kronikken blog

SmartGrid kan skabe vækst og job

Danmark har gode forudsætninger for at spille en nøglerolle i udvikling af fremtidens intelligente elsystem og dermed skabe vækst og arbejdspladser, lød konklusionen på et temamøde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) for nylig.

I Danmark har vi en stærk position for at udvikle fremtidens intelligente elsystem, SmartGrid. Vi har en meget stærk energiindustri, vi har internationalt anerkendte forskningsmiljøer, og vi har høj viden om integration af vindenergi i elsystemet.

På temamødet arrangeret af ATV og DTU Elektro konkluderede specialister og ledere fra energisektoren, virksomheder, organisationer og universiteter, at for at Danmark kan fastholde og udbygge sin styrkeposition og samtidig forandre den danske energiforsyning, vil der være behov for forskning, som kan skabe grundlag for robuste og intelligente løsninger.

Der vil være behov for innovative løsninger og produkter, der vil skulle skabes incitamenter til at drive udviklingen, og for gennem test og demonstration at verificere, at de løsninger som udvikles, virker efter hensigten.

Innovative energiteknologiske løsninger er et af svarene på de globale klimaforandringer, som udfordrer samfundet. Vores energisystem vil skulle gennemgå en betydelig omstilling, hvor elektricitet i høj grad skal være rygraden, og hvor forsyningen vil komme fra fluktuerende bæredygtige energikilder.

I processen vil de stabiliserende kraftværker forsvinde, og nye intelligente teknologier vil spille en central rolle i bestræbelserne på at styre en stabil energiforsyning. Transformationen vil kræve udvikling af en række nye energiteknologier og løsninger, hvor forskellige delsystemer spiller sammen i et effektivt og pålideligt system.

PowerLabDK er en netop åbnet samarbejdsplatform, hvor sådanne løsninger kan udvikles. Platformen er designet til at understøtte udvikling af et bæredygtigt energisystem og vil dække såvel uddannelse af ingeniører som samarbejde mellem universitetsforskning og erhvervsliv. Bag PowerLabDK står et konsortium bestående af DTU Elektro, Ingeniørhøjskolen i København og Østkraft, som har lagt deres eksperimentelle faciliteter ind i et forpligtende driftsfællesskab.

En række virksomheder fra den danske energibranche indgår som interessenter og har bidraget med mere end 30 millioner kroner. Green Labs DK-programmet og det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP har støttet med godt 50 millioner kroner, og endelig har platformen opnået støtte fra de regionale vækstfora for Sjælland, hovedstaden og Bornholm.

PowerLabDK kombinerer faciliteter fire steder i landet. I Lyngby og Ballerup er der laboratorier til grundlæggende eksperimenter og avancerede simuleringer, i Roskilde er der testfaciliteter i stor skala, og på Bornholm er der fuldskalaforsøg i et rigtigt elnet. Faciliteterne understøtter på den måde hele udviklingskæden fra grundlæggende forskning til markedsnær demonstration, hvilket er helt unikt.

PowerLabDK vil stå centralt i udviklingen af fremtidens energisystem. Det danske samfund kan profitere af, at de bedste hjerner tiltrækkes til landet, at udenlandske virksomheder placerer deres udvikling i Danmark, og at forretning, innovation og udvikling går op i en højere enhed.

Landene i Europa, Asien og USA er også i fuld gang med store investeringer. Danmark skal derfor fortsat udvikle sig for at være med helt fremme. Vi har en klar fordel i allerede at have mange SmartGrid-aktiviteter (22 procent af EU's projekter foregår i Danmark) og en veludviklet energiindustri, som giver en god startposition.

Skal vi udnytte denne position til grøn vækst i Danmark, er det afgørende, at der skabes rammer, der understøtter og fremmer udviklingen, og at energiselskaber, myndigheder, industri og interesseorganisationer går sammen om fælles teknologiudvikling, hvor dansk viden bygges ind i produkter og løsninger.

