Patentkontoret bloghoved

Software der tager patent – kan en AI være opfinder?

Sidst så vi på om man kan få patent på software. Nu er det næste spørgsmål, kan software få patent?

Som det blev tydeligt i balladen med CRISPR-patentsagen, går EPO (European Patent Office) utroligt meget op i, hvem der er opfinder, hvem der er ansøger, og hvordan de har ret til patentet.

I 2018 blev der indleveret to patentansøgninger, hvor en kunstig intelligens eller AI ved navn DABUS (Device for Autonomous Bootstrapping of Unified Sentience) blev angivet som opfinder. Ansøgeren var Dr. Stephen Thaler, som havde lavet AI’en.

Hvad er opfundet?

Som sagt er der tale om to forskellige opfindelser – og på sin vis er de ret forskellige, men noget har de nu også til fælles; de er nemlig begge baseret på fraktaler.

Den ene opfindelse EP3564144 er en fødevarebeholder for eksempel til væsker, med et tværsnit baseret på fraktaler. Der beskrives to primære fordele; den ene er, at den er nem at holde fast på, fordi overfladen ikke er glat, og den anden er, at beholderne kan kobles til hinanden, fordi de passer sammen lidt som puslespilsbrikker.

Fødevarebeholder med fraktaler i tværsnittet. Opfindelse udviklet via AI'en DABUS lavet af Stephen Thaler. Gengivet fra patentdatabasen Epsacenet. Illustration: Stephen Thaler

Den anden opfindelse EP3563896 er et lyssignal, der kan anvendes til at fange folks opmærksomhed for eksempel i nødsituationer. En lyskilde blinker i en rytme tæt på en frekvens, som studier viser, passer til hastigheden som ideer skabes med. Lyssignalet har samtidig en variation, der følger en fraktal rytme, fordi mennesker er mere tilbøjelig til at lægge mærke til noget med systematisk variation end noget, der blinker med en jævn hastighed eller er tilfældigt. Det skulle altså gøre det nemmere at opdage denne lyskilde end andre lyskilder og at genkende den fra andre signaler.

Nødblus der blinker med en frekvens nær 4 Hz og med en variation baseret på fraktaler. Opfindelse udviklet via AI'en DABUS lavet af Stephen Thaler. Gengivet fra patentdatabasen Epsacenet. Illustration: Stephen Thaler

Er ansøgeren Stephen Thaler virkelig interesseret i rettighederne til at producere og markedsføre disse to ganske forskellige opfindelser? Det aner jeg selvfølgelig ikke. Dog kan jeg godt følge dem, der mener, at det virker sandsynligt, at han er mere interesseret i omtalen af sin AI’s mulige evner til at lave opfindelser på egen hånd og i at åbne op for diskussionen om AI’s som opfindere. Det virker trods alt, som noget af et karriereskift at skulle ud og arbejde med fødevareholdere og nødblus.

Er DABUS en opfinder?

Som nævnt i forbindelse med, hvad der er udelukket fra patentering, har EPO aldrig defineret, hvad de mener, en opfindelse er. I stedet er det defineret, hvad der ikke betragtes som opfindelser. Så ikke overraskende, er der heller ikke en definition på en opfinder, men man må antage, at det er den, der er kommet på en ny genstand eller metode.

Når man taler om kunstig intelligens, bliver det en hårfin balance, hvornår der er tale om et værktøj, som et menneske bruger, og hvornår AI’en selv kan være opfinderen. Julie-Astrid Galsgaard med bloggen Teknopsykologens briks ved meget mere om kunstig intelligens end jeg, så tag evt. et smut over på hendes blog for at høre flere overvejelser om emnet i sin fulde bredde.

DABUS’ egne opfindere bruger argumentet, at DABUS er lavet til at have en to-trins proces, der generer nye ideer og selv vurderer dem. I et første lag samler AI’en information og prøver at sætte det, den ved, sammen på forskellige måder og lave variationer over disse. I et andet lagt vurderer den så, om disse ting er nye – altså om de er opfindelser. Så folkene bag DABUS mener, at AI’en er opfinder, fordi den har sat ting sammen og selv vurderet, at noget var en ny opfindelse.

Hvorvidt det faktisk er nyt nok til, at de forskellige patentmyndigheder (patentet er indleveret i UK, USA og EU) mener, at det kan patenteres, er endnu ikke klart. Dette bliver der ikke taget stilling til, før de formelle krav er på plads. Det første, der skal være enighed om er, hvem opfinderen er.

Når man indleverer en patentansøgning hos EPO, skal man angive det fulde navn og adresse på opfinderen. Hvis ansøgeren er en anden person, skal det også være angivet, hvordan rettighederne til opfindelsen er blevet overdraget til ansøgeren (det er ganske normalt og sker for eksempel ofte, når ansøgeren er den virksomhed opfinderen arbejder for, og det er ofte en del af kontrakten ved ansættelse).

Hvorfor er der søgt med en AI som opfinder?

I de to patenter med DABUS som opfinder, er det Stephen Thaler, der er angivet som ansøgeren, fordi han har lavet DABUS.

Der er i denne omgang ikke nogen, der argumenterer for, at DABUS selv skulle kunne få lov til at have et patent på opfindelsen. Når holdet bag DABUS alligevel mener, at AI’en skal stå på som opfinder, bruger de følgende argumenter for, at det er vigtigt:

Først og fremmest handler det om det etiske aspekt i at beskytte opfindernes ret til anerkendelse og til at blive nævnt i forbindelse med enhver patentansøgning på deres opfindelser. Argumentet går her ikke så meget på DABUS’ følelser eller ære, men på at det ikke at nævne DABUS som den ægte opfinder, er at opfordre til at skjule den rigtige opfinder. Dette kunne smitte af på andre sammenhænge og skabe præcedens for ikke at angive den sande opfinder, når det gør proceduren besværlig.

Derudover argumenteres der for, at der ikke er angivet i den europæiske patentlov (EPC’en), at kun mennesker kan være opfindere, og at reglerne om at angive opfinderen handler om at identificere, hvor opfindelsen stammer fra. Så det er altså også vigtigt at vise, når en AI har været involveret for at informere offentligheden om det.

Stephen Thaler påpeger derudover, at det er naturligt, at han er ansøger, da han bør have retten til de opfindelser, hans egen opfindelse laver. Dette ville gælde både ud fra overvejelser om, at han er dens naturlige værge eller arving, ligesom det giver mening, hvis man anser ham som DABUS’ arbejdsgiver, der har ret til sine ansattes opfindelser lavet for virksomheden.

Endelig argumenterer Stephen Thaler for, at det at tillade AI’s at være opfindere vil have den fordel, at det ansporer yderligere udvikling af AI’s. EPO bør være interesseret i at håndhæve loven på en måde, der opfordrer til yderligere innovation. Thaler har også valgt at få fremskyndet publikationen af sin ansøgning, sådan at alle kan følge med i sagen, så han er i hvert fald interesseret i, at vi hører om det.

Hvorfor kan en AI ikke være opfinder?

I EPOs afgørelse holder de fast i, at den retmæssige opfinder ikke er angivet, og derfor kan de ikke gå videre med at behandle patentansøgningen i sin helhed.

De påpeger, at en maskine ikke er en juridisk person og ikke kan have ejendom. Der er altså ikke som sådan en diskussion af en AI’s etiske ret, men af dens nuværende juridiske rettigheder (som er ikke-eksisterende).

EPO påpeger derudover, at selv hvis opfindelsen tilfaldt DABUS, har AI’en ikke mulighed for juridisk at overdrage rettighederne til den til sin opfinder (Thaler). Man har ikke kunnet spørge DABUS, og AI’en har ikke kunnet skrive under på, at den overdrager sin opfindelse til ansøgeren. DABUS og Thaler, har som sådan ikke indgået nogen aftaler.

Dertil kommer, at det at give et navn til en maskine (eller anden genstand) ikke giver de samme medfølgende rettigheder, som eksisterer for en person og normalt er knyttet til denne persons navn, og som for eksempel kommer til udtryk ved brugen af en underskrift.

Det er det samme argument der udvides, når det kommer til at betragte DABUS som Stephen Thalers ansatte, som grundlag for at han har rettigheden til AI’ens opfindelser. Selvom det er normalt, at man kontraktuelt laver den aftale, er det ikke noget, DABUS har gjort. Der er ikke lavet en kontrakt eller anden aftale imellem Thaler og DABUS som gør, at rettigheder kan overdrages.

Det betyder ikke, at EPO ikke mener, at Stephen Thaler har retten til at være ansøger, men snarere at de mener, at han også er opfinderen. De betragter altså DABUS som et værktøj opfinderen har brugt og ikke som en entitet, der selv har kunnet lave opfindelsen.

Endelig har EPO ikke for vane at undersøge, om den angivne opfinder faktisk er den rigtige opfinder. Det er op til offentligheden. Hvem end der mener, at de selv har ret til opfindelsen kan gøre indsigelse, hvis de mener, at det er en forkert opfinder og/eller ansøger, der er angivet. Derfor skal EPO blot sørge for, at der korrekt er angivet en person, som kunne være opfinder, og det er derefter op til de nationale instanser at vurdere, hvem rettighederne tilfalder. Der er i dette tilfælde ikke angivet en person, og dermed kan de ikke gå videre med ansøgningen.

Fagre nye verden

EPO har i første omgang besluttet, at DABUS ikke kan være opfinder. Ansøgeren Stephen Thaler har været ude og sige, at han har i sinde at anke afgørelsen, så det bliver en højere rangerende del af EPO, der skal tage stilling til det. Så det er næppe det sidste vi har hørt til denne sag.

Der er en del folk, der mener, at det er lige tidligt nok at vurdere dette, fordi DABUS måske ikke er så færdigudviklet en AI, at den i det hele taget kan siges at være opfinder. Uanset hvad, har det i hvert fald skabt røre i patentdammen, for både EPO og WIPO (World Intelectual Property Organisation) er nu begyndt at gøre sig overvejelser om, hvordan lovgivningen skal forholde sig til kunstig intelligens i det hele taget.

Og det er måske meget godt, for der er mange ting at overveje. Hvad hvis vi en gang har en AI, der gerne selv vil have rettighederne til sin opfindelse? Og hvis vi bare betragter den som et værktøj, hvem har så retten til at kalde sig opfinder? Personen der lavede AI’en? Virksomheden, der har købt AI’en? Eller den person, der finder på det problem, de beder AI’en om at løse? Eller skal AI’en selv have lov at vælge, hvem de giver opfindelsen til?

Som science fiction-entusiast kan jeg ikke andet end juble over, at vi faktisk er nået til et punkt, hvor det bliver diskuteret, hvilke juridiske rettigheder en kunstig intelligens skal have. Det er måske lige tidligt nok i forhold til, hvor teknologien er, men som vi har set med andre teknologiske områder, har patentlovgivning jo ellers haft travlt med at forsøge at indhente teknologien, når den ændrer sig. Så uanset om DABUS bør være opfinder, om det blot er et reklamestunt, eller om vi bare ikke er blevet enige om, hvordan det skal vurderes, er jeg glad for, at emnet bliver taget op nu.

Men hvad synes I? Bør en AI kunne være opfinder, eller er opfinderen den, der programmerede AI’en, den der fandt på problemet, der skulle løses eller en helt fjerde?

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der gælder her, som med softwarepatenter generelt: Det er simpelthen en dårlig forretning for samfundet at give en kunstig beskyttelse for disse opfindelser.

  • 1
  • 2

Kære Louise, super spændende problematik du her rejser. Og noget der nok ikke er sagt det sidste ord om.

Mit forsigt bud vil være, at det bliver svært at opretholde de gældende patent-regler (uden at jeg aner noget som helst om dem), hvis de altså lyder på, at kun personer kan opnå patent-godkendelse.

AI "opfinder" allerede ting. Hele tiden, i alle mulige brancher og over hele verden. For eksempel findes der deep learning modeller, der ved at blive fodret med data om fx. huse, kan komme op med nye hus-designs. Mest kendt er nok AIs malerkunstneriske evner. https://www.information.dk/kultur/2019/06/...

Ph.d.'er Thomas terney kalder det 'genetisk intelligens' med henvisning til, at der foregår en form for mutation eller formering under deep learning-processen.

Jeg har skrevet lidt om forskellige former for AI i denne blog: https://ing.dk/blog/katalog-kunstig-intell...

Igen; tak for informativ blog!

/JA

  • 1
  • 0

Kære Julie-Astrid,

Jeg er virkelig glad for, at du slog snuden forbi med dit ekspert-input, det er perfekt at kunne få vinklen fra nogen, der ved meget mere AI’s end jeg gør.

Nye kunstværker, musik og den slags, går ikke ind under patenterbare opfindelser, men er i stedet dækket af copyright. Copyright er det mine kollegaer og ikke mig selv, der er har så meget styr på, men jeg blev lige nysgerrig. Og der har de præcis det problem du beskriver – at AI’s allerede er i fuld gang, men at der i lovgivningen i flere lande (bl.a. USA, Tyskland og Spanien) netop står, at det skal være lavet af et menneske, fordi lovgivningen blev skrevet på et tidspunkt, hvor noget andet var ren fiktion.

Effektivt ville jeg tro (og jeg understreger lige igen at jeg ikke er ekspert), at det betyder, at værker lavet af AI’s lige nu ikke er beskyttede, men det kunne jo have store problemer for den kreative industri, så jeg er sikker på, at det er noget af det, man sammen med patenterne er ved at undersøge, hvordan man skal opdatere lovgivningen til at håndtere.

Hen en lille artikel der går ind i copyright-problematikken https://www.wipo.int/wipo_magazine/en/2017...

  • 1
  • 0

Kan du lokkes til at uddybe hvad du mener med en kunstig beskyttelse i denne sammenhæng?

Uanset om AI'en er opfinder eller ej, vil det jo være en person, som her i sidste ende ville stå med det konkrete produkt (enten en beholder eller et nødblus).

For mig at se er det samme type beskyttelse som for andre produkter eller hvis det var en anden person, der var kommet på ideen og havde overdraget rettighedne til at søge patent på den.

Synes du, at den endelige beskyttelse er markant anderledes, hvis det er en AI, der har opfindet genstanden?

  • 0
  • 0

Synes du, at den endelige beskyttelse er markant anderledes, hvis det er en AI, der har opfindet genstanden?

Nej. Det er derfor jeg skriver "som med softwarepatenter". Et patent er en beskyttelse, eller eneret, som samfundet tildeler til en person, eller firma. Angiveligt fordi det skulle give samfundet adgang til nye opfindelser, og dermed øge velstanden for hele samfundet. Dvs. det skal principielt set være opfindelser, som ingen andre sandsynligvis ville finde på, inden for kort tid. Der er ikke rigtigt noget, som underbygger at samfundet skulle blive rigere af disse patenter, og dermed falder argumentet for patenterne på gulvet. Når ikke regnestykket falder ud til samfundets fordel, så skal der ikke uddeles patenter.

  • 3
  • 0

Så det er fordi de konkrete opfindelser her ikke er interessante nok uafhængigt af, hvem der har opfundet den?

Jeg synes det er en god pointe, at ideen med patentsystemet er en afbalancering af værdien for ejeren af patentet og samfundet. Det er dog noget sværere at lave et system, der har en objektiv måde at vurdere værdien for samfundet. Det kræver, at sagsbehandleren kan vurdere, hvor stor værdi en vilkårlig opfindelse ender med at få.

Hvis vi som et tankeeksperiment forestiller os, at en AI kom frem til en enormt værdifuld opfindelse. Hvis nu den finder på et batteri, der fungerer meget bedre end noget man kender til nu eller en solcelle, der er langt mere effektiv eller består af billigere materialer. Synes du så det ville være rimeligt at lade AI’en blive noteret som opfinder?

  • 0
  • 0

Jeg synes det er en god pointe, at ideen med patentsystemet er en afbalancering af værdien for ejeren af patentet og samfundet.

Patenter er ikke en naturgiven ting. Det er heller ikke som ejendomsretten, som vi har lagt til grund for samfundet siden vi stoppede som jægere og bærsamlere. Det er noget, som man fandt på for godt 100 år siden, for at øge udviklingen af samfundet. Det har også til en vis grad virket for "håndfaste" ting. For feks. Software, har det været decideret hæmmende for udviklingen, og jeg vil hævde at det samme vil være tilfældet, hvis man tillader AI-patenter. Samfundets opgave er ikke at tildele privilegier til enkeltpersoner (eller firmaer), på beskostning af resten af befolkningen. Derfor er (patent-)værdien for ejeren irrelevant i denne sammenhæng.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten