Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Slangebid i Oxford

Med sin nordlige placering er England ikke et land, der er specielt plaget af slangebid. Men på grund af landets kolonihistorie er det alligevel blevet hjemstavn for nogle af verdens førende gift- og modgifsforskere. For mange af de englændere som flyttede til engelske kolonier som Indien og Afrika i 1800- og 1900-tallet var bekymringen for slangebid stor, og den resulterede i, at England på trods af fåtallet af giftslanger i hjemlandet nu har en lang tradition for slangebids- og modgiftsforskning. Denne tradition trives fortsat, jeg er netop vendt hjem fra et symposium omhandlende gift og toksiner på University of Oxford.

Illustration: Privatfoto

En vigtig del af Venoms 2016 i Oxford var naturligvis networking på den lokale pub med andre gifteksperter. Bemærk mit flotte italienske designerslips, som er inspireret af koralslangen Micrurus fulvius' farverige mønster.

Venoms 2016 var den tredje udgave af et årligt symposium i Oxford, hvor det forskningsmæssige fokus er rettet mod giftige dyr, deres toksiner, og hvordan bid og stik fra sådanne dyr behandles. I mandags troppede jeg op sammen med mine to pt. mest forkælede studerende, Andrea Esteban og Mia Øhlenschlæger, og min kollega Mikael Engmark på St. Hilda’s College hvor dette års symposium fandt sted. Hensigten med vores deltagelse var, at præsentere de seneste resultater af vores forskning inden for toksinevolution, modgift og brugen af den spyttende kobras toksiner til at slå sovesygeparasitter ihjel. Derudover gav symposiet os mulighed for at mødes med vores gode samarbejdspartnere fra LSTM samt andre kollegaer fra den toksinologiske forskningsverden.

Mikael Engmark i færd med at præsentere sin forskning inden for toksinevolution til Venoms 2016 i Oxford.

Mikael var inviteret til at præsentere sine nyeste opdagelser inden for toksinevolution, hvor han vha. peptidmikrochipteknologi har påvist en sammenhæng mellem neurotoksiners virkning, og det mammale immunsystems genkendelse af neurotoksinerne. Det lader nemlig til, at neurotoksiner er særligt udviklede til, at deres funktionelle site kan binde ekstremt stærkt til forskellige receptorer i nervesystemet, mens resten af toksinet ikke kan blive genkendt af nogen andre molekyler (heriblandt særligt immunsystemets antistoffer). Neurotoksiner er derfor en slags ”stealthmolekyler”, der har ét hotspot for molekylær interaktion, som benyttes til at inhibere receptorer, men som (desværre for toksinet) også kan bruges af immunsystemet til at neutralisere dem.

Min studerende, Andrea Esteban, i færd med at præsentere sin forskning inden for sovesygeparasitter og slangegift til Venoms 2016 i Oxford.

Det viste sig, at Andrea formentligt var den yngste taler nogensinde på verdensplan, der havde fået muligheden for at holde en videnskabelig talk inden for toksinologi (gift, modgift og giftige dyr). Andrea præsenterede sine resultater fra sin sommer i Cambridge, hvor jeg havde sendt hende over for at undersøge, om bestemte toksiner fra den spyttende kobras gift kunne bruges til at slå sovesygeparasitter (trypanosomer) ihjel (hvilket det viste sig, at de kunne!). I sit foredrag viste Andrea, vha. stærk videnskabelig metode, hypoteseopstilling og flotte 3D-billeder, hun selv havde taget vha. avanceret mikroskopiudstyr, hvordan toksinerne gik ind i parasitterne og leverede dødsstødet til parasitterne.

Min studerende, Mia Øhlenschlæger, i færd med at præsentere sin forskning inden for modgift mod den sorte kobra til Venoms 2016 i Oxford.

Mia, som kun havde startet sit projekt få dage inden Venoms 2016, deltog med en videnskabelig poster, hvori hun forklarede, hvordan hun vha. phage display teknologi vil finde menneskelige antistoffer, der kan neutralisere den sorte kobras farligste neurotoksiner. Disse antistoffer vil kunne bruges i en modgiftscocktail, med henblik på at behandle alle bid fra neurotoksiske slanger i Afrika.

Selv fik jeg muligheden for at fremvise mine resultater fra Cambridge i symposiets næstsidste talk. I Cambridge brugte jeg 8 måneder henover sidste vinter på at finde humane antistoffer mod neurotoksiner fra den sorte mamba og monokelkobraen, hvis gifte jeg har studeret nøje under mit forskningsophold i den Costa Ricas jungle. Som noget relativt enestående var min forskningsmæssige udfordring i dette tilfælde ikke at finde antistoffer, men derimod at barbere mine flere hundrede antistofhits ned til et mere passende antal, som kan undersøges nærmere. Dette forklarede jeg, hvordan jeg havde gjort vha. såkaldte capture assays, hvori man på en simpel og high-throughput måde kan måle, hvor godt et antistof binder til sit toksin. Jeg forklarede, hvordan vi således havde udvalgt de 20 bedste antistoffer, som pt. er ved at blive produceret, så de kan testes i Costa Rica af endnu en af mine studerende, Saioa Oscoz, her i efteråret.

Undertegnede i færd med at præsentere min forskning inden for modgift mod neurotoksiske mambaer og kobraer til Venoms 2016 i Oxford.

Selvom vi først startede modgiftsforskningen for få år siden, vil jeg mene, at de resultater, vi kunne fremvise til Venoms 2016, var med til endnu engang at sætte Danmark på verdenskortet, som en af de nationer der for alvor ønsker at gøre noget ved slangebidsproblemet. Dette kunne særligt mærkes på toksinologiens grand-old-man, Professor David Warrell fra University of Oxford, som med sine vanligt spydige og underspillede kommentarer fik indikeret, at han syntes, vi havde gjort interessante fremskridt – og at det var glimrende, at så mange unge danske studerende kastede sig over modgiftsforskningen. Lige efter konferencen mødtes vi også med vores samarbejdspartnere, Dr. Rob Harrison og Dr. Nick Casewell fra Liverpool School of Tropical Medicine, og diskuterede, hvordan vi sammen kunne lave nogle interessante eksperimenter, hvor vi kan kombinere vores antistofforskning og peptidmikrochipresultater med deres forskning inden for immunologi, genetik og evolution. Så det ser heldigvis ud til, at der er nok at tage fat på for Mikael, mig og de 12 studerende, som her til efteråret vil være en del af modgiftsforskningen.

Læs om hvordan eksisterende modgifte laves her.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først