Kan bare sige tak for dette indlæg på bloggen! Informativt og samtidig er jeg ved at dø af grin xD
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er nu to måneder siden, at jeg med nød og næppe og livet som indsats kom hjem fra min tur til Kenya. Jeg var blevet inviteret ned af gode samarbejdspartnere fra University of Toronto og the International Livestock Research Institute i Nairobi for at fortælle lidt om modgift og vores forskning på DTU. Men ifbm. denne tur fik nogen den blændende idé at ”kaste” mig ned i et slangebur på en slangefarm i Nairobi – hvad man ikke gør nu om dage for at komme på TV, og så endda tysk TV!
Den unge Lektor Laustsen i knap så behørig afstand fra en dødelig giftslange (Thelotornis). Forskningsmæssig forsvarsstrategi: Hellere lukke øjnene og lade som om, at slangen ikke er der.
”Vil du en tur med til Nairobi sammen med nogen af Kenyas, Canadas og USA's topforskere? Alt er betalt på 5-stjernet hotel med sun-downers på en Karen Blixen lignende højlands farm med udsigt over savannen. Så kan du også fortælle os lidt om din modgiftsforskning.” sådan et tilbud er svært at sigen ej til. Så jeg takkede naturligvis ja til invitationen og fik booket et fly til Nairobi.
Forskningsdiskussion på på forskningsfarmen med udsigt over savannen.
Turen havde til hensigt at bringe forskere inden for life science fra Canada, USA og Østafrika, og så en enkelt viking, sammen mhp. at diskutere, hvordan ny viden og bioteknologi kunne bruges til at udvikle bedre behandlinger mod slangebid. Og den del gik skam også rigtig fint med en rundvisning på International Livestock Research Institute’s forskningsfarm, spændende foredrag af prominente forskere og god videnskabelig diskussion. Men turen blev arrangeret samtidig med, at et tysk filmhold var i gang med at filme en dokumentar om min gruppes modgiftsforskning. Så i sagens natur øjnede de en chance for, at de kunne få nogen gode filmklip i kassen ved at kaste ”den sagesløse Lektor Laustsen” for slangerne i slangefarmsafdelingen af Nairobi National Museum. Her er det med at skjule, at man i virkeligheden er en lille kylling - for det er netop, hvad slangerne bliver fodret med på denne slangefarm!
Lektor Laustsen trængt op i en krog vha. en grøn mamba.
Tyske Dominik, der er dokumentarens instruktør, har selv boet i mange år i Afrika og er derfor well-connected til Gud og hver mand. Så for ham var det nemt at få en aftale i hus med slangepasserne på Nairobi National Museum om, at jeg kunne komme forbi og blive filmet med nogen slanger, lige inden jeg skulle tage mit fly hjem igen til Danmark. Så det blev lige presset ind i mit program.
På slangefarmen blev jeg velmodtaget af de yderst venlige slangepassere, som var ivrige efter at vise mig alle de farligste slanger fra Østafrika, såsom sort mamba, grøn mamba, spyttende kobra, skovkobra, boomslang og diverse vipers. Det var selvfølgelig ikke nok blot at se dem i behørig afstand eller bag glas. Nej, jeg skulle helt tæt på, så der kunne optages noget god film! Her kunne jeg godt have brugt min stunt double…
Sort mamba fremvises af slangepasseren ved Nairobi National Museum.
Det vækker en række tanker omkring ens liv, og hvad man i det hele taget har gang i i den henseende, når en slangepasser ”freehandler” (dvs. lader slangen kravle frit rundt i hænderne uden at holde dens hoved fast) en dødelig slange i bidafstand fra en selv, mens han forklarer, at det sørme er en skam, at der ikke findes modgift mod denne slange – men at det trods alt er heldigt, at den er meget fredsommelig (for det meste). Men i sådanne sammenhænge må man bide tænderne sammen, tage sig sammen (og i mit tilfælde lukke øjnene sammen for at undgå at provokere slangen ved ikke at give den nok street respect). Hvad gør man ikke som dansker for tysk TV!
Prioriteterne er i orden i Kenya!
I situationen trøstede jeg mig ved tanken om, at jeg heldigvis havde et par ekstra, og heldigvis stadig ubrugte, emergency underpants i min kuffert i bilen. Filmholdet fik imidlertid taget nogen gode filmklip, mens vi snakkede om slangernes giftighed, manglen på modgift i Østafrika og hvad formålet med min forskning er. Jeg takkede pænt nej tak til selv at holde den sorte mamba (der hersker nemlig ingen tvivl om, at jeg næppe ville havde overlevet dette), og slangerne blev lukket tilbage i deres respektive bure (efter et par forgæves flugtforsøg – både af mig og slangerne).
Da slangerne fik vinket farvel, og jeg fik sat mig ind i bilen på vej til lufthavnen, kunne jeg atter ånde lettet op. Mit fly med Qatar havde ganske vist ”Snakes on a plane”, men heldigvis kun i dets underholdningssystem og ikke i fysisk tilstand.