Jacob Østergaard er professor ved DTU Electro.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle taler om "Smart Grid", men hvem gør noget ved det ?? Der er talt om Smart Grid i årevis, så hvis iden var så god, så var der nok kommet et eller andet i gang på rene kommercielle vilkår. Hvad sker der??

  • 0
  • 0

Når der kommer artikler om Smartgrid i Ingeniøren, så handler det næsten altid om institutionelle forandringer (nye bevillinger, nye centre etc) eller om eksportmulighederne. Jeg synes aldrig at jeg har set overbevisende eksempler på hvilke løsninger det handler om, som vel at mærke er ledsaget af solide beregninger, som viser potientialet.

Når jeg selv laver servietberegninger, så kan jeg ikke få det til at gå op:

  • En tøjvask bruger ca 1 kWh per gang, koldvask og helt nye apparater endnu mindre. Der foregår vel ca 1 mio tøjvask om dagen i private hjem, minus dem, som stadig foregår på vaskomater. Det giver 1 GWh per dag som det sbsolut teoretiske maks, som kan flyttes. Nu er det jo ikke sådan at det “bare” skal flyttes fra dag til nat, nogengange skal forbruget flyttes op til en uge for at kunne udnytte grøn strøm og så længe kan man normalt ikke vente.

Et køle/fryseskab bruger vel også i nærheden af 1 kWh per døgn. Her er det også begrænset hvor meget der kan flyttes per dag, hvis kulden ikke skal forsvinde helt fra skabet.

For at flytte forbruget skal der installeres en vis mængde elektronik, i hvert fald en smart måler og noget automatik, som kan styre apparaterne. Og det eneste der kan financiere dette er sparet udgifter til el, som også skal dække incitamentstrukturen til at få elbrugeren til at bruge sin el med fornuft. realistisk set, så kan elprisen næppe varieres med mere end gennemsnitlig 1 kr/kWh, hvilket også vil være den daglige mulige besparelse for SmartGrid kunden, Hvoraf som sagt en del skal finansiere de initiale omkostninger.

Jeg har med andre ord meget svært ved at se businesscasen for udrulning af SmartGrid løsninger til private og synes umiddelbart at pengene kunne bruges mere fornuftigt (et kabel til Norge, mere spidsbelastningskapacitet, f.eks. i form af kraftværker der kører på biobrændsel). DEr må være et eller andet stort jeg overser, siden at SmartGrid stadig ses som en central brik i den fremtidige udfordring.

Prøv at præsenter de beregninger, som kan overbevise mig herom.

  • 0
  • 0

For at systemet skal blive effektivt er det nødvendigt at

1) flytte fastsættelsen af afgiften fra kunden til producenten af el. Afgiften fastsættes forskelligt alt efter hvor grøn strømmen er

2) gøre afgifterne procentuelle af prisen (som f.eks. moms), stedet for fast pr kWh

Ovenstående vil medføre at

A) prisen varierer så meget så der er et reelt incitament for forbrugerne for at flytte forbruget (og udvikling af automatiserings til at styre samme)

B) som i A), men så det kan betale sig at lagre strøm når den er billig, og sælge når den er dyr

C) markedskræfterne vil sørge for at der altid er strøm nok, også når det er vindstille og koldt en vinteraften

Nettomålerordningen vil efterhånden afvikles og overføres til målere med separat køb/salg måling. Prisen varierer med markedet, og der betales en (lille) netafgift begge veje.

Først når ovenstående er på plads, giver noget som helst andet tiltag mening.

  • 0
  • 0

Jeg har det på samme måde. De forbrugere som oftest optræder i disse smartgridløsninger kan ikke flytte meget effekt/energi. Det er blevet hypet som \"brintsamfundet\" og vil sikkert dø på samme måde, lige så stille. Derimod kan der være en ide i at øge transmissionskapaciteten rundt omkring, men det er ikke det man hører om, og det kræver heller ikke noget \"smart\". Alt det smarte skal nok komme hvis incitamentet var der i form af en variabel elpris der kunne mærkes. Start i den ende. Ellers ligner det affaldssortering, der alligevel blandes sammen senere hen.

  • 0
  • 0

\\"Alt det smarte skal nok komme hvis incitamentet var der i form af en variabel elpris der kunne mærkes. \\"

Hvis man bare skiftede over til den afregning ville markedet gå helt i hegnet med forbrugere der får vilde elregninger. Så længe teknologien der skal få efterspørgsel til at variere forbruget efter udbuddet ikke er klar, hjælper det ingen.

\"realistisk set, så kan elprisen næppe varieres med mere end gennemsnitlig 1 kr/kWh\"

Hvordan det?

  • 0
  • 0

\"realistisk set, så kan elprisen næppe varieres med mere end gennemsnitlig 1 kr/kWh\"

Hvordan det?

Den gennemsnitlige makismale døgnsvariation i spotprisen i vestdanmark var i 21 øre/kWh i 2011. Så hvis man flyttede 1 kWh (f.eks. tøjvasken) fra den allerdyreste time til den allerbilligste i døgnet, så ville man med de nuværende afgiftstrukturer spare 21 øre. Ved en afgiftstruktur, som var en vis procentdel af elprisen, så ville man lande på ca 1 kr. Men det forudsætter som sagt at man flyttede fra den allerdyreste til den allerbilligste time i døgnet, hvilket med sikkerhed ikke ville være tilfældet for a

  • 0
  • 0

20 ØRE:

Strøm koster for de fleste forbrugere præcis det samme, året rundt, døgnet rundt. Der er pt ikke noget incitament - andet end idealistisk - til at flytte forbruget fra når der er stort pres på, til der er overflod af strøm til rådighed.

AFGIFTER PÅ HVAD?

Dertil er der intet reelt valg af hvilken strøm man får leveret. Selv når strømmen kommer 100% fra vind, så betaler forbrugerne endda CO2 afgift. Afgiften betales ikke retfærdigt, eller adfærdsregulerende - hverken for producent eller forbruger. Det svarer til at opkræve spiritusafgifter på alle drikkevarer, uanset om det er danskvand eller finsprit - næppe adfærdsregulerende.

PROBLEMET ER ...

  • At strømmen varierer sølle 20 øre fra laveste til højeste pris er den største hindring for det intelligente elnet.

  • At CO2 afgift mm afkræves ved forbrugeren, i stedet for ved producenten, er den største hindring for at flytte fra kul og olie til VE.

INCITAMENT TIL VE:

Det MÅ ikke kunne betale sig at fyre med kul, olie og gas for at lave strøm, når der ikke er brug for det. Uanset at vinden ikke blæser konstant, så kan den forudsiges relativt præcist mange dage frem. Det samme gælder for forbruget.

LØSNINGEN:

En slutpris på strøm der varierer med f.eks. 2 til 3 kr pr kWh fra dyrest til billigst vil

1) få forbrugerne til at ændre vaner så udbud/efterspørgsel udjævnes

2) fremme teknologi til midlertidig oplagring af strøm (uden støtteordninger)

3) Øge incitamentet for VE (uden støtteordninger)

4) Beskatte/afgifte der hvor det sviner luften og i øvrigt skader miljø, betalingsbalance og afhængighed af andre lande (tænk Ukraine vs Rusland)

5) Overflødiggøre tilskudsordninger, nettomålerafgift mm - som erstattes af et reelt elmarked hvor alle kan være med

VIRKSOMHEDER SOM FORBRUGERE:

Da virksomheder af konkurrence-hensyn i dag subsidieres kraftigt via afslag i CO2 afgift mm, er det nødvendigt at at betale nogle af de opkrævede afgifter fra de andre forbrugere tilbage til virksomhederne (med mindre man vil fjerne dette tilskud, for et tilskud, det er det).

IMPORT/EKSPORT:

Det samme gælder for strøm som eksporteres til vores nabolande. Men i forvejen betaler udlandet jo ikke CO2 afgift af den strøm de får fra Danmark - kun den rene strømpris. Hvis strømmen er dyr, hvis det f.eks. er vindstille juleaften - så eksporterer vi jo heller ikke noget, så det regulerer helt sig selv.

I ØVRIGT:

Jordbær er billige i juli, men dyre i februar. Strøm koster det samme uanset om det er i sæson eller ej, fordi markedet ikke virker.

I Kina fastsættes prisen på jet fuel af staten, og valutakursen er ligeledes låst, og bestemt politisk. Muligvis for at skabe stabilitet, men markedet er sat ud af kraft. Der er ikke den store forskel herfra, og så til vores elnet. Gammeldags, planøkonomisk, ubrugeligt ... med mindre man har det fint med brunkul og dieselolie, luftforurening og CO2, valutabalance og politisk afhængighed af arabere og russere ... og det bliver bare værre og værre, jo mindre gas og olie der er tilbage (beskidte kul er der vist nok af til 100 år endnu?)

HER STARTER DET:

  • Politikerne skal ændre afgifterne som nævnt ovenfor, og pålægge elselskaberne/forbrugere at skifte til elmålere som afregner til spotpris.

  • Markedet vil klare resten, uden tilskud/støtteordninger

ELMÅLERE:

De forbrugere som også vil sælge strøm, f.eks. fra vindmøller og solceller, skal have elmålere der har to tællere sådan så a) der betales en (beskeden) netafgift for al nettransmission og b) der afregnes til markedspris på det tidspunkt strømmen leveres tilbage til nettet.

FORHINDRING AF SNYD:

VE producenterne skal kunne godtgøre deres elproduktion (for at hindre snyd). Hvis en forbruger med solceller f.eks. producerer strøm kl 18 juleaften (hvor det er mørkt), har han muligvis - ulovligt - tilsluttet en diesel generator eller andet, og solgt det som VE. Med timeafregning bliver det nemt at opdage, og bøderne for sådanne omgåelser af reglerne skal være store og afskrækkende.

  • 0
  • 0

Når først udbuddet af energikilder på et givent tidspunkt falder, så vil prisen også stige i forhold til. Jeg kan godt se ideen med din udregning, men den tager ikke hensyn til fremtidig udvikling, som jo tyder på energikrise osv.

Men når man planlægger den fremtidige udvikling, så skal man også tage disse planers indvirkning på systemet med. Hvis en masse forbrugere begynder at time deres forbrug efter den billige pris, så vil det i sig selv udjævne prisforskellen på et åbent marked.

Men det er usikker grund og det er derfor jeg gerne så nogle udregninger, der fortalte om effekten af smart grid tiltag, både under hensynstagen til den fremtidige udvikling i energiforsyningen (som trækker en vej) og sin egen indvirkning (som trækker den anden vej)

Ud fra den her tabel, så er udsvinget en del større: http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/E...

Udsvinget er større i % fordi strøm lige nu er pissebillige 10-20 øre/kWh i forhold til et gennemsnit på ca 35 øre (pga for årstiden meget fyldte magasiner i Norge, som der skal mere bund i før smeltevandet kommer). Derfor er prisforskellen faktisk kun 10 øre/kWh og da afgifter, moms, transport, PSO osv i snit udgør ca 5/6 af elprisen, så ville forskellen fra dag til nat i disse dage kun være ca 60 øre/kWh hvis man lavede alle disse “ekstra” variable med de rå elpris.

  • 0
  • 0

Har med interesse læst indlæggene til artiklen. Det er relevante spørgsmål som bliver rejst.

Der er blevet regnet på hvorvidt Smart Grid er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Energinet.dk og Dansk Energi har udgivet rapporten \"Smart Grid i Danmark\" (kan hentes på bl.a. Dansk Energis hjemmeside). Rapporten viser en milliardbesparelse ved at vælge Smart Grids frem for alternativet.

I Danmark arbejder vi især med Smart Grid løsninger til varmepumper og elbiler når det kommer til privatkunderne. Disse teknologier har et væsentlig energiforbrug og det er teknologier som forventes udrullet i stor stil i de kommende år, hvorfor der relativt let kan etableres løsninger i relation til udrulningen (frem for dyr \"retrofit\"). En interessant teknologi som vi arbejder med på DTU er forbrug som frekvensstyret reserve, hvor der kan opnås meget attraktive tilbagebetalingstider. Vi demonstrerer p.t. 200 elforbrugende enheder på Bornholm med denne teknologi (se: http://ing.dk/artikel/105538-bornholm-test... ).

En udfordring, som flere af indlæggene er opmærksom på, er at forretningsmodellerne i dag kan være vanskelige - på trods af en samfundsmæssige gevinst. Dette relaterer sig til at de mulige gevinster og omkostninger ikke falder de samme steder i værdikæden. Fx kan investeringer hos elkunderne i styrbart forbrug reducere behovet for forstærkninger i distribututionsnettet - en gevinst som i dag ikke let kan tilflyde forbrugeren. Smart Grid løsningerne handler derfor ikke kun om teknologi men også om etablering af en regulering der muliggør sammenhængende forretningsmodeller hvor alle led får en gevinst og så de samfundsmæssige rentable investeringer bliver gennemført.

  • 0
  • 0

SmartGrid kan kun flytte forbrug indenfor et døgn. En almindelig husstand bruger vel 5-6kWh pr døgn i spidslast hvor resten så er fordelt over resten af dagen. 5 kWh UPS-batteri koster i omegnen af 30.000 kr. Hvis strøm bliver virkeligt billigt om natten, så køber alle sådan et og flytter forbruget til om natten på den måde. I al fald så længe renten er under 5%.

Det sker ikke, for centrale producenter kan få batterier meget billigere og de kan til enhver tid udkonkurrere almindelige forbrugere. Den eneste grund til at de centrale producenter ikke køber batteribanker er at prisforskellen simpelthen er uinteressant -- udveksling med udlandet og spidslastkraftværker er billigere.

Smart Grid er kun interessant hvis det kan flytte forbruget over flere dage. Helst fra vinter til sommer. Det kommer ikke til at ske.

  • 0
  • 0

Det er slet ikke så svært. Netselskaberne og elproducenterne kan sikkert selv finde ud af hvad der er smart eller ikke smart i deres overordnede system. De små forbrugere kan sikkert også finde ud af det, så at blande alt muligt samfundsøkonomisk ind i det, tyder på at det er lusket. Hvis smartgrid virkelig var så smart, kan det jo undre at det ikke er udbredt mere. Det er jo besynderligt at el-markedet er blevet dereguleret for at skabe konkurrence og billigere priser, men samtidig kommer alle disse tiltag for via bagvejen at kontrollere det igen. Det ligner planøkonomi der blot har fået en gang markedsøkonomisk hattelak. Desværre ser det ud til, at de store energiselskaber på markedet er tilfredse med tingenes tilstand. Var det ikke på tide med en kartelundersøgelse.

  • 0
  • 0

Mon ikke dette smartgrid laver en masse overharmoniske jordstrømme. Det er helt sikkert farligt, for jeg har ikke set nogle beviser for at det er uskadeligt. :-)

  • 0
  • 0

Ligesom vi mange steder får dobbelt kloaksystem for hhv. skidtvand og regnvand, så kunne man ved udbygning af elnettet dele det i to. Et til skidtstrøm og et til vindstrøm eller VEstrøm. Det kunne give nogle fantastiske muligheder, og for altid stoppe talen om hvilken strøm der er i nettet. Det kan sikkert ikke svare sig, for strømmen er ikke forskellig som kloakvandet er, men ideen er hermed lagt frem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten