plastic change bloghoved

Skrot mælkekartonen

Ifølge dagens dugfriske måling af danskernes vilje til at sortere affald, mener fire ud af fem, at det er vigtigt at sortere. Det er glædeligt. Tre ud af fem danskere ønsker mere viden om hvordan det sorterede materiale behandles. Det er positivt danskerne efterlyser viden om hvor vidt deres indsats nytter noget og jeg er sikker på, at mange vil måbe over, at det er lykkedes plast- og emballageindustrien at overtale miljø- og klimaministeren til, at der skal tages et helt særligt hensyn til én type emballage; mælkekartonen. En fraktion der udgør 2-3% af markedet. Kartonen der består af fire lag plastik, et lag aluminium (til visse type varer) og et lag pap. Den bruges ikke kun til mælk, men også til juice, yoghurt, flåede tomater, koldskål, drikkevand mm. Kartonen som alene Tetra Pak globalt årligt producerer 183 milliarder af, med omkring 75% af markedet. Et hensyn der vil fastholde os i et fortsat forbrug af et produkt, der er et klassisk eksempel på dårligt designet engangsemballage?

Kommunernes problem

Ifølge Danmarks Radios undersøgelse , offentliggjort den 4. august 2021, har alle landets kommuner ét særligt problem med at rulle de nye krav til affaldssortering hjemme hos danskerne ud; mælkekartonerne. Kartoner der årligt forbrændes en milliard af i Danmark. Mange kommuner søger dispensation, fordi de ikke er klar til at indsamle kartonerne. Hvad værre er, så findes der ingen danske anlæg der kan skille karton og plastik ad og genanvende kartonerne. Derfor bliver de transporteret til Tyskland, for at få dem genanvendt. Som kommunerne udtrykker det, så har ingen endnu budt på at etablere anlæg i Danmark.

Hele ideen om at vi skal opretholde en engangskultur og sortere vores mælkekartoner, er grundlæggende et fejlskud fra regeringens side. Man har lyttet til en magtfuld mælke-, emballage- og plastikindustri, i stedet for at se ud i verden, hvor der findes eksempler på emballageløsninger, der er på vej i en langt mere klima- og miljøvenlig retning. Hvor der ikke affaldshåndteres, men affaldsforebygges. Tag for eksempel tendenserne i England, hvor et stigende antal forbrugere efterspørger refill løsninger og kæder som Waitrose i stigende grad indfører disse. Det samme gælder Frankrig, der sætter barren højt med indførelsen af genbrugsmål for emballager placeret på markedet og krav om refill stationer Faktisk skal vi ikke længere end til vores egne kølediske, for at finde ideer til hvordan vi kunne spare både miljø- og klima for de afledte skader af kartonproduktionen. Her finder vi både Naturli’s emballager til mandel- og havredrik med pant på, så de kan indgå i det allerede eksisterende retur-pant system, samt Øllingegårds nye Tap Selv koncept i samarbejde med MENY

Illustration: Henrik Beha Pedersen

Gambling med kommunernes og forbrugernes tillid

Tilbage står indtrykket af, at ministrene handler uden at der er en plan. Uden at der er krav og magt bag ordene om at vi skal sortere og værst er, at valget af sortering af kartoner ikke er baseret på den nyeste viden om det største miljø- og klimahensyn, men er et kompromis der lytter til industriens ønske om fortsat høj produktion af engangsmaterialer. Det efterlader forbrugerne med indtrykket af at være prøvekaniner. I lang tid endnu vil kartonerne ende på forbrænding. Den seneste IPPC rapport kalder på, at vi gør arbejdet færdigt og med seneste viden i hånden, vælger de mest klimaeffektive løsninger. Det er fortsat forbrænding og senere hen, forfejlet udsortering af denne specifikke fraktion, ikke noget eksempel på. Tværtimod, det er en ommer og kan passende tages med i den påkrævede åbning af klima-aftalen på affaldsområdet.

Mange bække små

Nogen vil spørge, hvorfor gå så meget op i en type emballage. Er den ikke bare et ud af mange andre produkter, der udgør et single-use-throw-away problem. Svaret er enkelt. Både miljø- og klimamæssigt giver mælkekartoner ingen mening. Jeg vil tage den skridtet videre. Problemet med alverdens plastik i havet hænger symptomatisk tæt sammen med diskussionen om mælkekartonen i Danmark. Plastik ender i havet, fordi vi ikke designer de systemer der skal holde produkterne tilbage og animere til genbrug. Mælke- juice- og tomatkartonen er et globalt koncept og det kan godt være, at vi kunne få kommunerne til at makke ret og danskerne til at sortere disse, men vi ville i så fald ikke være et grønt land med førertrøjen på, men alene sikre os en snæver dansk løsning uden noget særligt eksportpotentiale. Eksportpotentiale har derimod vores retursystem og det kan designes og tænkes endnu smartere, så standardiserede beholdere til mælk mm, kunne indgå, genopfyldes og atter ende på hylderne i butikken. Dette vil spille sammen med EUs kommende cirkulære økonomipakke, med ambitioner om langt højere grad af genbrug, før de udslidte produkter endelig ender i genanvendelsen. Dette kunne der tages hensyn til ved at indføre genbrugsmål, når EUs kommende producentansvar skal implementeres.

Historien gentager sig desværre

Det helt store spørgsmål er, for hvis skyld vi død og pine skal fastholde at en liter mælk eller juice, eller en halv liter vand for den sags skyld, skal sælges i en plastikpose der er pakket ind i karton. Nogle vil sikkert sige, at markedet er frit. Producenterne skal have frihed til at designe deres emballager som det passer dem. Til det er der at bemærke, at det er netop denne tilgang, der idag har ført til at der årligt udledes 10 millioner tons plastik til et i forvejen hårdt presset havmiljø. Markedet tager ikke forbehold for de fejl der ligger i de dårligt designede produkter. Markedsfejlen korrigeres kun, når regeringer som den danske insisterer på, at der skal være en klar rammesætning for hvordan en emballage kan designes, før den slippes fri i verdenshandelen. Det har regeringen nu en gylden chance for at gennemføre og det er en klar obstruktion i den cirkulære økonomi, blindt at tro på at genanvendelsen alene skal løse problemet. Det vel og mærke på den globale scene. Danske rammer kan sætte globale standarder og netop føre til det grønne væksteventyr regeringen påkalder sig i forbindelse med lanceringen af målet om, at vi skal sortere det hele i fremtiden. Arla har markeret, at de i mange år har bedt om at vi skal indsamle og genanvende kartonerne med mælk med mere. Tetrapak slås selvfølgelig for det samme for det er deres gyldne forretningsmodel, men skal Danmark indrette sig efter producenterne - og dermed fastholde markedsfejlen, eller skal producenternes ramnmesættes og guides bestemt og velment ind i den cirkulære økonomi?

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er rørende enig med dig i at genbrug (recycle) af mælkekartoner er en ren "feel good" sag. Det er en meget lille fraktion og det returnerede material har en så ringe materialemæssig kvalitet at der er svært at genbruge. Vi har i min kommune et lignende paradoks. Når man kommer på genbrugspladsen skal bøger sorteres for sig selv i en speciel fraktion. De bliver efter sigende brugt til æggebakker.

I øvrigt bruger Rema1000 her i Nordsjælland "plastikposer" til deres mælk. En emballage der giver mælken en meget høj holdbarhed. Det kunne Arla sikker også gøre.

Det er vigtigt at sørge for at det der kommer tilbage til genbrug har en ordentlig kvalitet så det i praksis kan genbruges. Et eksempel på dette er at klar plast har en høj værdi genbrugsmæssigt mens blandet plast næsten ingen værdi har. I øjeblikket leverer vi det hele tilbage i en stor pærevælling hvilket gør at en vare med en god kvalitet "ødelægges" til noget ringe.

Til gengæld har jeg nogle forbehold omkring genanvendelse (reuse). Det er vigtigt at se på omkostningerne ved genanvendelse. Det kunne f.eks. være brugen af glasflasker. Her har vi erfaringerne fra bryggerierne. Erfaring var at gennemsnitslevetiden for en ølflaske var 7 gange. Rengøring af returflasker er en rimeligt voldsom sag rent kemisk, og hvor sendes rensevandet så hen. Hertil kommer resouceforbruget ved transport. Det er vigtigt at regne på omkostningerne ved begge scenarier.

Det gælder også brugen af papir og pap. Det træ der bruges til papir og pap kan ikke bruges til mere "ædle" produkter. Når der ikke laves papir af det så bliver det i stedet for brugt til flis i fjernvarme. Så skal man se på - hvad er bedst at brænde det dårlige genbrugspapir og bruge træ til at lave noget nyt, eller at bruge ressource på at genbruge papir (som er en dårligere kvalitet p.g.a. kortere fibre) og at fyre træet af til fjernvarme.

  • 24
  • 0

Er genbrugsplastik overhovedet brugbart før det har gennemgået komplicerede rengøringsprocesser? Er genbrugsplastik overhovedet det vi tror, altså at der stammer fra de samme ting som vi smider i genbrugsbeholderen?

Jeg husker fra min tid i ægbakkeindustrien, at de fine hvide bakker var lavet af nyt papir, og at kun ting som "brækbakker" blev lavet af genbrugspapir.

Så er der det med refill-emballage. Det kræver altså grundig rengøring såfremt varens holdbarhed ikke skal forringes af sporer og den slags.

Og så forstår jeg vitterligt ikke at plastik i havet skulle være et argument. Handler det ikke om at få l..tet brændt, fremfor at det lægges på en losseplads?

Her er Danmark faktisk langt fremme mht affaldsforbrænding, og kunne måske eksportere forbrændingsværker til alverden.

Danmark selv er jo miljøvenlig, og sender plastikken til genbrug på en indisk strand, mens vi importerer træ fra bla Brasilien for at kunne få vores guldmedalje i CO2-reduktion.

  • 49
  • 1

Fra artiklen:

Mange kommuner søger dispensation, fordi de ikke er klar til at indsamle kartonerne. Hvad værre er, så findes der ingen danske anlæg der kan skille karton og plastik ad og genanvende kartonerne. Derfor bliver de transporteret til Tyskland, for at få dem genanvendt.

Findes der anlæg i Tyskland der kan adskille karton og plast, eller genanvender tyskerne det på en anden måde ?? Jeg har tidligere hørt at Tyskland genanvender den energi der er i en del af det plastik vi eksportere til dem, som fjernvarmeenergi i deres affaldsforbrændingsanlæg..... Er det også sådan de genanvender mælkekartoner ?? Er der nogen der ved noget om det ???

  • 10
  • 0

Det er vigtigt at se på omkostningerne ved genanvendelse. Det kunne f.eks. være brugen af glasflasker. Her har vi erfaringerne fra bryggerierne. Erfaring var at gennemsnitslevetiden for en ølflaske var 7 gange. Rengøring af returflasker er en rimeligt voldsom sag rent kemisk, og hvor sendes rensevandet så hen.

Du bør opdatere dine data. En ølflaske genbruges i gennemsnit 35 gange (https://faktalink.dk/titelliste/genbrug-og...).

Og det er ikke nødvendigt med "voldsom" kemi til at rense flaskerne. Det kan gøres med iblødsætning i varmt vand efterfulgt af kraftig spuling med kogende vand. I de sjældne tilfælde, hvor det ikke er nok, kan man sende flaskerne til omsmeltning sammen med beskadigede flasker.

  • 24
  • 0

Rema skriver selv:

"Emballagens materialevalg betyder, at der er en stærkere barriere til omverdene"

For mælks holdbarhed/friskhed er det permeabilitet (tæthed) for ilt der er afgørende. Her har den klassiske mælkekarton med aluminium indvendigt gode egenskaber. En plastemballage vil have ringere egenskaber, og jeg vil tror at "stærkere barriere" skal i sammenligning hermed.

  • 4
  • 1

Når det er grøn energi at brænde biomasse af i et kraftværk til at lave varme, er det vel ligeså grønt at brænde en mælkekarton (lavet af papirfiber) af. Den smule plastik der er i membranen er jo næsten ingenting, og Arlas f.eks er jo biobaseret. Whats not to like?

Alternativt skal det hele over på rene plastik flasker, hvor også den strukturelle styrke af beholderen udgøres af plastik. Vi ved jo at en meget stor del af plastik affald som indsamles til genbrug rent faktisk ender sine dage i Afrika og Asien.

  • 18
  • 1

Det bliver ikke bedre at at kommunerne er blevet pålagt at sortere mælke- og andre lignende emballager ud som en separat fraktion. Det gør man åbenbart nemmest ved at kildesortere på en måde, der gør denne fraktion nem at udskille fra resten. Helt specifikt ved at mælkekartoner skal i plastemballagespanden. Det er i hvert fald løsningen i Københavns Kommune.

Jeg kan godt se rationalet i at blande strækt divergerende ting i én spand i kildesorteringen, hvis man ikke vil have ufatteligt mange fraktioner at hente fra kilden, fordi de så er nemmere at skille ad i et eferfølgende sorteringstrin. Glas og metal burde f.eks. være ret lette at skille ad i næste trin, og jeg formoder, at det allerede sker i dag når folk smider flasker og syltetøjsglas med skruelåg og andre rester af metal i glaskontaineren.

Det giver imidertid en logik forbrugeren ikke kan gennemskue.

  • 10
  • 0

Jeg påstår ikke du tager fejl, Chris, men hvad skulle begrunde den evt. højere holdbarhed?

Jeg har to supermarkeder fra forskellige kæder jeg køber ind i. I tilfælde af mælk er det i begge tilfælde ikke Arla produkter. Den fra Rema holder ca. 12 dage før den er sur, den i pap karton holder ca. 7 dage. Årsagen er sandsynligvis at lukningen af posen foregår under overfladen af mælken. Posen lukker også selv for luft udefra når man har hældt af den. Det at lukning uder overfladen skulle gøre forskel bygger på viden fra min barndom. Mjölkcentralen i Sverige havde en speciel linje til deres langtidsholdbare mælk. Her blev overflade af kartonen desinficeret lige over mælkeoverfladen og kartonen blev svejst sammen under overfladen. Og hvorfor mælken skal holde så længe? Med det forbrug jeg har, varer det så længe inden jeg har brugt den op at det ellers er madspild. Om så Remas 'pose' er nem at genbruge ved jeg ikke. Der står at den indeholder 33% kridt.

  • 5
  • 0

Er genbrugsplastik overhovedet brugbart

Jeg ved fra folk der arbejder med det i hverdagen at klar plastic har en høj værdi. Så snart den er farvet er det noget helt andet. Derfor mener jeg at det er helt forkert at at se på kvantitet af genbrug når man ikke se på kvalitet af det produkt man får ud af det. Her har vi et stort problem med alle "feel good" mennesker.

  • 8
  • 0

Vil hr. Beha venligst redegøre for, hvordan plastik forbrugt i Danmark havner i havene?

Jeg smider mit plastik i affaldscontainere. Jeg går da ikke ud fra de derefter tømmer containerne i havet. Det ved vi derimod er fast praksis mange steder i Asien, hvorfor der er så meget plastik i Stillehavet.

Kommentar: EU's forbud mod sugerør af plastik er ufatteligt enerverende. Sugerør af pap duer ikke, og de er oftest ikke i stand til at gennembryde den metalfolie, som lukker beholderen, hvadenten det er Capri Sonni eller fødselsdagsballoner. Men det værste er nok, at de fuldstændig ødelægger smagen af produktet. Man har lavet en frygtelig løsning på et ikke-problem.

  • 22
  • 5

Jeg smider mit plastik i affaldscontainere. Jeg går da ikke ud fra de derefter tømmer containerne i havet. Det ved vi derimod er fast praksis mange steder i Asien, hvorfor der er så meget plastik i Stillehavet.

Så længe du kommer det i "restaffald" der går til forbrænding kan du have god samvittighed.

Hvis du kommer det i en spand til genbrug vil det ret sikkert blive eksporteret mod betaling - først til Tyskland hvor noget sorteres fra og til slut vil en betragtelig procentdel blive stoppet i en container og sendt til Asien mod betaling og der vil det så enten blive sorteret igen, brændt eller hældt i havnen.

  • 18
  • 0

Hvis du kommer det i en spand til genbrug vil det ret sikkert blive eksporteret mod betaling - først til Tyskland hvor noget sorteres fra og til slut vil en betragtelig procentdel blive stoppet i en container og sendt til Asien mod betaling og der vil det så enten blive sorteret igen, brændt eller hældt i havnen.

Det lyder godt nok smart, klima- og miljøvenligt.

Hvorfor dog brænde det i ovne med omfattende miljøanlæg og dermed producere varme svarende til vores varmvandsforbrug plus lidt mere, og evt. opfange CO2 fra røggasserne og enten gemme det under havbunden, eller producere ny, jomfruelig plastik?

  • 6
  • 1

Det lyder godt nok smart, klima- og miljøvenligt.

Hvorfor dog brænde det i ovne med omfattende miljøanlæg og dermed producere varme svarende til vores varmvandsforbrug plus lidt mere, og evt. opfange CO2 fra røggasserne og enten gemme det under havbunden, eller producere ny, jomfruelig plastik?

Fordi der til ethvert komplekst problem findes en løsning der er indlysende, sympatisk og forkert.

At udtrykke modstand mod at genbruge plastik virker umiddelbart usympatisk så det er ikke nogen vindersag.

  • 9
  • 1

Findes der noget statik over hvad der sker med det indsamlede plast- og metalaffald? Der er opført dette anlæg i Aalborg: https://renonord.dk/aktuelt/aktuelt/danmar...

Og har flere gange hørt påstanden, at man er nødt til at have folk til at sortere først, derefter kan der opbygges et marked der kan genbruge plasten. Markedet med at genbruge plastikken kan ikke starte uden der er materialer. På genbrugspladsen sorteres der jo også rask væk i flere forskellige plast-fraktioner. Men hvad sker der med det?

  • 6
  • 0

Jeg køber mælk hos min bager, der har en kølebeholder med frisk mælk stående i butikken. Mælken tappes i en glasflaske, som jeg har betalt pant for og medbringer ved næste indkøb. Når jeg er i Tolosa i Baskerlandet køber jeg økomælk på glasflasker i en automat. Tomme flasker modtager automaten også. Hvis der en vilje, at indsamle plastaffald, er der også en vej, at genanvende det. Det kan endda via pyrolyse omdannes til dieselolie, hvis man vil det. Iflg. en undersøgelse, som Miljøstyrelsen fik gennemført i 2018 (?), er plastikbæreposer meget mere miljøvenlig end f.eks. muleposer af bomuld. Det forudsætter dog, at pastikposen ikke bliver smidt i naturen. Mælkekartonen er en billige måde, at transportere mælk i. Modsat en glasflaske vejer den ganske få gram. Skulle mælken transporteres i glasflasker udelukkende, ville det øge transportudgifterne.

  • 0
  • 0

først til Tyskland hvor noget sorteres fra og til slut vil en betragtelig procentdel blive stoppet i en container og sendt til ...

Vi har til tider en dårlig vane her hjemme med at "eksportere" vore problemer og mere eller mindre stole blindt på hvad andre lover. Det er på tide at vi håndterer det selv, og i den håndtering ser på de samlede omkostninger for de forskellige løsninger. Der må være nogen med aktier i et selskab der sorterer kartoner fra der har visket nogle politikere / embedsmænd noget i øret.

  • 8
  • 0

Alternativt skal det hele over på rene plastik flasker, hvor også den strukturelle styrke af beholderen udgøres af plastik. Vi ved jo at en meget stor del af plastik affald som indsamles til genbrug rent faktisk ender sine dage i Afrika og Asien.

Hvorfor skal det partout være plastik? Glasflasker er rigtigt gode som emballage til fødevarer. Jeg køber min mælk i glasflasker i den lokale gårdbutik fra et lokalt gårdmejeri. Så er mælken heller ikke blevet ødelagt ved homogenisering og andet pjat. Det smager sørme godt.

Flaskerne er pantbelagt og går retur til mejeriet. Det samme med yoghurt glas.

Juice kommer på samme slags flasker, men æblebonden har (endnu) ikke faciliteter til at rengøre flasker, så hans flasker går desværre til genbrugsstationen. Men det er dog ikke plastik.

Suppe kommer også ofte på den slags flasker. Paté købes i konservesglas. Jeg kan slet ikke forestille mig at købe det i en plastikbøtte. Det samme gælder andre niche delikatesser.

Selv kartoffelbonden har udskiftet sine plastiknet med papirsække.

  • 8
  • 5

Fordi der til ethvert komplekst problem findes en løsning der er indlysende, sympatisk og forkert.

At udtrykke modstand mod at genbruge plastik virker umiddelbart usympatisk så det er ikke nogen vindersag.

Usagligt, og i virkeligheden også usympatisk, at kalde mine indlæg usympatiske. Jeg opponerer ikke mod afskaffelse af plastik fordi jeg er for forurening, men fordi det er et let, billigt og energieffektivt materiale til emballage, og indkapsling af monitor, pc, mus og tastatur, som jeg har anvendt til at skrive dette indlæg.

Når jeg opponerer mod følelsesmæssig og/eller ideologisk baseret modstand mod såvel plastik som forbrænding af restaffald, så er det fordi de gode intentioner render panden imod den mur der hedder virkeligheden. Hvis du er i tvivl, så kan jeg køre hen på genbrugspladsen - hvor jeg i dag hev en pose med McDonaldsaffald ud af papcontaineren - og dokumentere hvor hjælpeløst ringe folk er til at sortere affald. Jeg er da heller ikke selv altid klar over, hvor ting skal hen, selvom jeg gør mit bedste. Jeg hiver plastikruden ud af rudekuverter, inden jeg sortere resterne som blød plast og papir. No kidding! Jeg hiver pastiktape af papkasser. Men det er lige meget, for der er 5,5 mio fejlkilder i kildesortering, herunder en mindre gruppe, der er fuldstændigt ligeglade og en (heldigvis) endnu mindre del, som bevidst saboterer.

Når du siger, at det er simpelt at sortere/undgå plast og komplekst at forbrænde det, og rense røggassen, så har du vendt op og ned på virkeligheden. Det modsatte er i virkeligheden tilfældet. Sortering af plast, der er god nok til det kan anvendes som nævnt i de gode intentioner, er meget komplekst i praksis. På grund af affalds beskaffenhed, kan det faktisk være lettere at brænde det hele i én stor bunke, og skille delene ad fra hinanden efterfølgende.

Den opgave plastikken opfylder som billig, lav-volumen, lavvægt emballage, er ikke let at undvære eller erstatte med mere miljørigtige alternativer. Glas er super-hygiejnisk og kan anvendes flere gange, hvis det blot bliver vasket med skrappe kemikalier og/eller store mængder rent vand. Men langt det meste glas bliver desværre ikke genanvendt. Her er en artikel fra EcoWatch, som påstår at glas er værre for miljøet (i produktionsleddet) end plastik:

https://www.ecowatch.com/glass-bottles-har...

Her er en sammenligning mellem glas, plastik og karton:

A comparison by treehugger concluded that a tetrapak of milk has considerably lower carbon footprint than reusable glass bottles due to material and weight. The challenge though is whether the tetrapak can be recycled which depends on where you live. The total greenhouse gas emissions for the manufacture of the packaging and the transportation, all other things being assumed equal, are 265 grams for the glass, 101 grams for the plastic jug, and 32 for the tetrapak. If the glass is reused 30 times it gets closer to tetrapak but that excludes the collection and transportation back to where the milk is produced.

PS: Noget som faktisk har været en succes i vores hjem har været at sortere madaffald fra. Hvis vi må smide en halv pakke leverpostej ud, så giver det mig et lille kick at vide, at de 100 g leverpostej måske kan blive til 20-50g biogas. Det synes jeg er fedt. Ulempen kan være, at ved iblanding i gyllebaserede biogasanlæg kommer forureningsstoffer, som ikke er fjernet på forhånd, ud på markerne, hvilket er uheldigt.

  • 12
  • 1

Hvorfor skal det partout være plastik? Glasflasker er rigtigt gode som emballage til fødevarer. Jeg køber min mælk i glasflasker i den lokale gårdbutik fra et lokalt gårdmejeri. Så er mælken heller ikke blevet ødelagt ved homogenisering og andet pjat. Det smager sørme godt.

Flaskerne er pantbelagt og går retur til mejeriet. Det samme med yoghurt glas.

Juice kommer på samme slags flasker, men æblebonden har (endnu) ikke faciliteter til at rengøre flasker, så hans flasker går desværre til genbrugsstationen. Men det er dog ikke plastik.

Suppe kommer også ofte på den slags flasker. Paté købes i konservesglas. Jeg kan slet ikke forestille mig at købe det i en plastikbøtte. Det samme gælder andre niche delikatesser.

Se sammenligningen mellem glas og plastik, som jeg henviser til i #26. Det beviser ikke, at glas altid er værre end plastik. F.eks er glas rengjort i en opvaskemaskine meget miljøvenligt. Men det viser, at glas ikke nødvendigvis er bedre en plastik. Pånær hvad smag angår, hvor glas altid er bedre! ;-)

Selv kartoffelbonden har udskiftet sine plastiknet med papirsække.

Der kan ikke være mere end 3-4g plastik i en kartoffelsæk. Det er altså ikke meget sparet. Kartoffelnet indgår i kategorien blød plast. Vi forsøger at samle al den bløde plast sammen, og kan fylde næsten en hel sæk pr. måned. Men der er alligevel mindre end ét kg i sækken, så det batter ikke meget i forhold til så meget andet...

  • 2
  • 1

The total greenhouse gas emissions for the manufacture of the packaging and the transportation, all other things being assumed equal, are 265 grams for the glass, 101 grams for the plastic jug, and 32 for the tetrapak. If the glass is reused 30 times it gets closer to tetrapak but that excludes the collection and transportation back to where the milk is produced.

I Danmark er der ikke voldsomt langt fra mælkeproducent til forbruger (sammenlignet med f.eks. det meste af USA), så transportomkostninger af fyldte og tomme glasflasker er ikke superstort, og rent miljømæssigt bliver det bedre efterhånden som varetransporten elektrificeres. Vi har i forvejen et velfungerende retursystem, så at udvide det til mælke- og juiceflasker vil ikke være nogen særligt stor omkostning.

Hvis vi kan supplere med "bring your own container" salg, hvor brugerne selv medtager flasker, der bliver fyldt op i butikken, reduceres transportomkostninger og antallet af gange en flaske genbruges øges også. Hvis det er billigere at købe en liter mælk på denne måde end at købe en liter på karton, vil brugerne sikkert gerne gøre dette.

  • 2
  • 2

Oluf Bagger svarer meget præcist på spørgsmålet om hvordan vores plastik ender i havet. TetraPak og for eksempel Arla, er en global model for emballageforbrug. Det nytter ikke at se isoleret på en dansk løsning i et globalt samfund. Arla og Tetrapak er præsente globalt og derfor er netop en dansk model, der kunne være en global foregangsmodel, så interessant. Danmark stikker den grønne næse frem og med rette på visse punkter, men når det handler om emballageforbrug og opgør med en engangskultur, er vi stadig i middelalderen. Her er Danmark på ingen måde et grønt foregangsland - OG vi huser globale giganter som Arla, der kunne sætte et globalt eksempel. Det kunne de gøre ved at plædere for genbrugsmål i forbindelse med det kommende producentansvar og stille sig i spidsen for en dansk genbrugsmodel der kunne blive til deres grønne forretningsmodel. Det er en oplagt mulighed for at differentiere sig bæredygtigt i markedet @Arla?

  • 2
  • 2

Kære alle blog skribenter. Tak og fedt med de mange kommentarer. Jeg knytter et par kommentarer her og opfordrer jer til at følge min blog, hvor næste blog vil se på hvordan det kan være, at Frankrig slår Danmark med længder når det handler om opgøret med engangskulturen og plastik i miljøet. Flere spørger ind til hvordan vores plastik ender i havmiljøet og der er mere og mere interesse for det nye fantasifoster i dansk affaldsbehandlingspolitik; CCS. Et par kommentarer til dette: Først plastik og vejen til havet. Oluf Bagger svarer meget præcist på spørgsmålet om hvordan vores plastik ender i havet. TetraPak og for eksempel Arla, er en global model for emballageforbrug. Det nytter ikke at se isoleret på en dansk løsning på et globalt marked. Arla og Tetrapak er tilstede globalt og derfor er netop en dansk model, der kunne være en global foregangsmodel, så interessant. Danmark stikker den grønne næse frem og med rette på visse punkter, men når det handler om emballageforbrug og opgør med en engangskultur, er vi stadig i middelalderen. Her er Danmark på ingen måde et grønt foregangsland - OG vi huser globale giganter som Arla, der kunne sætte et globalt eksempel. Det kunne de gøre ved at plædere for genbrugsmål i forbindelse med det kommende producentansvar og stille sig i spidsen for en dansk genbrugsmodel, der kunne blive til deres grønne forretningsmodel. Det er en oplagt mulighed for at differentiere sig bæredygtigt i markedet @Arla? Nogle drømmer om at vi kan opretholde vores magelige engangskultur, ganske luksuriøst og fortsat brænde jomfruelig plastik af og fange CO2 i røggas og deponere denne. Det minder om den fejlslagne teknologiske satsning på fjernvarme og el via afbrænding af affald. Det er en ren affaldshåndteringsstrategi, der ignorerer viden om at CO2 gevinsterne ligger der hvor genbrug cirkulerer produkter så mange gange som muligt, FØR de ender i genanvendelsen . Det er den pt farligste fortælling, der kan katapultere ethvert dansk forsøg på at skabe et genbrugssamfund.

  • 3
  • 5

Måske vil en opgørelse på hvor store mængder der er tale om? Hvordan opgøres tingene, hvis man vil sammenligne mellem lande? Er genbrug kun en skrivebordsøvelse?

Hvis man ser på ens indkøb af kolonial, grønt og lignende. Der er en fraktion der kan sorteres til genbrug, men selv om der er påstemplet genbrugstype blandes det med andre genbrugstyper. Det skaber et lav-værdiprodukt, der kræver er dyr sortering. En mindre fraktion ender som restaffald til forbrænding.

Hvordan ligger mælkekarton sammenlignet med andre varer? Pap er jo fra recirkuleret kulstof, det er alternativer ikke.

Hvis man vil øge genbrug af plast, gøres det i øget kvalitet i modtagelsen af genbrugstyperne. Handel indenfor EU er ikke genbrug, hvis det betyder afbrænding. Det er blot kreativ bogføring.

Øvelsen med eksport ud af EU er en antiløsning ligesom dumpning af giftgas, ammunition og kemikalier til søs. "Ude af syne ude af sind" er ikke en løsning.

Er der ikke vundet mere ved at løfte kvalitet på genbrugspladsen?

  • 4
  • 1

Burde man ikke fokusere på at få forbrændingsanlæg opbygget kloden rundt, istedet for at drømme om dygtig affaldssortering i lande hvor udfordringerne går mere i retning af stabil strøm i stikkontakten (if applicable) og basal sygdomsbehandling?

Jeg vil nærmest påstå at det vil være til gavn for alle, hvis Danmark begynder at importere skrald fra diverse u-lande, for så at brænde det (hvilket forudsætter at man skal fjerne elektronikskrald og andet affald der burde håndteres forsvarligt).

At interesse sig for mælkekartoner er i globalt sammenhæng useriøst.

Jeg husker udmærket 70'erne, hvor skraldet ulmede på de danske lossepladser.

Så gør noget ved dette i u-landene, eller bare giv op, og eksporter mælkekartonerne til deponering i u-lande. Det gør nærmest ingen forskel, og 70% målet kommer nærmere når vi undlader at brænde skrald, og istedet lemper det ud af landet.

  • 10
  • 0

Oluf Bagger svarer meget præcist på spørgsmålet om hvordan vores plastik ender i havet.

OK, så det er en dårlig metode til at løse "problemet" (at andre lande uden fjernvarme afbrænder mindre affald end Danmark), der forårsager det. Jeg har en lettere løsning at implementere, end at stoppe brugen af plastik: Stop med at eksportere det affald vi ikke selv kan finde ud af at genbruge/anvende

Jeg forstår næsten ikke, hvordan du kan få dig selv til at indrømme, at det er den dårlige løsning, der er problemet, og bruge det som argumentation for at gøre noget endnu mere besværligt?

Danmark stikker den grønne næse frem og med rette på visse punkter, men når det handler om emballageforbrug og opgør med en engangskultur, er vi stadig i middelalderen.

Undskyld, men jeg kan hverken detektere argumenter eller logik i denne sætning.

Hvad er formålet med "opgøret med engangskultur"? Der må være en negativ konsekvens ved engangskultur, som man prøver at undgå. Fokuser på den negative konsekvens, og ikke "opgøret med en kultur" i sig selv.

Konceptet med "bring your own container" lyder godt i teorien, men er et hygiejnisk mareridt. Eller rettere, det lyder møg-besværligt. Med tanke på, hvor ofte jeg kommer afsted til supermarkedet uden indkøbsnet, fordi det ligger i køkkenet efter sidste indkøb, så tør jeg slet ikke tænke på besværet ved at skulle have adskillige forskellige rengjorte beholdere med, og ærgrelsen, når jeg har glemt dem. Det bliver også besværligt at tage et par liter mælk med hjem på cyklen fra arbejde, hvis ikke det har været planlagt længe i forvejen. Og med det formål at undgå andre løsninger, som kunne have virket lige så godt.

Det er heller ikke så let som det lyder at lave velfungerende emballage, der kan lukkes tæt, så mælken ikke sjasker ud over det hele, der samtidig er til at rengøre tilstrækkeligt i en almindelig husholding. Alle de beholdere jeg har, har små krummelurer, hvor børste og viskestykke dårligt kan komme ind.

Nu har jeg læst resten af dit indlæg, og kan konstatere at vi er fundamentalt uenige. Din tilgang virker religiøs i såvel sin argumentation og sit fokus på påståede saliggørende løsninger.

Du vil have, at Danmark skal opfinde nye måder at gøre tingene på, for at kan sole os i at være foregangsland for løsninger på problemer, som vi ikke har i Danmark.

Danmark er et foregangsland for, hvordan man på effektiv vis håndterer sit affald, når vi vel at mærke ikke skaber nye problemer ved at eksportere fraktioner for at overholde politisk/ideologisk motiverede måltal.

Hvis engangsemballage (1) afbrændt til produktion af fjernvarme i større byer (2) med opsamling af kulstof med carbon capture viser sig at være billigere og lettere end at lave hele forsyningskæden for produktion, distribution og salg af varer om, med samme CO2 reduktion som resultat, er du så stadig imod det?

(1) evt. med genanvendelse, når det virker - det er jeg bestemt ikke imod

(2) hvor det er en økonomisk og klimamæssig succes

  • 8
  • 1

Måske mere passende til dit forrige indlæg - men nu kommer det her.

Som jeg har forstået det er det langt fra alle plastiktyper den kan genanvendes. Der er et mærke som vist nok er amerikansk - det er tre pile i en trekant og i midten af trekanten står et tal: 1-9

KUN typerne 1,2 og 5 kan genanvendes - de andre kan ikke. Kigger man efter på sin emballage findes den på rigtig mange typer - og selvom der er mange 1,2 og 5 er det langt fra al plastik. Type 4 og 7 er f.eks. ret almindeligt i mit affald.

Hvad ville (objektivt) være bedst som alm borger: At sortere alt plastik ned i plastikfraktionen ELLER kun type 1,2, og 5 i plastik og alle umærkede eller andre fraktioner i restaffald?

  • 4
  • 0

Hvad ville (objektivt) være bedst som alm borger: At sortere alt plastik ned i plastikfraktionen ELLER kun type 1,2, og 5 i plastik og alle umærkede eller andre fraktioner i restaffald?

Det nemmeste er at sortere al plast uanset hvilken slags.

Man må også indse, at det for praktiske formål er umuligt at få en samlet befolkning til at lære at adskille forskellige plasttyper, og gøre det uden fejl. Her må kunne opfindes en teknologisk løsning, såsom at plasten bliver printet med blæk som kan genkendes med specielt lys og kamera.

Jeg spekulerer også på, om det kunne lade sig gøre at tillade kun ét materiale til brug for engangsdunke til vand, juice, sodavand, m.m. og sortere disse separat. Det burde være til at finde ud af.

Dunke til vaskemiddel, afløbsrens m.m. er typisk lavet af andre materialer - går jeg ud fra. De føles i hvert fald helt anderledes.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten