rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Skolereform gennem mine briller.

Når man møder verden, må man jo starte med at se hvordan den ser ud fra ens eget synspunkt. Jeg ville her bare dele nogen oplevelser af den danske folkeskole - som mest kan tjene til underholdning.

Tag det ikke for mere !

I skolens mindste klasser var jeg meget ked af at vi havde så få mandlige lærere. Overvægten af kvindelige lærere gav fokus på nogle andre ting end de jeg syntes var spændende. Faktisk havde jeg kun kvindelige lærere i de første år. De interesserede sig ikke for noget som helst som interesserede mig. Min dansk lærer fik jeg i 2. klasse til at læse op af Jules Verne´s En verdensomsejling under Havet. Men hun gav op da man kom til de spændende afsnit om Nautilus teknik - for de syntes hun var kedeligt.

Ak og ve !

Matematik blev serveret som noget der understøttede handel, og bankvæsen - ikke som et ingeniørfag. Så alt for længe anså jeg faget som nytteløst. Først i 5 - 6 klasse fik jeg lærere som kunne koble matematikken sammen med noget mere konstruktivt end det merkantile. Da jeg fik lært at beregne voluminer for cylindre og kugler - løb jeg rundt derhjemme og beregnede begejstret volumen af alle mulige beholdere og dunke - og var vildt fascineret af at det var muligt. På dette tidspunkt fik jeg ellers ( meget mod min vilje ) speciel undervisning i matematik - fordi faget jo havde været lavt prioriteret hos mig. Det skiftede om, da det med et gav mulighed for at regne på ting der var interessante for lille Peter.

Årene frem til jeg kom 7.ende klasse brugte jeg på at vente på at få faget kemi og fysik. Ventetiden var ubærlig - og jeg tog forskud på glæderne ved at stjæle en kemibog som var smidt ud. Min store interesse var hydrogen - jeg boksede i årevis med problemet hydrogen, som jeg havde brug for som enten raketbrændstof eller bæregas til balloner. Mit held var at skolen sluttede kl. 1330 - og de næste timer kunne derfor udnyttes til diverse undersøgelser af verden. Lektier lavede jeg så at sige aldrig. Jeg så skolen som en pligt, hvor jeg betalte for min fritid. Men - dette til trods brugte jeg rigtigt meget tid på at krydsforhøre lærerene om forskellige ting i frikvarterne. Faktisk tror jeg det var de samtaler med lærere - som ikke var bundet til pensum - det var mit primære udbytte i skolen.

Historie var en meget stor hovedpine for mig. Jeg var dybt interesseret i faget - men på en helt anden måde end skolen tilbød det. Jeg ønskede at forstå grundede til den kolde krig. Jeg ønskede at forstå hvordan USA kunne tabe Vietnam krigen trods overvældene militær magt. Jeg ønskede at forstå mekanismerne bag Anden Verdenskrig i en global kontekst, og var i den sammenhæng relativt ligeglad med Danmark´s besættelse - der jo ikke spillede nogen rolle i af betydning.

Hvad fik jeg ?

Mørk middelalder, stenalder og bronze alder. Når man så endelig hen mod 7. klasse havde fået kæmpet sig op til noget det mindede om sidste århundrede, blev man smidt tilbage til stenalderen igen. Jeg opgav simpelthen faget og gik på biblioteket. Der tilbragte jeg mange timer fordybet i de elementer af verdenshistorien som jeg som teenager fandt interessante. Det var kun muligt fordi jeg havde tidligt fri kl. 1330.

Kristendoms undervisningen forsøgte jeg med alle kræfter at nedbryde fra dag et. Det var det forkyndende aspekt i salmesang og den måde man underviste i faget på som et de facto emne det fik mig op i det blå felt. Lærerinden blev hængt op på alt det ulogiske bavl som særligt Det gamle Testamente er fyldt af - og holdt ansvarlig for kætter brændinger og afladssalg. Jeg var virkeligt tidligt ude og meget vred over at få dette vås klemt ned over hovedet som fakta. Jeg kunne ikke se relevansen i Isreals historie for os - ud over den andel Camp David aftalerne nu havde i min samtid. Jeg syntes opgaven måtte minde om sexual undervisning. Lære ungerne at sige fra, og at beskytte sig.

I virkeligheden var jeg dybt frustreret over at skolen - der burde være en pipeline af viden og erkendelse - faktisk ikke var særligt egnet til at skaffe denne viden og erkendelse. For at kunne i dybden med noget som helst, og få en grad af kontinuitet i studiet var man 100 % nødt til selv at stå for processen. Jeg lærte ikke så frygteligt meget mellem 0800 og 1330, men herefter gik det stærkt, og det var spændende.

Gulvtæppet i mit værelse bar vidnesbyrd om lokalets dobbeltrolle som kemi / fysik forsøgs lokale. Jeg lavede en lang serie af elektriske og kemiske forsøg - med alle mulige formål. F.eks. koblede jeg en lille DC motor på to stykker bly nedsænket i svovlsyre - og opdagede nærmest ved et tilfælde at jeg med dette setup både kunne både lade og aflede en blyakkumulator. Det var mens jeg boede i Gørlev, så det har været før 4. klasse. Jeg lavede lidt senere en opstilling hvor jeg ved smelte elektrolyse af natriumhydroxid kunne fremstille det rene metal. Jeg destillerede rygende salpetersyre ved at destillere kaliumnitrat med koncentreret svovlsyre. Jeg havde naturligvis en produktion af sortkrudt - hvor gennembruddet var introduktionen af en mekaniseret krudtmølle baseret på en visker motor. Trækullet er sjovt nok den mest kritiske komponent. Jeg fældede selv elletræ i en lokal mose og havde det på lager på en radiator i et år, før det kunne laves til trækul i en retort. Krudtet blev brugt til raketter - sprængninger havde ikke rigtigt nogen interesse. Til resarch arbejdet viste Salamonsens oldgamle leksikon sig langt mere brugbart end Lademans. F.eks. er afsnittet om sortkrudt i Salamonsens mange sider stort, mens det kun er en notits i det "moderne" Lademans. Jeg hadede Lademans for dets brug af "skematiske tegninger" når nu det var faktiske detaljerede arbejdstegninger af atombomber og rumraketter, torpedoer og undervandsbåde jeg havde brug for.

Pigerne i min klasse kom tit i skole med skader på deres fingre. Eller andre dele af bevægeapparatet. Årsagen var typisk håndbold. Jeg havde aldrig nogen skader, men besynderligt nok var det altid mig der blev mindet om at passe på mine fingre. Faktum er at det var tøserne der kom til skade.

Naturligvis er smelte elektrolyse af natrium hydroxid m.v. ikke for børn. Men - hvis du kan regne ud at du skal gennem en smelte elektrolyse for at isolere natrium - så kommer du også til at læse lidt om hvad smeltet natriumhydroxid gør ved menneskeligt væv. Det er ikke rart - og derfor passer man på. Det er ikke anderledes end at klatre i træer.

Alt dette kunne selvsagt kun foregår fordi forældrene var fuldkommen ude af stand til at vurdere hvad jeg foretog mig. Det var også kun muligt fordi udbuddet af rå kemikalier i detail handelen var langt større end i dag. Jeg begyndte at handle glasudstyr og kemi hos Bie og Berntsen som 16 årig. De handlede ikke med private sagde de - så jeg opfandt "Danish Space Agency" som min kommercielle indkøbs front end. Det virkede - jeg fik mine sager. De voksne fattede ikke en brik og jeg nød det.

Jeg havde lange samtaler med ingeniører fra b.la. Dansk ilt og Brint fabrik ( det nuværende AirLiquide ) i mine vedvarende forsøg på at skaffe LOX. På samme måde plagede jeg livet af en meget venlig ingeniør fra Søværnets Materielkommando - det var om højkoncenteret hydrogenperoxid. Det gav meget god baggrund og jeg var stadig ikke 18 år. Det var faktisk ham der kom op med forslaget om hybridraketter. Alle disse firmakontakter var helt afhængige af at man fik tidligt fri kl. 1330.

Jeg drev et mindre kampvogns udviklings projekt med min ven Thomas. Det gik ud på at bygge en kabelstyret minikampvogn ala tyskernes "Goliath" Vi fik lært rigtigt meget om DC motorer og andet elektromekanik ud af dette. Thomas og jeg var også aktive på ubådsfronten - og udgravede en lille dok til bygning af en miniubåd i bredden ved Tissø. Den skulle bygges i beton, da stål stadig var uden for rækkevidde. Vi lavede også en dæmning over en bæk, og anlage et hydro elektrisk kræftværk. Det roterede i døgndrift ind til en frustreret bondemand nedlagde det med sin rendegraver.

Stål som materiale mødte jeg på en meget smuk måde. De jeg kom i 7.ende klasse flyttede skolen til Høng, og her har Dansk Jernbaneklub et af sine lokomotiv værksteder. Deres remise opdagede jeg ved et tilfælde. Mit møde med stål skete i en em af kulrøg, mens et nitte sjak i en infernalsk støj fra trykluft nittehamre genskabte en ædel dampmaskine. De fremstillede selv deres nagler i en gigantisk excenterpresse - og de sortesvedne, men venlige lokomotiv mænd var gode til at fortælle. Det var et hit ! og godt jeg havde tidligt fri !

Listen over projekter og eksperimenter er næsten uendelig. Det var alt sammen muligt fordi man opererede i en verden med svage voksne som ikke evnede at kontrollere eller sabotere det man som teenager anså for meget vigtigt og interessant. Det som jeg fra den gang har brugt til at lære med.

Hvis jeg havde været udsat for den nu planlagte heldags skole - hvornår skulle jeg så bygge mit vandkraftværk ? Hvornår skulle jeg læse om Mai lai masakren, og Berlin luftbroen, om 88 mm Flak 36, om alt det der har skabt vores verden ? Hvornår skulle jeg lære at være anti autoritær og altid stille spørgsmål ved magtkoncentrationer ? Hvornår skulle jeg lære ? Hvornår skulle jeg brænde så meget for erkendelse at jeg ville stjæle skolebøger ? Om det vil virke for nytidens børn og unge ved jeg ikke. Men jeg kan godt sige at havde man prøvet den på mig var der blevet sagt "Nej" og den nødvendige magt brugt for at gennemtvinge dette "Nej"

Jeg håber børnene lader de voksne magthavere forstå at børn ejer deres liv, og de kan rende dem noget så grundigt efter kl. 1330.

Man kan ikke indgå en overenskomst med børn, hvor det hedder sig at skolen er deres arbejde. Og så med et slag øge arbejdstiden med 50 % uden lønkompensation. Børn har brug for fritid, så de kan indhente alt den viden, de bliver nægtet i skolen.

Altså set gennem mine briller da jeg var 15.

Jeg bliver så irriteret når man prøver at formidle til børn i dag. Det skal gøres Åhh så spændende. Jamen - hvis børnene virkelig ønsker viden, så skal de nok finde den. Ønsker de den ikke, så lad dem gå til. Det er deres beslutning. Husk de aller fleste børn og unge er af natur nysgerrige. Verden er så uendeligt meget nemmere at operere i dag hvis man vil have svar på spørgsmål. Wikipedia kan sammen med et par andre kilder lynhurtigt belyse Mai Lai masakaren og 6. dages krigen, eller skaffe nærbilleder af Titanic vraget. Men det kræver man får tid til at udføre sine studier - og det gør man ikke ved tæt voksenkontrol så mange timer i døgnet.

Det er nok meget godt jeg ikke bestemmer ret meget.

Mine udskejelser på Refshaleøen i dag er en ganske naturlig fortsættelse af det jeg lavede som barn og som teenager. Forskellen er at de vokse i dag i stedet for modvind, giver medvind. Mærkeligt nok, for det er nøjagtigt det samme jeg fortager mig - skalaen er bare gået en faktor 100 op. Selv føler jeg mig ikke mere voksen - jeg føler bare at den sidste kontrol er faldet fra, og det nu alene er mine egne evner eller mangel på samme der styrer hvor højt man kan komme.

Det er et skønt liv !

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber børnene lader de voksne magthavere forstå at børn ejer deres liv, og de kan rende dem noget så grundigt efter kl. 1330.

Man kan ikke indgå en overenskomst med børn, hvor det hedder sig at skolen er deres arbejde. Og så med et slag øge arbejdstiden med 50 % uden lønkompensation. Børn har brug for fritid, så de kan indhente alt den viden, de bliver nægtet i skolen.

Kan ikke siges bedre!

  • 20
  • 0

Man er så bange for at børnene skal komme til skade, så de bliver overbeskyttede mod de farer som selvfølgelig findes, i stedet for at de lærer at omgås dem fornuftigt. Ideen med stisystemer til børn og cyklister, gør dem faktisk til analfabeter i trafikken. Du har godt nok været lidt vaksere end jeg var, for den med krudtmøllen opdagede jeg ikke før det var for sent. Jeg fik aldrig sortkrudt til at fungere ordentligt, men har med tiden opdaget, at det nok var findelingen der haltede.

  • 6
  • 0

Tak for et herligt lille indblik i nogle af dine "drenge-streger" - det var fornøjelig læsning :-)

Hvis det ender med en heldagsskole (Det gør det jo nok) - bør der i det mindste være en "20%-regel" a'la googles berømte - Altså at 20% af tiden er børnenes helt egen, hvor de kan rode med det de finder spændende... (Og hvis de så kan trække lidt på lærerne i den tid, kan det da opveje lidt af det tabte)

  • 7
  • 0

Jeg begyndte at handle glasudstyr og kemi hos Bie og Berntsen som 16 årig. De handlede ikke med private sagde de - så jeg opfandt "Danish Space Agency" som min kommercielle indkøbs front end. Det virkede - jeg fik mine sager.

Sjovt det gjorde jeg også, jeg var bare ikke så ambitiøs med raketter, jeg opdigtede "H2O Klubben", og fik også alle mine sager ;-) Men den allerstørste hjælp kom fra min matematik og fysiklærer, han forstod min store interresse og lånte mig en nøgle til fysik lokalet således at jeg kunne blive der efter skole og lave de eksperimenter jeg havde lyst til.

Men udover det, så glemmer jeg ham aldrig for, at han i sommerferien sendte mig opgaver, som jeg løste og sendte tilbage, hvorefter at han rettede, og sendte dem retur til mig, altsammen via snail mail.

Jeg opsøgte ham for en række år siden, og sagde tak for den fantastiske indsats han gjorde, det glemmer jeg ham aldrig for.

Thomas

  • 13
  • 0

Fantastisk at høre om hvordan du er vokset op og hvor levende det var for dig. Og det passer også til personer som er meget nysgerrige og udforsker verden. De bliver nok også de bedste ingenører. Desværre så synes jeg ikke at jeg kan genkende det på størstedelen af dem der er i samme alder som dig. Skolen skal rumme alle idag, så der skæres over een kam. Er det rigtigt? Det er både rigtigt og forkert, for man får så mange som muligt igennem med de resourcer man har, men tilgengæld kunne man sikkert udvikler talenter som dig hvis man ikke gjorde det på den måde.

Så du har ret, men tager også fejl. Du har helt ret i at heldags skolen IKKE passer til personer som dig, men den passer til gengæld på andre som ikke har det samme drive som dig så tidligt, men først finder det senere...sådan nogen som mig. Jeg gik i meget fri skole som du sikkert ville have elsket, men det var ikke god for mig, for den gav mig ikke den struktur jeg havde brug for og det betød at hele mit grundlag for videre læsning var meget svagt.

  • 8
  • 0

Det er uretfærdigt over for de engagerede lærere. Min mor tog på kuser I læssevis, sad hjemme om natten og lavede opgaver I håndarbejde, som hendes klasser så afprøvede, og da hun var fagligt engageret, så endte de I artikler I håndarbejdslærernes fagblad. Testet og idiotsikker= alle ville kunne få success- og udfordring.

Selv ville jeg engang lave et "hammerbræt" til min lille niece. Men efter at være sat til at høvle samtlige firkantede pinde runde opgav jeg. Min mor blev lettere ophidset: Hvorfor kunne jeg ikke have savet en rundstok op, efter de første 4 runde ben?

I skolen havde jeg den mest jammelige historiebog, og lærere der kun kunne gentage bogen. (Fik høje karakterer, jeg husker udmærket), men historie har jeg lært meget mere om siden. Søren Mørch fx. Geografi: Der skulle vi hovedstæder udenad, og tegne af på madpapir. I gym: Min lærer havde boet I Thailand- fint. Men af en eller anden grund kan jeg Europa, dele af Sydøstasien, og qua religion Israel.. Derimod aner jeg ikke hvor Syrien er. Eller Afghanistan.

Min søn havde endnu mindre historie og sprog end jeg. Men sjovere og mere intuitive matematik.

Heldagsskolen: Så skal man indlære på elevernes præmisser, mere end nu. Flere fag og mere leg/idræt.

Mvh Tine- der da har forstuvet en finger I håndbold/idræt. Men det var bare "pyller"- vide læreren

  • 1
  • 1

Nogle gamle Lieberkind bøger, som jeg medbragte. "Dyr I Skov og Mose", Dyr ved Stand og Hav"- og forresten også 1. bind af Johannes V. Jensen- "Den lange Rejse". Spørg mig ikke hvorfor, men vi havde vist spisefrikvarter med hende. Hvorfor hun ikke selv fandt bøger? Search me. Jeg ville da hellere have min mor (jeg så jo hvad hun forberedte til sine elever), men hun ville ikke undervise sine egne børn, og skiftede derfor skole. Mvh Tine

  • 0
  • 0

Faktisk så misunder jeg dig Peter...jeg misunder at du havde det drive og vidste nok til at gøre tingene på egen hånd, med så flotte resultater. Jeg ville ønsker jeg havde det drive og den lyst til at opdage og udvikle så tidligt. På den anden side må det, som du selv skriver, have været helt vildt frustrerende når skolen ikke udvikler og fodre dette talent.

  • 1
  • 0

Jeg oplevede heller ikke skolen som den, der gav næring til ingeniørdrømmene. Vi havde godt nok en nogenlunde ligelig fordeling af mandlige og kvindelige lærere, men det hjalp lige lidt, idet det tilsyneladende var middelmådigheden, der var i højsædet - alle skulle være lige (dårlige), så hvis man havde let til opgaverne og stoffet, blev man stort set overladt til sig selv. Tilbage i 1. eller 2. klasse oplevede jeg således, at jeg stod med min fuldt udfyldte opgavebog (kort efter vi havde fået den udleveret) og gerne ville have den rettet, hvorefter min (mandlige!) matematiklærer belønnede min iver med at fatte viskelæderet og viske alle de omhyggeligt regnede opgaver ud.....

I modsætning til dig, Peter, havde jeg allerede fra begyndelsen indset sammenhængen mellem matematikken, fysikken og kemien. Måske gennem som 3årig tilbage i '69 at sidde fastklistret foran skærmen for at se Neil Armstrong tage de første skridt på månen. At have en ingeniør som far hjalp nok også - han havde masser af lærebøger stående på bogreolen med ligninger i lange baner. Desværre for en elektronikgal dreng udelukkende om maskinteknik...... :-)

Jeg var allerede i børnehaven gået igang med at undersøge alle de radioer, jeg kunne komme til at se ind i, og som 9 årig begyndte jeg at købe de danske elektronikblade. Jeg er personlig overbevist om, at havde jeg dengang kendt til Guinness Book of Records, ville jeg have forsøgt at komme ind (og være kvalificeret til det!) med en rekord for flest mulige forskellige designs af tyverialarmer på døren og vinduet til mit værelse! Og det skyldtes IKKE støtte fra mine lærere!

Derimod havde jeg god gavn af skolens omfangsrige bibliotek. Godt nok var meget af litteraturen ikke ligefrem ny - størstedelen af faglitteraturen var 15-20 år gammel - men der var meget af den, så fantasien fik masser af næring. Jeg har her de seneste år med rædsel set mine døtres skolers biblioteker - mine egne hylder er adskilligt bedre udfyldt end disse. Det er mig en gåde, hvordan man idag kan kalde 7 end ikke halvfyldte reoler (a 6 hylder!) for et bibliotek.... Min ældste datter har således stort set opgivet at bruge bibliotekerne. Vores skolebibliotekar var imidlertid mere end villig til at lade en videbegærlig dreng få fri adgang til hendes domæne - hvilket i alle årene blev udnyttet til fulde. Og det lokale folkebibliotek var dengang også rigtig godt udstyret - ikke rippet, flået og solgt fra som i dag....

I 7. klasse lykkedes det mig så efter flere års kamp at få mig mast ind på ungdomsskolens elektronikhold (der egentlig først var tilgængelig fra 8. klasse) - hvor jeg så i 8. klasse ikke længere kunne få hjælp til projekterne, da disse overskred lærerens kompetencer... Ikke fordi de var epokegørende, men det var bare realiteterne.

Vægten i vores historieundervisning lå mest på 2. verdenskrig - så i en periode tror jeg vi var tæt på at kunne have redegjort for alle de væsentligste troppefremstød - så mange gange havde vi været igennem dem.....

Også dit syn på religion (som det hed på vores skoleskema), deler jeg til fulde. Hvorfor i al verden skal man bruge så meget tid på denne gang overtro og ammestuesnak? Tiden kunne bruges meget bedre på noget mere matematik, fysik og kemi.... Man frygter helt, at de kunne finde på at sætte astrologi og tegrumstydning på programmet. Sporene fra USA (Intelligent design my a**!) skræmmer!

Er jeg så nødvendigvis imod en heldagsskole? Vel ikke 100% - men der er mange ting, jeg ser som basale krav for, at den skal lykkes. Ikke mindst, at man har engagerede og kompetente lærere, der kan støtte de enkelte elever i deres specielle interesser - og her har jeg aldrig selv oplevet den nødvendige kompetence og indsats. Eller overskud! Alt for mange bar præg af kun at ville gøre det minimalt nødvendige - og alt for få havde interesse og lyst til teknikken.... Og her i Danmark lider vi i den grad af, at de danske kvinder ikke kan indse vigtigheden af viden om teknik og videnskab. Hvorfor er Danmark egentlig endt som et land, hvor der er SÅ stor ubalance kønsmæssigt? Og ikke mindst: Hvorfor er der aldrig nogen, der nævner matematik, fysik, kemi eller ingeniørarbejde som kreative fag? Hvis der er en ting, jeg altid har værdsat ved eks. elektronik, er det lige netop alle de kreative muligheder - man har så utrolig mange muligheder for at nå til målet.....

Et andet problem idag er, at spil fylder så utrolig meget af børnenes tid - selv om de egentlig kan have lyst til at give sig ikast med andre interesser, kommer de alt for tit til bare at sidde og spille og chatte på facebook - I min barndom var der ikke nær så let adgang til hverken TV eller andet end brædtspil... Så man var meget mere tvunget til selv at finde på noget at lave..... Internet og computere er både godt og skidt.....

Erik.

  • 9
  • 0

Det der glæder mig, at at skolen i dag i høj grad er baseret på fakta-baseret pædagogik. Man vælger de undervisningsmetoder, der har vist sig, at virke bedst. En matematiktime kan f.eks. bestå i at gå udenfor og måle og veje, hvor efter der skal beregnes arealer og volumener. Det har vist sig, at dette bedre fanger drengenes interesse for faget. Der findes også mange fakta om heldagsskolens fortræffeligheder, men jeg er ikke sikker på at de kan bære hele vejen i gennem i for alle skoler i alle områder. I Århus er der flere heldagsskoler allerede. De ligger i de mere belastede bydele, hvor langt færre unge benytter fritidstilbud end i resten af byen. der er rigtig mange der ikke formår at få noget positivt ud af tiden fra 13.30 og frem.

Jeg tror at rigtig mange får formet deres voksenliv ud fra den støtte og de muligheder få nøglepersoner i uddannelsessystemet gav dem undervejs. I 2. klasse lå jeg syg med fåresyge. Her fik jeg lov at regne foran i nogle eksta-hæfter og fik dermed regnet mig frem til 5 klasses hæfterne - hvorefter jeg fik nej til at få flere hæfter. I gymnasietiden hørte jeg i nyhedstrømmen om supraledere og hologrammer var også det sidste nye. Det lykkedes at få lov til at bryde rammerne fremstille YBaCuO og vise Meisner-effekten og det lykkedes at lave egne hologrammer.

Som jeg hører det fra den lokale folkeskole, så er der stadig lærere, der giver børnene sådanne muligheder for at bryde rammerne og opnå mere end blot at være en del af den brede masse på 95%, man ønsker skal tage en ungdomsuddannelse.

  • 3
  • 0

Af de lærere jeg mødte fra 1. til 9. klasse var det omkring 1 ud af 3 der formåede at stimulere og udfordre eleverne på hver enkelt elevs niveau og som gjorde en indsats for det.

De næste 1 ud af 3 af lærere kunne lige hænge på, ved at gennemgå det samme stof de tydeligvis havde gennemgået mange gange, og ved at dynge eleverne til med ensidigt gentaget arbejde i form af tusindvis af regnestykker, grammatik øvelser osv. som de selv kunne rette rent mekanisk.

De værste 1 ud af 3 lærere blev passeret intellektuelt af 1 ud af 3 af eleverne et sted imellem 3. og 5. klasse. De underviste mest de små klasser, men det var en ynk når man fik dem i et enkelt fag eller som vikar på de højere klassetrin.

I gymnasiet så fordelingen lidt bedre ud, dog møtte jeg her tre lærere der ikke magtede de fag de underviste i.

Ovennævnte oplevelser er med skoler der har ry og rygte på egnen for at være iblandt de bedste. Begge var små og meget søgte med lange ventelister. Folkeskolen sågar privat med forældrer betaling.

Jeg snorksov i mange timer. Det var dødsens kedsommeligt. Ting jeg havde læst i biblioteksbøger da jeg var 9 blev gennemgået i skolen da jeg var 15, ting jeg havde lært af mine forældre som 5 årig var pensum da jeg var 8 eller 10.

Der sad så elever i klassen som mødte det for første gang i deres liv da det blev gennemgået af læreren, og de skulle typisk have det igen og igen flere gange før de fattede det bare nogenlunde. De elever der kendte stoffet på forhånd og de som forstod stoffet første gang læreren gennemgik det måtte så artigt sove med øjnene åbne så længe repetitionerne varede.

Jeg husker med fryd da en matematiklærer i 3. klasse havde det store problem at 4-5 af eleverne var 3-5 klassetrin foran den sløjeste tredjedel. Hun gav os så en tyk bog med regnestykker til 5. klasse. Den var ifølge forsiden beregnet til at vare et halvt skoleår.

Da den blev udleveret kiggede to af os på hinanden, smilede indforstået, og afleverede dagen efter bogen til læreren udfyldt og færdigregnet til sidste trivielle regnestykke.

Så gav læreren op og vi måtte sove i hendes timer resten af det skoleår. Der var nemlig ikke flere flere skolebøger til 1-5 klassetrin i skolens beholdning, og hun ville ikke lade os rykke længere frem i klassetrin.

Hvis heldagsskolen skal blive andet end en måde at slå de små børns hjerner ihjel på, skal der en helt anden kvalitet lærere til, og der skal sættes massivt og systematisk ind med differentieret undervisning så eleverne ikke tvinges til at sidde sammen med en gruppe udvalgt alene efter det kriterie at de er ens i antal leveår.

  • 8
  • 1

Godt indlæg. Er pænt enige i de fleste betragtninger. Dine oplevelser ligger tæt op ad mine egne. Boede næsten på biblioteket - nede ved reolen med tekniske bøger. Glemmer ikke da jeg spurgte bibliotekaren om hvor jeg kunne finde en bog om hvordan man lavede sortkrudt (tror også jeg brugte ordet bomber for at forklare hvad jeg mente). Hun sagde med et noget anstrengt ansigtsudtryk, at sådan noget havde de ikke. Kendte desværre (eller måske heldigvis) ikke Salamonsens leksikon. Kan desværre også godt genkende det med kvindelige kontra mandlige lærere (som en general betragtning - der ER undtagelser). Specielt går det galt for elever med Asperger i større eller mindre grad. Mange af dem er interesseret og dygtige til teknik og evner ikke det sociale så godt. Pædagogernes (overvægt af kvinder) fokus er tæt på 100% på de sociale aspekter - med nederlag og tabt interesse som resultat for eleven. Tror det ville være mere produktivt at lade disse elever opleve succes gennem de lidt mere tekniske fag. Succes er bedre end nederlag til at promovere selvtillid og bedre sociale evner. Og der er en lille Asperger i rigtig rigtig mange af de dygtige ingeniører som jeg kender. Gad vide hvor mange af os som ville være blevet medicineret hvis vi var børn i dag?

  • 7
  • 0

Jeg elskede at gå i skole, altid med fingeren oppe, lavede mine læs-og-forstå forud og tilbragte en stor del af min barndom på biblioteket. Min yndlingsleg var "at lege skole". Min stakkels 5 år yngre bror blev tvunget til at lære at læse inden han kom i skole. 20 år i streg blev jeg i undervisningssystemet inden jeg færdigbagt som humanist klar til at springe ud som gymansielærer. For mig var der ikke noget ypperligere end lærergerningen. Nu har jeg to nysgerrige drenge på 8 og 9 som ikke ubetinget elsker skolen. Min yngste er gået så vidt som til at kalde skolen "spild af tid" og alle mine gode argumenter om læring og viden bider overhovedet ikke på. For det kan jeg da lære derhjemme...Han ville gerne have at vi ringede til undervisningsministeren og tog en alvorssnak om det røvkedelige pensum han blev præsenteret for. Har måttet erkende at det bare ikke er det samme det motiverer drenge og piger. Jeg har sukket efter mandlige lærere og pædagoger, der kan lave noget vildt og naturvidenskabeligt med drengene. Gud ske lov man er gift med en ingeniør... P.S. Jeg kan kun nikke genkendende til de opslidende diskussion med mine religionslærere. Min stakkels søde lærer, der blev plaget med hvorfor dit og hvorfor dat og - og min trumf: hvorfor skelner man mellem primitive og ikke-primitive religioner når nu alle former for religion er primitive.

  • 8
  • 0

Dit indlæg fik mig til at tænke på, om det er en ubetinget god ide at blande piger og drenge i klasserne. Nogle skoler har prøvet at dele igen, men jeg ved ikke hvordan det er gået. Jeg selv gik i delt skole indtil gymnasiet, og som man siger har jeg ikke taget skade. Hele skolen var opdelt i en pigefløj og drengefløj, så der var absolut ingen fraternisering, heller ikke i frikvartererne (Vanløse skole). Så opdelt behøver det måske ikke at være, men det kunne måske hjælpe at tilgodese de forskelle der er mellem drenge og piger. Det kunne måske også hjælpe dem som er mere praktisk end bogligt begavede. Det er jo sørgeligt, at dem som gerne vil skrue, banke og save, starter med at blive sat på skolebænken igen i erhvervsskolerne.

  • 3
  • 0

Hvorfor ikke bruge hele dagen på at udvikle nysgærrigheden... og så bruge skolen som laboratorium. Tænk at bruge hele dagen til at udvikle sin nysgærrighed, blandet med lidt dansk og matematik og måske engelsk :)

  • 2
  • 0

Der er en meget vigtig forskel på nutiden og fortidens unge. Det er at i mellemtiden er udbredelsen af medierne, og informationssamfundet. Grunden til du/vi (børn af fortiden) udnyttede den korte skoledag, var at vi ikke havde de samme tilbud som nutidens unge har. Vi har en fastnet telefon, nogle havde måske en commedore 64, og 1 landsdækkende tv kanal. De unge mennesker er altid online, og keder sig aldrig. Det med at fordybe sig, kender de ikke. Jeg tror at en heldag skolen, er den eneste mulighed, for at opveje de uanet muligheder som de har. Lysten til at forbedre noget, kommer af tingene er besværligt, eller man keder sig. Unge mennesker keder sig ikke længere.

  • 2
  • 0

Jeg kan trække snesevis af paralleller mellem Peters opvækst og min egen, blot var min hovedinteresse tværfaglig kommunikation og forståelse, og det eksisterede ikke som fag i min ungdom (og gør det stadig ikke). Jeg var derfor også henvist til at sammensætte mit eget studium gennem besøg på faglige biblioteker af enhver art og snige mig ind til forelæsninger på fag, jeg ikke var immatrikuleret til. Heldigvis fattede ingen af forelæserne mistanke til mig, når jeg videbegærlig stillede kritiske spørgsmål. Alle underviserne var henrykte for at belære mig om, hvad der blev anset for sandhed i deres eget fag. Det vigtigste, jeg lærte, var, at alle fag er interessante, men måden, de bliver præsenterede på, ofte kan virke dræbende kedsommelig.

Kan en heldagsskole hjælpe med at gøre dem interessante? Næppe, for problemet ligger jo et helt andet sted, nemlig i måden børn bliver undervist på.

Vi fødes alle som "forskere", for udforskning af verden og forståelse for, hvordan den fungerer, er en betingelse for at overleve. Det ved dyreforældre instinktivt, så de beskytter deres afkom i livstruende situationer og viser dem, hvordan de skal skaffe sig føden. Resten må ungerne selv finde ud af gennem leg og eksperimenter, og gennem at iagttage deres omgivelser.

Sådan er det ikke hos menneskene. Allerede fra den spæde barndom starter vi på en opdragelse, der i princippet går ud på at begrænse børns frie eksperimenter og ensrette dem til at indordne sig under de regler, som samfundet bygger på. Fra et innovativt synspunkt burde processen snarere betegnes som neddragelse. Intet tyder på, at vi har nået en ideel opbygning af samfundet, hverken hos os eller i andre kulturer. Tværtimod synes alle de hæderkronede idealer at have spillet fallit i virkelighedens samfund.

En ting er sikker. Teknologiens eksplosive udvikling vil medføre samfundsmæssige ændringer, som vi dårligt kan forestille os. De samfund, som vore børn og børnebørn skal leve deres liv i, vil være væsensforskellige fra de nuværende, og det er ikke os men dem selv, der skal forme det. Så spørgsmålet er: Giver en skolereform med en heldagsskole dem bedre betingelser for at løse denne opgave?

Jeg tror det ikke. Politikeres og pædagogers opfattelse af "kvalitet i undervisningen" synes mere at handle om en mere effektiv indlæring af vor nuværende viden, end om at udvikle nytænkning og bedre forståelse af andre kulturers synspunkter. Fremskridt er et resultat af brud på de vedtagne normer, ikke af forsøg på at fastholde dem i fortidens dogmer. Men hvordan forklarer man en politiker, at en reform, der styrker den hidtidige undervisningsform, ikke er et fremskridt, men et tilbageskridt?

Mvh

Ole Bjørn :o)

  • 6
  • 0

I skolens mindste klasser var jeg meget ked af at vi havde så få mandlige lærere. Overvægten af kvindelige lærere gav fokus på nogle andre ting end de jeg syntes var spændende. Faktisk havde jeg kun kvindelige lærere i de første år. De interesserede sig ikke for noget som helst som interesserede mig. Min dansk lærer fik jeg i 2. klasse til at læse op af Jules Verne´s En verdensomsejling under Havet. Men hun gav op da man kom til de spændende afsnit om Nautilus teknik - for de syntes hun var kedeligt.

Efter at have delt dit indlæg med venner og bekendte har jeg fået en kommentar retur om, hvorfor det er relevant at nævne dine læreres køn i denne sektion? I min opfattelse var det en simpel faktuel information, men min ven mente at det var med fuldt overlæg et forsøg på at blande kønsdebatten ind i snakken omkring skolereformer.

Efter at have råbt lidt af hinanden, tænkte jeg det var smartere at rent faktisk gå tilbage til kilden og spørge. Så Peter, har du lyst til at uddybe motivationen for at blande lærernes køn ind i debatten?

  • 1
  • 3

God - næh, fremragende læsning ! Jeg skulle på arbejde som bydreng kl 15 - så ofte havde jeg slet ikke tid til skolen på grund af alle mine eksperimenter med fysik, kemi og elektronik - især radio, som kræver kendskab til matematik. Det gik jeg så igang med at lære som 10-11 årig via et dejligt stadsbibliotek, som virkeligt har ændret mit liv. Det var først "Matematik for Millioner" som bl.a lærte mig at bruge en regnestok og en 4-cifret logaritmetabel. Og så var der lige en "Lærebog i Radioteknik", som virkeligt motiverede mig til at lære matematik - 11 år gammel. Bogen er skrevet af prof. Rybner for studerende på DTH - men dét var en totalt ukendt verden - dengang :-)

Skolen var simpelthen kedelig - og så betød alle øretæverne på grund af mit pjækkeri ikke en skid !

Og nej, jeg var bestemt ikke egnet for gymnasiet - mente 'man' ... Men det fandt jeg nu selv en løsning på :-)

  • 5
  • 0

@Tommy: Peter skriver jo selv: "Overvægten af kvindelige lærere gav fokus på nogle andre ting end de jeg syntes var spændende."

Og som Heidi skriver: "Har måttet erkende at det bare ikke er det samme det motiverer drenge og piger. Jeg har sukket efter mandlige lærere og pædagoger, der kan lave noget vildt og naturvidenskabeligt med drengene"

Så hvorfor er det lige du mener den ikke er relevant?

I min bog, bliver man aldrig god til noget man ikke interesserer sig for. Hjernen (min og mange andres såvidt jeg kanse) bekæmper simpelthen indlæring der ikke kommer af lyst - det tager meget længere tid, og ryger nemt ud igen :(

Ligeledes gælder det, at en lærer der gør noget fordi de skal og ikke fordi de har lyst, gør det bare ikke lige så godt.

Det er jo også det Heidi (som er lærer kan jeg forstå) siger, når hun skriver: "Jeg har sukket efter mandlige lærere og pædagoger, der kan lave noget vildt og naturvidenskabeligt med drengene"

  • 5
  • 1

@Klavs

Så hvorfor er det lige du mener den ikke er relevant?

Det er ikke fordi jeg finder den irrelevant. Det jeg spørger mig selv om, er om Peter selv følte at det er et centralt problem i skolen at vi har for få mandlige lærere på de indledende klassetrin, og gerne ville have en debat omkring dette, på lige fod med snakken omkring Skolereformen, eller om det bare var en faktuel uddybning, uden at have til hensigt at inddrage kønsdebatten i oplægget?

  • 1
  • 0

Der var utvivlsomt brug for et oprør mod autoriteterne den gang da ungdomsoprøreret satte verden på den anden ende. For det skal nok passe, som der også er flere der nævner her, at autoritativ proppen viden ind i hovederne på folk ikke er en særligt hensigtsmæssig undervisnings/lærings strategi. Resultatet er dog blevet den modsatte grøft. Altså en folkeskole med alt for lidt respekt omkring viden, kompetencer og tilegnelsen af disse. Tiden spildes, samfundets ressourcer bruges ikke effektivt nok. Anders Bondo kan få en af mine kropsvæsker til at koge når jeg hører ham fortælle, hvorledes folkeskolen handler om at skabe et fundament for demokratiet. Ja da, det er da et ædelt projekt. Men hvad med at skolen også skal danne grundlag for vores fortsatte velstand? Hvor er det danske svar på USAs megen tale om STEM (science, technology, engineering, math) uddannelsernes store betydning? På grund af den nye virkeligheds mange forstyrrelser har man måtte sænke det faglige niveau i disse fag helt enormt. Selv blev jeg eksamineret i elektrolyse i folkeskolens afgangseksamen i fysik/kemi. Idag er emnet ikke engang en del af gymnasiepensum. Sandheden bag dette er naturligvis mere kompleks end som så, men der kan ikke være tvivl om, at vi i tilegnelsen af sociale kompetencers hellige navn et langt stykke hen ad vejen har slækket på de faglige krav. Og børnene lider under det, for det er nu en gang sjovest at gå i skole og lave lektier hvis man nogenlunde styr på hvad der foregår. Det andet fører tit stress og depression med sig. Så vi gør børnene en bjørnetjeneste. Det er vist på tide at pendulet får lov til at svinge den anden vej igen.

  • 3
  • 0

Køn er en samfundsmæssig konstruktion, som vi ganske tidligt pådutter og opdrager vores børn til. Måske derfor det oftest kan synes som om der er stor forskel på mænd og kvinder. Jeg har dog selv (som kvinde) med stor success undervist børn med begge former for kønsudtryk i grundkemi og vandraketter og andre småvidenskabelige ting. Den forskel der er eksisterer i de voksnes hoved og det er synd, for det fastholder blot piger i at være "humanistiske" og artige.

Ang. hvorvidt det var et led i kønsdebatten, så tror jeg bestemt det var, jf sætningen " Faktum er at det var tøserne der kom til skade."

Baggrund: har læst matematik/datalogi på universitetet. Efter utallige spørgsmål omkring mit studie og køn ("er det ikke svært?" (jo!), "er der overhovedet nogle piger?" (ja!)) valgt at forske i køn og teknologi. l

  • 1
  • 1

https://www.youtube.com/watch?v=H_BtmV4JRSc#

Han beskriver det jeg foretog mig som ung - lære noget der er svært, fordi det interesserer mig meget, jeg synes det er sjovt, og at det er rigtig spændende.

Jeg var som mange andre også skriver det også noget af en en bogorm - bibliotekerne blev flittigt brugt. Jeg slæbte gerne en 12+ Kg bøger hjem om ugen og fik dem læst alle sammen!

Da folkeskolens bibliotek meget hurtigt ikke rakte til mit behov for viden, så blev det Folkebiblioteket i kommunen, som dengang lå ca der hvor IKEA i Odense idag ligger. Det var kun ca 200 meter fra skolen.

Bagefter blev det siden Teknisk Bibliotek på i Ingeniørhøjskolen i Odense (ca 2 Km fra skolen) suppleret med IMADA's biblioteksafdeling af SDU's universitetsbibliotek (ca 1 Km fra skolen) der måtte holde for med nyttig viden.

For mit vedkommende gælder det at jeg altid har synes at al slags naturvidenskab og teknologi var helt vildt spændende. F.eks. så jeg i går på indiegogo.com om at nogen har fået funding nok til at lave at gå i gang med at lave en plante der er selvlysende (et kraftigt grønt lys), når det bliver mørkt, og de har allerede den nødvendige viden til at lave det. Den slags er jo helt fantastisk - tænk sig at kunne lave lys helt uden at bruge elektricitet.

Sport derimod - gaaab! - intet interesserer mig mindre. Jo ok måske lige da Danmark vandt EM i fodbold for mange år siden, den kamp både så jeg og også fejrede jeg i en ret våd (og sjov) bytur, men ellers ...

  • 1
  • 0

I snakker som om livet begynder efter at man har lært at læse. Faktisk tilhøre I den lille del af menneskeheden, der i sit livs spæde begyndelse, har den lykke, at blive podet med evner til at lade sig inspirere, til at lytte til sin nysgerrighed, og til at handle på det. Tilfældige sammenhængende hændelser i jeres opvækst, har beredt jer med en veludviklet logisk sans og noget forviden der kunne bygges på. I har haft nogle muligheder, og så har I været pænt selvbevidste. Det er kun få mennesker, der udsættes for en opdragelse, der leder til et liv som jeres. Heldigvis udvikles vores opdragelseskultur i en retning mod, at flere og flere vælger ingeniør og forsker vejen (eller noget der omkring).

I princip fødes mennesker tomme. Deres væsen, interesser, meninger osv, dannes af det de udsættes for (sammenholdt med det de har været udsat for), imens de vokser op. De væsentligste ting i mennesket, er dannet inden det 3. leveår, men mennesket bliver aldrig færdigdannet. I 5-6 årsalderen har mennesker et livsfaseskift, hvor forældrenes opdragende betydning mindskes betydeligt. Her træder skolen ind med både dannelse og uddannelse. Og det er noget man ikke vidste så meget om førhen, og som man kun ved en lille smugle mere om idag.

Når børn møder i skolen første gang, er de alle (næsten) fyldt med interesser, nysgerrighed og forudfattede meninger om, hvad de skal bruge skolen til (forventninger). Det er ikke noget skolen kan give dem, men noget den kan tage fra dem, desværre.

I nogle år, har skolelæreruddannelserne haft særlig fokus på dannelse, mere end uddannelse (undervisning). Hensigten har været, at uddannelse handler om læring, og ikke om undervisning. (det har jeg hørt) Det handler om, at lærerne skal træne eleverne i at være nysgerrige, aktivt søgende og målrettet. Eleverne skal forædle "det" de har med sig fra sin barndom. Entusiasme, kreativitet, empati osv. Viden har vi jo på computer, så vi skal kun lære at bruge den. Så kan man fylde hovedet med andre ting.

Det beklagelige er, at skolelærer kun er mennesker, og som sådan, er de fleste gode til at samarbejde med eleverne om deres uddannelse og udvikling, men nogle lærer har et væsen der ikke egner sig så godt til samværet med de unge. Det er heller ikke alle elever, der er lige heldige med at forstå, hvad der foregår. Det afhænger, for en stor del, af det væsen og den balast de har med fra deres opvækst. Og det gælder både lærer og elever.

I snakker som om folkeskolen kunne undværes, eller som om, at den i hvertfald skulle være anderledes. Forestil jer, at I skal komme med forslag til, hvad der skal forandres. Jeg kan komme med forslag, der med rimelig garanti virker, men det vil være ekstremt dyrt.

Skolerne forandre sig hele tiden, og det enda pænt kraftigt, og nogle gange inden for ganske få uger. Men det mærker man kun, hvis man arbejder der. En skole er ikke et sted, men en masse mennesker med forskellige intentioner, forventninger og baggrunde. Enhver skole har sit eget liv.

Heldagsskole handler ikke om at eleverne skal være i skole 37 timer om ugen, men om at give eleverne lyst til at være i skole 37 timer om ugen. Det er regeringens tilsyneladende hensigt, men også det de ødelægger alle chancer for at opnå.

  • 2
  • 0

så er jeres kommentare spændende og interessante. Det sætter lærernes arbejde i perspektiv.

Jeg er selv ingeniør, og min opvækst minder om jeres, men det tænker jeg, kun skyldes, at jeg har været heldig med nogle af de lærer, jeg har haft i folkeskolen (og nogle ihærdige bedsteforældre). I dag har jeg også en pædagogisk uddannelse, og jeg kan absolut ikke undvære at undervise. Det havde jeg aldeleds ikke lyst til som yngre.

At se de unge, er som at se i et kalejdoskop. Hver dag bringer noget nyt. Overraskelse på overraskelse, og det er ikke dem alle der er gode.

  • 4
  • 0

Mange ting er forandret. Ungdomskulturen i dag, kan slet ikke sammenlignes med vores. Præmisser og vilkår er helt forskellige. Fremtiden tegner forskelligt. De unge er, som mennesker, anderledes, ligesom vi var anderledes for vores forældre. Fortiden er passé, og intet bliver som før. De unge skal forberedes til det nye samfund, som bliver deres. Det skal nok blive fint, med mindre de vil have samme oplevelser, som vores forældre havde i 40'erne.

En anden stor fejl er at sammenligne os med Amerikanerne eller andre udlændinge. Det er blevet ret moderne. En total misforståelse. Moderne ledelses- og undervisningsprincipper baserer sig på undersøgelser, hvor man vælger at forholde sig til nogle præmisser, og vælger andre fra. Efterhånden er det som om danskheden er forsvundet. Den er noget særligt, ligesom at alle andre samfund har deres særpræg.

Det er ikke respekt for skolen, der mangler. Pyt være med den. Det er respekt for vores omgivelser generelt, som ikke er helt i orden, når man bruger vores voksne moralkodeks som udgangspunkt..

  • 1
  • 0

Ifbm. de mange diskussioner om emnet rundt omkring gik det også op for mig, at det jeg lever af i dag (IT), og det jeg bruger det meste af min fritid på (IT, elektronik, musik) alt sammen er noget jeg har lært mig selv i min fritid. Ikke dermed sagt at jeg ikke lærte noget i skolen. Jeg synes jeg lærte meget, men jeg ville IKKE have været min fritid foruden, hvor jeg kunne kede mig og finde på skøre ting til at bryde kedsomheden.

  • 1
  • 0

Jeg synes iøvrigt at kønsdebatten ER relevant. Det kan godt være at det er pigernes opdragelse der har gjort det eller hvad ved jeg, men jeg havde to lærer i min skoletid, som marginalt har kunnet hjælpe mig med mine fritidsinteresser, og de var begge mænd, som interesserede sig for computere og elektronik og matematik. Jeg møder MEGET sjældent kvinder der har de interesser. Inden for IT møder jeg da kvinder, som sagtens kan programmere og en masse andre ting. Men ingen af dem jeg har mødt går hjem og tænder deres Raspberry pi op og laver overvågning af deres fyr, så de kan få alerts når der skal hældes nye træpiller på, som er sådan noget jeg gør, når jeg får tid til det.

  • 1
  • 0

Jeg er født før Neus. Mit første el-eksperiment husker jeg tydeligt. Jeg var omkring 8. Ville ha lys i en 1,5 V pære med 2 søm og en stikkontakt. Det kom der ikke noget lys ud a, men en kæmpe forskrækkelse. Da jeg kom ned i stuen, kikkede mine forældre mærkeligt på mig, og væltede om a grin. Så gik der et stykke tid, inden jeg fik lyst til a lege med strøm igen. Jeg har egentligt ikke, som barn, leget sådan ingeniørmæssigt, men jeg kunne lave næsten hvad som helst. Også med rimeligt resultat. Dengang var der forskel på drenge og piger. Det var kun ca 50 år efter, at man havde diskuteret videnskabeligt, om kvinder havde en sjæl. I dag undre det mig, at der stadig er kvinder der fastholder sig selv i kønsrolle mønster. Som om det er noget i vores kultur, der diktere dette.

  • 2
  • 0

"Et andet problem idag er, at spil fylder så utrolig meget af børnenes tid..."

Det er vi nogle der prøver at udnytte/udbedre - www.skolemat.dk

Min datter har under lockouten allerede arbejdet sig gennem 4 klasses pensum (selv om hun går i 3)... Det skal siges at de ikke har lov til at arbejde foran i deres matematikbog, så et alternativt pensum var kært tilkomment.

Med til historien høre at jeg selvfølgelig er temmelig belastet (det er mig der har tegnet). Jeg har prøvet ikke at presse mit arbejde ned over mine børn, så overraskelsen var så meget større da jeg vågnede en morgen til tændt lys i stuen og lyden af matematik... Hun ville bare lige nå lidt inden hun skulle i skole!

Ellers er jeg med jer langt hen ad vejen, skole er (for mange) noget der skal overstås hurtigst muligt. Har desværre en vag fornemmelse om at mht. undervisning og heldagsskole i danmark, bliver kvantitet modsat proportional med kvalitet.

  • 2
  • 0

citat "Min datter har under lockouten allerede arbejdet sig gennem 4 klasses pensum (selv om hun går i 3"

der kan være forskellige årsager til at skolen ikke bryder sig om elever, der er for hurtige. En er, at det giver noget besvær (som nogle skoler tager i stiv arm). En er, at elever på forskellige niveauer, skal inspirere hinanden (derfor deler man ikke klasserne op i A og B hold), men de bedste kan kede sig lige så meget som de svageste.

Den væsentligste, og alvorligste årsag er, at elever, der er meget forud for resten i klassen, kan begynde at aflære. Ikke at det vil ske, men risikoen er stor. Det er ikke sikkert, at læreren opdager, at der er et problem, og så bliver der ikke taget hånd om det. Måske er det en fin lærer, og måske er det en tilsyneladende fin lærer. Check op, hvis I bliver enige om noget, og skrug bissen på, hvis det bliver nødvendigt. Jeg taler af erfaring. Mine egne børn blev ikke ødelagt af det, men mange ting kunne være anderledes.

Svigt ikke børnene i processen. De skal have opmærksomhed, anerkendelse, successer, ærlighed og inspiration. Med ærlighed mener jeg, at de også skal have sund kritik, for det påtagede gennemskuer de, og mister tilliden.

Med opmærksomhed og enerkendelse mener jeg, at ofte er dette de egentlige mål med lektiearbejdet. Det er absolut en god ting, for med det skaber de små den forviden, der skal blive grundlag for lysten til at lære mere. Det er først der, at målet bliver læring (det er uhyggeligt så mange der ikke når så langt).

Succes og inspiration er drivkraften, og det ved vi fra os selv.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten