved celledeling.

Interessant er det hvor stor påvirkning rygning har på sandsynligheden for lungekræft – mindst 100 gange større risiko ved rygning. Lungekræft er altså en sygdom, hvor vi selv kan gøre meget for at minimere risikoen for udvikling af kræft.

Forfatterne bemærker også at hudkræft, som er mere hyppig en modermærkekræft, er korreleret til flere stamcelle-delinger på trods af at både hud og modermærker formentlig er udsat for samme miljøpåvirkninger som UV-stråler.

At få lov at arbejde med genomvidenskab i disse år er det et enormt privilegium, for det er netop i denne tid, vi begynder at forstå biologien i de mindste detaljer. Vi er godt på vej til, at kunne digitalisere biologien og derved kunne simulere livets kompleksitet. Dette lover godt for en fremtid, hvor vi bliver nødt til at forholde os proaktiv til sygdom og satse på at holde os raske. Der er dog visse af naturens regler, som vi næppe kan lave om på som omtalt i dagens blog.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har den opfattelsr at kræft er mere udbredt i lande med Vestlig levestandard? Ved du om der er hold i det?
Hvis der er, så må miljø have en lidt større virkning end angivet i bloggen?

  • 0
  • 0

Hej Erik

Forfatterne til artiklen har hovedsageligt fokuseret på hvorfor har visse typer væv større sandsynlighed for at få kræft f.eks i tyktarm modsat hjernekræft. Her hænger deres model bestemt godt sammen.

De har også forsøgt at analysere miljøets påvirkning som i eksemplet med lungekræfthyppigheden i rygere versus ikke rygere, hvor der jo klart er flere kræfttilfælde i rygere. Der er derfor ikke tvivl om at miljøet kan have varierende effekt på hyppigheden afhængig af livsstil.

Vestens livsstil forøger nok sandsynligheden for kræft, men i Vesten lever vi også længere og derved skal stamcellerne dele sig flere gange, hvilket i følge modellen vil øge sandsynligheden for kræft.

Generelt er denne slags undersøgelser svære at lave i udviklingslande, da statistikker kan være svære at få af samme kvalitet. Sandsynligvis er der nok flere i udviklingslandende, der dør af kræft uden at dette er registreret.

WHO har en ganske interessant hjemmeside med interaktiv graf hvor udviklede og ikke udviklede lande sammenlignes. Prøv at se på. http://globocan.iarc.fr/Pages/fact_sheets_...

Den relative hyppighed mellem forskellige kræftformer er ikke så forskellig, men den absolutte hyppighed er tilsyneladende forskellig.

Modellen som jeg har refereret i bloggen, blev bestemt debatteret livligt blandt fagfolk, da den blev publiceret og der er fagfolk der mener, at modellen er for simplificeret.

  • 0
  • 0

...beregne hvor mange stamceller, der er i de forskelige organer og regne på hvor mange gange stamcellerne deler sig gennem livet

  • antal faktiske delinger må vel så være aldersafhængig(?).

Kan man sætte en (grov) tidsskala på abscisseaksen i den viste graf?? Mit gæt er 'nej' - men for det enkelte organ skulle det vel i grunden være muligt(?).

  • 0
  • 0

Hej hans Henrik

Jo, jeg tror faktisk godt, at der kan laves en vis approksimation i forhold til tid (alder).

Jeg husker (nu er det et par måneder siden jeg læste artiklen), at forfatterne nævner, at flere kræftformer ikke kunne inkluderes, da der var uens delingsfrekvens af stamcellerne gennem livet, hvilket ikke kunne rummes i deres algoritmer.

Deres Supplementary Information er faktisk ganske interessant og det kan anbefales at se på forudsætningerne på bare en af kræftformerne (ret imponerende). Kan findes her:

http://www.sciencemag.org/content/347/6217...

Jeg faldt iøvrigt over et andet blog-indlæg, som taler til miljøpåvirkning som fremhævet af Erik i tidligere kommentar. Se evt her:

https://pubpeer.com/publications/867D3AFB2...

Verden/biologien er helt sikkert lidt mere kompliceret end som så!

Lars

  • 1
  • 0