Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Snakebite Academy Mallorca 2016: Hvor langt er vi med modgiftsforskningen?

Efter at have været i gang med gift- og modgiftsforskning i 2,5 år, hvor der til stadighed (desværre) ikke er nogen slangebidsofre, som er blevet behandlet med ”Laustsen’s Antivenom”, kan det være relevant at se på, hvor langt vi er nået med forskningen, og om der overhovedet er sket fremskridt. Det mener jeg heldigvis, at der er – og nu, med lidt afstand til mit laboratorie, er det et godt tidspunkt til at reflektere over hvor langt, vi egentlig er nået!

Illustration: Andreas Laustsen

Der holdes en pause fra specialeskrivningen for at fejre en netop accepteret forskningsartikel.

Pt. er jeg i Galilea på Mallorca, hvor jeg hvert år i juni måned inviterer mine specialestuderende med til Snakebite Academy. Dette er et intensivt academic retreat, hvor de får mulighed for at færdiggøre deres kandidatafhandling i fredelige omgivelser i Mallorcas højest beliggende landsby, med god mulighed for indbyrdes sparring. I byen sker der ikke det helt store andet end indtagelse af tapas og skuen ud over det verdensfredede olivenlandskab med bjerge som forgrund og Middelhavet som baggrund.

Mine studerende (som pt. hedder Line, Saioa, Majken, Søren, Andrea og Henrik) har været ekstremt aktive i laboratoriet i et godt stykke tid. Fællesnævneren for deres forskning har været at finde og beskrive humane antistoffer, som kan neutralisere toksinerne fra diverse neurotoksiske slanger, hvis gifte vi tidligere har analyseret (læs fx om den sorte mambas gift, den grønne mambas gift, monokelkobraens gift eller om den olivengrønne havslanges gift). Blandt deres opdagelser har de fundet antitoksiner, der kan binde til nogle af de mest dødbringende toksiner fra nogle af verdens farligste slanger. Disse inkluderer antitoksiner mod alpha-neurotoksiner (der hæmmer muskelfunktionen), dendrotoksiner (der overaktiverer muskelfunktionen og skaber spasmer) samt phospholipaser (som har mange forskellige funktioner, heriblandt ødelæggelse af væv og muskler samt destruktion af nerver). Tilsammen udgør deres fund en bred portefølje af interessante antistoffer, som tilsammen måske en dag kan bruges til at neutralisere mange af de medicinsk relevante toksiner fra slanger (læs om hvornår et slangetoksin er giftigt).

Udover de nævnte studerende, der pt. arbejder på højtryk, har også Emma, Andreas, Mikkel, Mireia, Jónas, Christina, Johanna og Martin tidligere været involverede i modgiftsforskningen og har hver især bidraget med fund af peptidbaserede antitoksiner, nanobodies (en slags miniature antistoffer) og antistoffer, som alle har kunnet binde til (og nogle neutralisere) diverse toksiner fra giftige slanger.

Blandt de største forskningshighlights inden for forskningen kan følgende nævnes:

1) Analyse af den sorte mambas gift

2) Analyse af den grønne mambas gift

3) Analyse af den olivengrønne havslanges gift

4) Analyse af monokelkobraens gift

5) Udvikling af en metode til at vurdere toksiners vigtighed i en gift

6) Fund af peptider, som kan neutralisere kobratoksiner

7) Fund af 150+ humane anstistoffer, som kan binde til toksiner fra mambaer og kobraer

8) Fund af nanobodies, der kan binde til toksiner fra mambaer

9) Identifikation af toksinepitoper, som eksisterende modgifte kan binde til

Sammenlagt har projektet:

a) Haft 13 studerende fra DTU og KU involveret i forskningen

b) Haft samarbejdspartnere fra KU, DTU, Den Blå Planet, Konservatorskolen, Adelaide, Cambridge, Liverpool, Costa Rica, USA, Spanien og Sydsudan

c) Rejst ca. 7 millioner DKK i forskningsmidler samt på niveauet 10 mio. DKK i andre ressourcer (det sidste er svært at estimere)

d) Produceret 8 udgivne eller submittede peer-reviewed forskningsartikler (samt ca. 10 der er undervejs)

e) Produceret 17 videnskabelige posters, der er blevet præsenteret til konferencer

f) Blevet fulgt af over 50.000 læsere på bloggen

g) Blevet journalistisk dækket i TV, radio, aviser og nyhedsbreve

h) Fået etisk godkendelse til forsøg med menneskeligt materiale

i) Afholdt 3 konferencer/symposier

j) Afholdt 2 Snakebite Academies på Mallorca

Så selvom der endnu ikke er kommet en modgift ud på markedet fra forskningen, så er min egen følelse, at projektet allerede har haft et vist impact. Det endda på trods af at projektet blev startet af nogle nyudklækkede biotekingeniører, der dengang var uden nogen forstand på hverken slanger, gift, modgift, eller toksiner, og som heller ikke engang havde kontakt til nogen gift- og modgiftsforskere.

Illustration: Line Præst Lauridsen

Der læses om CRISPR teknologi i de Mallorcinske bjerge.

Om ikke andet, så er der god stemning ift. projektets fremgang her på Snakebite Academy 2016 – måske vejret og udsigten dog også har en positiv påvirkning på moralen. Her på akademiet benyttes tiden (udover specialeskrivning for de studerende og artikelskrivning for dem med graden på plads) på at reflektere over, hvordan de nyeste emner inden for bioteknologi kan benyttes til at fremme modgiftsforskningen. Der diskuteres microarrayteknologi, antistofformater, toksoider, immuniseringsstrategier og CRISPR/Cas9. For de unge i selskabet er dette et turbokursus i slanger, gift og modgift, mens det for de ældre er en mulighed for refleksion, input og diskussion af nye idéer under en bagende sol og til tider ved poolkanten… Livet som universitetsforsker behøver heldigvis ikke altid være så træls.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten