Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

"Sociale medier er da bare spild af tid"

Eksplosionen af sociale medier på internettet er nok ikke gået hen over hovedet på nogen, og tjenester som Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn er blandt de mest populære. Facebook har f.eks. mere end en milliard brugere og næsten 700 millioner daglige brugere, mens Twitter har et par hundrede millioner brugere. Der dukker konstant nye tjenester op, og man kan hurtigt få sin tid til at gå, hvis man har hang til at afprøve mange af disse tjenester - eller hvis man har hang til de tjenester, man allerede anvender.

Som en naturlig konsekvens er der en udbredt opfattelse af, at sociale medier blot er tids- og produktivitetsrøvere, som endda ikke er så sociale endda. Men er det nødvendigvis tilfældet; kan man ikke benytte alle disse tjenester, som vi er så mange, der bruger så meget tid og energi på, til noget produktivt? Måske endda til noget direkte relevant for ens arbejde?

Der har været flere undersøgelser af brugen af sociale medier blandt ingeniører: En fra DTU Management (med en lidt vel bred defintion af "sociale medier") konkluderede, at mange ingeniører anvender sociale medier, mens udenlandske undersøgelser angiver, at ingeniører bruger sociale medier i deres arbejde - samt at de ikke gør, fordi "sociale medier er da bare spild af tid"!

Illustration: Privatfoto

(Tweet om elektriske biler på DTU)

Jeg bruger selv aktivt Twitter og LinkedIn i mit arbejde, hvor jeg bl.a. linker til interessante artikler, poster egne artikler og præsentationer og følger andre med relevans for mit arbejde, f.eks. IBM Research og The Optical Society of America på Twitter. Jeg bruger på den måde LinkedIn og Twitter (og til dels Facebook) til at fortælle mit netværk, hvad jeg arbejder på, hvordan mit ph.d. projekt udvikler sig, og hvad jeg i øvrigt interesserer mig for, f.eks. inden for uddannelse og undervisning, programmering, teknologi og meget andet.

(Post på LinkedIn om Nobelprisen i fysik 2013. Er din LinkedIn-profil i øvrigt strømlinet?)

Ligeledes skriver jeg denne blog samt en blog på min hjemmeside, og disse fungerer for mig som ventiler for idéer og tanker om alt mellem himmel og jord inden for forskning, teknologi, digitalisering, ph.d. liv og lignende emner. Disse ting er ikke direkte relateret til mit daglige arbejde, men jeg har f.eks. blogget om processen omkring artikeludgivelse, enkeltfotonkilder og ph.d. arbejdstid, som alle er direkte relateret mit daglige arbejde.

Så alt i alt bruger jeg sociale medier en del i forbindelse med mit arbejde. Samtidig vurderer jeg dog, at der er et stort uudnyttet potentiale for at bruge dem mere direkte, f.eks. til løsning af specifikke problemer og til at hente inspiration fra forskere og ingeniører over hele verden - forudsat altså, at de ikke mener, at sociale medier bare er det rene spild af tid.

Hvordan bruger I sociale medier? Og bruger I dem i arbejdet?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De dominerende sociale medier baserer deres forretningsmodel på at modtagerne er "velvilligt interesserede" i det modtagne. Det lukrerer primært reklamebranchen på.
I studiemæssig - og erhvervsmæssig sammenhæng ville det straks blive meget mere interessant såfremt et (nyt) socialt medie baserede sig på modtagerens egeninteresse. Et system som belønnede modtageren for at læse og sætte sig ind i det modtagne.
Så længe det er "velvillig interesse" der driver processen, bliver det overvejende overfladisk stillingtagen eller manglende stillingtagen Bliver modtageren derimod belønnet for at sætte sig ind i det tilsendte (som kan have en række check points/spørgsmål indflettet) ville det blive meget mere studie og erhvervsmæssigt relevant, og der ville formodentlig komme meget mere substans ud af det!
Lige som foredragsholdere har hver deres takst for at holde foredrag, kunne hver modtager have sin takst for at sætte sig ind i det modtagne, alt efter specialkundskaber og interesser. Modtageren kunne desuden graduere sin takst i forhold til sin ekspertviden.

  • 1
  • 0

En studie- og erhvervsrelevant "social" site som det jeg ønsker mig ovenfor, vil også kunne fungere som en form for peer review.
I dag er man på herrens mark og skal være taknemlig såfremt anerkendte eksperter på et givent felt skal indvilge i at sætte sig ind i og kommentere ens arbejde. Såfremt der fandtes et formaliseret system hvor eksperter kan angive på hvilke (økonomiske/pris pr. side) vilkår "hen" er indstillet på at yde en sådan indsats, vil det kunne blive meget mere dynamisk og brugbart.
I erhvervsmæssig sammenhæng kan det bruges i forbindelse med mentor relationer, eller til at vejlede iværksættere. I forbindelse med lancering af nye produkter og meget andet.
"Money makes the world go round!"

  • 0
  • 0

Virksomheder kan også bruge "sociale medier" internt i virksomheden. Specielt store virksomheder, hvor medarbejderne ikke kender hinanden, kan det være svært at hjælpe hinanden optimalt. Brug af interne wiki's, muligheder for kommentarer og debat fra andre medarbejdere, kan være en del af virksomhedens interne sociale struktur, og gøre at medarbejderne bidrager til hinandens viden og løser problemer udenfor virksomhedens arbejdsstrukturer. Det kan betyde meget for en virksomhed, da der kan være personer med særlig viden, der ikke nødvendigvis er sat i gruppen der har et aktuelt problem, og der kan også være løsningsforslag eller problemstillinger, fra personer der opfatter sig som brugere.

Ulempen er, at det måske kan være svært at styre - mange virksomheder har en "styringsmani", der stort set udelukker, at medarbejdere kan hjælpe hinanden, med mindre det godkendes af topledelsen.

Omvendt, gør det også kommunikationen i virksomheden synlig for ledelsen.

Jeg tror, at interne sociale medier vil få stor betydning i store virksomheder. Muligheder som wiki's, kommentarer og debat, kan fint bruges internt i mange sammenhæng - også i forbindelse med udvikling og dokumentation. En medarbejder, der f.eks. finder ud af et "trik" med printeren, eller et program, kan lave en wiki internt, og henvise til den, f.eks. i debat/kommentarer omkring printeren/programmet. Præcist det samme, hvis det er udvikling. Derved undgås, at andre medarbejdere skal til at gøre samme opdagelse, eller må bruge tid på at løse et kendt problem.

Samtidigt, har brugen af computere den fordel, at den indtastede dokumentation og viden forbliver i systemet, selvom medarbejderne måske får nye arbejdsopgaver eller et andet job, og f.eks. indtastede wiki's tjener til virksomhedens interne dokumentationer.

Brug af interne sociale medier, giver mulighed for en mere åben struktur, hvor medarbejderne bedst muligt kan fungere sammen.

Der er naturligvis også mulighed for brug af eksterne medier - men i virksomhedssammenhæng ønskes ofte ikke, at hverken opbevare eller gemme data udenfor virksomheden eller at tillade offentlig access. Brug af interne sociale medier, kan åbne mulighed for bredere kommunikation intern i virksomheden, og bryde de gængse grænser. Men alligevel sikre, at konkurrenter ikke får adgang, hvis virksomheder ikke tåler dette.

  • 0
  • 0

Store virksomheder har forlængst dannet interne chatrum og vidensdelingssystemer i form af interne kurser med IT opfølgning og sociale meddelelser om interne firmaeventer, herunder cykeltøjkøb, sammenkomster,fester, feriehuse her i landet og udenlands, samt alle deres god skik og HR regler.

Den vigtige produkt og strategividensdeling, vil i store firmaer aldrig blive delt ud via deres IT system, men viderebringes mundtligt på seminarer, møder samt via kurerpost.

  • 1
  • 0

Den vigtige produkt og strategividensdeling, vil i store firmaer aldrig blive delt ud via deres IT system, men viderebringes mundtligt på seminarer, møder samt via kurerpost.


På den måde holdes lønniveauet optimalt - forsvinder en medarbejder, forsvinder viden, samt den dokumentation at medarbejderen indeholder. Størst sikkerhed, og størst løn, opnås uden dokumentation, uden noteret viden på hverken computer eller papir, og hvis at højst en anden medarbejder ved, hvad vedkommende har udviklet og gjort.

  • 0
  • 0

De fleste firmaer har den indstilling, at hvis noget ikke er nedskrevet(tegnet, Back uppet på mainserverne), så eksisterer det ikke. Derfor lægger de stor vægt på at medarbejdere dokumenterer deres arbejde, så det er i overesstemmelse med pågældende firmas sikkerheds og dokumenteringsønsker. Papirdokumenter opbevares i særlige dokumentmapper uden metal, clips og samlebøjler som placeres i særlige arkivskabe.

Det firmaet så mister ved en medarbejders exit ,er hans erfaring med hensyn til historikken i firmaet. Det kan være slemt nok da nye medarbejdere er dyre at oplære, men husk;at stikker man en finger ned i vand vil det aftryk man laver, når man trækker den op igen, svare til ens uundværlighed:)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten