Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Små, reproducerbare mirakler...

Kære læsere,

Man ved jo, at ét uheld sjældent kommer alene. Åbenbart gælder denne naturlov også for inverse uheld, altså mirakler, som åbenbart også kommer i flokke. Vi er stille og roligt ved at tage til os, at den første aktivt styrede CS-raket fløj, som den skulle, - og nu kommer så dette.

Aktiv styring var en meget stor milesten; men eftersom alting hænger sammen i denne branche, er evnen til at få små, sekundære motorer til at virke også vigtig.

Jeg havde lovet von B at få lavet statisk test af vores første flight motor med Galcit 61 C brændstoffet lige efter Sapphire. Det var måske lidt for smart på den måde at påstå, at vi bare kan skræddersy de motorer, projektet nu har brug for, og så 3 - 2 - 1 - 0 - tænding - Broooom...! - Så virker det og kan afleveres - næsten.

Men skal jo passe på med at komme for godt i gang, ved vi jo.

Men altså lørdag eftermiddag - under den høje blå himmel på Refshaleøen - gik første skud i VTC 3-prøvestanden.

Det blev et hit.

Illustration: CS

En halv time efter var motoren genopladet, og vi tog en omgang til.

Det blev også et hit.

Jeg så den sidste test oppe fra højen bag VTC og blev overrasket over, hvor voldsom lyden var. Den lille motor lavede da også godt over et halvt tons trykkraft - og gjorde det ved meget højt tryk.

Galcit kan bedst lide at køre ved meget høje tryk. Gamle dages JATO-motorer, som på dette billede, kørte med 90 til 150 bars tryk.

Raketstart hjælp til B-47 bombefly. JATO-raketterne bagi benytter nøjagtigt samme drivmiddel, som vores LES-motor.

Nu kunne Steen Andersen så starte arbejdet med at gemme og behandle testdata, og videofolkene kunne gøre det samme med high speed videoen.

Videogruppens arbejde kan ses her:

MiniLES Galcit video

Vores lille LES kørte ved 120 bar - og ja, det virker rigtigt godt, - ikke mindst på lydsiden :o) For drengerøve kan jeg sige: Der var godt nok riv i de to små djævle, og for den mere ingeniørtænkende har jeg de her data:

Test 1:

Drivmiddelmasse: 1,543 kg

Specifik impul: 193 sek

Totalimpuls: 2925 Ns

Brændtid: 0,6 sek

Trykkraft, fratrukket tab ved 30 graders skrå dyser: 5,6 kN.

Test 2:

Drivmiddelmasse: 1,546 kg

Specifik impul: 195 sek

Totalimpuls: 2960 Ns

Brændtid: 0,6 sek

Trykkraft, fratrukket tab ved 30 graders skrå dyser: 5,6 kN.

Resultatet var overmåde positivt. Vi skød to ens motorer - én på 1543 g drivmiddel og én på 1546 g drivmiddel. De ydede så godt som samme impuls; forskellen mellem test 1 og test 2 var kun 1,6 %, og variationerne ligger faktisk helt nede i vores måleusikkerhed. Den ene motor blev f.eks. skudt ved omkring 20 C og en anden ved 30 C. Det gør, at test 2 går et par procent højere op i tryk end test 1; men det er jo helt legitimt.

Den lille LES-motor er vigtig for von Bs arbejde. Han har, som læsere af hans blog vil vide, lavet et omfattende målearbejde i vindtunnel med en 1:10 skalamodel af den nye kapsel.

Vindtunneltests med 1/10 skala model. Von B retter systematisk de problemer, vi så ved den første fuldskala LES-test i 2012.

Nu vil han så op at flyve en 1:3 skalamodel. En live raket er vigtig, fordi jetstrålerne fra motoren ikke kan simuleres i vindtunnelen. Vi ved, de påvirker aerodynamikken, og derfor er det nødvendigt med rigtige raketter.

Testsamling af 1/3 skala af kapsel.

Her er det, at MiniLES kommer ind i billedet, og det er en fornøjelse at aflevere en motor med så fine egenskaber til min kollega.

Hvis man kender lidt til den praktiske virkelighed for eksperimentelle composit-motorer bygget i danske raketklubber, så vil man vide, at det ikke bare er lige til. I de gode gamle dage sprang mindst 50% af al den slags i luften - eller ville slet ikke brænde. Men idag kan vi åbenbart skræddersy composit-motorer til de opgaver, vi skal løse, og få dem til at opføre sig reproducerbart inden for en procent eller to.

Von B siger, at han anser LES-systemet for en af kapslens allervigtigste faciliteter. Til syvende og sidst handler det om det nøgne liv, og med et gennemprøvet og gennemtestet LES-system kan vores astronaut klare de allerfleste fejltilstande, som den store raket under kapslen kan byde på. Selv er jeg meget begejstret for hans metode med 1:10-skala vindtunneltest, efterfulgt at 1:3-skala faktiske flyvninger, igen efterfulgt at fuldskala test med en rigtig stor LES og en 1:1 model af kapslen, før vi "man rater" sådan et system. Alle ved, at katapultsæder er farlige; men at styrte ned er som regel endnu farligere. At gøre tingene rimeligt sikre handler om test efter test efter test ...

MiniLES-motoren er typisk for CS i 2013. Den er oprindeligt tegnet af undertegnede; men de to eksemplarer blev bygget af René Olsen. Drivmiddel-indpakningen blev lavet af Mads Wilson og coatet af Anna Olsen. Jeg var tilbage, da der skulle støbes brændstof sammen med vores praktikant, Sylvester. Endeligt blev testen lavet med hjælp fra Steen Andersen og resten af CS' test crew. Det er teamwork, og kors hvor jeg nyder det.

På Galcit-siden er første flyvning i EK R 16; - vores nye testområde ved Stold i Sejerøbugten.

I hangaren fortsætter arbejdet på TM65II, den mindre TM65LE til HEAT 2X, samt dele til den første HEAT 1600 LE.

Carsten Brandt arbejder på TM65II´s filmkølesystem. Foto: Jev Olsen

Mandag kommer godt 10 tons sandblæst, primet skibsbygningsstål til Sputniks centerskrog! På pladsen syd for HAB er stålbjælker til toppen af VTC 3 nu ved at blive skåret ud.

Carsten Olsen fremstiller ankerplader til VTC 3. Foto: Jev Olsen

Men ellers er ganske stille og roligt i raketland... Jeg mener - sludder - for der er jo tryk på som altid. Vores praktikant loggede godt 66 timer den første uge og tegner injektor i Solidworks denne søndag, mens jeg skriver dette. Den slags tæller jeg ellers aldrig; men der lægges altså rigtigt mange timer i HAB.

Opretning af emne til TM65II i dinosaur drejebænken. Foto: Jev Olsen

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Peter, jeg er godt klar over at LES kun er til brug i nødstilfælde, men er der ikke en udfordring i at få så mange dB så tæt på kapslen ?

Det ville være lidt surt hvis hængslerne raslede af døren :-)

  • 6
  • 0

Hej Peter!

Har I overvejet om aktiv styring af LES motoren er en mulighed?

Hvad jeg tænker på er lidt ligesom katapultsæder har udviklet sig for jagerfly. Flyves der med hovedet nedad i ikke alt for lav højde vil sædet selv rette op således at piloten rent faktisk reddes frem for at hjælpes til et hurtigere nedslag.

Tilsvarende kunne man forestille sig et LES system som rettede op og styrede kapslen i en retning og position hvor chancen for sikker landing i faldskærmen er muligt. Der var en fejlslagen opsendelse i Rusland for nylig som havde været en god test case for sådant et aktivt styret LES system.

Ja faktisk kunne man forestille sig en test hvor en Galcit motor løfter kapslen op i en vis højde med en vis hastighed hvorefter en uheldig retningsvektor indføres hvorefter LES systemet aktiveres og retter kapelens færd op til sikker landing.

Mvh Klaus

  • 1
  • 0

Vi måler lydtrykket i kapslen under LES flyvninger. Men det er nu forbavsende lavt i betragning af omgivelserne.

Jeg havde engang en situation hvor Kraka ubåden var tryksat med åben bundluge - men uddykket ved kaj. Så kom en gummibåd med tre meget søde veninder i og lagde til på siden af Kraka. Se nu ville jeg jo gerne ud og snakke med dem. Men - selvom jeg råbte fra ubådens indre kunne de ikke høre mig, og jeg ikke dem. Først da trykket blev udlignet og lugen åbnet kunne luftbåren lyd overføres. Det er meget effektiv lydisolering at vøre inden i en trykbeholder.

Peter Madsen

  • 3
  • 0

Er 0,6 sek. nok når 1/3-modellen skal op?

Den skal trods alt have en vis højde til test af faldskærme? (og I tester vel faldskærme til denne også)?

Som Klaus, tænker jeg også på styring af LES.

Helt lige op (hvis det skulle lykkes :) er jo heller ikke godt - man skal trods alt ikke lande lige oven på den raket man flygter fra (hvis LES udløses inden raketten er startet).

  • 2
  • 0

så var passivt stabile LES systemer gode nok til både Mercury, Apollo og Soyus...bare lige for at nævne det. Jeg tror slet ikke det ville komme på tale i CS.
Med 560 kgF thrust letter Mini kapselen med 12 - 15 g, og vil blive slynget 150 meter op. Det er nok til vores forsøg.
I fuldskala har vi 2 - 3 sek med næsten samme acceleration ( samme som Mercury ) og det giver altså højde nok.
Om man kan kalre 10 - 12 g i 3 sek ? Tja - vi ved jo alle at stillingen er den samme som i andre kapsler og accelerationen er i samme størrelsesorden - og at det der evt kan ske er kortvaringt blackout - så ja, det kan man meget bedre tåle end crash med 300 g i 0,05 sek.

Peter Madsen

  • 4
  • 0

Når i vil teste den aerodynamiske stabilitet formoder jeg at testen også vil indeholde LES separation. Så får i både det samlede system samt kapslen alene. Så vidt jeg har forstået er kapsel stabiliteten afhængig af en ballute, så den er også inkluderet? Faldskærm er der vist ikke den store grund til at prøve at klemme ind i lille skala.

  • 0
  • 0

Det var måske netop en mulighed for at teste deployment af drouge.Les vil stadig bringe kapslen højt nok op til at et deployment system kunne afprøves, bare selve drouge skærmen, det ville give noget rutine og mulighed for data indsamling af adskillelsen af les og kapsel samt hvordan udformningen af skærmens deployment mekanismen skal designes.

  • 0
  • 0

Det vil da være skønt hvis jeres hårdt prøves faldskærmsteam kunne få en succes i Sejrøbugten.

Fik I nogle lydmålinger inde fra Beautiful Betty i sommeren 2012, da i affyrede LES i fuld skala?
I givet fald vil disse målinger nok være mere relevante end den 1/3 LES forsøg, der laves nu.
Ganske vist vil det kommende rumskib have mindre diameter end Beautiful Betty og LES vil Galcit baseret frem for Epoxy. Min forventning er at lydtrykket mest har noget med hvor stor en specifik impuls der skydes af.

  • 0
  • 0

Om 1/3 LES forsøg i EK R 16:

Kapslerne er halt nøgle aerodynamiske modeller uden instrumentering. Vi må vente til en fuldskala LES forsøg på samme adresse før vi får de store skærme at se. Når de er sådan er det fordi von B prøver at undgå at det skal blive et større elektronisk udstyrsstykke - Steen Andersen boede stort set i den sidste kapsel i sommeren 2012 for at få alle dens elektriske systemer klar. Det der forsøges er en lidt mere minimalistisk test.

Om Galcit og størrelse.

Forudsat at motoren designes rigtigt er der ikke nogen størrelse hvor Galcit ikke kan fungere mere. Drivmidlet er fleksibelt som meget hårdt modellervoks, og kan deformeres plastisk uden at revne. Ud over højere ISP er dette fordelen i forhold til KNO3 / sukker baserede drivmidler og nøglen til større grains der holder. Som man kan se i filmen så bruger vi desuden en holder - en slags kasse af 6 mm MDF plade som holder drivmidlet på plads i den ønskede form - alt sammen gør det at de mekaniske belastninger på grainen er mindre end i f.eks. en stjerne formet grain.

Brændraten er den højeste jeg kender for noget fast drivmiddel med 25 - 35 mm/sek @ 68 bar. Det betyder at galcit motorer kræver en anderledes geometrisk form end solids med andre, langsomt brændende drivmidler. En konventionel grain vi give en meget kort brændtid - i HATV diameter omkring 1,5 sek - hvilket er meget godt til LES men noget problematisk til alt andet. En såkaldt "endburner" giver en lang brændtid - og det var dette design der anvendtes i JATO´s. Det giver også det bedste fyldningsforhold og dermed også det højeste masseforhold af alle grain konfigurationer. Men - brændtiden kan også blive for lang. Med Galcit i endburner form ville Sapphire have brændt i 100 sek, og haft svært ved at løfte sig.

Solids har deres eget sæt håndteringsproblemer som ikke er mindre end N20 hybrider. Arbejdet der skal leveres pr. kg drivmiddel er også meget højt. Derfor forbliver galcit motorer en sekundær ting i CS.

Der er ingen tvivl om at arbejdet ved at tanke LOX og EtOH opløsning er meget mindre pr. kg end blanding og udstøbning af Galcit.

Men - det er meget sjovt at vi har det - for dermed favner CS hele viften af raketmotor teknologier: pumpet vædske, solids, hybrid, storable high desity toxic - monopropellant H202 ect. selvom vi kun benytter os af de to første lige nu. Vi har gavn af at kunne mange ting, også på sigt.

F.eks. kan galcit viklet ind i kulfiber som endburner levere et meget hidsigt øvre raket trin hvis vi får de lyster en dag - og mono propellant H202 er en god regulerbar thruster i rummet hvis det er behovet.

CS ville ikke skulle opfinde en ny slags drivmiddel hvis vi skulle lande en lille rover på Månen en dag - vi har det nødvendige på paletten - men skal blot smøre det på lærredet i det rette mønster. Lige nu er missionen suborbital bemandet flyvning - men hvem ved hvor vi kommer hen senere.

Rom blev ikke bygget på en dag - og vi har på vejen også haft gavn af udveksling mellem forskellige teknikker.

Vejen herfra til CS bemandede mål er dog definitivt låst - vi er på pumpet vædske i den store booster og Galcit til de sekundære jobs som LES / seperation og den slags.

Peter Madsen

  • 7
  • 0
  1. Hvilken film er det i omtaler? Og hvor findes den?
  2. Burde det ikke være indlysende klart, selv for tumber af mit format, når der kommer en ny film?
  3. Er der ét sted, man kan holde øje med det?
  • 0
  • 1

Peter Madsen:

Jeg havde engang en situation hvor Kraka ubåden var tryksat med åben bundluge - men uddykket ved kaj. Så kom en gummibåd med tre meget søde veninder i ...

Og så være spærret inde i en jerndåse. Det er satme' en ond drøm.

  • 2
  • 0

Hvor "MiniLES Galcit video" er markeret med blå tekst for at angive at det er et link.

ad 2) Nu var problemet, at det ikke vistes som et link i min browser.

ad 3) Thx, got it.

ad generelt - måske er der et problem her. Jeg er datamatiker og arbejder dagligt med client/server programmering, så jeg er ikke helt ukendt med at bruge en computer som kommunikationsredskab.

Hvis CS ønsker at nå ud til et større publikum, naturligvis primært for at informere, sekundært for at tiltrække flere supporters - så kunne det måske vise sig profitabelt at systematisere kommunikationen, af hensyn til vi almindeligt begavede tumber.

På den anden side - hvad laver vi almindeligt begavede tumber dog her, i en blog på et decideret fagtidsskrift ...

(warning - en vis humoristisk tone kan være tilsigtet ovenfor!)

  • 0
  • 0

Hej Peter

Vi prøver skam at fortælle når der er nye film :-) Udover at abonnere på Youtube kanalen, så kan du følge Facebook gruppen. Den bruges ofte til de korte nyheder med nye blogs etc - https://www.facebook.com/CopenhagenSuborbi...

Dog ingen regel uden undtagelser, da linket til seneste film ikke er postet endnu - det kommer.

Derudover kan du tilmelde dig nyhedsbrevet http://www.copenhagensuborbitals.com/newsl.... Der kommer alle de "store" nyheder og længere film præsenteres også her.

Mvh
Morten

  • 4
  • 0

@Peter Hansen

Nej Peter, Morten skriver IKKE "at de mennesker der ikke abonnerer på youtube kanalen, FB gruppen eller nyhedsbrevet, ikke er interessante for CS" så hvorfor spørger du om det?

Men nu du ikke er ganske ueffen ud i det med computere, ville det være interessant at finde årsagen til at du ikke kunne se linket til videoen, når mange andre kunne og kan. Dog er det nok mere interessant for Ingeniørens mediegruppe, da det er deres website og dem der begrænser, hvad der sendes i form af webkoder etc og i sidste ende dem, der kan fixe det.

mvh.
Peter MM

  • 5
  • 0

Morten - skal jeg forstå det sådan, at de mennesker der ikke abonnerer på youtube kanalen, FB gruppen eller nyhedsbrevet, ikke er interessante for CS?

Peter, når vi udgiver for eksempel en video, så gør vi sædvanligvis opmærksom på det på Facebook, på vores Youtube kanal, i en mail til vores Youtube abonnenter, på vores hjemmeside, på Ingeniøren, på Wired, på Twitter og endelig i vores nyhedsbrev. Jeg synes selv at der er rig lejlighed for at holde sig informeret, men hvor ellers synes du at vi skal vise os frem?

  • 9
  • 0

hvor ellers synes du at vi skal vise os frem?

Jeg fremhæver lige Hvis CS ønsker at nå ud til et større publikum ... fra mit tidligere indlæg.

Du har helt ret i, at der er rig lejlighed for at holde sig informeret. Hvis man ved det, har fundet det og er tilmeldt.

Hvis CS ønsker at nå ud til et større publikum, er der mange ting i kan gøre for det. F.eks. med hensyn til strukturering og præsentation af kontakt- og nyhedsinformationer.

  • 0
  • 0

@Peter Hansen

Du har sådan set ret Peter, at ønsker vi at Copenhagen Suborbitals skal nå ud til et større publikum, og det ønsker både CS, CSS og mange støtter, så er der mange ting der kan gøres bedre. Du skriver det bare på en lidt negativ måde, hvilket fik mig til at fare i blækhuset, dog på en afdæmpet måde håber jeg. Jeg e rsikker på du ønsker det bedste for CS, ellers gad du nok ikke bruge tiden på at skrive det.

Men at nå ud til et bredt publikum er en svær opgave, skønt der ofter er lavthængende frugter, der burde plukkes noget hurtigere. CS er igang med at organisere og reorganisere dette og bla. et redesign af CS website long overdue er i støbeskeen. Det samme er en masse aktiviteter af forskellig art, nogle rettet mod det brede publikum og andre rettet mod specifikke organisationer og entiteter. Noget af dette skulle gerne snart blive synligt, andet tager længere tid eller eksponeres ikke bredt. Noget af tiden bliver så afbrudt af lidt svejsearbejde, almindelig oprydning eller helt andre aktiviteter og sådan må det være, når man ikke har 200.000 mennesker ansat fulltime. Og indimellem kommer så små glitches, hvor en eller anden ikke kan se et videoklip. Nogen gange er det en fejl-fyrre (i den ene ende eller den anden), andre gange de platforme vi bruger skaber fejl og begrænsninger.

Men den gode nyhed er, at du kan hjælpe med at gøre det bedre. Støt op om CS med et medlemskab af CSS, forhøj dit bidrag til CSS, spred nyhederne om CS på Facebook, Twitter og, hvor du ellers færdes. Kom ud til HAB og svejs, fil, fej eller mal. Eller hjælp med at tage opvasken, bring nogle sandwich med, eller tag en ramme tysklandssodavand eller bare lidt kaffe med. Der er så mange muligheder, så mange forskellige opgaver at stort set alle kan bidrage og få glæden ved at vide, at være med til at CS når mange af sine mål, et efter et.

mvh
Peter MM

  • 6
  • 0

Hej Peter,
Hvad er jeres tidshorisont for afprøvning af MiniLES systemet i Stold?

Hvordan skal selve affyringen foregå? Skal I have både Vostok og Sputnik med eller kan I klare jer med en af de to?

@K.v.B:
Og så et lille spørgmål til v.B, hvis han da ellers kigger med: Du talte på et tidspunkt om at drop teste jeres gamle kapsel fra et fragtfly. Hvad er status på dette?

Tak for jeres medrivende beretninger og spændende landvindinger

Mvh Claus

  • 0
  • 0

Jeg var på kursus på Sønderborg Teknisk skole i foråret.Der hængte en ganske simpel printet A4 side som fortalte om et lokalt projekt med amatør raketter. Kunne CSS ikke lave noget tilsvarende ? jeg har ledt vidt og bredt, men har ikke kunne finde noget. Det er ellers en utrolig simpel måde at nå ud til mange,få lov at hænge et opslag op i den lokale brugs, biblioteket, arbejdspladsen,skolen, mm
Det er egentlig kun et spørgsmål om at fo pirret folks nysgerrighed.

  • 3
  • 0

Det gøres allerede, men skal struktureres mere. Vi har en "hverveplakat" hvor der er holder med til foldere. Meningen er at CSS'ere og andre interesserede kan få et kit tilsendt som de kan sætte op på deres skoler, arbejdspladser og i foreninger etc.
De er trykt, så der sker snart mere på den front :-)

/Morten

  • 8
  • 0

Mangler i en til at sætte plakater op på Aarhus Universitet? Har min daglige gang der og kan uden problemer hænge plakater op på hele det naturvidenskabelige fakultek (- ingeniør højskolen)

Jeppe

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten