Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
phloggen

Smadremændenes Minimalstat

Under normale omstændigheder er politikerne ved at falde over deres egne ben for at kapre en vælger eller to.

Derfor er der alt mulig grund til at pudse brillerne når et tilsyneladende bredt flertal i Folketinget har erklæret 800.000 vælgere krig.

Vi parkerer lige alle de store retoriske armbevælgelser om at "nedlægge den danske model" osv, for den danske model skal naturligvis være åben for forandring og forbedring over tid.

Det helt centrale i situationen er man ikke kan forhandle ligeværdigt med Folketinget, for de kan, som skolelærene blev udsat for i 2013, bare lovgive lige hvad der passer dem.

I 2013 lykkedes det såkaldte "røde" regering at holde det skjult at det var dem der kørte med klatten.

Denne gang gør flere ministres meldinger på sociale medier det 100% klart for alle at det er ministeren der sidder på den anden side af bordet:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Det er et helt andet spil end vi tidligere har set.

...bortset altså, fra den svinestreg der blev begået imod skolelærene i 2013.

Det er derfor jeg taler om "politikerne" for det her er tydligvis noget begge "farver" politikere mener er OK.

Samme politikere er i fuld gang med at smadre nogle af de få kontrolinstanser der holder Folketinget i snor.

Under foregivende af at ville "decentralisere" vil man f.eks flytte Folketingets Ombudsmand til Horsens, men i virkeligheden handler det om at man er dødtræt af man intet kan holde hemmeligt når medarbejderne færdes så tæt.

I praksis er alle udflytningerne bare en fortsættelse af krigen imod "smagsdommerne" - det er stort set kun institutioner som regeringspartierne ikke bryder sig om der udflyttes.

Mørklægningsloven.

Den ulovlige teletotalovervågning, der fortsætter uændret på andet år.

Kampflyene som Folketinget har beordret til at præstere det dobbelte af alle andre landes identiske modeller.

Privatiseringen af Dong, Statens Seruminstitut, DSB, TDC og salget af alt andet der ikke er væg og nagelfast.

Alle sager hvor enhver med bare en smule sund jordforbindelse kunne se at mørkelygten var skruet helt op.

Men det er ingenting imod hvad der sker lige nu: De 800.000 offentligt ansatte Folketinget har ærklæret krig svarer til 22% af dem der afgav stemme ved folketingsvalget i 2015.

Der må stå uhyggeligt meget på spil siden politikerne gambler så højt ?

Politiken var ude med en melding om at ministeren mener at de offentligt ansatte skylder 6 mia kroner.

Set i det samlede statsbudget er det småpenge og det burde slet ikke være nok til at få politikere til pisse 20% af vælgerne (plus tilliggende mænd, koner & børn) af.

Så hvad er det der stikker under ?

Har Trump ringet og sagt at vi skal købe flere IC4-fly ?

Har Putin ringet og forlangt beskyttelsespenge ?

Har Nationalbanken gamblet valutareserve bort ?

Hvad det end er der står på spil er der ingen politikere der vil tale om det...

Den slags politikere fortjener ikke genvalg.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle du ikke lige vente med at anklage Folketinget, til de måske laver et lovindgreb?

Hvem er den statslige arbejdsgiver?
Ministrene (upeget af dronningen med hjælp af statsministeren, som er udpeget af et flertal af folketingets medlemmer) er den udøvende magt.

  • 17
  • 33

DK har et grundlæggende problem: der findes ikke en forfatning med tilhørende domstol.
Grundloven, som mange priser højlydt, er så vattet formuleret at den en ubrugelig i praksis. Intet forhindrer politkerne i at vedtage love som bryder de demokratiske spilleregler, der omfatter meget andet end blot "flertalsstyre", f.eks. mindretalsbeskyttelse, forholdsmæssighed, retsstatlighed, menneskeretsforhold, privatlivsfred mm.

Folkestyret i DK er baseret på en forventning om, at valgte politikere forstår disse grundlæggende regler og er retskafne folk.
Men da det er konsekvensfrit at bryde de uskrevne regler, har der udviklet sig et Klondike.

Og der er desværre ikke nogen korrigerende mekanisme. Højesteret beskæftiger sig ikke med dårlig lovgivning.

Tyskland forstod det efter WW2, og kloge demokrater skrev en forfatning, som samtidig indeholdt et korrektiv: forfatningsdomstolen.
Dén mangler i DK.

  • 76
  • 6

"Derfor er der alt mulig grund til at pudse brillerne når et tilsyneladende bredt flertal i Folketinget har ærklæret 800.000 vælgere krig"

Nøgleordet er 'bredt flertal'.
Det er ikke så farligt at foreslå/gøre noget som de fleste vælgere er imod, hvis bare de fleste 'almindelige' partier er enige om at gøre det.
Hvem skal alle disse vælgere stemme på i stedet for?

  • 36
  • 0

Hvem skal alle disse vælgere stemme på i stedet for?

Præcis !

Man kunne stifte et parti, hvor formålet er at stoppe den slags unoder.

Men så skal medlemmerne også lige forholde sig til:

1.Hvordan håndterer vi følgerne af global opvarmning , og så er en stor del rygende uenige.
2.Hvordan håndterer vi følgerne af indvandring, og så er en stor del direkte fjendtlige.
3.Hvordan ønsker vi omstillingen væk fra fossile brændsler håndteret ?
4.Er russerne fjenden, eller blot det bekvemme fjendebillede for vi glemmer andre problemer ?
5.Find selv på flere relevante spørgsmål som kan få et sådant parti til at implodere.

Så...desværre... ; der er ikke nogen andre at stemme på.

K

  • 13
  • 5

Meget enig PHK.

Det man desuden skal huske på, er at de faggrupper man snakker om her, er jo ikke højtlønnede folk med kontoer i skattely. De penge man giver ud fra 'det offentlige' her, der vil en stor del jo ryge tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter, og resten vil ryge ud i økonomien.
Der er ikke mange arbejdsgivere der får 60%+ tilbage igen direkte af en lønstigning.

Og man kan ikke lade være med at ryste på hovedet når man så ser KL's chef forhandler sidde og forsvare de groteske lønforhold der gælder for direktørlaget i det offentlige:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner...

Alt imens ledelseslaget vokser og vokser. 60% flere djøffer i det offentlige. Alt imens antallet af 'varme hænder' som yder den service som vi borgere betaler for falder.

http://www.denoffentlige.dk/flere-djoefere...

Og selv samme ledelseslag smider så om sig med midler når det kommer til at indkøbe f.eks. mirakel teknologi, der vil løse alle problemer, men som i stedet koster på produktivitet, service til 'kunder/ejerne' og kræver flere midler.
Sundhedsplatformen er jo et godt eksempel.

Men så har man jo også en god undskyldning for man kan tage på konferencer, mens skuden brænder derhjemme.

https://dagensmedicin.dk/region-h-har-send...

Root cause er nok, at man har en våd drøm om at køre 'det offentlige', efter samme principper som en stor privat virksomhed. Problemet er bare, at det offentliges kunder, er de samme som ejerne. Man har ikke nogen omsætning og indtjening. Man har brugerbetaling og skat igen betalt af ejerne. Når man fyrer en ansat i bunden, så flytter lønudgiften nok bare over og bliver en offentlig ydelse i stedet. Altså fra en cigarkasse til en anden.

Den term man kan bruge of 'det offentlige' fra det private erhvervsliv er nok et 'Cost Center'.

// Jesper

  • 52
  • 1

Det sker jo ikke, da de færreste af disse normale vælgere har taget stilling til, om deres parti er i tråd med eget parti manifest.
Spørgsmålet er jo helt åbenlyst efter Thorning regeringen, hvor SF afsagde sig selv.
Hvilket det samme skete for Enhedslisten og Socialdemokraterne.
Sandheden er jo at vi som vælgere er naive idioter.
Og det har spindoktorer og partitoppe taget til sig.
Ansvar eksisterer jo ikke mere.
Hvilket PHK så fint ridser op.
Læg dertil at skatterestancen stiger med plus 1 million i timen.
Ingen har noget ansvar i den offentlig forvaltning.
Og har man ansvar så modtager man bonus for sin del af kagen.
Selv om kagen ikke er fabrikeret endnu.

Mvh.

  • 20
  • 2

Ministrene (upeget af dronningen med hjælp af statsministeren, som er udpeget af et flertal af folketingets medlemmer) er den udøvende magt.

Hvilket er korrekt i teorien (as usual hr. Kyllebeck!) - i praksis er det udelukkende et spørgsmål om at kunne tælle til 90 (hvilket som regel kan klares med enten ministertaburetter, eller udkasten af svinekødsfrikadeller), så bliver den udøvende magt i praksis også den lovgivende.

Så træffer det sig selvfølgelig at man nogen gange er så large (der hvor det alligevel ikke betyder så meget, eller der er tale om noget helt oplagt) at der laves et bredt forlig, men, men.

Hvis vi havde et ægte demokrati efter de smukke formuleringer om magtens tredeling, så skulle vi have et tokammersystem, hvor medlemmerne til den lovgivende forsamling blev valgt individuelt fra hele landet uden partipolitik, således at hvert medlem arbejdede samvittighedsfuldt med udformningen af landets love.

Endvidere skulle medlemmer af den lovgivende forsamling sidde længere tid end den udøvende (5 år vs 3 år måske?) og valg skulle være forskudt, samt medlemmer af den lovgivende forsamling måtte ikke beskæftige sig med anden politik.

Og hvis tredelingen skal tages alvorligt, skal der selvfølgelig også være en ægte forfatningsdomstol.

  • 28
  • 0

Og hvis tredelingen skal tages alvorligt, skal der selvfølgelig også være en ægte forfatningsdomstol.

Uhm du har byttet om på tingene.

Det vigtige ved tredeling er at du har tre parter der holder hinanden i skak.

Den lovgivende magt (Folketinget) skriver lovene og beslutter budgettet.

Den udøvende magt (Ministrene) fører lovene ud i praksis og betaler regningerne.

Den dømmende magt (Domstolene) afgør tvivlsspørgsmål om lovens tekst, herunder om loven i sig selv er lovlig.

I Danmark er det den udøvende magt (ministrene) der skriver lovene og den dømmende magt tager ikke stilling til om den udøvende og lovgivende magt selv overtræder lovene.

Det sidste skyldes i stort omfang at vores Grundlov bare flyttede den enevældige magt til Folketinget uden at splitte den op i tre dele.

Tokammersystemer er et forsøg på at forbedre kvaliteten af lovgivningen og det har både fordele og ulemper, men er dog klart bedre end et enevældigt Folketing.

  • 22
  • 5

Den term man kan bruge of 'det offentlige' fra det private erhvervsliv er nok et 'Cost Center'.

Jeg læste for nogle år siden en kort bog om økonomi (Naked Economics), og egentlig er det i høj grad et investeringscenter. Man investerer i human capital, og endda med en høj ROI:

  • Vuggestuer, børnehaver, skoler, uddannelser: direkte investering, samt for de små børn produktivitetsfremmende (forældrene kan begge være på arbejdsmarkedet)

  • Sygehuse og læger: holde folk raske og produktive

  • Arbejdsløshedsunderstøttelse: smidigere arbejdsmarked, øget tryghed (jeg har oplevet en sag for nylig fra arbejdsgiversiden hvor de seneste årtiers forringelserne i dagpengene forårsagede en masse problemer)

  • 23
  • 0

Problematikken ligger ikke i Grundloven, men i behandlingen af politikere, og befolkningens generelle opførsel.

Før i tiden var en politisk skandale/fejltagelse jo fyringsgrund.
I nyere tid blev det til en løftet pegefinger/næse.
Og nu er det så blevet til et træk på skulderen (hverdagskost!).

Det er selvfølgelig nemt at stå og svine danskere til, men størstedelen af danskerne har faktisk en enorm tiltro til vores system. (hvilket normalt er en ubetinget god ting)
En del af ansvaret skal plantes på nyhedsmedier, (f.eks. har Jyllands-Postens LEDER rost Trump som værende en god leder - nej, det er ikke en joke) men det er ikke hovedproblematikken.

Hovedproblematikken er, at politik er blevet et tabu. Giver man begrundet kritik af en beslutning foretaget af et parti, som en person stemte på, er man straks stemplet som "klynker" og "fjende".

Bringer man et aktuelt problem op ved frokostbordet (f.eks. nuværende overenskomstforhandlinger, som i DEN grad er relevant at snakke om), bliver stemningen hurtig rådden.

Cmon, vi behøver ikke være enige. Men når man pure afviser at modparten har en pointe, så ødelægger man demokratiet og debatten.

Vi er ikke et længere et religøst land iht. Kristendommen, men vi er religiøs over for ideologier. Og som vi ved, er rationalitet og logik ikke noget, som religion er stor tilhænger af.

  • 22
  • 0

Ikke alene kan grundloven i sig selv ikke sikre mod rådne politikere, men situationen er jo at det er de selv samme politikere der skal vogte sig selv og hinanden.
Vi ser nu i stigende grad politikere der åbenlyst udtrykker foragt for kritik og som blankt afviser at rette sig efter fx. ombudsmandens afgørelser, og som uomtvisteligt lyver uden at det får nogen som helst konsekvenser.
Jeg tillader mig endnu en gang at tale for retten til at stemme imod !
Vi medlemmer af de gnavne gamle mænds klub er blevet vrantne og gnavne fordi vi efterhånden har hørt nok på alle løgnene, og efterhånden har oplevet de samme fidusmagere og tågehorn blive genvalgt gang på gang - der er heller ikke andre at stemme på - så det må være på tide at få indført direkte elektronisk valg med mulighed for også at stemme imod !
:-(

  • 10
  • 10

Men alene fordi de valgte politikere havde høj moral og værdighed.


Måske fordi de blev valgt på egne værdier og ikke partiets.
Partier er jo ikke noget, der er bestemt i Grundloven.
§31 siger bl. a. :" ... valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden ..."

I øvrigt ligger den lovgivende magt hos Kongen (ministrene) og folketinget.
"§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening."

  • 3
  • 1

Når både røde og blå regeringer forsøger at holde igen med lønstigninger i det offentlige (og også i det private) er det selvfølgeligt fordi det hele skal hænge sammen. I Danmark udgør den offentlige sektor næsten 60% af BNP og derfor vil stigende lønninger ramme hårdt på økonomien. Hvis man fortsat skal udbygge den offentlige sektor inden for fx sundhed, så kræves der konstante optimeringer og løntilbageholdenhed.

Venstrefløjen vil selvfølgeligt bringe de sædvanelige yndlingsguldkalve på bordet selvom de er allerede hårdt malket. Selv hvis man tredobler topskatten og virksomhedsskatterne, så vil det ikke give specielt mange penge i kassen (hvis man urealistisk forudsætter uændret aktivitet).

Derfor sker der ikke noget … ligegyldigt om statsministeren er rød eller blå.

NEJ, NEJ, NEJ, og atter NEJ!

Vores valgsystem er velfungerende, transparent, og ikke mindst sikkert, det skal der ikke pilles ved.

Helt enig.

  • 11
  • 15

Danmark udgør den offentlige sektor næsten 60% af BNP og derfor vil stigende lønninger ramme hårdt på økonomien. Hvis man fortsat skal udbygge den offentlige sektor inden for fx sundhed, så kræves der konstante optimeringer og løntilbageholdenhed.

Øh, nu er jeg ikke nationaløkonom, men har du noget der underbygger de tal?

Som jeg læser det havde det offentlige et forbrug på 535,8mia i 2017 mens BNP var 2 142,5mia. Det får jeg ikke til 60%, men nærmere 25%. Der er sikkert meget mere der skal regnes med og trækkes fra, men jeg tror nu bestemt ikke vi ligger på 60%.

Derudover så rammer det jo heller ikke nødvendigvis nogen økonomi at der kommer flere penge i omløb. Som andre nævner kommer mange af pengene jo retur, og andre sætter gang i det private. Så selvom man ikke bare kan bruge løs, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle følge med samfundet i lønstigninger. Ellers får man en udsultet offentlig sektor hvor ingen gider arbejde. Det er muligvis også det man gerne vil have, så folk kan sende deres børn i privatskole og tegne sundhedsforsikringer. Men det er de fleste vælgere jo ellers umiddelbart ikke tilhængere af.

  • 22
  • 3

Øh, nu er jeg ikke nationaløkonom, men har du noget der underbygger de tal?

Som jeg læser det havde det offentlige et forbrug på 535,8mia i 2017 mens BNP var 2 142,5mia. Det får jeg ikke til 60%, men nærmere 25%. Der er sikkert meget mere der skal regnes med og trækkes fra, men jeg tror nu bestemt ikke vi ligger på 60%.

https://da.wikipedia.org/wiki/Offentlig_se...

(tallene er fra 2014, jeg har tjekket kilderne og der er ikke sket meget siden)

Derudover så rammer det jo heller ikke nødvendigvis nogen økonomi at der kommer flere penge i omløb. Som andre nævner kommer mange af pengene jo retur, og andre sætter gang i det private.

Der opfinder du vist en ny økonomisk teori ... lidt i stil med Trumps skattelettelser ... bare uddelt på en anden måde. Hvis man vælger at bruge flere penge på det offentlige, så skal de tages et andet sted fra (selv med multiplikator effekter). De kan enten lånes eller skatterne kan hæves. Jeg siger at hvis man hæver skatterne så bliver det på den brede middelklasse fordi der er ganske få penge at hente hos yndlingsguldkalvene ...

(her kommer så normalt indlæggene om Tobin skat, skat på multinationale giganter, etc. ... det virker heller ikke)

  • 5
  • 19

Tyskland forstod det efter WW2, og kloge demokrater skrev en forfatning, som samtidig indeholdt et korrektiv: forfatningsdomstolen.
Dén mangler i DK.

Principielt har vi jo højesteret!
Det smarte som tyskerne gjorde var at lægge forfatningsdomstolen i Karlsruhe og ikke i Bonn/Berlin

I Danmark har vi jo også magtens tredeling, bortset fra at de alle tre ligger på Slotsholmen.

Udflyt Højesteret til Hjørrning!

  • 13
  • 1

"Der opfinder du vist en ny økonomisk teori..."
Nej, det er bare en gentagelse af hvad økonomen Paul Krugman siger. I en situation med manglende efterspørgsel og ledig arbejdskraft foregår der ikke "crowding out", tværtimod vil større offentlige udgifter skabe større omsætning i det private.

  • 8
  • 3

"Der opfinder du vist en ny økonomisk teori..."
Nej, det er bare en gentagelse af hvad økonomen Paul Krugman siger. I en situation med manglende efterspørgsel og ledig arbejdskraft foregår der ikke "crowding out", tværtimod vil større offentlige udgifter skabe større omsætning i det private.

Jeg er ikke tilhænger af Krugman eller Keynes generelt men lad det ligge. Vi står ikke i en situation med manglende efterspørgsel på arbejdskraft eller ledig arbejdskraft (ledigheden ligger på ca. 4%). Derfor vil det være hovedløs gerning nu. I øvrigt er det ikke altid ligetil at overføre amerikanske økonomers perspektiv til Danmark, i og med den danske økonomi er anderledes skruet sammen.

  • 3
  • 3

Man burde lave et parti hvis eneste funktion er at stemme imod et hvert lovforslag... Hvis bare partiet får 10 mandater, så flytter det markant på blokpolitik. Man skal stadig kun tælle til 90 for at få vedtaget et lovforslag, til gengæld er det nok at finde 80 der er imod...

I det tilfælde skal man over 53 % af de resterende medlemmer for at vedtage noget og det er nok at finde 47 % der er imod... Til gengæld skal der flyttes 10 folketingsmedlemmer for at skifte side...

  • 5
  • 0

er en underlig båtnakke og hykler.

Jeg ser ikke de store mangler ved det danske demokrati udover at det som tidligere fremhævet af smadretossen nær Slagelse Station er helt ad helvede til.

Vore politikere har fejl og mangler og repræsenterer derved os selv - javel - men de overgår ikke smadremanden fra Slagelse i hykleri.

Personligt befinder jeg mig godt i kongeriget og føler mig godt repræsenteret.

Problemer opstår, løses og forgår. Takket været vort folkestyre, og på trods af smadremanden fra Slagelse station, som vedvarende i disse spalter forsøger at undergrave vort demokrati.

Gud bevare Danmark.

  • 9
  • 36

Flertallet af de berørte vælger vil rette deres frustration mod deres respektive fagforeninger.

./Morten som er ved at udvikle en opgivende sur mand.

  • 0
  • 0

@michael c: meget kort: du glemmer helt at det private erhvervsliv er storleverandør til det offentlige. Din opdeling af bnp giver derfor ingen mening.

Det er ikke min opdeling. Det er Danmarks Statistiks opdeling.

Dit argument holder i øvrigt ikke. Det offentlige bør generelt heller ikke købe mere fra private. Primært fordi det vil betyde øgede skatter eller øget gældsætning. Og som tidligere beskrevet så er der kun den brede middelklasse til at betale.

Man burde lave et parti hvis eneste funktion er at stemme imod et hvert lovforslag... Hvis bare partiet får 10 mandater, så flytter det markant på blokpolitik. Man skal stadig kun tælle til 90 for at få vedtaget et lovforslag, til gengæld er det nok at finde 80 der er imod...

Sådan et parti har de stort set i Italien: 5 stjernebevægelsen. De fik ca. 25% af stemmerne ved sidste valg og vil ikke samarbejde med nogen. Det ser ikke for godt ud ... jeg håber aldrig vi ender der for Danmark.

  • 1
  • 8

FYI:
Folketingets Præsidium - med Pia Kjærsgaard i spidsen - har netop besluttet, at Ombudsmanden, Det Økonomiske Råd og Rigsrevisionen hører til i Hovedstaden (sammen med Regeringen og Kongehuset!).

Så er den tåbelige idé da aflivet, - og problemet er kun, hvorfor vi stemmer på politikere, der overhovedet kan få den tanke!

  • 16
  • 0

Det gør stadig ikke Højesteret til en forfatningsdomstol!

Forfatningsdomstolen skal være adskilt fra det almindelige retssystem.

Fuldstændig rigtigt. Den tyske pendant til Højesteret er Bundesgerichtshof.
Forfatningsdomstolen er helt uafhængig (og i øvrigt den højest respekterede instans i Tyskland). Når Bundesverfassungsgericht har talt må alle rette ind, fra Merkel og nedefter.

Det er ikke uden grund, at lande med autokratiske regeringer (Polen, Ungarn m.fl.) har som øverste mål at neutralisere deres forfatningsdomstol.

  • 17
  • 0

Mit forslag er at dommerne skal komme fra familier med tre eller flere generationer folketingsmedlemmer.

Nu du alligevel har taget proppen af, hvorfor så ikke fra adelen?

Det vil også give lidt mere kulør i form af festlige efternavne.

Nej, imo så bør dommerne af landets ypperligste demokratiske instans udpeges ligeligt fra hele landet af folket - og så skal oplysninger om økonomiske og politiske forhold mv. være offentligt tilgængelig.

  • 13
  • 1

Faktisk vil jeg mene at der er stor værdi i at den samtidig fungerer som Højesteret, således at grundloven ikke bliver adskilt fra "almindelige" sager, men en integreret del af retsplejen.

Det tror jeg ikke er en god idé...

Vi véd at når to deler et ansvar er fordelingsnøglen 5% til hver, og 90% hén i vejret.

En sammenrodning af formål, åbner bare op for afgørelser som begrundes med "..med hensyntagen til både retspraksis og forfatningen, er dommen.." altså et kompromis.

Herved kan forfatningen trækkes i den gamle - betændte - retning. Stadigt "sovset ind i de gamle unoder".

I mine øjne er dette ikke ønskværdigt.

K

  • 6
  • 0

Rettelse, jeg var for sjusket: Det økonomiske Råd skal stadig flyttes til Horsens.

(Flere medarbejdere har allerede sagt op, og kun tre af 37 medarbejdere vil overveje at flytte med institutionen derover, så det vil tage nogle år, inden vi hører fra dem igen efter rekonstruktionen ... )

  • 8
  • 1

Når der SKAL være penge til dine kælmigranter må der jo spares andetsteds


De kæleindfødte koster også, faktisk mere.
Velfærdsstaten har udviklet sig til en kamp om at få det største bid af en kage, der bare ikke bliver større.

Vi kan godt smide indvandrerne ud (bare ikke min kone, der skal jo være nogen til at behandle dig når det siger klik i hovedet på dig). Det løser blot ikke problemet, at det ikke er muligt at opkræve nok penge i skat til alle velfærdsønskerne.

  • 9
  • 3

det er jo netop minimalstat vi har brug for...

PHK har jo tidligere bla. været meget imod microsofts monopol - vi har det samme i danmark - bare i statsmagten.

schweiz har stor success med minimalstat (og bla. indskrevet i grundloven maksimalt skatter der må opkræves af borgerne - altså indirekte max statsstørrelse).

herunder er der decentraliseret i kanton'er med udbredt selvstyre og en hel del forskelle på både skatter og services.... men der konkurreres intenst på at levere god offentlig service.

nu denne lønforhandling i danmark - den er så langt væk fra borgerne/de-ansatte som den overhovedet kan være.... der forhandles i bulk med 800.000 ansatte, som der er nogle fjerne fagforeningsfolk der skal administrere - jeg er ret sikker på at størstedelen af de der forhandles med ikke kan se sig selv og deres personlige arbejdsønsker i de rammer.

stem nej til "microsoft monopoler" i staten!

  • 7
  • 7

"det er jo netop minimalstat vi har brug for..."

Vi har brug for en offentlig sektor, der er nøjagtig så stor, som det der skal til for at udføre de services, som vi mener det skal lave.

Det vi har brug for er MinimalAdministrationsStaten. Det nytter ikke noget at vi bliver ved med at ansætte højt uddannede administratorer og managers på åremåls kontrakter, der ikke giver os bedre service, men bare sørger for at vore interaktion med det offentlige bliver mere og mere besværlig mens vi kun får, hvis vi er heldige, minimalservicen.
Måske ville det have været bedre, hvis nogle af alle disse talentfulde mennesker f.eks. var blevet ingeniører.

Vi er på vej mod en situation der minder om den italienske.. hvor højrefløjen og venstrefløjen samarbejder for at holde status quo og deres 'privilegerer.

// Jesper

  • 7
  • 0

Vi har brug for en offentlig sektor, der er nøjagtig så stor, som det der skal til for at udføre de services, som vi mener det skal lave.

vi har ikke brug for ET microsoft til at levere alt til computeren....

men 10-20 mindre firmaer/offentlige-servicer til at levere bedre løsninger tættere på borgerne.

centralisering/monopol har ikke vist sig at være den magiske formel for at lede danmark omkostningseffektivt og med gode services - vi har bla. højeste skattetryk - men 24ende plads på sygehusvæsen - og en administrations-apperat/kolde-hænder i vild gallop.

vil også godt spå at vi aldrig får det løst med fortsat centralisering som normalt - i danmark er vi ret splittede på retning og der er altid ca. 50% af befolkningen der er uenig i politikken/retningen af den store skude - og derindgåes altid nogle super ringe kompromis'er.

  • 2
  • 5

PHK har jo tidligere bla. været meget imod microsofts monopol - vi har det samme i danmark - bare i statsmagten.

David, det her er tæt på at være noget af det dummeste du nogensinde har skrevet her på ing.dk.

Microsofts beslutningsprocess er hverken under demokratisk kontrol, eller indenfor danske domstoles eller politikeres rækkevidde og derfor skal deres (og Googles, FaceBooks, Apples, IBMs osv.) markedsmagt stækkes så den ikke forhindrer konkurrence.

Folketinget og dermed staten er derimod underlagt demokratisk kontrol af vælgerne.

  • 15
  • 4

...så uden den udgift havde man bare kunnet betale lønmodtagerne det de ville have. Og lidt til.

Problemet er at Staten kaster vores penge i grams, og det problem stiger og stiger.

  • 3
  • 1

@Jens Madsen
Det skal det akademiske aktiverings projekt som staten har skruet sammen uden det har givet andet end udgifter for borgerne, lige fra at uddanne dem til at betale deres løn, og fejltagelser. Der er rigeligt med penge at gøre godt med men når de bruges til at flytte papir fra et skrivebord til et andet og på chefer uden ansvar så vil der aldrig værer penge nok. Fjern 80% af de love og regler der handler om kontrol og data indsamling da de ikke giver nogen øget værdi for borgerne og slet ikke i forhold til hvad det koster. Så skal du se at der er penge nok til ordenlig løn til dem der er tilbage, ordentlig service penge til både skoler og ældre, veje og cykelstier.. og til at omskole den voldsomme mængde af akademikere der nu er ubrugelige uden for det beskyttede værksted som staten er i dag.

  • 6
  • 0

Politiet er vel det nærmeste eksempel på et (magt)monopol, der er underlagt demokratisk kontrol.


Magtmonopolet er et af de få berettigelser som staten har. Faktisk henviser du til en af de tre statsmagter. Derfor er din kommentar skudt ved siden af.
Med mindre du mener, at staten berettiger sig selv!

Sygehuse, skoler, børnehaver er altså ikke en af statmagterne!

Privatisering kan være godt, men det er altså ikke løsningen på alle problemer.


Politik er heller ikke løsningen på problemerne. Politik ER problemet.
I Danmark er der blot demokratisk kontrol med problemerne, hvis det kan trøste.

I Danmark bruger staten hver anden krone, og blander sig i resten via love og regler.
Og hver gang det foreslås at reducere et par procent i monstrets størrelse, råber alle op om hulemænd og rendestene.

Anders Foghs minimalstat ville stadigt lade staten blande sig i halvdelen af vores liv.

  • 3
  • 2

David, det her er tæt på at være noget af det dummeste du nogensinde har skrevet her på ing.dk.

Microsofts beslutningsprocess er hverken under demokratisk kontrol, eller indenfor danske domstoles eller politikeres rækkevidde og derfor skal deres (og Googles, FaceBooks, Apples, IBMs osv.) markedsmagt stækkes så den ikke forhindrer konkurrence.

Folketinget og dermed staten er derimod underlagt demokratisk kontrol af vælgerne.

Dummeste virkelig, eller bare det du er mest uenig i?....

Vi har i danmark store problemer med et samfund delt i to - ca. halvdelen vil en mere socialistisk retning, mens en anden halvdel en liberal/konservativ retning.... det er der muligheder for hvis vi giver lov - går væk fra centraliseringens dårligdomme - ca. de samme problemer som der var med MS's monopol....

jeg ser kun win-win i det - både for mig selv og politiske venner, men også for de på andre politiske fløje....

  • 2
  • 6

Det er politiet altså heller ikke!


Politiet er "ordensmagten" og har INGEN rolle i "magtens tredeling", selvom om folk, med krampe i højre arm, har travlt med at få folk til at tro det.

Det vidner om kæmpemæssige huller i folkeskoler, at så mange tror, der er en modsætning mellem den private og den offentlige sektor.

Noget helt andet er, at den grund man i 1970 angav, som forklaring på at "nazi- og fascistpartier" ikke var forbudt ved lov i DK, viste sig ikke at holde vand. Hvis de nu báre havde sagt, at det var fordi, vi var først med det HELE. Racehygiegne. fascisme og Trumpisme; så havde det givet (mere) mening.

Gyllebanden, der kalder sig en regering, tror at magt handler om at Venstre kan gøre, som de vil, fordi de kan tælle til 90.

Same procedure as every year, James;-)

  • 8
  • 5

@Christian Nobel.
Jeg plejer faktisk at være meget enig med dig, men lige her må jeg stå af. Hvis politiet ikke er en del af den regerende magt, hvilken magt så?

"Sygehuse, skoler, børnehaver er altså ikke en af statmagterne!"
Det er politiet altså heller ikke!

Politiet er hverken lovgivende eller dømmende. De varetager overvågningen af lovgivningen (Folketinget) og de overgiver de sigtede borgere til domstolene, således at den formodede lovbryder kan blive dømt. Derfor er de en del af den regerende magt.

Men nu til noget helt andet:

"så det må være på tide at få indført direkte elektronisk valg"
NEJ, NEJ, NEJ, og atter NEJ!
Vores valgsystem er velfungerende, transparent, og ikke mindst sikkert, det skal der ikke pilles ved.

Jeg er HELT, HELT, HELT og atter HELT enig :)

Dagens forsidehistorie i Poltiken er nu, at:

Gennem 18 år har der over hele verden været spekuleret i, hvem der står bag firmaet Smartmatic, som nu skal levere Danmarks nye valgsystem. Folketinget spurgte forgæves. Hemmeligheden lå gemt i et selskab på en lille caribisk ø.

Ja, lad os bare indføre elektroniske valgsystemer, og købe dem fra en lille caribisk ø. De kan levere varen, og den er billigere end det, f.eks. KMD kan levere. Alle er glade ;)

Hvem skal vi stemme på næste gang ... hvis vi da tør?
Eller skal vi finde høtyvene og faklerne frem?

  • 3
  • 1

.....betale for de udgifter som politikerne finder nødvendige.

Det nuværende slagsmål om offentlige lønforhøjelser, er bare en diskussion om hvem af de offentlige ansatte der skal slippe lettest.
Altså et fordelingsspørgsmål mellem de offentligt ansatte, om hvem der skal betale statens udgifter til højere lønninger.
Helt typisk er vore skolelærere faste i troen på, at en lønforhøjelse kommer dem til gode.

Det er ret morsomt at konstatere, at de som skal lære vore unge at regne, fuld og fast tror på at udgifterne til deres lønforhøjelser kan tages fra det private område.

Statens udgifter skal betales med indtægter fra varer og tjenesteydelser solgt til udlandet, hovedsagligt genereret af den private sektor. Det er ikke en mulighed uden at vi taberkonkurrenceevne og derved får et reelt indtægtstab.

Så resultatet af højere offentlige lønninger er at der må spares på personantallet et eller andet sted i den offentlige sektor, hvorved nogle skal løbe endnu hurtigere, for at nå de opgaver som ventes gennemført med færre offentligt ansatte.

Det svarer til at fodre hunden med dens egen hale.

  • 3
  • 5

Gyllebanden, der kalder sig en regering, tror at magt handler om at Venstre kan gøre, som de vil, fordi de kan tælle til 90.

I det spil er Socialdemokratiet (som har fjernet sig en del fra rødderne) ikke en tøddel bedre end Venstre (som også har fjernet sig fra rødderne), for begges vedkommende drejer det sig udelukkende om at tælle til 90.

Det tragiske er, at selv om vi har ni partier i folketinget, så er der jo reelt tale om at vi kan stemme på Venstre plus påhæng, eller Socialdemokratiet plus påhæng.

I den teoretiske ideelle verden ville jeg mene at den bedste regering vi kunne få var ved at Enhedslisten og LA præcis fik hver 50% af stemmerne - det ville kræve at hver eneste lille ting skulle forhandles ind til der var enighed før den kunne blive gennemført, hvilket ville gøre at ting var lidt mere velovervejede før de bøvsede ud fra tinge.

  • 5
  • 1

Så resultatet af højere offentlige lønninger er at der må spares på personantallet et eller andet sted i den offentlige sektor, hvorved nogle skal løbe endnu hurtigere, for at nå de opgaver som ventes gennemført med færre offentligt ansatte.

Det svarer til at fodre hunden med dens egen hale.


Jeg er helt enig. Det man kan er at flytte arbejde og indtægter. Intet andet.
Højere løn, medfører typisk færre ansatte, og at mere arbejde fordeles på færre. Stress niveauet øges, og det giver større sundhedsudgifter. Flere bliver arbejdsløse, og der skal sættes ressourcer af på understøttelse. En stor del af udgifterne er dog ikke på understøttelse, men på sagsbehandlere, og kurser, hvor man søger at finde de jobs til de arbejdsløse, som netop er fjernet. Skulle det lykkedes at bryde denne sammenhæng, så går det galt, fordi det medfører inflation, og større lønninger overalt.

  • 1
  • 2

Ja, lad os bare indføre elektroniske valgsystemer, og købe dem fra en lille caribisk ø. De kan levere varen, og den er billigere end det, f.eks. KMD kan levere. Alle er glade ;)


Hvis du havde læst detaljen om systemet, ville du vide, at det ikke drejer sig om selv valghandlingen men om opstilling og fordeling af mandater. Det nuværende system udløber i 2019.
"Det nye system skal tillade partikontorer og kandidater at producere opstillingslister og udfylde kandidatlisterne digitalt, ligesom man forventer at ville kunne præsentere stemmedataene hurtigere end i dag."

  • 0
  • 3

Politiet er ansat af den udøvende magt, og dermed selvfølgelig en del af den.

Men det gør dem ikke til den udøvende magt.


Hvilket også var det jeg skrev. Staten er nødt til at have et politik for at kunne have en udøvende magt.

Den danske stat og andre stater har blot fingrene i 117 andre ting som ikke er betinget af hverken den lovgivende, udøvende eller dem dømmende magt.

På disse områder er et statsligt monopol, ligeså forkert som alle andre monopoler, demokratisk kontrollerede eller ej.

  • 2
  • 5

Den danske stat og andre stater har blot fingrene i 117 andre ting som ikke er betinget af hverken den lovgivende, udøvende eller dem dømmende magt.

Et væsentligt problem mellem stat og individ er den stigende akademisering af den offentlige administration og sagsbehandling. De forsinker, fordyrer og forplumrer processen.

I praksis er er det ikke de politiske lejre der er stopklodsen. Som liberal, har jeg altid haft et glimrede samarbejde med de ræverøde banditter hvor der er åbenlyse problemer der skal løses. Problemerne opstår når løsninger akademiseres.

Det er akademikeres teoretiske tilgang som udmunder sig i rigide regler der er den reelle stopklods. Desværre fylder akademikere stigende mere i det politiske landskab, hvor de også går på strandhugst uden for deres kompetenceområder.

Da vi i tidernes morgen købte huset, var det med septiktank og nedsivningsanlæg. Anlægget havde set bedre dage, og planen var at etablere et nyt. Det blev aftalt i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning, hvor løsningen blev at der skulle opfyldes med jord for at sikre tilstrækkelig dræn og fald.

I praksis blev det udført ved at flytte jord så sumpen samtidig blev omdannet til en sø. Afvandingen blev bibehold gennem naboejendommens dræn, også efter samråd med kommunens tekniske forvaltning og daværende nabo. Den proces forløb gnidningsfrit.

Undervejs blev det besluttet at området skulle kloakeres, så nedsivningsanlægget blev sat på holdt, hvor vi fik dispensation til at anvende det eksisterende nedsivningsanlæg. Kloakeringen blev iværksat og var tilendebragt et par år senere, hvorefter alt fungerede perfekt, og stadig gør.

Naboejendommen blev solgt og de nye ejere havde store planer. Der blev bygget om i et højt tempo, hvor der samtidig blev skåret nogle hjørner.

Årene gik. Ejeren gik fallit og der var efterfølgende skiftende lejere og ejere. På et tidspunkt steg vandet i vores sø, hvor vandstanden nærmede sig faretruende fundamentet til støttemuren for terrassen. Jeg opdagede at naboen havde banket nye pæle til hegn direkte gennem hans drænrør. som jeg gentagne gange påtalte uden resultat.

Årene gik stadig og vandende steg stadig. På et tidspunkt blev jeg træt at manglende reaktion og gravede en overløbsrende for ikke selv at blive oversvømmet. Det opdagede den nye lejer som ikke ville modtaget vandet.

Jeg var træt af endnu engang at påtale hans og forgængernes manglende vedligeholdelse af drænet, og svarede at det måtte han finde sig i indtil han fik hænderne op af lommen.

Lejeren klagede til kommunen, hvilket jeg havde ventet på. Nu kom der forhåbentlig skred i sagerne efter vandafledningslovens bestemmelser. Jeg skulle blive klogere.

Forvaltningen sendte en biolog og en agronom som fastslog at mit vandhul var en §3 sø, og overløbet skulle stoppes omgående, ellers ville jeg blive politietanmeldt for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det var noget nær den dårligste fremgangsmåde hvis man skal indgå en dialog med mig.

Jeg syntes det var en glimrende ide med en politianmeldelse, så kunne der måske komme kompetente folk på sagen. Kommunen ville ved samme lejlighed modtage en klage for inkompetent sagsbehandling med kopi til indenrigsministeriet.

Derudover krævede jeg en retslig skriftlig ansvarsfraskrivelse hvor kommunen påtog sig alle økonomiske følgevirkninger på ejendommen ved at fastholde kravet om stop for afløb fra søen. Det havde jeg forinden undersøgt at jeg havde et retskrav på.

Så sygemeldte kællingen sig med stress - ny sagsbehandler som fortsatte i samme spor. Nu var den sygemeldte biolog blot erstattet af en praktikant som udelukkede interesserede sig for frøer. Han var helt blank i vandafledningssager.

Agronomen og biologen oplyste, at søen var udpeget som §3 sø efter vurdering fra GoogleMap, men var dog villig til at fastsætte højeste kote på søen efter deres vurdering.

Hvad tumperne ikke vidste, var at jeg lå inde med geodætiske kort med detaljerede fikspunkter der viste højdekurverne med 10cm nøjagtighed samt omfattende drænkort gennem tiderne, foruden skriftlig korrespondance om dræn og afløb helt tilbage fra dengang kommunen var et særskilt landsogn. Det havde kommunen ikke. Det var gået tabt ved en brand engang i 40'erne.

Min påstand var, at det hele drejede sig om en drænsag, og anerkendte kommunen ikke dette, ville de modtage en stævning inden for 48 timer. Det blev samtidig oplyst at indvendingerne ikke omfattede udpegning af området som en § 3 sø, kun hensynet til nærliggende bygninger efter vandafledningslovens bestemmelser.

Ny sagsbehandler, og nu var tonen påfaldende ydmyg. Forvaltningen ville naturligvis ikke genere lodsejerne, og de ville naturligvis anerkende der skulle en løsning på den stigende vandstand, og naturligvis var de slet ikke interesserede i en retssag på de præmisser.

Jeg var påbegyndt oprensning af vandhullet. Det havde forvaltningen glemt at sende i høring som de er forpligtet til. Jeg havde anmodningen på skrift, men det er forvaltningens ansvar at offentliggøre anmodningen. Der blev svedt meget i den periode i forvaltningen mens de i stilhed bad en stille bøn til at ingen opdagede fadæsen.

Forvaltningen ville sende en medarbejder som skulle afsætte koten på søen, og naboen fik pålæg om reetablering af sine dræn. Det løb var kørt for længst. Min tillid til kommunens kompetence kunne nu ligge på det yderste af en lillefingernegl. Forvaltningens inkompetence forsinkede en simpel sagsbehandling med syv måneder. Efteråret stod for døren og nødvendiggjorde udgravninger til det efterfølgende år.

Anlægsarbejder i vådområder bestemmes af årstiden og ikke af akademisk tovtrækkeri.

Kommunen fik valget mellem at godkende mit projekt uden anmærkninger, eller hente deres forbandede frøer for ellers reetablerede jeg mine oprindelig dræn, så der ikke var så meget som et halv kop vand tilbage. Der var jeg på sikker juridisk grund.

Forvaltningen lagde sig fladt ned. Jeg bestemmer koten. Jeg bestemmer, projekterer og opfører stemværket, og jeg bestemmer det endelige omfang af søen.

Sagen tog en uventet drejning da naboejendommen blev solgt. Den nye ejer er en fornuftig mand. Efter vi havde talt om sagerne, sendte han en ingeniør som hurtigt kunne fastslå, at mit løsningsforslag var eneste mulig. Ugen efter var nabodrænene repareret og fungere nu fuldt tilfredsstillende.

Hvordan er der sneget sig det fedtlag af akademikere ind i processer der rettelig tilhører faglig ekspertise, og som forplumrer simple sager?

Ovenstående er ikke det eneste eksempel, blot det seneste. Derfor er jeg bestemt ikke modstander af tanken om en minimalstat. Det er på sigt nødvendigt, men skal gennemføres med omtanke.

Når love vedtages i folketinget, er de som regel rimelig afbalancerede afhængig af flertallet. Det er først når embedsværket med deres cirkulærer, bekendtgørelser og forordninger har fortolket, lovenes intentionerne fortoner sig i urimeligheder. Det afstedkommet en udvidelse af embedsværket for at sagsbehandle helt ud i det absurde som ovenstående eksempel viser.

  • 9
  • 3

Når love vedtages i folketinget, er de som regel rimelig afbalancerede afhængig af flertallet. Det er først når embedsværket med deres cirkulærer, bekendtgørelser og forordninger har fortolket, lovenes intentionerne fortoner sig i urimeligheder. Det afstedkommet en udvidelse af embedsværket for at sagsbehandle helt ud i det absurde som ovenstående eksempel viser.


Mange af vores love lægger sig også tæt op af de andre europæiske eller nordiske lande, og man skulle tro at akademikerne havde kopieret lovene. Jeg tror vi har svært ved at lave love selvstændigt her i landet. Vi kan f.eks. ikke indføre TV-licens som skat, fordi at det har de ikke i Tyskland. Vi tør ikke indføre en afgift, så der skal betales for en fuld tank benzin, når der køres ind på det danske vejnet. Og sådan kunne vi fortsætte. Lovgivningen er hvis ikke et diktat fra EU, så lavet så identiske med andre lande som muligt.

  • 1
  • 4

@Christian Nobel

"I den teoretiske ideelle verden ville jeg mene at den bedste regering vi kunne få var ved at Enhedslisten og LA præcis fik hver 50% af stemmerne - det ville kræve at hver eneste lille ting skulle forhandles ind til der var enighed før den kunne blive gennemført, hvilket ville gøre at ting var lidt mere velovervejede før de bøvsede ud fra tinge."

100% enig.

// Jesper

  • 2
  • 0

@Chresten R. Klemp
"Et væsentligt problem mellem stat og individ er den stigende akademisering af den offentlige administration og sagsbehandling. De forsinker, fordyrer og forplumrer processen."

Interessant sag du beskriver. Jeg mener dog, at din påstand om, at det er en akademisering af den offentlige administration og sagsbehandling der gør at du fik problemer er .. ja helt helt hen i vejret. Med mindre du mener noget andet end det du skriver/ eller at jeg læser det forkert.

Det du har været ude for er jo netop en mangel på faglig kompetence på ikke bare et men flere kerne områder for kommunen, kombineret med en 'Herremands/enevælde' selvforståelse af, hvad det vil sige at være en kommune.

1) Man har ikke magtet at sikre kommunens dokumentation for ting der er vigtige for at kommunen kan udføre sit arbejde.
2) Man har ikke faglig kompetent personale.
3) Man forstår ikke sin rolle, at det er kommunens rolle at hjælpe borgerne. Ikke at kanøfle dem.
4) Et ønske/mål om at fralægge sig alt ansvar.
5) Lovgivningen er så sjusket og omfattende, at man kan vælge og vrage mellem, hvilken fortolkning man lige ønsker at bruge.

Jeg har selv en svoger, der bruget et par år på at få etableret en tunnel under en vej til sine dyr, så der ikke opstod farlige situation når køerne skulle over vejen. Det var.. ja .. galimatias og endte med, at han måtte skriver direkte til ministeren for at få tingene til at falde i hak.

Jeg har selv også prøvet, for år tilbage en sagsbehandler i en sag, der troede hun var læge, jurist og Lensgreve på samme tid. Det krævede lange breve med dokumentation om hvilke love vedkommende havde brudt (forvaltnings loven, sundheds loven m.m.), og en afdæmpet trussel om, at al yderligere kommunikation ville foregå via retssystemet.

Så ja..

// Jesper

  • 1
  • 0

Jeg tror du læser det forkert Jesper Frimann:

Kommunen har ansat forvaltningschefer netop til at sikre en kompetent sagsbehandling. Det står klart og tydeligt i deres jobbeskrivelse.

Kommunen har også, efter det blev klart at samarbejdet forvaltningerne imellem og videre til borgerne ikke fungerede efter hensigten, ansat en kommunikationsdirektør. Det har bare ikke den tilsigtede effekt - tværdigmod.

Stillingens indhold og omfang er defineret af Djøf. Resultatet er strandhugst på tekniske spørgsmål ved at tilrane sig definitionsretten som mit eksempel tydeliggør. Uvæsenet er særligt udbredt hvor Teknik&Miljø er lagt sammen ad administrative hensyn, som udelukkende er en akademisk øvelse.

I praksis er borgernes samarbejde med disse forvaltninger erstattet af Hvem-blinker-først.

  • 2
  • 1

@Chresten R. Klemp

Jo, men så synes jeg det er forkert ord du bruger (akademisering). Akademikere er jo bare folk med 'mindst' en mellemlang uddannelse, fra en højere læreanstalt (Universitet/DTU eller det gamle DIA ).
Og så kommer vi lidt ind i det der.. at være uddannet = 'Noget Dårligt'.

For hvis der er noget der skal 'redde vores r*v' så er det jo netop at sætte faglighed i højsædet, både akademisk, håndværksmæssigt og ledelsesmæssigt. Selvfølgelig kombineret med respekt for individet og menneskerettigheder.

// Jesper

  • 6
  • 0

Akademisk kan også udlægges som: Uden praktisk betydning eller forbindelse til virkeligheden, og kun af teoretisk interesse.

Forestil dig omfanget af kontrol havde bredt sig til eksempelvis færdselsloven. Inden du starter din bil, står der en offentlig ansat i din carport, som ud fra egne fortolkninger, tjekker om du er udhvilet, om du er psykisk egnet til at kører bil netop i dag, og din bil i øvrigt opfylder hensigtserklæringerne udstukket af styrelser, interesseorganisationer eller simple særinteresser.

Opgaven kan let retfærdiggøres med afsæt i færdselsloven for selv en middelmådig vinkelskriver. Uvæsenet har bredt sig, og kun ved en rundbarbering af administration og forvaltninger kan vi gøre os forhåbninger om at fornuft igen råder.

Set i det lys er jeg stærk tilhænger af tanken om en minimalstat - men stadig med omtanke.

  • 1
  • 4

@Chresten R. Klemp
@Jesper Frimann

Nok har kommunerne opgraderet med akademikere i stor stil.
Problemet er bare at antallet af love og cirkulærer er steget mere end tilsvarende, så ingen kan overskue det hele.

Akademiseringen er sket på allerhøjeste niveau, hvor det "akademiske" består i, at sprøjter man cirkulærer ud, så tror man automatisk at hele systemet omgående retter ind.

  • 5
  • 0

Det er nemlig rigtigt Kjeld.

Personalechefen - nå nej, det hedder det ikke mere. Nu hedder det Human Ressource Executive med ansvar for trivsel og tværfaglig samarbejde der prioriterer medarbejdertilfredshed højt. Fagligheden fortolkes ud fra seneste cirkulærer som uden betydning for forvaltningens egentlige ansvarsområde. Faglighed er generede for forvaltningens rutiner, så problemet parkeres i et udvalg hvor resultatet forventes færdiggjort primo 2075.

Henvendelser fra borgere betragtes som et forstyrrende element, så der ansættes en kommunikationsdirektør med høj faglighed i floskler. Den egentlige faglighed der af borgerne efterspørges, nedprioriteres fordi cirkulæret der tager udgangspunkt i bekendtgørelser, vægter det juridiske element højest.

En overløbsrende der af en simpel bondeknold som mig blev udført med et skovl uden videre dikkedarer, var århundredets forbrydelse. Biologen talte frøer, og gud nåde og trøste mig hvis der manglede nogle. Agronomen måtte have krisehjælp da der faktisk stod bygninger med fødderne i vand. Hendes eneste referencepunkter var vandrammedirektiver og gødningskvoter.

Begge fik en verbal overhaling. Uden at gå i detaljer fik jeg gjort det lysende klart hvad konsekvenserne blev hvis de ikke rettede ind. Biologen måtte sygemeldes med stress, fordi intet af hvad jeg havde nævnt stod i trivselskonsulentens vejledning i konflikthåndtering. Det skal bare for god orden skyld nævnes, at vejledningen intet nævner om borgernes forventning om faglig sagsbehandling.

På nuværende tidspunkt var der 1 biolog, 1 agronom og 1 trivselskonsulent indblandet i hvad der kunne klares med en skovl. Jeg skal undlade at drage nogen sammenligning selv om det ligger lige til højrebenet. Med 3 skovle kunne det hele været klaret i løbet af nul komma fem.

Eskaleringen betød at kommunens juridiske afdeling blev indblandet. En gravet grøft var en faglig udfordring for forvaltningens personale. Juristen havde læst om skovle, men det var længe siden. Agronomen havde hørt om dem i sit studie og biologen havde vist nok engang snublet over en.

Cheferne måtte inddrages da vanskelighederne påvirkede medarbejdernes trivsel. Det var chefen for teknik&Miljø, chefjuristen samt lederen af samarbejdsudvalget. Der var nu 6 skovle indblandet.

Byrådet levede i lykkelig uvidenhed, fordi de havde uddelegeret ansvaret til et anseligt antal direktører. Så kan byrådet uforstyrret lege med deres fatamorganaer der alligevel ikke bliver til noget grundet økonomien. Der skal jo også være råd til ovennævnte direktører med gager i millionklassen.

Forvaltningens opgave var umenneskelig stor. En grøft var åbenbart et helt nyt og epokegørende koncept der krævede assistance fra forvaltningens sekretariat til at styre papirgangen og sortering af de juridiske aspekter. Der var nu 8 identificerede skovle indblandet.

Efter 7 måneder udpegede forvaltningen en ny sagsbehandler. Det var tydeligt hun var instrueret i kun at sige "Javel"`.

N.B. Der er i ovennævnte muligvis anvendt ironi hist og her - og det er absolut tilsigtet. ;-)

  • 5
  • 3

Så kender vi ing.dk linien!

Og hvad mener du med det?

Jeg udtrykker min egen mening holdning om hvordan jeg mener den teoretisk bedste løsning kunne være.

Stemmer for at indføre den skrinlagte Betalingsring og dens geografi. Dog med en noget ændret funktion!

Hvad er det egentlig du prøver at sige?

  • 4
  • 0

Forestil dig omfanget af kontrol havde bredt sig til eksempelvis færdselsloven. Inden du starter din bil, står der en offentlig ansat i din carport, som ud fra egne fortolkninger, tjekker om du er udhvilet, om du er psykisk egnet til at kører bil netop i dag, og din bil i øvrigt opfylder hensigtserklæringerne udstukket af styrelser, interesseorganisationer eller simple særinteresser.


Det med egne fortolkninger går normalt ikke. De fleste offentlige ansatte har meget klare retningslinjer at rette sig efter, og de må ikke udtale sig om andres område. Mange borgere forstår ikke det, når de spørger, og får svar om, at det må den offentlige ansatte ikke sige, selvom de godt ved det. Det er fordi, at det er andres kompetenceområde. Hvis de siger noget, så risikerer man, at det bliver brugt af borgerne imod dem, når det måske viser sig, at være forkert. Det må ikke ske. Derfor, skal man have fat i den som har kompetencen om området.

At det er en god idé at kontrollere om man er træt, inden man kører bil, er naturligvis korrekt. I visse sammenhænge, har man i midlertidigt lagt det ud til borgerne at selv kontrollere. Det er naturligvis ikke så sikkert,og det viser sig også, at der faktisk sker mange trafikuheld på grund af træthed. Selvkontrol er ikke perfekt. Og at have en offentligt ansat, til at kontrollere, er for omstændigt. Derfor, lader man flere og flere af den slags opgaver automatisere, så de klares elektronisk. Elektronikken har også ganske klare retningslinjer at udføre arbejdet efter. Mange forstår først retningslinjerne, når det er computere, som sættes til at udføre et job.

Jeg er helt enig i, at vi har mange jobfunktioner, der virker mere som beskæftigelsesterapi, hvor man holder folk i jobs. Jeg syntes også, at det er fint, at man sørger for at beskæftige os alle, så vi både har noget at lave, og en indtægt, så vi kan få mad på bordet, og et sted at bo. Men, spørgsmålet er, om vi sætter folk til at lave det rigtige. Der findes måske andre muligheder, end at uddanne til administration.

Jeg har været arbejdsløs i en del år, og kender systemet fra den side. De fleste offentlige ansatte er flinke, og kompetente til det job de udfører. Og jeg tror at systemet virker fint, for dem der er arbejdsløse i kort tid. Men, når man er arbejdsløs i mange år, virker det klart som om at noget er galt. Jeg var så heldig, at jeg på et tidspunkt fik en vejleder, der ikke var "humanist" og underviste i jobansøgninger. Det er standarduddannelsen. Jeg fik en vejleder, der var ingeniør, som ikke kunne skrive en ansøgning selv, og så skete der noget - for det var en som kunne forstå mine kompetencer, og vidste hvad elektronik var. Pludseligt fik jeg et relevant løntilskudsjob i det offentlige, som var indenfor mit faglige område, og styrkede mine kompetencer. Det er jo netop formålet med et løntilskudsjob. Indtil det, havde jeg haft løntilskudsjob, der var rent spild af min og andres tid.

Min "ingeniørvejleder"'s filosofi var at vi alle skulle i "ønskejobs". Og jeg syntes, at det er det mest rigtige man kan gøre. Det er tåbeligt, at sætte nogen til et job, som ikke ønsker at lave det pågældende, men hellere vil noget andet. Hvorfor bytte jobs, så alle får det forkerte. I stedet for, at give folk ønskejob?

  • 5
  • 0

@ Chresten R. Klemps

Du bruger stadig ordet 'akademisering' af noget du beskriver som manglende faglighed, manglende forståelse for borgernes situation og dårlig ledelse.

Alt andet end lige burde en akademiker være yderst kompetent på sit område, dog ikke nødvendigvis uden for sit område.

At akademisere noget betyder at man teoretisere over noget, også forstået på den måde, at man går i for dyb uproduktiv faglig detalje og nørderi med en sag.

IMHO bruger du for meget af en af de værste 'Smadremænd's retorik. Han tordnede mod 'smags dommere' og eksperter, og smadrede løs i den offentlige sektor, hvor bla. SKAT stod for skud. Noget som kostede os skatteydere mange milliarder.

Jeg hører tit den der med 'akademikerene' når jeg er hos svigerfamilien i vestjylland. Problemet er bare at de selv er akademikere når det komme til stykket.

// Jesper

  • 1
  • 1

Nok har kommunerne opgraderet med akademikere i stor stil.
Problemet er bare at antallet af love og cirkulærer er steget mere end tilsvarende, så ingen kan overskue det hele.

Akademiseringen er sket på allerhøjeste niveau, hvor det "akademiske" består i, at sprøjter man cirkulærer ud, så tror man automatisk at hele systemet omgående retter ind.

Uanset at det beskrevne forløb kan og bør kritiseres, må enkelttilfælde ikke stå som udtryk for en generel kritik af den kommunale forvaltning.

Men glem ikke, at netop oprustningen overfor en stadig mere kompleks lovgivning mv. var et af hovedargumenterne for netop at koncentrere forvaltningerne (dvs. kommunalreformen).

  • 0
  • 0

En bonde dyrker raps og fortæller:

"En del af rapsolien sælger han til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, som bruger den i fire ombyggede biler. Produktionskapaciteten i Johannes Jensens presser er i dag på cirka 1.000 liter om ugen.

De kommercielle muligheder for landmænd er i den henseende dog begrænsede på grund af de danske afgiftsregler.

  • Jeg betaler 27 øre i CO2-afgift og cirka 2,70 kr. i energiafgift pr. liter. De 2,70 kr. får jeg igen, når jeg laver momsregnskab. Men de 27 øre skal jeg betale, selvom vi ikke bruger CO2 i processen. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger Johannes Jensen."

http://www.maskinbladet.dk/artikel/traktor...

Det synes jeg heller ikke, for skulle han så også betale afgift hvis han anvendte heste istedet for traktoren?? Skal ridehesteejere også betale statsafgift for det græs, hø og havre så dyrkes på ejerens marker?

  • 3
  • 1

Jeg tror mere man skal se det som værende ude af kontakt med virkelighedens verden. Man kunne også bruge det gode gamle udtryk bureaukrati. Glistrups Papirnusseri er ved at være ude på grund af digitaliseringen.

Jeg er gammel nok til at være med på, hvad papirnusseri betyder :) Og om Papirnusseriet er digitalt eller på papir, er sådan set lige meget. Det bidrager ikke til værdi for borgerne. Og så har det digitale papirnusseri det med at være noget dyrere end det 'analoge'.

Men med risiko for at være ved at 'flogge a dead horse', så betyder termer altså noget, når forskellige dele af befolkningen lægger noget forskelligt i termerne. Det gør os f.eks. modtagelige over for spin og lader politikerne spille befolkningsgrupper ud mod hinanden, selv om disse befolkningsgruppe måske nok er enige.

Et eksempel er åbenbart akademisere. Et andet er f.eks. Københavneri, som i Jylland betyder, generelt det der er dårligt ved centralmagten (i København), men som med en københavners ører lyder, som noget helt andet. For Københavneren ved jo godt at folketinget og ministerierne har meget lidt med København at gøre.
Og sjovt nok bruges termen i Jylland også når stort set hele regeringen består af Jyder.

// Jesper

  • 1
  • 0

Et eksempel er åbenbart akademisere.


Måske det kun har "akademisk interesse", men hvis vi nu tager en "akademisk diskussion" omkring hvornår man bruger udtrykket akademisk.

Så bruger man ofte udtrykket akademisk, når det netop ikke har ret meget med den praktiske virkelighed at gøre.

Men du har da ret i, at det kan lulle nogle akademikere til at tro, at deres verdensfjerne tilgang til sagsbehandlingen roses. Men så bør de altså også fyres!

  • 1
  • 0

Kan man ikke føre bil får man frataget kørekortet. Næser og degraderinger forhindrer ikke at personerne dukker op i sammenhænge hvor de heller ikke slår til.

Ligesådan med politikerne, de kan kun blive i folketinget efter hvert valg, hvis de bliver valgt, Hvis de ikke bliver valgt igen, så er de ude for altid og de kan ikke genvælges,,,,selv om partiapparaterne af gammel vane tror, at gode partisoldater har et evigt liv.
En næse betyder også farvel til tinget senest næste valg.

  • 0
  • 0

Tyskland forstod det efter WW2, og kloge demokrater skrev en forfatning, som samtidig indeholdt et korrektiv: forfatningsdomstolen.

Må det være tilladt at spørge om,

1) hvem, der udvælger forfatningsdomstolens medlemmer (hint: mere eller mindre de politikere, som den skal overvåge).

2) var det ikke forfatningsdomstolen, der forbød det kommunistiske parti at opstille - uanset hvad man kan mene om dem (personligt er jeg arg modstander, men foretrækker som demokrat, at deres røst også kan høres).

3) I Tyskland kan forbundskansleren vælges evigt. I moderne demokratier (USA og Frankrig) er valgbarheden begrænset til 2 perioder. Hvor er forfatningsdomstolens anmærkninger?

Tysklands kansler Merkel er iht. meningsmålinger fravalgt af et flertal af borgere, men kan alligevel fortsætte med støtte fra socialdemokratiske SPD efter en medlemsafstemning.

Som en kommentator klogt bemærkede: SPD har valgt hospice.

Fodnote: smadremanden ved Slagelse Station har nul indflydelse i egen kommune, hvilket ses af det besynderlige sammenrend af LA og Socialdemokrater. Forfægtede smadremanden egne synspunkter ved det sidste kommunalvalg - eller er han bare det evige brokkehoved under tøflen - nutidens replika af Holbergs Jeppe på Bjerget ?

  • 1
  • 0

var det ikke forfatningsdomstolen, der forbød det kommunistiske parti at opstille

Nej. De forbød partiet helt, efter at have kæmpet med den afgørelse i 5 år. Med til historien hører, at de forinden havde forbudt "Sozialistische Reichspartei" (SRP) som var et 100% naziparti.

Mht. til Merkel osv.: det er ikke forfatningsdomstolens opgave at skrive forfatningen, men at prøve lovgivningen hvis der bliver klaget over den.

Jeg har på intet tidspunkt sagt at det tyske system er ideelt, kun at D har en forfatningsdomstol og DK har ingen.

  • 0
  • 0

"Der må stå uhyggeligt meget på spil siden politikerne gambler så højt ?"

Det er da udtryk for globalisme. Tilpasning til en ny verdensorden med stratificerede samfund som i f.eks. Brasilien overalt.
Kæmpe underklasse og en lille overklasse med en lille ny tjenesteadel udenom.

  • 2
  • 1

..og således har vi bagatelliseret en endeløs strøm af "enkelttilfælde" som noget der ikke kan tælle med når "det generelle serviceniveau" skal vurderes.

Den slags enkelttilfælde har der været en del af i kommunen. Det påvirkede også hovedparten af medarbejderne der oplevede enkelte, som også omfattede nærmeste leder, gå på strandhugst uden for deres ekspertiseområde.

Problemet havde været kendt i årevis, så kommunen besluttede at løse problemerne med den omfattende medarbejderutilfredsheden.

Resultatet er følgende:

Administrationen i Teknik&Miljø er steget med ca. 12% indregnet sammenlægningen efter seneste kommunalreform. Stigningen er størst blandt ledere og mellemledere uden berøring med borgerne.

Ekspeditionstiden for byggesager er ikke faldet trods påstået effektivisering efter kommunesammenlægningen. Der er ikke påvist stigning i byggeaktiviteten i kommunen der retfærdiggør den langsommelige sagsbehandling.

Byggesagers omfang er fordoblet trods bygningsregulativet er forenklet i samme tidsrum. Nu omfatter almindelige byggesager for almindelige en familiers parcelhuse også miljøvurderinger trods disse er afklaret ved byggemodninger.

Byggesagsomkostninger er de højeste i Danmark sammenlignet med tilsvarene kommuner. Forvaltningen er aldeles tonedøv for kritik. De henholder sig til loven der påbyder byggeherre at afholde omkostningerne, men borgerne har ikke mere indflydelse på vildskuddene.

Byrådet er bundet på hænder og fødder, da de er underlagt uigennemsigtige forordninger, cirkulærer og direktiver. Det er reelt det samme embedsværk der udstikker både retningslinjer, arbejdsgange og kontrolmuligheder i ly af loven.

Internt viste en nylig afholdt tilfredshedsundersøgelse, at arbejdsmiljøet var markant bedre blandt medarbejderne, men blandt borgerne er utilfredsheden fortsat uforandret høj.

  • 2
  • 0

@ Henrik Petersen

Jeg er meget imponeret over at du kalder de to ældste ca. 140 år gamle demokratier, Frankrig og USA´s for "moderne" i din sammenligning med Tysklands 70 årige ;)
Og ifølge den mest moderne forfatning den russiske kan præsidenten kun sidde i 2 perioder. Putin er ved at afslutte sin 4. og ønsker brændende mindst to mere :)

  • 0
  • 1