Solceller & Urtethe i Randers

Jeg er på vej hjem fra IDA-mødet i Randers hvor jeg fortalte om solceller.

Det har været en interessant tur, der har berørt forbavsende mange dags-aktuelle emner:

Jeg kunne ikke betale for den med rejsekortet.

Toget blev 45 minutter forsinket lige før Odense.

... Fordi en "stakkens narkoman havde klippet signalkablerne over"

Der var to snart eks-Nokia medarbejdere med i toget. Det lød som om de var på vej til at starte et firma: Go for it! Men hold kortene lidt tættere på kroppen, OK ?

Og af årsager jeg ikke har gennemskuet, kan man kun få grøn the eller urtethe i Randers. Inden 7-11 overtog stationskioskerne kunne man vælge imellem rigtig the, urte-the og den der "roibush" der smager og lugter af træbeskyttelse. Nu har kioskerne kun kvindesagsthe.

Men jeg tror vi havde en god aften og jeg tror der dukker nogle solcelleanlæg op ovre på den kant inden længe.

Som nogenlunde rutineret foredragsholder er det en utroligt dejlig oplevelse at tale for et IDA-publikum: Det er folk der ved og vil vide mere og ikke bare kræver færdige grydeklare løsninger og et 3 minutters hurtigt summary.

Jeg ser frem til nogle kreative solcellefastgørelser.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (11)

over hele landet.
Gaia solar melder om 10 dobling af salget, energimidt dober 12 x i forhold til 2009 osv.

Jeg er spændt på, hvornår solcellestrømmen begynder at vise sig i div statestikker, for antallet af installeret MW stiger voldsomt p.t.

Det summer sig... Mange bække små osv.

  • 0
  • 0

Det var meget informativt, og "desværre" (mht. den til rådighed værende tid) gav det mere blod på tanden. :-)

Mht. inverter, så har jeg været i kontakt med GEOPROTEK, som har et modbus interface i deres invertere, og et dertil hørende ethernet modul. De mener godt at de kan udlevere protokol spec., hvis man køber en inverter og selv vil rode med dataopsamling mv.. I den anden grøft har Mastervolt sagt nej, og fuldstændig ignoreret min beskrivelse af behovet for overvågning, dataopsamling og afvikling uden gui - på noget andet end windows.

Du talte om at "nogen" havde fundet ud protokollen til din inverter; er det et reverse engineering projekt, eller er protokol mv. blevet udleveret?

  • 0
  • 0