Patentkontoret bloghoved

Skriveredskaber – opfindelser vi tager for givet

Så skriver året 2021. Selvom jeg synes det er urimeligt, at et kalenderår skal gøres til syndebuk for de problemer, vi har oplevet i den seneste tid, tror jeg for en gangs skyld, at der ikke skal gå flere uger, før jeg husker, at det man skal skrive i hjørnet på papiret, har ændret sig.

Jeg skriver rigtig mange noter i hånden (og nogle gange husker jeg også at datere dem). Der er bare noget ved at få sine tanker ned på papiret, der hjælper mig med overblikket. Derfor er de fleste skriveborde, jeg kommer i nærheden af, dækket med papir og skrivere, så jeg altid er klar til at tage en note eller tegne en krusedulle.

Figurer fra patentet US293545A Fountain Pen fra 1884. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: L.E. Waterman

Men selvom det for mange kan virke som en selvfølge at have kuglepenne ved hånden til hver en tid, har det ikke altid været så nemt. Jeg har selv fra tid til anden fornøjet mig med at skrive et brev eller to med fjerpen, men der skal ikke mange dyp i blækhuset til, før man glæder sig over, at kuglepennen er blevet opfundet, så det kan gå lidt hurtigere.

Før kuglepennen, kom den såkaldte ”fountain pen”. Den har et reservoir af blæk, som er forbundet til en rille i et skrivehoved, hvor blækket langsomt kan løbe til spidsen igennem den lille rille. De er i det hele taget meget i stil med fjerpennen, men frem for, at man skal dyppe hovedet i blæk, kan man altså få blækket leveret i en jævn strøm. Nedenfor er vist bare én af de mange varianter, denne patenteret tilbage i 1884.

Den slags skrivere (eller i hvert fald deres videreudviklinger) er der stadig mange, som holder af at bruge. Min personlige erfaring med dem er, at det kan være svært at få et jævnt tilløb af blæk, men når man gør, giver det en nydelig streg med mulighed for variation, så jeg kan godt forstå, at folk kan lide at bruge dem.

Men den klassiske kuglepen – altså med en kugle for enden – er nu nemmere, hvis det bare skal gå hurtigt. Der har været mange iterationer af den kuglepen igennem tiden, men opfindelsen af den moderne variant tilskrives Lászlo Jozsef Bíró æren for. Han patenterede den i 1934. Historien lyder at Bíró var journalist og altid tog noter på farten, men han havde problemer med at teksten i hans notesbog ofte blev udtværet. Han opdagede, at det problem havde teksten i den trykte avis ikke. Så sammen med sin bror Georg, som var kemiker, kastede han sig ud i at lave et skriveredskab, som kunne bruge blæk, der blev siddende på papiret.

Figurer fra patentet US2390636A Writing instrument. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Lászlo Jozsef Bíró

Kuglepennen blev ikke med det samme en stor kommerciel succes, da der stadig var nogle udfordringer i forhold til alment brug. Et af de problemer var, at kuglepenne kunne lække i folks lommer og ødelægge deres tøj med blækpletter. Derudover skrev den ikke altid så jævnt og ensartet, som man kunne ønske sig.

Efterhånden som konceptet med kuglepennen blev alment kendt, var der mange som gav sig til at videreudvikle på det for at løse de kendte problemer. Der dukkede mange nye varianter op og med konkurrencen på markedet, blev det vigtigt, hvordan man gjorde reklame.

En måde at løse problemet med lækkende penne var at gøre det nemmere at komme af med blækpletterne. Det var den løsning Patrick J. Frawley, Jr. gik efter, men det han blev mest kendt for var sin aggressive måde at gøre folk opmærksomme på fordelen. Frawleys kuglepenssælgere blev nemlig instrueret i at storme ind på butiksindkøbernes kontorer og give sig til at skrive løs på indkøberens skjorte. Sælgerne lovede så, at hvis blækket ikke gik af i vask, skulle indkøberne nok få en ny og bedre skjorte i erstatning. Men ved vask forsvandt blækket, og de havde så fået demonstreret fordelene.

Figur fra patentansøgningen US2734484 Ball Point Pen fra 1952, hvor klik-kuglepennen blev introduceret. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: J. F. O’Sullivan

Men selvom blækpletterne ikke blev, ville man jo nok helst undgå at få dem i første omgang. Det må Frawley også have været enig i, for det var for hans virksomhed, at J. F. O’Sullivan opfandt kuglepennen med den klassiske fjeder-klikke-mekanisme til at trække spidsen tilbage ind i grebet.

En anden kendt kuglepenshistorie er historien om, hvordan NASA brugte urimelige summer på at udvikle kuglepenne, til brug i rummet, hvor der ikke er nogen tyngdekraft. Imens brugte de sovjetiske rumfolk bare blyanter. Det er en god historie, men det tyder på, at det ikke er mere end en myte. Både de amerikanske og sovjetiske astronauter brugte oprindeligt blyanter (og historien kommer måske af, at NASA fik stor kritisk for de meget dyre mekaniske blyanter, de købte til formålet). Men det kan give problemer at skrive med blyanter i rummet, for knækkede stifter og grafit-støv kan lave masser af ballade både mekanisk og ved at være en brandfare.

Figurer fra patentet US3285228A Anit-gravity pen - eller den såkaldte rumkuglepen. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: P.C. Fisher

Rumkuglepennen blev udviklet separat i virksomheden Fisher Pen Company, som til at begynde med ikke tænkte så meget på rummet specifikt, men som gerne ville lave en pen, der virkede under alskens forhold både uanset temperatur, fugt eller hvordan man vendte kuglepennen. Dette kan alt sammen lade sig gøre, fordi blækpatronen er under tryk, som presser blækket frem i stedet for, at der er brug for tyngdekraft og fordi blækket i sig selv er speciallavet. Det er vist den mest almindelige en at bruge i rummet uanset hvor man er fra.

Hvad er dit yndlingsskriveredskab?

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

**Hvad er dit yndlingsskriveredskab? ** Jeg kan vældig godt lide en blyant, alternativt en pen med filtspids. Ellers laver jeg mange noter på min iPad.

  • 4
  • 0

Før kuglepennen, kom den såkaldte ”fountain pen”.

Jeg kan ikke undertrykke mit gammel-sur-mand-der-burde-hedde-Ove instinkt, så er det ikke bare den på dansk så velkendte såkaldte "fyldepen"?

Anyway, som lidende af lettere skriveredskabs-OCD (og deraf følgende permanent slæber af et fyldt penalhus):

  1. Til hurtige noter: Lamy Safari rollerball
  2. Til blandede noter og skitser og alt muligt: stiftblyant Papermate Sumogrip (den ligger perfekt i hånden på mig) ( 1 )
  3. Til når det skal være pænt: fyldepen med bred spids, så tykkelsen på stregen kan ændres med et lille elegant vrid af håndleddet (amatør-kaligrafi)

Og savner stadig af og til de gamle Rotring tekniske tegnepenne, jeg stjal mig til at bruge fra min fars kontor, når blækregningen skulle stå HELT skarpt (2)

/Bo

( 1 ) som yderligere bevis for OCD'en, så ligger den i tre forskellige stifttykkelser i penalhuset: 0.5, 0,7 og 0.9 mm (2)

( 2) intet af dette er helt sundt, vel? Godt, at min psykolog ikke læser ingeniøren :-)

  • 18
  • 0

Et andet problem med kuglepennen var en stor mistro til blækkets holdbarhed. Man måtte ikke engang underskrive dokumenter med sådan noget djævelskab.

Hemmeligheden ved en jævn strøm blæk til spidsen på en fyldepen er, ikke at lade den tørre ud - og betale prisen for en god pen.

Når jeg skal skrive sammenhængende tekst, bruger jeg fyldepen (det er en Cross for tiden), noter i kalender og huskesedler skrives med kuglepen (Parker), skitser og noter under programmering skrives med blyant, helst halvblød.

Jeg har gammeldags stålpenne af mange typer, et par blækhuse og nogle blækflasker (deraf to på arbejde). Jeg har også moret mig med at lave fjerpenne og rørpenne (tagrør). Jeg har også lavet blæk (det skal man ikke komme i en fyldepen). Mit forsøg på at lave blæk af hyldebær, var en fiasko. Kromblæk og simpelt blæk af jernsulfat og garvesyre var bedre. Det var dengang man gik ned på apoteket og købte raspet campeechetræ eller kaliumdikromat. Det kan man ikke længere.

  • 7
  • 0

Jeg troede så, at man netop brugte simple filtpenne i rummet - her er det jo de 'kapillære kræfter' i filten, der 'fører' blækket frem; så her er der heller ikke brug for tyngdekraft.

  • 6
  • 0

Filtpenne er ikke underlagt tyngdekraften til at føre blæk til spidsen, så de burde i princippet kunne bruges i 0G. Var de ikke opfundet dengang, eller var der en anden grund til, at man ikke brugte dem?

  • 1
  • 0

Filtpenne er ikke underlagt tyngdekraften til at føre blæk til spidsen, så de burde i princippet kunne bruges i 0G. Var de ikke opfundet dengang, eller var der en anden grund til, at man ikke brugte dem?

Jeg er næsten sikker på at have læst, at man i Mercury-programmet valgte den simpleste løsning og brugte fedtstifter til at notere med under flyvningen - noget med, at de i forhold til en blyant havde mindre risiko for at knække små elektrisk ledende stumper af, der i vægtløs tilstand kunne forvilde sig steder hen og kortslutte noget ( * ).

Fischer's space pen kom først til noget senere.

/Bo

( * ) men jeg kan tage fejl - det står i én eller anden bog henne på reolen, men jeg kan ikke lige hive den rette frem. Muligvis i Swensson: This New Ocean.

  • 5
  • 0

Skriveredskaber ændrede vores hjernes måde at fungere på. Fra at huske internt i hjernen, så begyndte vi at anvene eksternt skriveplads. Og i dag kan de fleste ikke huske andet, end det som de har skrevet på papir eller på computeren. Ændrer vi det som står på papir, så ændres vores hukommelse. Skriveredskaber og bogtryk kunsten, medførte ændringer i vores hjerner.

I dag er vi gået skridtet videre. Næsten alt gemmes på eksterne lagermedier, og vores hjerner er ikke baseret på at huske andet end midlertidigt. Vi slår data op på eksterne medier, og vi sætter vores lid til, at de informationer vi henter ud er sande.

For ca. 100 år siden drømte man om, at udvikle mind-control, hvor at man udskiftede lageret i vores hjerne med et mekanisk lager, som man kunne kontrolere, ændre, og styre. I dag, må vi erkende, at det ikke var nødvendigt at indbygge mind-control i hjernen.

I dag er vores hjerner så veludviklet til anvendelser af eksternt lager, at vi kan det samme, som man drømte om var muligt ved at indbygge mind-control i vores hjerner for 100 år siden. At aflæse, og eventuelt modificere data som er i vores hjerne, fordi de i dag alle er et spejl eller cache, af data som er gemt på nettet.

  • 7
  • 1

Jeg kan ikke undertrykke mit gammel-sur-mand-der-burde-hedde-Ove instinkt, så er det ikke bare den på dansk så velkendte såkaldte "fyldepen"?

Det lykkedes lige for mig at undertrykke det.

Og savner stadig af og til de gamle Rotring tekniske tegnepenne, jeg stjal mig til at bruge fra min fars kontor, når blækregningen skulle stå HELT skarpt (2)

Ja, jeg havde et sæt, men flere af dem er gået i stykker under forsøg på at rengøre dem (det var vel derfor, de ikke længe blev leveret med værktøj til at skille dem ad).

Jeg har en gåsepen på arbejde (slæbt derud for at demonstrere mod ustabile it-systemer for mange år siden). Der er muligvis også et kinesisk penselsæt. Moesgård rykker snart ud for at foretage udgravninger i mine skuffer.

  • 13
  • 0

... i engelsk skole i de tidlige tressere. Min danske landsbyskole var med blækhus og klatpapir - og kun langsomt blev kuglepennen tilladt. Nu om dage har jeg ofte svært ved at finde et skriveredskab omkring mig, der ikke er elektronisk. Når jeg finder blok og blød blyant frem, kan jeg fortsat skrive svært læsbare hieroglyffer i stenograftempo - og husker det papirskrevne langt bedre, end det indtastede.

  • 7
  • 0

Jeg kan ikke undertrykke mit gammel-sur-mand-der-burde-hedde-Ove instinkt, så er det ikke bare den på dansk så velkendte såkaldte "fyldepen"?

Fyldepen! Ja det er da det, det hedder! Jeg er så glad for at Pedantiker-Ove-instinktet får lov at komme frem og rette mig, så det hele ikke blive halv-engelsk. Det nagede mig faktsik voldsomt, da jeg skrev det, at jeg ikke kunne huske, hvad det hed, for jeg vidste godt, at jeg havde kendt et ord for den slags pen, før jeg vidste, det hed en 'fountain pen'. Men jeg kunne virkelig ikke huske ordet og nåede ikke til at få det slået op. Så det var virkelig en lettelse at få svaret, selvom jeg ikke havde stillet spørgsmålet.

( 1 ) som yderligere bevis for OCD'en, så ligger den i tre forskellige stifttykkelser i penalhuset: 0.5, 0,7 og 0.9 mm (2)

Man skal virkelig ikke kimse af en god stiftblyant. Jeg har selv så lille og gnidret en håndskrift, at mit foretrukne arsenal er tanden mindre. Det var en glædens dag, da jeg erfarede at man kan få stiftblyanter ned i 0.3 mm - men der skal man genre bruge en lidt blødere stift end man plejer, hvis det skal glide lige så let. 0.5 mm er dog min normale arbejdshest, og 0.7 kan være rigtig rart, når der skal tegnes.

  • 6
  • 0

Ellers laver jeg mange noter på min iPad.

Selvom jeg var lidt skeptisk i begyndelsne, må jeg også indrømme, at jeg er blevet virkelig glad for at kunne håndskrive noter direkte på en skærm. Og så kan jeg ikke lade være med at blive vildt imponeret, hver gang en computer faktisk er i stand til at regne ud, hvad mine kragetæer betyder.

  • 1
  • 0

En fyldepen er vel også flere forskellige ting? Jeg har læst om at de første fyldepenne skulle fyldes ved at suge blæk op fra et blækhus, i modsætning til de senere modeller der indeholdt en udskiftelig blækpatron. Den model kan jeg huske at min far brugte omkring 1970. Jeg selv foretrækker en stiftblyant, min håndskrift er ikke noget at prale af, så det er rart at kunne rette hvis det bliver alt for ulæseligt :-)

  • 6
  • 0

[Den danske opfinder Ernst Johan Erik Henriksen] havde opfundet og patenteret flere forbedringer til kuglepenne. Den vigtigste opfindelse var en slags prop, der forhindrede blækket i at løbe ud af kuglepennene. Opfindelsen indbragte ham millioner af kroner, som han placerede i ejendomme blandt andet på Strøget i København og et gods på Lolland. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/e...

Ernst JJ Henriksen fik i alt bevilget 44 patenter, den første vedrørende kuglepenne er fra 1946 https://worldwide.espacenet.com/searchResu...

  • 9
  • 0

senere modeller der indeholdt en udskiftelig blækpatron

Min far gav mig en nedslidt fyldepen, så jeg i modsætning til resten af klassen ikke behøvede dyppe hele tiden. De var dyre og gik nemt i stykker. Når clipsen blev bøjet op, fungerede den som pumpe, så pennens lille blære blev fyldt op - i ret kort tid. Senere i kommuneskolen uddelte klasselæreren gratis fyldepenne med patron. Pennen var en reklamegave, hvorpå vi så hang på selv at skulle købe producentens patroner. Det var til blækregning, stil og diktat, hvor kuglepen fortsat var strengt forbudt.

  • 6
  • 0

Til smånoter og fødselsdagskort har jeg fået en ny favorit for et par år siden.

Pilot laver en kuglepen, der kan viskes ud. Wow, ja du læste rigtigt. Og det er ikke "det blå viskelæder", som mere eller mindre kradser papiret i stykker. Blækket bliver simpelt hen farveløst(aka slettet) ved varmepåvirkning ved gnidning af gummibagspidsen mod papiret.

Men det bliver også farveløst ved at lægge papiret på en halvvarm kogeplade. Så det kan ikke bruges til vigtige dokumenter, som man skal kunne stole på år efter.

Pilot Frixion. Anbefalet.

  • 2
  • 0

Hvad er dit yndlingsskriveredskab?

  1. Stiftblyant - Pilot Shaker 1010
  2. Gammeldags træblyant
  3. Hvis det skal være permanent - En Parker Jotter pen med GEL patron. Brugte en rød da vi stadig brugte papirudskrifter på kontoret til at korrigere dokumenter. (Den bruger jeg så næsten ikke mere)

Jeg kan ikke fordrage kuglepenne med traditionelt blæk. Jeg har stadig til gode at finde en hvor patronen faktisk bliver brugt op før den holder op med at skrive.

  • 2
  • 0

En fyldepen er vel også flere forskellige ting? Jeg har læst om at de første fyldepenne skulle fyldes ved at suge blæk op fra et blækhus, i modsætning til de senere modeller der indeholdt en udskiftelig blækpatron.

Man kan stadig få en pumpe til fyldepennen, hvis man som jeg er utilpas ved patroner. Pumpen kan sættes på i stedet for patronen. Det almindeligste er vist, at en skrue bevæger et stempel, så man kan suge blækket op. De gamle med en fjeder, der klemte på en pose, kunne knække. Og posen kunne blive gammel og gå i små stykker. Jeg har prøvet at lave noget med dele fra flere kasserede fyldepenne, men det duer ikke rigtigt.

Åbenbart kan ma samle på særlig dyre fyldepenne, der er opkaldt efter berømte personer og dækket med guld og glitrende stene.

Jeg læste et sted, at den første fyldepen var opfundet for flere hundrede år siden, til en eller anden hersker i et islamisk storrige. Desværre er den ikke beskrevet i detaljer, det må ellers have været en teknologisk præstation af rang.

Moderne fyldepenne er en historie om meget særprægede "løsninger".

  • 4
  • 0

Pilot Frixion. Anbefalet.

Hvordan kunne jeg dog glemme Frixion? Jeg er også helt vild med dem og har fire (forskellige farver) liggende her på hjemmekontoret. Alle fordelene ved at skrive kuglepen uden ulempen ved at have sine fejl permanente.

Jeg skyndte mig at slå op, om ikke også der skulle være et patent om de penne - og selvfølgelig er der det. Men det viser sig at være en lang og snirklet vej om udviklingen af blækket, netop på grund af det med hvordan blækket bliver påvirket af temperaturudsvingninger (det kan vist være, at det også forsvinder af en tur i fryseren). Så der har været en del udvikling af både blæk og friktionsviskelæderet, og det har vist taget over 30 år at få det fra den konkrete ide til kuglepennen blev solgt. Det kunne godt ske, at det var en historie at kigge lidt nærmere på en anden gang, når nu jeg glemte at få kuglepnenne med i det her indlæg. Tak for at minde mig om den!

  • 3
  • 0

Jeg er helt enig med dig om glæden ved de kuglepenne.

Især når man håndskriver så lidt, som jeg gør. For jeg laver tit fejl pga manglende rutine. Der er bare lige det med, at jeg ikke stoler på om blækket nu også er bevaret om mange år.

En historie om udviklingen, og de patenter der har været nødvendige for at beskytte investeringen, kunne være spændende.

  • 0
  • 0

Rotring Artpen har alle bredder, havde fået et par set Rotring Rørpende med Guldrør til at lave tekniske tegninger på plastfolie (fik aldrig brugt de - klarte mig med ståludgaven på kalkerpapir), men da jeg sluttede med at være ingeniør i '88 for at være balletdanser på heltid, byttede jeg de til Artpenne istede, med store genfyldelig blækpatoner. Bruges til at skrive på gaver ;) til dagelig er det "Skoleblyant" fra Viking. I gamle dage var det et stort udvalg af trykblyanter, men de har mine barn stjålet. Den ældste har lige brukt op mit lager af røde 05 stifte.

  • 0
  • 0

Hej igen Det jeg kalte Rørpende er de der heder rOtring Rapidograph fra 1983 de jeg fik gennem arbejdet fra 84-88 , har 0,18-->0,7. Har og nogen af de i rOtring Isograph fra '76 de vi brugte i skolen Og nogen af de sorte med lækker rød ring på rOtring micronorm fra '68 og Varioscript fra '58 disse blev anekteret fra et skrive bord jeg arvede da jeg arbejdet på Christiania Spigerverk i Oslo '84-86 Der stod masse om de her penne på: https://www.rotring.com/uk/heritage# Tak Louise for en lille trip ned i min penneskuffe

  • 1
  • 0

Jeg har - formodentlig som de fleste andre - også været igennem en længere rejse omkring flere foretrukne skriveredskaber (stiftblyanter i diverse udformninger og stifttykkelser/hårdheder), kuglepenne (fortrinsvist parker), fyldepenne (dejlig skriveoplevelse) og filtpenne. Alle glimrende redskaber. For et par måneder siden skulle jeg tage en hurtig note, og fandt en gammel, slidt stump almindelig blyant i lommen på en aflagt frakke. Og haleluja! Den stift bare danser over papiret, den tiltagende runding på stiften giver en dejlig udvikling i skriften. Men mest af alt er der bare den perfekte friktion mellem stiften og papiret i min notesblok. Efter længere tids billedsøgning og googling fandt jeg endelig frem til modellen: Linex WP100HB. Lavteknologisk, lavbudget, lavpraktisk. Hermed anbefalet.

  • 1
  • 0

Nogle gange kunne man godt bruge et skriveredskab, hvor man ikke behøver at have papir eller andet at skrive på ved hånden. Men de er vel dyre hvis de findes på det åbne marked.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten