Jeg kan forudse (mindst) fire problemer:
- Man bliver hurtigt træt i armene.
- Man kommer let til at brække armen, hvis man vælter.
- Man mister nemt kontakten med sneen, og så bliver det svært at holde retningen.
- Sidevind
Der er sikkert flere.
Der er nok mange, der i disse dage er af sted og nyder, at det i år atter er muligt at komme ud på pisterne. Min erfaring med at stå på ski er begrænset til et par lavteknologiske børneski på en blidt hældende villavej.
Jeg synes sne er skønt, men er noget mere skeptisk i forhold til fart.
Til gengæld kan jeg i tiden omkring vinterferie godt ærgre mig over, at jeg aldrig har givet det forsøget, når andres begejstring smitter, og man ikke rigtig kan tale med eller dele glæden.
Så nu har jeg forsøgt om ikke jeg kan finde mig min egen vinkel på samtalen via noget, jeg er begejstret for: nemlig eksempler på spøjse opfindelser. Og skisport skuffer ikke. Der er rigeligt at tage af i med 6019 dokumenter, der dukker op i patentklassen A63C 5/00 ”ski eller snowboards”.
Mit yndlingsfund er ikke bare i patentklassen for ski, det er også i den for faldskærme. Det er nemlig et par vinger, man kan spænde på armene og bruge til at styre i stedet for skistave. Vingen har desuden andre fordele, idet de giver løft, hjælper til at holde balancen og kan hjælpe én med at få fremdrift, hvis man er på et fladt område. Selvom der er mange fordele, tror jeg, at de er bedst egnet til folk med rutine i at stå på ski, for jeg forestiller mig, de kan være svære at holde styr på og bakse rundt med. Men der er noget fantastisk eventyrligt ved figuren, der både lidt får mig til at forstå, iveren efter at suse ned af en bjergsiden, næste flyvende – og samtidig får mig til at tænke på Ikaros’ overmod og giver mig lyst til at blive nede på jorden langt væk fra solen.
Hvis man nu hellere vil holde sig til skistavene, er der op til flere bud på, hvordan man kan bruge den til mere end bare at styre ned ad piston. Et eksempel er, hvordan man kan have en hul stav med plads til væske i, så man ikke kommer til at tørste, imens man venter på en plads på liften før den næste tur i fuld fart. Man skal bare huske, at enten skal væsken være varm og drikkes hurtigt inden den bliver kold, eller også skal det være noget, der ikke fryser trods frostgrader.
I den lidt mere højteknologiske kategori er der i stedet et bud på, hvordan man kan minimere ventetiden, så man kan bruge mest mulig tid på nedvejen i stedet for på at komme op igen. Her er løsningen en drone der kan trække en op ad bjergsiden i stedet for, at man skal vente på en skilift. Det kræver selvfølgelig, at der er nok droner til rådighed, og de skal vel nok trække folk med en passende sikkerhedsafstand, så måske bliver det faktisk lidt som skiliften, men hvor man kan stå på sine ski imens, så måske er det stadig en sjovere løsning. Opfindelsen går nemlig ikke som sådan på at bruge en drone til at trække en person på ski, men på en bestemt type håndtag med en kontrolenhed til at styre dronen man bliver trukket af sted af. Håndtaget er også lavet til at kunne kobles fri fra dronen igen, når man er kommet derhen, hvor man skulle. Når håndtaget er frakoblet flyver dronen så automatisk tilbage til en fastsat position, hvor den kan hente den næste person.
Har I nogle gadgets, der kommer om brug i vinteren?
Jeg kan forudse (mindst) fire problemer:
Der er sikkert flere.
Jeg tæbjer at turen i stolelift eller T-lift bliver lidt udfordret hvis ikke man kan bøje armene. :)
og man fylder enormt meget på pisten. og det er svært at klø sig på næsen, og det er svært/umuligt atrette på skibriller og det er umuligt at hjælpe andre og enormt farligt/umuligt at køre mellem træer og man får ikek lov til at komme ind i skibussen fortsæt selv
Utroligt hvad folk tror der er smart
mvh
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard