kronikken blog

Solcellediskussion fordrejes af mange misforståelser

Illustration: Privatfoto
Illustration: Poul Rasmussen 45 40300880
Illustration: Miklas Njor

Torben Esbensen, Thomas Brændgaard, Jakob Klint, Peder Vejsig Pedersen og Jens Windelef er betyrelsesmedlemmer og Karin Kappel er sekretariatschef i foreningen Solar City Copenhagen

Efter en 20-årig skyggetilværelse er solcellerne endelig trådt frem på den danske energiscene. De fik aldrig tilskud, men blot et år efter opsvinget, som kom efter prisfaldet på kinesiske solceller, har flere stået i kø for at skrue udviklingen tilbage til tålt-ophold-niveauet. Energiministeren har bebudet forskellige justeringer med inddragelse af interessenternes synspunkter. Man må håbe, at disse ikke kommer til at hvile på nogle af de misforståelser der er i omløb.

Én af de mest sejlivede er, at samfundet yder store tilskud til solcelleejerne. Socialt insinueres der til og med, at solcelleejerne har fået noget på 'vores andres bekostning' - en kedelig misforståelse. Der været ydet anlægstilskud til stort set alle VE-anlæg, men aldrig til solceller. Nettomålingsordningen går ud på, at man låner lager, man sælger ikke strøm, som vindmøllerne gør. Men en del af myten er, at solcelleejerene får ca. 1,60 kr. pr. kWh forærende. Hvormed menes netlagringsstrømmen, for kun godt og vel halvdelen af solcellestrømmen er inde og vende på nettet.

Først: 'alle os andre' er sluppet for at investere f.eks. 100.000 kr. til et solcelleanlæg, når vi køber alm. strøm. Dernæst: når overskydende solcellestrøm leveres ind på nettet, bliver den solgt af elselskaberne uden produktionsomkostninger til en god pris af ca. 2,2 kr. pr. kWh, og staten får både sine afgifter og moms. Solcelleejerene får kun sin strøm tilbage ved en senere lejlighed.

Det er en smidig låneordning, som er omkostningsneutral og administrationsløs, og som blev indført af Folketinget i 1990'erne for egenproducenter. Alternativet var en tarifordning svarende til den for vind-energiproducenter, som sælger til nettet. Men det ville være rent stratenrøveri, om Skat skulle tjene to gange afgifter på den samme mængde låne-strøm, når den går tilbage til solcelleejerene. Mht. momsen har solcelleejerne indtil nu betalt mere i moms for anlægget, end de skulle have betalt, hvis de skulle have købt alm. strøm i en mængde, som solcelleanlægget producerer i hele sin levetid.

Det eneste punkt, hvor solcelleejerne har fået noget forærende er, at der ikke betales gebyr for at bruge nettet som lager. Den daværende Elværksforening afstod generøst fra det som en 'morgengave' til solcelleudviklingen, men forbeholdt sig retten til senere at indføre det. Omkostningerne er dog af elsystemet beregnet til blot 6-8 øre pr. kWh, altså langt fra den påståede 'gave' på 1.35-1,70 kr. pr. kWh.

I og med at hvedebrødsdagene er forbi, vil det være fuldt ud rimeligt, at der fremover betales gebyr for solstrømstrafikken, forudsat at det er omkostningsægte og ikke en afgiftspålæggelse ad bagvejen. Det sidste er vigtigt, fordi forskellige fluktuerende bidrag er og bliver en del af fremtidens løsninger, herunder også Smart Grid.

Tilbage bliver det simple, at skattekassen mister indtægter, når godtfolk afgiftsfrit laver deres egen strøm, men Dansk Sprognævn vil aldrig anerkende det som tilskud. Ellers ville vores cykelglade energiminister oppebære et tilskud på 50 øre pr. km, fordi der ikke er afgift på cykler i modsætning til biler.

Det er desuden en udbredt misforståelse, at afgiftsfritagelsen er entydigt forbundet med nettomålingsordningen. Solenergien har aldrig været afgiftsbelagt, og nettomålingsordningen indstiftede ikke en afgiftsfritagelse som ikke fandtes i forvejen. Staten ville gå glip af præcis de samme afgifter, hvis solcelleejerne lagrede deres midlertidigt overskydende strøm i et batterianlæg i bryggerset.

'Energipsykologisk', hvis vi må indføre det begreb, er det påfaldende, at man har glemt at fortælle, at indsatsen på elspare- og effektiviseringsområdet har betyder et mange gange større afgiftsprovenutab. Ingen har talt om, at A+ køle-og fryseskabene 'er åbenlyst for dyre for staten'. Bemærk også, at solenergi tilknyttet bygninger i EU's byggedirektiv og det danske bygningsreglement er kategoriseret som energibesparelse og ikke ekstern energiforsyning.

Ville man nu lægge afgift på solenergien for at holde udviklingen på 'passende afbalanceret niveau' skulle man så også lægge afgifter på energibesparelserne, industriens energieffektiviseringer og de store solvarmeanlæg til fjernvarmeværkerne. Det ville være nedslående. Og uden sammenhæng med, at næsten hele Folketinget inkl. regeringen både har en klima- og en vækstdagsorden, som ofte er vanskelig at forlige, men netop passer sammen på solcelleområdet.

Den internationale klimadagsorden er dyr og kræver folkelig acceptans, og her har vi for en gangs skyld en udvikling, som stimulerer borgerne og skaber mange arbejdspladser. Både for nylig og tidligere har eksperter beregnet, at den ideelle andel af solenergi i det danske fremtidige elsystem baseret på vedvarende energi er min. 20 procent. Det når man næppe ved at stække det enkle og gode princip i solcelleordningen. Vi må appellere til politikernes tradition for i stedet at placere statens afgiftsbehov på det skadelige og overflødige.

Og så skal der sammen med arkitekterne og installatørerne arbejdes for arkitektonisk og byggeteknisk tilfredsstillende løsninger. Der er allerede meget i gang.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Solcelleejerene får kun sin strøm tilbage ved en senere lejlighed.

Solcelleejerne får jo ikke deres strøm tilbage. De får strøm produceret på en anden og dyrere måde i retur i stedet for den de selv sender ud på nettet.

Alternativet var en tarifordning svarende til den for vind-energiproducenter, som sælger til nettet. Men det ville være rent stratenrøveri, om Skat skulle tjene to gange afgifter på den samme mængde låne-strøm, når den går tilbage til solcelleejerene.

Når man bruger strøm fra nettet skal man selvfølgelig betale for den, inklusiv alle de skatter og afgifter der nu engang følger med. Hvis man vil lege elproducent så bliver strømmen normalt afregnet til 40 øre, men solceller burde selvfølgelig få feed-in støtte ligesom andre VE kilder.

Den nuværende feed-in støtte er dog alt alt for dyr i forhold til hvad andre VE kilder støttes med.

Staten ville gå glip af præcis de samme afgifter, hvis solcelleejerne lagrede deres midlertidigt overskydende strøm i et batterianlæg i bryggerset.

Og solcelleejerne er særdeles velkomne til at lagre strømmen i bryggerset! Men det bliver nok ret svært at forrente sådan et projekt.

’Energipsykologisk’, hvis vi må indføre det begreb, er det påfaldende, at man har glemt at fortælle, at indsatsen på elspare- og effektiviseringsområdet har betyder et mange gange større afgiftsprovenutab.

Energipsykologisk har solceller intet med energibesparelser at gøre. Solceller producerer energi, ligesom vindmøller, kulkraftværker og vandkraftværker. Derfor skal de bahandles på samme måde som andre energiproducenter.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig over at nogle har “ret til” ”kronikker” i Ingeniøren og derved unddrager sig at skulle forsvare deres synspunkter, når de pilles fra hinanden i debatten på hjemmesiden. Især når der bruges vildledende retoriske tricks i så groft omfang som det demonstreres her. Faktisk synes jeg normalt at de fortalere for f.eks. nettomålerordningen, der får adgang til spalterne, normalt argumenterer sagligt, men det her er over stregen. At I har været SEKS mennesker om at skrive den borger desværre ikke for kvaliteten, men får bare mig til at undre mig over at nogen ikke har sagt stop for det uholdbare, matematiske usammenhængende og direkte platte argumenter, der tages i brug for at forsvare nettomålerordningen.

Først: ’alle os andre’ er sluppet for at investere f.eks. 100.000 kr. til et solcelleanlæg, når vi køber alm. strøm. Dernæst: når overskydende solcellestrøm leveres ind på nettet, bliver den solgt af elselskaberne uden produktionsomkostninger til en god pris af ca. 2,2 kr. pr. kWh, og staten får både sine afgifter og moms. Solcelleejerene får kun sin strøm tilbage ved en senere lejlighed.

I ALLE ANDRE udvekslinger af varer imellem den private og offentlige sphære ville dette medføre, at den ”udlånte varer” ville blive underlagt diverse skatter og afgifter. Senere taler i om hvad Det Danske Sprognævn ville sige til et andet ord. ”Sin egen strøm tilbage” er et overgreb på almindelig logik, hvilket fremgår tydeligt af næste del:

Det ville være rent stratenrøveri, om Skat skulle tjene to gange afgifter på den samme mængde låne-strøm, når den går tilbage til solcelleejerene.

Når solcelleejeren sender sin strøm ud på markedet (ja, solstrømmen bliver faktisk solgt derude, ikke ”udlånt” til en anden VE poducent), opkræves der skat og afgift på linie med anden VE. Når solcellejeren så på et senere tidspunkt snupper strøm tilbage igen, så undgår det skat og afgifter på den forbrugte strøm, uanset om den er ”sort” eller produceret af vindmøller, vandkraft eller atomkraftværker. Hvis solcellestrøm - ligesom vandkraft og vindkraft - skulle pålægges skat og afgifter, så ville det blive betalt en, EN gang!

Det er en smidig låneordning, som er omkostningsneutral og administrationsløs, og som blev indført af Folketinget i 1990’erne for egenproducenter..

Dette er ikke noget argument for noget som helst. Det ville også være smidigt, hvis jeg som murer og mine to naboer hr. Elektriker og hr. Snedker kunne opfører huse for hinanden i vores fritid med vores private ”produktionsapparat” uden om skattevæsenet, men ville I anse det som rimeligt, når I også il have behandling på sygehuset og jeres børn i folkeskolen?

Alternativet var en tarifordning svarende til den for vind-energiproducenter, som sælger til nettet.

Ja, hvorfor ikke?

Mht. momsen har solcelleejerne indtil nu betalt mere i moms for anlægget, end de skulle have betalt, hvis de skulle have købt alm. strøm i en mængde, som solcelleanlægget producerer i hele sin levetid.

Sprogligt er det noget vrøvl (er det flertal af solcelleejere eller den enkelte solcelleejer I skriver om?) og matematisk går det ikke op. En sympatisk læsning ville være, at I argumenterer for at staten indtil nu har haft større momsindtægter på nettomålerordningen end uden, men det vil jo hurtigt vende, med mindre at I tror at den eksponentielle solcelleudbygningen vil fortsætte uendeligt. Hvis I har en anden udregning I mener får jeres bogstavelige regnstykke til at hænge sammen, så burde i fremlægge det, da det ville være opsigtsvækkende nyt.

Det eneste punkt, hvor solcelleejerne har fået noget forærende er, at der ikke betales gebyr for at bruge nettet som lager. Den daværende Elværksforening afstod generøst fra det som en ’morgengave’ til solcelleudviklingen, men forbeholdt sig retten til senere at indføre det. Omkostningerne er dog af elsystemet beregnet til blot 6-8 øre pr. kWh, altså langt fra den påståede ’gave’ på 1.35-1,70 kr. pr. kWh.

Her er det mit spørgsmål i overskriften kommer ind. Idet nettomålerordningen er en lovgivningsmæssig foranstaltning, så er det rette niveau at se det på samfundsøkonomisk. Og her er en sådan beregning helt utilstrækkelig. Her skal skatter og afgifter også inkluderes, ligesom at de økonomiske konsekvenser af at udbygning af solceller vil gøre f.eks. vindkraft marginalt dårligere konkurrencedygtigt overfor kapitallette men drifttunge værker som gasturbiner og dermed påvirke elprisen opad sammen med CO2 udledningen.

ille vores cykelglade energiminister oppebære et tilskud på 50 øre pr. km, fordi der ikke er afgift på cykler i modsætning til biler.

Tja, nu mangler vi bare en sammenligning med egne spiste gulerødder, så har vi vist været igennem alle de platte argumenter, der tages i brug for at forsvare nettomålerordningen

’Energipsykologisk’, hvis vi må indføre det begreb, er det påfaldende, at man har glemt at fortælle, at indsatsen på elspare- og effektiviseringsområdet har betyder et mange gange større afgiftsprovenutab. Ingen har talt om, at A+ køle-og fryseskabene ’er åbenlyst for dyre for staten’. Bemærk også, at solenergi tilknyttet bygninger i EU’s byggedirektiv og det danske bygningsreglement er kategoriseret som energibesparelse og ikke ekstern energiforsyning.

Jeg ved ikke hvad energipsykologi er, men jeg ved at energibesparelse rummer nogle helt andre kontante fordele end solceller: Energibesparelse er jævnt fordelt over hele året og nedsætter derved dels investeringsbehovet i elsystemet (landets solceller producerer samlet set NUL kW i året største spidsbelastninger) og øger samtidig nettoeksporten i de dyreste timer. Dertil vil besparelser i elforbrug udløse anden forbrug, som i gennemsnit har mere “dansk” andel i produktet end solceller.

Ville man nu lægge afgift på solenergien for at holde udviklingen på ’passende afbalanceret niveau’ skulle man så også lægge afgifter på energibesparelserne, industriens energieffektiviseringer og de store solvarmeanlæg til fjernvarmeværkerne. Det ville være nedslående.

Ud over at I ikke har fremført argumenter, der underbygger denne “logiske slutning” fra “hvis” til “så”: Jeg troede at I mente at at den afgørende forskel var om man producerede strøm på sin egen matrikel og “lånte den ud”? Hvordan kan en ændring i den ordning så have så store konsekvenser for helt anderledes tiltag i energisystemet? Nettomålerordningen er en meget speciel undtagelse fra normen, en ændring tilbage til det normale vil ikke influere på nogetsomhelst andet.

  • 0
  • 0

[quote]Solcelleejerene får kun sin strøm tilbage ved en senere lejlighed.

Solcelleejerne får jo ikke deres strøm tilbage. De får strøm produceret på en anden og dyrere måde i retur i stedet for den de selv sender ud på nettet..[/quote]

Det er muligt solcelleejrne får strøm tilbage fra en dyre måde at producere, men til gængæld har en anden bruger fået "billig" strøm fra solcelleejeren

  • 0
  • 0

[quote][quote]Solcelleejerene får kun sin strøm tilbage ved en senere lejlighed.

Solcelleejerne får jo ikke deres strøm tilbage. De får strøm produceret på en anden og dyrere måde i retur i stedet for den de selv sender ud på nettet..[/quote]

Det er muligt solcelleejrne får strøm tilbage fra en dyre måde at producere, men til gængæld har en anden bruger fået "billig" strøm fra solcelleejeren [/quote]

Denne anden bruger må så til gengæld betale en mindst lige så høj merpris for sin strøm, når solcellerne en decemberaften dels ikke producerer og dels har gjort det sværere at opføre anden kapitaltung kapacitet, der producerer strøm til en marginalpris på i praksis 0 kr og derved ikke kan presse prisen når den er dyrest.

  • 0
  • 0

De fleste luftsolfanger producenter påstår at de OPVARMER og AFFUGTER luftten (vi taler om 100m3/time luft !!) ....

HVOR MEGET ENERGI skal der til for at varme så meget luft et par grader???

Solsiden på huse/kolonihavehuse er nok nogle grader VARMERE end skyggesiden i forvejen.

Der er mig en gåde hvordan opvarmning af luft (et par grader) kan oveni købet affugte luften??

  • 0
  • 0

Der er mig en gåde hvordan opvarmning af luft (et par grader) kan oveni købet affugte luften??

  • fint nok; men din undren har intet med sol[b]celler[/b] (som producerer [b]elektricitet[/b]) at gøre! :)
  • 0
  • 0

I ALLE ANDRE udvekslinger af varer imellem den private og offentlige sphære ville dette medføre, at den ”udlånte varer” ville blive underlagt diverse skatter og afgifter.

Elleverandører og producenter er ellers med flid blevet gjort private, så hvad er det for noget offentligt noget. Det er vel ikke mere offentligt end at udveksle penge med en bank, som det offentlige heller ikke blander sig i. I øvrigt er det vel ikke en naturlov at udlån/lån til det offentlige skulle medføre særlige vilkår.

Diskussionerne om solceller og nettomålerordningen viser om ikke andet hvor forvredet energimarkedet er blevet af evindelige reguleringer, afgifter, skatter og tilskud. Formålet er ofte så "ædelt" at enhver fornuft forsvinder i den varmeluft.

  • 0
  • 0

De fleste luftsolfanger producenter påstår at de OPVARMER og AFFUGTER luftten (vi taler om 100m3/time luft !!) ....

HVOR MEGET ENERGI skal der til for at varme så meget luft et par grader???

Solsiden på huse/kolonihavehuse er nok nogle grader VARMERE end skyggesiden i forvejen.

Der er mig en gåde hvordan opvarmning af luft (et par grader) kan oveni købet affugte luften??

Spørgsmålet er off topic, men ok her er en beregning:

Specifik varmefylde for luft ved 0 - 20C: 1.005 kJ/kg*K Massefylde: ca. 1,25 kg/m3

Hvor meget energi koster det at opvarme 1 m3 luft 2 grader? E = 1,25 kg/m3 * 1 m3 * 2K * 1,005 kJ/kg*K = 2,5 kJ

Hvis vi regner med 100 m3 i timen kræves altså 2,5kJ * 3600 = 9000kJ.

Hvad kan en luftsolfanger yde? En luftsolfanger kan let laves med en virkningsgrad omkring 80%, forudsat at den står vinkelret på solen. Det gør den i praksis ikke, så lad os regne med en virkningsgrad på 50%. Solindfaldet ved skyfri himmel er ca. 1000 W/m2.

En solfanger på 1 m2 vil under disse forudsætninger yde ca. 500 W = 0,5 kW. Ydelsen pr. time bliver så 0,5kW * 3600s = 1800 kJ. Det rækker til at opvarme 20 m3 luft to grader pr. time. 100 m3 luft pr. time vil kræve en solfanger på 5 m2.

Og ja, de affugter. Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Ved opvarmning falder den relative luftfugtighed, selv om den absolutte ikke ændres. Men kort sagt: varm luft affugter. Det virkemåden for en tørretumbler.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg synes det er glimrende at nogen ligesom tager det op fra den side i stedet for alt det andet.

I øvrig har jeg aldrig forstået det der med miljøafgifter, som skal dæmpe et forbrug, og som man så piver over at man mangler, hvis det lykkes at dæmpe forbruget. Altså hvis man laver strømmen selv på en ren måde, så er det jo klart at man ikke skal betale afgifter af det, og når man sender den ud på nettet bliver der jo betalt afgift - af nogle andre. Og det jo endda selvom det er ren energi som ikke sviner.

Jeg synes ikke man bør ændre en masse, før man nærmer sig noget, hvor man har en overkapacitet i forhold til hvad nettet og reguleringen kan leve med. Og det har jeg ikke hørt noget om endnu.

  • 0
  • 0

[quote]I ALLE ANDRE udvekslinger af varer imellem den private og offentlige sphære ville dette medføre, at den ”udlånte varer” ville blive underlagt diverse skatter og afgifter.

Elleverandører og producenter er ellers med flid blevet gjort private, så hvad er det for noget offentligt noget. Det er vel ikke mere offentligt end at udveksle penge med en bank, som det offentlige heller ikke blander sig i. I øvrigt er det vel ikke en naturlov at udlån/lån til det offentlige skulle medføre særlige vilkår.

Diskussionerne om solceller og nettomålerordningen viser om ikke andet hvor forvredet energimarkedet er blevet af evindelige reguleringer, afgifter, skatter og tilskud. Formålet er ofte så "ædelt" at enhver fornuft forsvinder i den varmeluft.[/quote]

Den offentlige sphære i modsætning til den private sphære, eller fordansket: Det offentlige rum, er det, der foregår udenfor den egen ligusterhæk og er underlagt reglerne dér. Det er ikke lig med “det offentlige”. Det offentlige rum, der hvor vi går ud og interagerer med andre mennesker, herunder udveksler varer. “Markedet”, hvor vi tager vores produkter ud og udveksler med andre producenter, er en del af det offentlige rum.

  • 0
  • 0

Med et så kompetent palen af forfattere undres jeg.

Jeg undres over påstande om at staten ikke mister penge. Den mister i allerhøjeste grad penge i form at tabt afgiftsproven

Jeg kan fristes til at spørge ligeud.

Tager Martin Lidegaard og regnedrenge i Finansiministeriet fejl, når de hævder der er tab af provenu for staten, med nettomåleordningen. ??

  • 0
  • 0

Solcelleejerne får jo ikke deres strøm tilbage. De får strøm produceret på en anden og dyrere måde i retur i stedet for den de selv sender ud på nettet.

Solcellejerne køber typisk billigere strøm end de sælger. Prisen midt på dagen er høj. Det burde selvfølgelig være sådan at alle afregnede til timepriser, solceller eller ej. Faste priser for noget som har variable omkostninger er en planøkonomisk uskik som ikke bør findes i en markedsøkonomi.

Det er fjollet at man kan købe el for 2kr/kWh inkl. afgifter på tidspunkter hvor strømmen faktisk koster 20kr/kWh at producere -- uden afgifter.

  • 0
  • 0

"Nettomålingsordningen går ud på, at man låner lager, man sælger ikke strøm, som vindmøllerne gør."

Vi har et elnet, dette elnet slides og skal vedligeholdes.

Dette koster nogle penge og det betaler vi alle solidarisk til.

Dem som producerer solcellestrøm bruger elnettet som buffer men dette slider jo også på nettet men da udgiften til vedligeholdelse af nettet er er en del af prisen og denne pris ikke betales af dem som slider allermest fordi de både slider når de afleverer strøm og når de henter noget andet strøm så skal vi andre betale mere.

Gad vide om man kunne lave en aftale med Føtex om at man afleverer 100 agurker som man har dyrket i højsæsonen og når det så bliver vinter så kan man hente 100 andre agurker som de har købt, kvit og frit selvom agurkerne man afleverede blev det da prisen var lav og dem man henter er produceret til en højere pris.

"Først: ’alle os andre’ er sluppet for at investere f.eks. 100.000 kr. til et solcelleanlæg, når vi køber alm. strøm"

SÅ med andre ord, dem som låner 100.000 til at købe solcelleanlæg for skal BÅDE have rentefradrag af staten og så også lige et klask støtte oveni.

Hvis ikke det er nærmest som at give penge direkte fra kassen til solcelleejerne så ved jeg da ikke hvad er.

Man kan jo spørge disse folk som mener at solcelleejerne ikke får noget forærende når de sådan låner nettet.

Hvad ville der ske hvis ALLE husstande fik solcelleenergi og brugte den samme mængde eller mindre end de producerede. ?

Korrekt, elnettet ville bryde sammen fordi ingen betalte for vedligeholdelsen.

  • 0
  • 0

Det er fjollet at man kan købe el for 2kr/kWh inkl. afgifter på tidspunkter hvor strømmen faktisk koster 20kr/kWh at producere -- uden afgifter.

Korrekt, det svarer lidt til min analogi med at jeg kan aflevere 100 agurker jeg har dyrket i højsæsonen hvor agurker er billige i indkøb til Føtex og så hente de 100 agurker I December hvor agurker er dyre at producere uden at skulle betale for det.

  • 0
  • 0

Jeg bliver igen, igen i tvivl om, om dette forum er et ingeniørforum, eller ej.

Hvis ja, burde (næsten) alle her være voksne mennesker, der både kan læse og regne bedre end gennemsnittet, men når man så læser de forskellige udfald mod "den modsatte fløj" ovenfor, kan man ikke undgå at komme alvorligt i tvivl. Hvis nej, forklarer det så en hel masse - ynkeligt nok.

Der burde ikke være een eneste af jer, der ikke har lært, at skal man sammenligne to scenarier, er man også nød til at GENNEMREGNE BEGGE SCENARIERNE. Og når det er gjort, vil der kun være et facit, nemlig at svaret er et ideologisk svar krydret med lidt kronologi, ikke et matematisk resultat. Og så bliver det mig dermed totalt ubegribeligt, at VE - her solceller - på denne måde kan gøres til et samfundsproblem. Man har gjort det lettere at have med at gøre, for de der vælger at bruge penge på dem. Men det er da ikke samfundet, der køber og betaler for solcellerne. Der bliver givet et afskrivningsfradrag, men analogien til samfundsudgifter kommer da kun på tale, hvis man går i uhyggeligt små sko, og så må man jo høre til dem der mener, at befordringsfradraget er samfundets betaling for at holde bestemte hjælpeløse personer kunstigt i arbejde, eller at fagforeningsfradraget er samfundets betaling for at holde en anden befolkningsgruppe, der ellers heller ikke kan forsørge sig selv, i arbejde. Det er jo forskruet snævertsyn af værste hjernevaskede slags.

Misundelsens grimme grønne orm gnaver tilsyneladende også DYBT i ingeniørstanden. Så dybt at man kan blive helt bange for, hvad folk i øvrigt er i stand til at ignorere, sålænge det bare bekræfter nogle af de "velplejede fordomme" vi alle render rundt med.

Hvis man absolut skal finde områder, hvor samfundet går glip af noget i.f.m. solcellerne, så er det da p.g.a. nettomålerordningens 6KW-begrænsning, der gør at alle landets invertere står og brænder MASSER af god solenergi af i form af varme, udelukkende fordi reglerne er tåbeligt udformet. Hvis man absolut skal have en begrænsning på, hvor mange KWh kunden leverer til distributionsnettet fra solcellerne på en solskinsdag, skal man da lave det som en begrænsning i mængder man kan få [b]betaling for[/b] - altså KWp - [b]ikke hvor meget man sender ind[/b], når overskudsstrømmen så bare afsættes som varme i kundens inverter. Det er da ren "debil sement", udtænkt af de sædvanlige uduelige politikkere, som også har lavet resten af vores "forenklede" skattesystem.

  • 0
  • 0

"Nettomålingsordningen går ud på, at man låner lager, man sælger ikke strøm, som vindmøllerne gør."

Vi har et elnet, dette elnet slides og skal vedligeholdes.

Dette koster nogle penge og det betaler vi alle solidarisk til.

Dem som producerer solcellestrøm bruger elnettet som buffer men dette slider jo også på nettet men da udgiften til vedligeholdelse af nettet er er en del af prisen og denne pris ikke betales af dem som slider allermest fordi de både slider når de afleverer strøm og når de henter noget andet strøm så skal vi andre betale mere.

Hej Henrik. Prøv lige at læse ovenstående citat igennem, og lad os få en bedømmelse af lødigheden. (ja, ja, jeg er helt klar over at det er din kommentar.) Hvis du ikke finder nogle problematiske punkter, så prøv at finde en af dine strømregninger frem, og læs den igennem - bare lidt bedre - og hvis du stadigvæk ikke kan se at din påstand er ren varm luft, så er du ikke ingeniøruddannet, og bestemt heller ikke økonom. Man kunne såmænd fristes til at tro, at du overhovedet ikke ved hvad en strømregning er. (endnu).

Desuden - hvis du stadigvæk ikke fatter hvad jeg mener med ovenstående : Med de pt. gældende regler og priser for solceller, hvor mange % af totalforbruget tror du, der bliver "lagret" på distributionsnettet, selv hvis man som du endda tillader sig at gange det med 2, i troen på at det jo ikke gør gavn (læs: erstatter forbrug) andre steder istedet. Og hvad med distributionsafstanden.??? Er 10-øren snart ved at falde.???

  • 0
  • 0

Det er fjollet at man kan købe el for 2kr/kWh inkl. afgifter på tidspunkter hvor strømmen faktisk koster 20kr/kWh at producere -- uden afgifter.

Skal vi ikke lade elselskaberne om at vurdere det. Vi betaler jo det samme selv når elprisen er nær 0. I øvrigt kan det undre, når nu skoene trykker, at de decentrale værker producerer som gale når spotprisen er høj, og til gengæld kun laver det allermest nødvendige når prisen er lav. Det må jo alt andet lige betyde, at vi "stakler" uden decentrale værker kommer til at betale mere for strømmen, og staten mister de tilskud de giver til deres måske overflødige strømproduktion.

  • 0
  • 0

Iflg min sidste elregning udgjorde selve elprisen 23,8 % eller 563 kr/MWh og kuldioxidafgiften 3,4% eller 80 kr/MWh.

De øvrige 72,8% sv.t. 1720 kr/MWh er dels skatter og bidrag til DONG.s og andres vidtløftige og urentable projekter og dels elforsyningens faste omkostninger.

Elprisen 450 kr/MWh excl. moms er ikke en gang reel. Den nordiske elbørs' systempris var i gennemsnit 186 kr/MWh i september 2012. Lidt mere end elprisen ab et svensk atomkraftværk.

Så 186 kr/MWh er vel den pris solcellelejerne burde kunne få for deres strøm.

Elnettets og elproduktionens faste omkostninger bør de naturligvis betale lige som alle andre. De vil jo også gerne have lys i mørke.

Jeg ville også meget gerne være fri for at betale DONGs og politikernes – hvilket er det samme - absurde energiprojekter. Så hvis solcelleejerne slipper vil jeg også kræve fritagelse.

Solcelleejerne synes muligvis, at deres fromhed bør belønnes allerede i denne verden. Jeg mener, at de bør være tilfredse med at sanke sig en skat i himlen.

  • 0
  • 0

Jeg ville også meget gerne være fri for at betale DONGs og politikernes – hvilket er det samme - absurde energiprojekter. Så hvis solcelleejerne slipper vil jeg også kræve fritagelse.

Andre vil gerne være fri for at betale til jyske kompensationsmotorveje, metrobyggeri, letbaner, børnedagpleje, præstelønninger og alle mulige andre ting.

Sådan er folk så forskellige...

  • 0
  • 0

Med et så kompetent palen af forfattere undres jeg.

Jeg undres over påstande om at staten ikke mister penge. Den mister i allerhøjeste grad penge i form at tabt afgiftsproven

Jeg kan fristes til at spørge ligeud.

Tager Martin Lidegaard og regnedrenge i Finansiministeriet fejl, når de hævder der er tab af provenu for staten, med nettomåleordningen. ??

Man kan kun trykke "anbefal" en gang - ellers havde jeg stadig trykket ...

En anden ting der kan undre mig er denne dobbelt moral der florerer blandt netto-tilhængerne. På den ene side vil gerne have fradragsretten efter virksomhedsordningen. Fradrag gives KUN for produktionsanlæg d.v.s. noget der producerer - i dette tilfælde el, som eksporteres ud på det offentlige net.

Når man har FÅET fradraget over selvangivelsen - producerer man lige pludselig IKKE mere, så SPARER man ..... Det hænger IKKE sammen

Jeg forstår godt at forvirringen breder sig, når landets fremmeste ingeniører udtaler sig direkte modstridende med bl.a. lovgrundlaget for nettomålerordningen. Ejere af PV-anlæg er defineret som "egenproducenter" - altså endnu en gang: Man producerer ....

Lidt læsestof til "de forvirrede"

http://www.nrgi.dk/solnrgi/st%C3%B8tteordn...

http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

  • 0
  • 0

Præstelønninger betaler du kun til, hvis du er medlem af Folkekirken.

For de andre ting, du nævner, er der lighed for loven.

Kun energiafgifter mm. kan du slippe for ved smart spekulation under dække af miljømæssig fromhed.

  • 0
  • 0

Præstelønninger betaler du kun til, hvis du er medlem af Folkekirken.

"Folkekirken fik så få penge som kompensation for tabet af disse forskellige indtægtskilder, at den nye kirkeskat, som kirken opkrævede, ikke slog til. Således kom kirken på statsstøtte. Først med tilskud til præstelønnen og siden – i 1958 – ved, at kirkeminister Bodil Koch satte biskopper og præster direkte på statens lønningsliste. I dag betaler alle landets borgere – medlemmer som ikke-medlemmer af folkekirken – biskoppernes fulde løn og en del af lønnen til alle præster."

Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/4...

  • 0
  • 0

Solcellediskussion fordrejes af mange misforståelser

Men aldrig før har jeg set så mange fordrejninger og misforståelser samlet på et sted som i dette makværk af et blogindlæg. Måske er det et tilfælde af at "mange kokke fordærver maden"også gælder blogindlæg. Jeg vidste ikke det krævede så mange at skrive sådan en gang åbenlyst vrøvl.

  • 0
  • 0

Og så bliver det mig dermed totalt ubegribeligt, at VE - her solceller - på denne måde kan gøres til et samfundsproblem.

Michael.

Tager Martin Lidegaard og regnedrengene i Finansministeriet fejl, når de hævder at staten mister provenu på nettomåleordningen. ?

  • 0
  • 0

Tager Martin Lidegaard og regnedrengene i Finansministeriet fejl, når de hævder at staten mister provenu på nettomåleordningen. ?

Selvfølgelig mister staten provenu, men det er ikke det samme som at staten mister penge, eller at solcellefolket skal betale for hullet.

For enden af den tankegang ligger en km-skat på biler der ikke kører langt nok om året til at bidrage med nok brændstofskat.

  • 0
  • 0

""Ville man nu lægge afgift på solenergien for at holde udviklingen på ’passende afbalanceret niveau’ skulle man så også lægge afgifter på energibesparelserne, industriens energieffektiviseringer og de store solvarmeanlæg til fjernvarmeværkerne.""

Med indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften fra 2013 kommer der faktisk afgift på de store solfangeranlæg hos fjernvarmeværkerne, så !!

  • 0
  • 0

og deres kronik er en lang demonstration af hvordan deres overskrift udleves for fuld skrue.

"Én af de mest sejlivede er, at samfundet yder store tilskud til solcelleejerne. Socialt insinueres der til og med, at solcelleejerne har fået noget på ’vores andres bekostning’ - en kedelig misforståelse"

Hvis vi nu leger at ovenstående udsagn faktisk har hold i virkeligheden, hvorfor vedtager regeningen så ikke ved lov at samtlige Danske elforbrugere skal installere solceller svarende til deres eget gennemsnitlige forbrug? Det vil med et give alle en elregning på 0,00 kr. og det endda uden der er andre der taber på det.

Der bruges mange argumenter der sammenligner solceller med køkkenhaver. Tillad mig et eksempel:

Jeg ønsker at dyrke lidt kartofler og grøntsager, og ikke kun en række eller to, men omtrent husstandens årlige forbrug, eller lidt mere. Der for køber jeg lidt redskaber traktor, optager mv, omtrent 100.000,- kr. Dem trækker jeg naturligvis fra i skat. Jeg sætter så mine kartofler, plejer dem gennem året, og forhåbentligt har jeg en stor høst til efteråret. Den kører jeg naturligvis ind til købmanden og læsset det hele ind i hans grøntafdeling, ( jeg har jo ikke plads til det selv, og det der med at lave kartoffelkule osv. er da alt for bøvlet for mig) Købmanden klager en del over den pludselige leverance, men jeg har loven på min side så han må bare tage imod. Når så den spand kartofler jeg tog med ind i køkkenet er spist, tager jeg igen ind til købmanden og fylder spanden, købmanden får ingen penge. Først når året er gået, tæller vi op, og ser om jeg har hentet flere end jeg leverede. "jamen hvad så med svind, lager udgifter, køl og varme, butiks tyveri osv" jamre købmanden? Men igen har jeg loven på min side, det ser vi helt bort fra, og købmanden må selv bære den udgift.

Ovenstående handlinger vil med sikkerhed medføre et kraftigt skatesmæk, måske endda en dom for skatteunddragelse, og købmanden vil forbyde mig og min familie adgang til sin butik. Men det er jo også kun grøntsager, havde det nu været VE var det en ganske anden sag.

  • 0
  • 0

Tager Martin Lidegaard og regnedrengene i Finansministeriet fejl, når de hævder at staten mister provenu på nettomåleordningen. ?

Selvfølgelig mister staten provenu, men det er ikke det samme som at staten mister penge, eller at solcellefolket skal betale for hullet

P-H K.

Da provenu = penge, mener du så at de tager fejl derovere på Borgen. ?

  • 0
  • 0

For enden af den tankegang ligger en km-skat på biler der ikke kører langt nok om året til at bidrage med nok brændstofskat.

Trængslen på vejene afhænger netop af hvor mange km, hver bil kører.

Udgiftern til vejnettet drejer sig også om kapacitet.

  • 0
  • 0

Jeg har selv leget med grøntsager i haven-tanken ....

@ Søren V. Bech

Du glemmer, at grøntsagerne du sælger, medmindre du holder dig under en bagatelgrænse, vil være skatte- og momspligtig. Du skal opkræve moms ved salg til købmanden, som der igen sandsynligvis skal afleveres til Skat over momsregnskabet.

Når du senere kommer for at købe grøntsager til din privat, vil du blive opkrævet evt. punktafgifter samt moms.

  • 0
  • 0

Stor tak til forfatter-gruppen for et rigtigt fint indlæg. Jeg syntes i er sobre og reele omkring alle aspekter.

Til kritikerne - det undre mig at I, i så høj grad kan pille enkelte ting ud af kronikken, og så koge helt urigtig suppe på det.

Et eksempel kan være det her med at "låne" kapacitet i nettet. Her skriver de jo netop i kronikken, at det ville være rimeligt at man betalter (efter omkostninger) for denne lagring. Så er det, det undre mig at folk voldsomt angriber dette alligevel - og blander det sammen med statens problematik omkring mindre afgiftsprovenu. De 2 ting har ikke noget med hindanden at gøre.

Jeg er for så vidt enig i at hele afgiftsystemmet gør det hele rigtig svært - og er jo også indirekte det som gør et solcelleanlæg rentabelt. Men så skal man jo huske, at det jo også er afgifterne der gør at vi efterisolerer, køber elsparepærer, A++ køleskabe osv. Skulle man bare fjerne alle afgifter - og dermed også droppe alle spare-tiltag ? - næppe - så længe vi som samfund(via folkevalgte politikerer) ønsker at bevæge os mod mindre og grønt energiforbrug, så giver adfærdsregulerende afgifter nu nok meget god mening. De kunne måske dog med fordel pålægges direkte på Kul, Olie, gas osv - som jo er det man reelt vil undgå.

Så længe man officielt kategoriserer solcelleanlæg som en energibesparende foranstaltning - så hold fast i nettomålerordningen. Men indfør gerne betaling for de reelle omkostninger til at lagre i nettet - de er nu reelt ikke særligt høje. Der er nærmest ingen omkostning som er direkte relateret til antal amperer i et kabel/trafo - og reelt set bevæger solstrømmen sig meget kort - nemlig til naboerne. Der er selvfølgelig så også en evt. prisdiffernce mellem udlån/indlån af strøm - men gad nok vide om den ikke nærmest kunne være af possitive art for solcelleanlægget som jo producerer i de dyre dagtimer. Interresant om der blev regnet lidt på det.

Og drop så evt. skattefradraget - det kan solcellebranchen vist godt klare sig uden nu !

  • 0
  • 0

Der var vist noget vi måske har lært i skolen: Når udbuddet er stort falder prisen og omvendt. Men tilsyneladende er det danske marked for elektricitet bundet af årtiers planøkonomi. Dette bliver naturligvis ikke bedre når alt hvad der bare kan kalde sig grønt næsten per definition er dejligt. For at holde fast i denne drøm vikler vi os ind i et utal af regler og forklaringer.

Man kan dog ikke komme uden om at det er svært at finde andre energikilder, der er mindre vedvarende end sol og vind og at det efterhånden bliver et alvorligt problem. Måske ikke for investorerne eller for dem, der skriver på denne blog. Men for dem, der ’sådan bare’ skal holde forsyningen i live med 220 Volt og 50 Hz.

En farbar vej kan måske findes på http://thorkilsoee.wordpress.com/2012/07/3...

MEN: Måske kommer der et nyt og helt uovervindeligt problem: Hvis markedet bliver frit, vil det blive meget svært fortsat at benægte at atomkraft er både mere grøn og mere vedvarende end både sol og vind og specielt mere økonomisk bæredygtigt.

  • 0
  • 0

Et eksempel kan være det her med at "låne" kapacitet i nettet. Her skriver de jo netop i kronikken, at det ville være rimeligt at man betalter (efter omkostninger) for denne lagring. Så er det, det undre mig at folk voldsomt angriber dette alligevel - og blander det sammen med statens problematik omkring mindre afgiftsprovenu. De 2 ting har ikke noget med hindanden at gøre.

Igennem gentagende folketingsvalg har vi valg at arbejde henimod et elsystem med lavt CO2 udslip uden brug af nationalt atomkraft. Givet disse politiske prioriteter, så bør vi spørge os selv om der er andre politiske værdier, som vi er parate til at betale for og som vil favorisere solkraft over billigere alternativer.

Hvis ikke, så er der tre måder hvorved nettomålerordningen pålægger unødige udgifter på andre end solcelleejeren, som ikke er tilfældet for bedre egnede alternativer. Udgifternes type er forskellige, men skal alle dække den prisforskel, der stadig i dag er imellem danskproduceret sol- og vindenergi:

1: Udgifter for netejeren (og derved de resterende kunder): Solcelleejeren betaler ikke for for ejerens belastning af det overordnede net. Mens det MÅSKE er sandt at solcellestrøm ikke sendes særligt langt, så er det ikke særligt afgørende for solcelleejerens belastning af nettet. Det der er afgørende er om solcelleejeren bidrager til spidsbelastningen, som elnettet dimensioneres efter. Det indtræder i vintermånederne ved aftenstid, hvor solen er fraværende. Forbrug af anden VE betaler til denne belastning, borgere som sparer på strømmen er med til at nedsætte spidsbelastningen ca. svarende til deres besparelse. Dette er den ENESTE udgift som anerkendes i kronikken.

2: Udgifter for staten (i form af mistet provenu, skal dækkes af de resterende borgere): Manglende moms, skatter og afgifter. En lille del dækkes ind ved moms (på arbejdsløn) og skatter betalt ved anskaffelse, men hovedparten af det sparede går til den højere pris på produktionsapparatet, som er importeret. De sparede penge på afgifter, moms og skat går i stedet til ejere af solcellefabrikker i udlandet. Producenter af vindenergi sparer ikke disse penge og bidrager til og med med endnu flere penge til staten i form af arbejde til dansk vindmølleindustri. Borgere der sparer på strømmen bruger pengene på anden afgiftbelagt forbrug, som i gennemsnit med garanti har en større andel dansk arbejdskraft lagt i sig. Denne udgift bortforklares med underlige sammenligninger med cykler og energibesparelse

  1. Udgifter til alle elkunder (i form af højere elpriser): El med en marginalpris på i praksis 0 kr, som hovedsagligt produceres om sommeren, gør det sværere for anden kapitaltung energiproduktion at eksistere, da det kræver løbende afsætningsmulighed. Vindkraft producerer OGSÅ og hovedsagligt når behovet og prisen er størst, endda til en marginalpris på i praksis lige over solcellernes 0 kr. Men hvis sommerproduktionen i stedet tilfalder solcellerne, så vil kapitallet, men marginaltung produktion som gasturbiner få en forholdsvis fordel over vind, fordi der er færre timer hvor vindenergi kan fådækket kapitalomkostningerne. Strømbesparelse vil i modsætning til solceller NEDSÆTTE prisen på el. Denne udgift omtales overhovedet ikke i kronikken.

Alle tre typer af udgifter skal tages med, når de økonomiske konsekvenser af nettomålerordningen overvejes. Disse skal sættes op imod om de fordele man forestiller sig af en VE fremtid med og uden nettomålerordningen. CO2 udledningen er vil være den samme, med eller uden. Så spørgsmålet er hvilke ANDRE egenskaber der er ved nettomålerordningen, der retfærdiggører den øgede udgift?

  • 0
  • 0

Nettomåleordningen er en administrativ nem måde at styre solceller på. Det er ikke ligefrem markedsdrevet - men pyt med det, de fleste kører alligevel på faste tariffer for energi i alt fra naturgas til el.

Jeg kunne blot tænke mig at man fjernede samtlige elafgifter, i stedet for at fjerne nettomåleordningen. Så kan man for min skyld gøre med solcellerne hvad man vil.

Det er i forvejen absurd at opkræve afgifter på en ting som er så nødvendig for et moderne samfund. El er billigt at producere og distribuere, men gøres dyr af statens umættelige trang til finansiering af diverse forkvaklede ordninger der i sidste ende nedbryder familiens vigtige sammenhold og frataget ansvaret fra mennesker.

Finansieringen er nem: Brugerbetaling og forsikringsordninger. Så kan vi måske få en lille smule ansvar og frihed tilbage i Danmark.

  • 0
  • 0

[quote] Det er fjollet at man kan købe el for 2kr/kWh inkl. afgifter på tidspunkter hvor strømmen faktisk koster 20kr/kWh at producere -- uden afgifter.

Korrekt, det svarer lidt til min analogi med at jeg kan aflevere 100 agurker jeg har dyrket i højsæsonen hvor agurker er billige i indkøb til Føtex og så hente de 100 agurker I December hvor agurker er dyre at producere uden at skulle betale for det.[/quote]

Problemet med din analogi er at hus-ejeren med solceller afleverer el når efterspørgslen (og prisen) er højest og modtager el når efterspørgslen er mindst.

Vi bruger faktisk mest strøm om dagen hvor prisen også er højest. Tjek selv på www.nordpoolspot.com

  • 0
  • 0

Og af de 1000 dyreste timer i 2011 var det meget kun 16% der lå i den mest produktive 33% måneder (maj til august), endnu færre må logisk ligge om dagen. Og det er endda en helt usædvanligt år, hvor der var rigeligt med vand i reservoirerne om efteråret. Et mere normalt år ville have endnu færre dyre sommertimer.

  • 0
  • 0

Korrekt, det svarer lidt til min analogi med at jeg kan aflevere 100 agurker jeg har dyrket i højsæsonen hvor agurker er billige i indkøb til Føtex og så hente de 100 agurker I December hvor agurker er dyre at producere uden at skulle betale for det.

Du skal bare lige være opmærksom på at du samtidig afleverer 100 agurker om dagen hvor folk skal bruge dem, mens du køber dem tilbage om natten hvor folk ikke køber ind...

Jeg er helt overbevist om at solcelleejerne ville få en BEDRE afregning i øjeblikket hvis de købte og solgte til spotpriser (naturligvis plus-minus afgift, præcist som i dag).

  • 0
  • 0

Forbrug af anden VE betaler til denne belastning, borgere som sparer på strømmen er med til at nedsætte spidsbelastningen ca. svarende til deres besparelse.

Det tror jeg simpelthen ikke på. Når man sparer på el er det typisk med energieffektive hvidevarer og belysning. Dvs. for nogle ting jævnt fordelt over døgnet og for andre typisk natstrøm. Spidsbelastningen består ikke af tøjvask og almindelig belysning.

Borgere der sparer på strømmen bruger pengene på anden afgiftbelagt forbrug, som i gennemsnit med garanti har en større andel dansk arbejdskraft lagt i sig.

Det meste forbrug er kun belagt af moms. Hvis det bliver til ekstra udlandsrejser er næsten alle pengene tabt for staten, både når det gælder arbejdskraft og afgifter. Prisen på selve solcellerne falder hurtigt, så det meste kommer til at gå til arbejdsløn -- de andre materialer der skal bruges koster ikke ret meget.

CO2 udledningen er vil være den samme, med eller uden.

Det kommer godt nok an på om der bliver bygget vindmøller for de penge som ellers ville være gået til nettomåleordningen. Det tvivler jeg meget på. Folk vil ikke have vindmøller på land, og der er ikke meget gang i havmøllerne i øjeblikket.

  • 0
  • 0

Selv om der er en del herinde som nægter at se det i øjnene,så går den solsialistiske revolution sin sejrsgang. I kan skælde så meget ud på vindenergi og solceller som I vil, om nogle år vil man kun have et skuldertræk til overs for jeres forstokkede holdninger....længe leve den solsialistiske revolution og massernes befrielse !

  • 0
  • 0

[quote]Forbrug af anden VE betaler til denne belastning, borgere som sparer på strømmen er med til at nedsætte spidsbelastningen ca. svarende til deres besparelse.

Det tror jeg simpelthen ikke på. Når man sparer på el er det typisk med energieffektive hvidevarer og belysning. Dvs. for nogle ting jævnt fordelt over døgnet og for andre typisk natstrøm. Spidsbelastningen består ikke af tøjvask og almindelig belysning.[/quote]

Den består OGSÅ af hårde hvidevarer og belysning. Spidsbelastningsscenariet er juleaften med Disneys juleshow kørerne, lys i alle rum, blus på komfuret etc.

[quote]Borgere der sparer på strømmen bruger pengene på anden afgiftbelagt forbrug, som i gennemsnit med garanti har en større andel dansk arbejdskraft lagt i sig.

Det meste forbrug er kun belagt af moms. Hvis det bliver til ekstra udlandsrejser er næsten alle pengene tabt for staten, både når det gælder arbejdskraft og afgifter.[/quote]

Når man skal sammenligne scenarier, så skal man ikke tage det mest usandsynlige forbrug, hvilket udlandsrejser ville være. Et normalt gennemsnitsforbrug er mere realistisk og det indeholder mere dansk arbejdskraft end solceller. Det giver mere arbejde til de arbejdsløse og skatteindtægter.

Prisen på selve solcellerne falder hurtigt, så det meste kommer til at gå til arbejdsløn -- de andre materialer der skal bruges koster ikke ret meget.

Fint, så løser problemet jo sig selv. Når det indtræffer, så har vi jo ikke brug for nettomålerordningen

CO2 udledningen er vil være den samme, med eller uden.

Det kommer godt nok an på om der bliver bygget vindmøller for de penge som ellers ville være gået til nettomåleordningen. Det tvivler jeg meget på. Folk vil ikke have vindmøller på land, og der er ikke meget gang i havmøllerne i øjeblikket.[/quote]

Det er ganske trivielt at opnå dette. Udbygningen af havmølleparker er i praksis helt under vores kollektive kontrol, ligesom nettomålerordningen. Staten skal bare igangsætte endnu et havmølleparkprojekt, herunder bruge EN DEL af det sparede provenu til garatiprisen.

  • 0
  • 0

Du skal bare lige være opmærksom på at du samtidig afleverer 100 agurker om dagen hvor folk skal bruge dem, mens du køber dem tilbage om natten hvor folk ikke køber ind…

KUN hvis du forbruger din dagssommerproduktion den efterfølgende nat. Hvis ikke, så skal du sammenligne sommer og vinterpriser.

Jeg er helt overbevist om at solcelleejerne ville få en BEDRE afregning i øjeblikket hvis de købte og solgte til spotpriser (naturligvis plus-minus afgift, præcist som i dag).

Og andre er overbevist om det modsatte.

I gennemsnit er udsvinget af prisen større imellem vinter og sommer end den er imellem dag og nat om sommeren. Det ANTYDER at din overbevisning hviler på et noget vaklende grundlag.

Hvis nogen ville være villige til at fremlægge time for time produktionsdata for solceller, så kunne det nemt regnes igennem, men trods utallige forespørgsler har ingen været villige til det, en enkelt endda med den begrundelse at tallene ville blive misbrugt (på trods af at alle ville kunne regne efter)

  • 0
  • 0

[quote]Solcelleejerne får jo ikke deres strøm tilbage. De får strøm produceret på en anden og dyrere måde i retur i stedet for den de selv sender ud på nettet.

Solcellejerne køber typisk billigere strøm end de sælger. Prisen midt på dagen er høj. Det burde selvfølgelig være sådan at alle afregnede til timepriser, solceller eller ej. Faste priser for noget som har variable omkostninger er en planøkonomisk uskik som ikke bør findes i en markedsøkonomi.

Det er fjollet at man kan købe el for 2kr/kWh inkl. afgifter på tidspunkter hvor strømmen faktisk koster 20kr/kWh at producere -- uden afgifter.[/quote]

Eftersom af en elmåler kun registerer mængden og ikke tidspunktet, er dit argument ugyldigt

  • 0
  • 0

Skal vi ikke bare give staten hele vores indkomst? Så slipper vi for al den afgiftssnak.

Jeg foreslår en "radikal revolutionerende idé":

Staten har IKKE moralsk ret til at opkræve afgifter på at man som privatperson producerer sin egen energi, eller alt muligt andet. Hvornår kommer der afgifter på køkkenhaven?

Der må være grænser for galskaben!

Hvis det koster staten noget, må staten tilpasse sig den situation, præcis som en privat virksomhed. I stedet for at pive over det.

  • 0
  • 0

Skal vi ikke bare give staten hele vores indkomst? Så slipper vi for al den afgiftssnak.

Jeg foreslår en "radikal revolutionerende idé":

Staten har IKKE moralsk ret til at opkræve afgifter på at man som privatperson producerer sin egen energi, eller alt muligt andet. Hvornår kommer der afgifter på køkkenhaven?

Der må være grænser for galskaben!

Hvis det koster staten noget, må staten tilpasse sig den situation, præcis som en privat virksomhed. I stedet for at pive over det.

Hvem er det der piver?

Hvis du producerer din egen strøm, lagret på batterier, selv, så ville ingen have noget problem. Men når du på den ene side vil benytte infrastrukturen og på den anden slippe for at betale de afgifter og skat, som er knyttet til at bruge markedspladsens infrastruktur, så er det DIG der piver.

Afgiften på køkkenhaven kommer den dag, hvor du ønsker at “lagre” dine gulerødder på markedet for at få “dine” gulerødder tilbage igen når du har brug for dem. Præcist som alle andre varer der forlader din husholdning med en aftale om at få en betaling (penge eller naturalier) igen. Med undtagelse af en eneste, nemlig el under nettomålerordningen.

  • 0
  • 0

Solcelle ejerne løber en økonomisk risiko, i håb om en god forretning. Det er ligesom andre investeringer der foretages på markedet. Hvis der ikke var tilskud til solceller, så ville tilbagebetalingsperioden bliver for lang. Man køber dem fordi der er et økonomisk incitament.

Jeg ser ikke noget galt i, at de slipper for at betale skatter og afgifter for egenproduktion til eget forbrug, Man betaler heller ikke skatter og afgifter af afgrøder fra haven.

Dog burde man overveje, om afregningsprisen til elnettet skulle være markedsbestemt, for at fremme smartgrid. Så kunne solcelleejere sælge strøm til 45 øre om dagen, og købe tilbage til aftensmaden til 60 øre, eller om natten til 10 øre. Så kunne man fremme et bedre forbrugsmønster. Selvfølgelig afgiftsfrit som jordbær i haven, sålænge man køber mindre end man sælger.

  • 0
  • 0

Fradrag, tilskud, afskrivning, nettomålerordning, grøn energi, og bla-bla-bla.

Førsteprioriten for regeringen har været iværksættelse af beskæftigelse i den såkaldte private danske sektor, og til formålet har man så valgt "semi-privat" elproduktion vha. solceller. I den "tilskønnelses" panik har man fået lavet nogle regler, som nok ikke er gennemtænkt på den lidt længere bane, hvad angår elproduktion, skat og afgifter.

Man har fået skabt noget indenlandsk beskæftigelse her og nu. Hvor meget skal jeg ikke kunne sige.

Men samtidig har man skabt beskæftigelse i fremtiden:

Som man ved, hvis man læser ing.dk, så er en stor del af de solcelleanlæg, der er monteret på private hustage, fejlagtigt monteret med mere eller mindre skadevirkning på sigt. Det vil medføre en del ekstra tagrenoveringsarbejde på sigt = håndværkerbeskæftigelse.

Ligeledes må man forudse, at der kommer brandtekniske elsikkerhedsregler, der på en eller anden måde vil kræve mulighed for at kunne afbryde hvert enkelt solcellepanel således, at maksimal utilsigtet spænding bliver lav, f.eks. under 24V. = håndværkerbeskæftigelse.

Desuden bevirker regelkompleksiteten, at man som "privat" elproducent, nok bliver nød til, for ikke at snyde sig selv eller staten, at anvende professionel hjælp til udarbejdelse af selvangivelsen. = revisorbeskæftigelse.

  • 0
  • 0

Fradrag, tilskud, afskrivning, nettomålerordning, grøn energi, og bla-bla-bla.

Førsteprioriten for regeringen har været iværksættelse af beskæftigelse i den såkaldte private danske sektor, og til formålet har man så valgt "semi-privat" elproduktion vha. solceller.

Nej, det har aldrig været rationalet for nettomålerordningen. Hvis det virkelig havde været formålet, så var det ikke nettomålerordningen man havde fundet på. Så var der andre VE løsninger, som gav langt mere privat beskæftigelse end solceller.

I den "tilskønnelses" panik har man fået lavet nogle regler, som nok ikke er gennemtænkt på den lidt længere bane, hvad angår elproduktion, skat og afgifter.

Man har fået skabt noget indenlandsk beskæftigelse her og nu. Hvor meget skal jeg ikke kunne sige.

Men samtidig har man skabt beskæftigelse i fremtiden:

Som man ved, hvis man læser ing.dk, så er en stor del af de solcelleanlæg, der er monteret på private hustage, fejlagtigt monteret med mere eller mindre skadevirkning på sigt. Det vil medføre en del ekstra tagrenoveringsarbejde på sigt = håndværkerbeskæftigelse.

Ligeledes må man forudse, at der kommer brandtekniske elsikkerhedsregler, der på en eller anden måde vil kræve mulighed for at kunne afbryde hvert enkelt solcellepanel således, at maksimal utilsigtet spænding bliver lav, f.eks. under 24V. = håndværkerbeskæftigelse.

Desuden bevirker regelkompleksiteten, at man som "privat" elproducent, nok bliver nød til, for ikke at snyde sig selv eller staten, at anvende professionel hjælp til udarbejdelse af selvangivelsen. = revisorbeskæftigelse.

Sjovt, for kort tid siden blev det fremhævet til solcellernes fordel, at man ikke havde samme årlige udgifter til driften som f.eks. Anholt, svarende til 21 minutter/år/6 kW anlæg. Nu mener du at det er en fordel at det omvendte er tilfældet? Det er svært at følge med efterhånden :D

Faktum er det, at danske havmølleparker har en langt større andel danskarbejdskraft end anlæg på nettomålerordningen, selv hvis den løbende vedligehold inkluderes.

  • 0
  • 0

Solcelle ejerne løber en økonomisk risiko, i håb om en god forretning. Det er ligesom andre investeringer der foretages på markedet. Hvis der ikke var tilskud til solceller, så ville tilbagebetalingsperioden bliver for lang. Man køber dem fordi der er et økonomisk incitament.

Forskellen er, at dem, der nyder godt at nettomålerordningen udgør en stor vælgergruppe per investeret million og samtidig i større grad end direktøren for f.eks. Danske Bank vil være i stand til at komme på TV og beklage sig over det uretfærddige i at betingelserne for hans investering har ændret sig, såfremt at politikerne i fremtiden må ændre nettomålerordningen også for eksisterende anlæg. Så i praksis løber disse personer MEGET LILLE risiko for deres investering, da intet politisk flertal vil ændre de kunstige markedsbetingelser, som nettomålerordningen lever under

Jeg ser ikke noget galt i, at de slipper for at betale skatter og afgifter for egenproduktion til eget forbrug, Man betaler heller ikke skatter og afgifter af afgrøder fra haven.

For h……. hvor mange gange skal dette ugyldige argument komme op og blive pandet ned før fortalerne vil adressere modargumentet?

For 1000 gang: HVIS du producerer dine gulerødder/strøm og du ikke benytter markedets infrastruktur til at komme udenom det problem, at du til tider har flere gulerødder/mere strøm end du har brug for og andre gange har færre/mindre, så vil INGEN komme efter dig. Hvis du til gengæld overlader dine gulerødder/strøm til en forhandler, som sælger dem/det til en anden kunde, for at du på et senere tidspunkt gratis kan hive gulerødder/strøm ud af markedet, så skal du betale de til markedet knyttede skatter og afgifter. Hvis det ikke var fordi nettomålerordningen SOM UNDTAGELSE fra denne regel fraholder solcelleejeren fra dette princip. Hvis du ønsker samme forhold som ejeren af en køkkenhave, så taler du for AFSKAFFELSEN af nettomålerordningen, ikke for dens bevarelse.

  • 0
  • 0

Bæredygtig energi bør naturligvis etableres i et lukket økonomisk kredsløb, uafhængig af statskassen. Jeg har derfor spurgt ministeren, om han ikke på længere sigt vil arbejde for ,at fremme en udvikling, hvor statskassen ingen økonomiske interesse har i udvikling og anvendelse af bæredygtig energi? Hvis ministeren ikke vil arbejde for dette ,tror jeg EU er positiv over for .forslaget.

  • 0
  • 0

Denne debat giver ingen mening - der er ikke nogen løsning der er rigtig eller forkert.

Energi hænger på skat - på samme måde som sport hænger på politik. Det burde ikke være sådan, med vore folkevalgte kan ikke lade være at blande sig.

Noget andet er så, at der snydes på vægten. Jeg har set beregninger for solceller hvor prisen er over kr. 2,30 pr. kwh. Selvom den korrekte besparelse for 1 kwh mindre forbrugt kan være ned til kr. 1,85 !!!

Så investeringen er slet ikke så god som mange tror lige nu. Desværre kommer der jo nok nye regler på grundlag af de forkerte tal.

  • 0
  • 0

Poul

Ingen tvivl om det er politik.

Der er dog en metode til at give en form for objektiv vurdering af om det er fornuftigt eller ej.

Lav en økonomisk beregning, hvor alle tilskud, afgifter, indirekte tilskud etc. er fjernet og lav en såkaldt Samfundsøkonomiske Beregning af solceller. Sammenlign den med andre måder at skaffe tilsvarende vare - i tilfældet her - fluktuerende elproduktion og se hvor samfundet får varen leveret billigst.

  • 0
  • 0

Du forstår det ikke Flemming. Det er kun politik det du kommer med.

Du får lige et andet eksempel. Hvad vil der ske hvis vi alle sammen stoppede med bilkørsel, og gik over til DSB ? Det er uden betydning om det er godt eller skidt - men der ville mangle penge i statskassen (afgifter, bøder m.v.), så der ville straks komme et indgreb.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis moralsk forkert, at pålægge bæredygtig energi skat, og jeg tror også der findes folketings politikere , der er enig og vil kæmpe for at vi ikke kan beskatte sol og vind. Men EU er vores håb, hvis det ikke kan skaffes et flertal her i Danmark. Det er ingen tvivl om at f.eks., vores energi politik er dobbelt moralsk. F.eks. indgår de ca. 200 millioner i statens husholdning, som vi får i fartbøder, og det bevirker at vi bliver afhængig af denne indtægt. Denne politik animere ikke folk til ikke at overskride hastighederne, for hvis vi kører efter reglerne sparer vi intet, så betaler vi bare fartbøderne i skat. Det eneste rigtige er naturligvis, at indtægterne fra bøder ikke skulle indgå i Finansloven, men bruges som en ekstra indsats på nogle områder, uden at kalkulere det ind i husholdnings regnskabet.

  • 0
  • 0

Kraftværkerne lokker med 100 kr. for at sige ja til at modtage en større del afgiftsbelagt vindenergi. Jeg har ikke reageret på denne opfordring fordi jeg naturligvis vil fastholde min ret til forsat ,at modtage afgiftsbelagt fossilt produceret energi, ellers er det jo ingen mening i "galskaben".

  • 0
  • 0

Først: Tak til Thorkil Søe, Søren Jespersen, Anders Jakobsen og flere, der har sat de seks fra "Solar City Copenhagen" lidt på plads! Det er helt naturligt, at solcellefolk fremhæver alle de fordele, de kan komme i tanke(r) om. Så jeg vil nøjes med at kommentere et par grove ting: Først påstanden om, at man "bare låner lager" til sin strøm. Det vil jeg bringe ned på jorden ved at fortælle om netto-gulerods-ordningen: Jo, de seks forfattere beslutter at dyrke gulerødder på hele det disponible areal i deres seks store villahaver. Så høster I et par ton gulerødder i august+september. Og så kræver I, at Brugsen opkøber alle gulerødderne til samme pris, som I skal betale for gulerødder hele vinteren og foråret. - Og I kræver tilmed, at Brugsen både henter og bringer de mange gulerødder, når I har lyst til at spise gulerødder. Brugsens underskud betales af de øvrige kunder, som foruden transport og moms nu også betaler for, at I "blot bruger Brugsen som lager for jeres gulerødder". - Men det må endelig ikke kaldes "tilskud" til jeres gulerods-projekt. Så skriver I, at staten ville miste samme afgifter, hvis solcellefolket selv lagrede strømmen på batterier. Ja, det lyder besnærende, MEN hvis mange gjorde sådan, skulle hele systemet af kraftværker, transmissionsledninger, administration osv. betales af de øvrige elbrugere, og staten skulle hæve skatterne (mere end nu) for at få råd til medicin og plejehjem. Men I (seks) har ret i, at mens alle solcellerne indkøbes og sættes op, så fremmes beskæftigelsen, og der vælter både moms og skatter ind i statskassen. - Men det ville der også gøre, hvis vi byggede flere rundkørsler - og året efter nedlagde dem igen, fordi vi kun havde "lånt" dem. Endelig må der være en betragtelig valutaudgift, da de fleste solpaneler fremstilles syd og især øst for grænsen. - Det påvirker dog kun betalingsballancen, som ikke diskuteres ret meget.

  • 0
  • 0

Men I (seks) har ret i, at mens alle solcellerne indkøbes og sættes op, så fremmes beskæftigelsen, og der vælter både moms og skatter ind i statskassen

Holger.

Hvis jeg i stedet for solceller købte rødvin, ville staten vist få en større indtægt.

I et solcelleanlægs levetid, vil statens provenutab være af en størrelsesorden 150.000,- (Heri indregnet indtægten for staten ved opstilling) for et 6 kWp - anlæg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten