Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Skibsauktion, VOSTOK og SMARAGD og teknikbask !

Kære Læsere,

Dette ender i en frygtelig teknikbasker - men først dette...

I dag har der været afholdt auktion over et muligt støtteskib til CS. Elefanten - som damen hed gik til en anden køber for 111.000,00 kr.

Rigtigt mange har bidraget til CSS "indkøb skib kasse" - og midt under auktionen ringede en doner og rundede sine 35.000,00 op til 45.000,00 kr. Vi syntes, hensat at det også koster penge at drive sådan et fartøj at vi ikke ville gå for langt. Vores sidste bud faldt på 110.000,00 kr.

Ialt blev indsamlet omkring 75.000,00 kr, og flere tilbød rente og afdragsfri lån på op til 130.000,00 kr.

Som meldt ud alle steder kan man nu da skibet ikke blev købt får sit indskud tilbage, eller konvertere det til forudbetalt kontingent - eller lade dem stå. Gør man det så ligger de til vores maritime formål. Det betyder at vi kan begynde at bygge VOSTOK så snart vi vi kan frigøre tidsresourcer - og hvis der er noget der peger mod himlen så er det det projekt. Jeg ved at næsten alle de der har doneret og skrevet til CSS i den forbindelse har ønsket at midlerne blev anvendt til CS maritime formål - og kun enkelte har ville have dem overført til kontingent. Ingen har ønsket dem tilbage så vidt.

Vi ligger dermed med noget der ligner 75.000,00 kr som start kapital til skibsprojekter i CS.

Dette er adskilt fra drift. Det går til bygning eller køb af skib, men ikke driften. Det kommer af CSS almindelige virke.

Vi har de første to meter af VOSTOK, og når sommeren campaign er ovre bliver det ganske hurtigt til mere...

Det er blevet forår. Solen har denne første maj brølet ned over vores raketfabrik. Sol, svag vind og blå himmel beroliger nogen - men jeg kan ikke sidde stille på en skøn måde. Jeg kan mærke en glæde gennemstrømme mig og jeg får sådan en lyst til at gøre noget ved verden.

HAB er et fantastisk sted. De mange værktøjer, kraner, drejebænke og svejsemaskiner er som et fantastisk symfoniorkester der breder sig ud over orkestergraven. Man står i den ene ende med dirigentstokken og kan med dette ufattelige mekaniske orgel spille utrolige symfonier - skal vi lave en undervandsbåd, et dampluftskib eller en supersonisk raket - eller måske et rumskib? Alle instrumenterne er klar og nittehammerens, vinkelsliberens og skærebrænderens musik fylder snart efter vores koncertsal her på Refshaleøen.

Siden jeg kom til øen i 2004, og i dobbelt tempo efter von B kom til samme ø, har der hvert år kommet et eller andet utroligt fartøj ud gennem porten. Med involveringen af så mange dygtige CSere, er produktionen i denne dream factory gået helt grasat. HAB er en slags mor, der føder nye skønne børn hvert år.

Da jeg startede på maskiningeniørstudiet lige efter gym havde jeg en ide om at jeg aldrig ville praktisere som ingeniør. Studiet skulle kun bruges til indhøstning af knowhow. Jeg ville bare have et værksted og laboratorium med et stort skilt hvor der skulle stå "Blot til Lyst" Selvom man næsten ikke kan tro det bliver nogen umulige drømme altså til virkelighed.

Jeg måtte lige over noget maritimt og noget praktisk svejseteknik før jeg kunne ende med "blot til lyst" værkstedet - og på vejen mødte jeg nogle meget dygtige mennesker som i dag - på den ene eller den anden måde spiller en uerstattelig rolle i projekterne. Fra Jens Woeste og hans 543 kompaner i CSS til von B og alle CS gutterne.

Her i starten af maj deler jeg min tid mellem SMARAGD og TORDENSKJOLD. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad der er mest spændende. Thomas Petersen, der står for bane og stabilitetsberegninger på denne raket har lige fortalt mig at den når 700 m/s efter 3.5 sek. Det er ret voldsomt i min verden. Jeg er ved at lave næsekeglen som er et glasfiberemne. Så stor hastighed, så langt nede i atmosfæren giver en luftmodstand på knap 1 kN - altså næsten hundrede kilo - på den 133 mm diameter næsekegle.

Når det skal gå så hurtigt er der fordi SMARAGD er en passivt stabil raket - og høj startacceleration avler mindre slinger i valsen i resten af banen.

CS symfoniorkester har både strygere, messingblæsere og pauker. Flamming Rasmussen holder trådene i SMARAGD´s payload sammen. Thomas Sherrer leverer telemetri. Steen Andersen omdanner telemetriens bit og bytes til et display som vores FIDO, Flight Dynamics' Officer får alle bane data på efterhånden som missionen udvikler sig. Mads og Søren i faldskærmgruppen sørger for at lande payloaden pænt under en lille men effektiv skærm. Efter landingen sørger Rune Hensel for at dispergere farvestof ud i vandet hvor den lander og blæse en ballon op med CO2, så den er synlig og ikke synker. Ringen sluttes med at Flemming Rasmussen har kommandoen over Recovery Bravo - den hurtige gummibåd der skal bjerge payloaden.

Vi bruger alle tricks i bogen for at finde payloaden ude på havet - dens egen GPS og radiosender, alt det SAR materiel de har på MHV 903 Hjortø, plus evt. et fastvinge maritimt rekognosceringsfly. Formålet er at øve os i at finde en lille kapsel på et uendeligt hav.

En startrampe er næsten færdig til SMARAGD og SAPPHIRE. Den passer på Sputnik , som til denne mission også får et seks meters rullestillads om bord. I CS hedder sådan et selvsagt et Mobilt Servicetårn.

SMARAGD er sat til at flyve i det første launch vindue der åbner i 2012. Det varer for 1 til 3. juni. Vi regner med at skyde to af disse 2 trins raketter. Den første er en ren test, hvor 2. trin kommer af sted med kun 20 % af sit brændstof. Resten er ballast af vand. Vi er jo forsigtige... med den skal vi regne med 8 - 10 km apogee. Den anden SMARAGD flyver med fuld ladning på begge trin og baneberegninger på basis af kendte vægte og de statiske test indikerer apogee i omkring 30 km højde.

TORDENSKJOLD er nu meget tæt på at blive integreret med prøvestanden. Det er et mindre helvede af tolerancer at få alt det der bygget inde i værkstedet til at passe sammen rundt om prøvestanden VTC 1. Nu er jeg en gammel ræv til den slags, og bruger i par tricks jeg har oppe i ærmet, så det skal nok lykkes.   I sidste uge have vi Anne i praktik fra folkeskolen. Hendes far gav Anne en pakke CDer med til mig. De indeholdt uredigerede råoptagelser fra V2 raketforsøg på Peenemünde, under Operation Backfire ved Cuxhafen og fra White Sands raketbasen i USA. Derfor har jeg efterhånden set mere end halvtreds starter med V2 rakettens jernmotor. Det er rigtigt godt, for om tre uger er det vores tur til at sige "Zundung" - og tænde tændsatsen. Derefter "vorstufe", og åbne hovedventiler. Nu skal vi så på et par sekunder bedømme om det hele ser rigtigt ud, og så beslutte at dreje knappen til "Hauptstufe" Derefter kan vi kun håbe at von Braun er med os, og står os bi.

Pad leader Niels Foldager og von B ( den anden af dem ) havde møde i dag om alle procedurerne - det er både skræmmende og spændende - TORDENSKJOLD er så meget en rigtig raket som det bliver - og det er første gang i den skala. Alle ved, at der ikke noget som en første gang.

I debatten spørger læserne hvad den så kan? Kan vi nå Månen med en TORDENSKJOLD motor ? Vil den, en gang for alle, lukke missilgabet mellem Danmark og Nordkorea? Kan den forhindre kommunismen i at brede sig gennem solsystemet?

Svaret er at den kan gøre os rigtigt meget klogere. Hvis det går godt, for vi en masse målinger i hus. Den vigtigste måling er i virkeligheden binær - er der en motor efter MECO eller ej. 0 eller 1. For hvis der er det , gik den ikke i sving og den vil have arbejdet ret fornuftigt. Så meget kendt teknologi er det.

Man hvad med Månen så?

Vores opgave i CS motorafdeling er at levere hestekrafter til at få von Bengtsons rumskib ud af atmosfæren. Derfor er de ting vi bygger optimeret for den mission. Det betyder at vi skal bygge en raket som skal være umådeligt stor, og derfor umådeligt billig. Den skal også være umådeligt pålidelig - det følger af dogmet om at dens konstruktør skal spændes fast oven på den. Kvalitetssikring forenklet til CS niveau. Hvis man prøver at bruge en skovl som spade, eller prøver at bruge en spade som en skovl er det man opdager at det ikke er optimalt. Spader er gode til at grave med, skovle bedste til at skovle med. Den optimering gælder også for vores raketter.   Jeg har kikket meget dybt på flightversioner af TORDENSKJOLD, med fokus på at flyve en fremtidig 160 cm diameter kapsel. Tro mod Lt. Col. John R London III, US Air Force, teorier om billig rumfart designer jeg ud fra en filosofi om at bruge de simpleste og billigste materialer hvor som helst muligt. Det betyder at det eneste der vil være lavet i letmetaller eller højt legerede specialstål er de komponenter der bliver udsat for den super kolde flydende oxygen . Alt andet end de cryogene dele er derfor almindeligt konstruktionsstål. Det gør raketten nogle procent tungere - og væsentligt billigere. Da den er tungere, må jeg gøre den lidt større for at løse vores opgave. Trofaste læsere her kender sangen - skidt pyt med størrelsen - bare den er nem og billig at bygge.

Dette damplokomotiv af en raket vil få en ISP på 200 i sea level og 230 - 240 ved burnout i vakuum. Det sidste tal afhænger lidt af raketdysen. Det er ret optimalt til vores mission, men det er umiddelbart ikke muligt at lave kredsløb med et raket trin efter denne opskrift. Ikke fra jorden i alle fald.

Når man affyrer en raket i prøvestanden på jorden virker den jo i en atmosfæren. Hvis trykket inden i den er 12 atmosfære som i TORDENSKJOLD siger man at Pc/Pa forholdet er 12. Pc er kammertrykket og Pa et det ambiente tryk - altså omgivelsernes tryk. Pc/Pa forholdet bestemmer i høj grad hvor meget man kan få ud af sit brændstof - populært sagt hvor langt vi kommer på literen. Hvis Pc/Pa forholdet er meget stort bruger man en evig lang dyse - for gasserne kan ekspandere rigtigt meget. Er Pc/Pa forholdet lavt - som en sea level test af TORDENSKJOLD bruger man en kort dyse. Gasserne kan ikke ekspanderes ret meget før de når atmosfæretrykket og ikke vil udvide sig mere.

Når Ariane 5´s Vulcain II motor kører ved 100 bar kammertryk, får den mere ud af drivmidlet end hvis de valgte at køre ved 12 bar som os. Med samme brændstof giver det høje tryk omkring 20 % oveni. Desværre ville vores tanke være syv otte gange tungere for at give de 20 % ekstra - så vi kører i det lave trykområde.

Når vores raket letter kommer den op i stadig tyndere luft. Så bliver nævneren i Pc/Pa forholdet mindre og Pc/Pa går mod uendeligt. 12 bar delt med 0.01 bar i stør højde er stadig 1200, svarende til et enormt kammertryk på 1200 bar på jordoverfalden. Så lavtryksraketten har altså kun sit 20 % performance problem i den tykke luft nederst i atmosfæren.   Vi kan dog ikke udnytte alt det gode ved at flyve i vacuum. Så skulle dysen "gro" undervejs op gennem atmosfæren - og det er ikke praktisk muligt. Men - vi kører med den længst mulige dyse på jorden og får derfor 230 - 240 i 15 - 20 km højde - og så stiger det ikke rigtigt mere.

Vi skal gennem vores test b.la. eksperimentere med dyseskørtet - og se hvor langt vi kan lave det uden at strålen slipper. Er dysen meget for lang går det nemlig galt.   Når en af vores motorer lukker ned ser vi ofte jetstrålen flakse fra den ene dysevæg til den anden. Det skyldes noget som kaldes "counda" effekten - flowet der ikke kan fylde dysen vælger den ene eller den anden side at kline sig om af. Det er ganske naturligt men når det sker får vi sidekrafter og turbolens - og det er noget snavs. Vi skal se hvor langt vi kan lave skørtet uden at vi rammes af "flow separation" og Henri Counda´s effekt. Han var en ellers genial fly ingeniør som byggede et jetfly længe før alle andre. Desværre slikkede flammen fra hans jetmotor op af hans flys lærredsside og Henry Counda´s flyver gik brændende i hegnet. Men effekten at gasflow slikker op af en overflade der kurver væk fra flowretningen, bærer altså hans navn.

Alle de omtalte effekter gør at TORDENSKJOLD vil kunne være en ganske fornuftig løsning på vores opgave med en person i rummet. Det er det maskinen er optimeret for.

Hvis vi skulle bruge mere delta V end de ca 1500 meter pr sekund der er nødvendige for at lave en kastebane ud af atmosfæren er der kun en mulighed. Flere rakettrin. Matematikken er lige ud af landevejen. Hvert rakettrin kan bidrage med sit delta V, og har man nok trin kan man nå kredsløb om jorden eller frigørelseshastighed. Det er hhv. 8000 m/s og 11000 m/s. Månen kan nås i en direct descent bane med hård landing hvis man kan klare knap de 11000 m/s Apollo´s bløde landing og retur koster ca. 18000 m/s. De brugte alle trick i bogen og måtte alligevel ende med 6 - 7 trin alt efter hvordan man regner.   Øvre raket trin har det meget nemmere end første trinnet - boosteren - fordi de udstøder mod vakuum. Derfor kan dysen laves alen lang - og selv vores alkohol brændstof ville kunne komme op på en ISP på 280 - 320 sek ved brug i et øvre trin. Raketligningen som kan findes på wikipedia siger resten.   Nu mindre de øvre rakettrin er i forhold til hinanden, nu mere vinder man ved flertrinsraketter. Det betyder så også at 1. trin må være ret stort - hvis ikke det sidste trin skal blive meget lille.   Space X Falcon serie af løfte raketter er et godt eksempel. De er meget lette - over 90 % er brændstof ved start, og Merlin motoren ligger på en ISP som er noget bedre end TORDENSKJOLD. Falcon raketterne kan derfor klare sig med to trin, og få en ret stor payload. Skulle man gøre det samme med en "lavere" teknologi ville det kræve tre eller måske en da fire trin. Teorien er så at denne "lavere" teknologi gør raketten så billig at det ikke gør noget der skal bruges en lidt større en. Trala la la - det er CS arbejdsfilosofi. I forhold til NASA ligger Space X dog så langt i den rigtige retning at de allerede har scoret det meste af de point der ligger IKKE at køre på H2 / 02 og ikke kører med 350 bar i brændkammeret som rumfærgen gjorde.

Med væskemotoren åbner vi for nogle muligheder som bunder i at LOX er verdens billigste og i praksis verdens mest effektive raket oxidations middel. Gevindsten kan høstes med en LOX hybrid eller med en LOX væske. Det man under alle omstændigheder skal være god til er LOX teknologi. Det kan vi i CS, så valget mellem hybrid og væske betyder mindre - de fleste problemer ligger alligevel i håndteringen af LOX. Kan man det er begge veje åbne. Vi har set hybrid flyve i meget stor skala - og nu prøver vi om vi kan gøre det bedre med væske.   Det bliver helt sikkert spændende om det bliver et 0 eller et 1-tal.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan ser det foreløbige design ud for Vostok?
En opskaleret Sputnik?
Hvor stor en affyringsplatform skal der egenlig til for at kunne opsende en fremtidig raket, der er op til 1,5 meter i diameter og kraftig nok til at sende en bemandet kapsel op i 100 km's højde?
Skal vi her over i et Flip-design for at kunne holde det indenfor fritidssejler størrelsesgrænsen?

  • 0
  • 0

Do you know where they got the V2 video? It sounds like interesting stuff. It should all be in the public domain, but government archives are rarely easy to navigate.

  • 0
  • 0

Det var godt nok spændende til sidst men du har da aldeles ret Peter, det kan også blive FOR dyrt til at det er sjovt. Fornemmede hurtigt det ville gå den vej da hele fire bydere meldte sig på banen. Læste på et eller andet suspekt forum at en person havde haft kig på skuden i over 20 år så det er sikkert ham der har slået til. Øv også!

Kunne jeg vælge, ville jeg også foretrække at øremærke mit bidrag til bygningen af en FlipMLP men CS er jo ikke demokratisk styret og jeg er sikker på I nok skal forvalte pengene bedst muligt uden min indblanding.

Henrik Østerlyng (CSS)

PS. Sidder I behageligt derude? ;-)

  • 0
  • 0

Hvis man på auktion findes der sådan en i det norske.
http://www.auksjon.no/BoatList.aspx
De har jo mange fine gamle færger deroppe.
De kan da også bruges til forskellige formål.
Ellers ligger der vist nok en i Frederikshavn pt. som skal hugges.

Mvh.

  • 0
  • 0

Klumper i signalet vist nok... :-(

  • 0
  • 0

Skal vi her over i et Flip-design for at kunne holde det indenfor fritidssejler størrelsesgrænsen?

Ja vi er jo nogen der er glade for Flip-designet. Det er bare så sindssygt sejt...

  • 0
  • 0

Man kunne måske prøve at snakke med gutterne på dette gode gamle skib, og spørge om de ikke var interesseret i en tur øst for Bornholm i næste måned.

http://www.faergelejet.dk/vis.php?id=8828

De har bevaret den gode coaster Caroline S, som kan holde en fart på 9 knob, og har evnen til at bære en stor last.

  • 0
  • 0

Tak Peter, for endnu en interessant og inspirerende blog.

Det lyder som om at det er besluttet at bruge en stoerre platform til at launche naeste generation raket, men da jeg paa din opfordring laeste "LEO on the cheap", saa fandt jeg et meget spaendene koncept jeg aldrig havde hoert om foer, hvor raketten (Dea Dragon) er affyret direkte fra havet. Det siges at successfulde test blev foretaget, og at loesningen var billig og brugbar.

Selvfoelgelig er der nogle problemer med vandtaetning og stabilitet der skal loeses naar raketten ligger (sidder) in vandet, men til gaendgaeld saa spare du udgifter til platformen. Jeg ville ogsaa tro at saadan en raket sidder mere stabilt paa vandet, saa jeg vil tro at launch kan foretages med relative hoeje boelger (f,eks. i Nordsoen). man faar vel den samme stabilitet som en "Flip" loesning. Paa en sjov maader saa er saadan en maskine jo en kombination af en ubaad og en raket, saa perfekt for CS knowhow.

Mit spoergsmall er om en Sea Dragon tybe raket er noget CS har overvejet?

Mvh Bjorn

  • 0
  • 0

Den kan jeg tage, hvis du vil nøjes med den "forkerte" Peter:

Sea Dragon - løsningen har været foreslået flere gange, både af danskere og folk vestfra. Det har da også mange fordele i form af stabilitet under affyring og håndtering og bugsering. Truax lavede nogle forsøg med systemet i tresserne - som den amerikanske flåde betalte - men det har aldrig været forsøgt i "rigtig" skala. Men prøv at se på wiki hvor stor Sea Dragon virkelig var...

Men CS har altså valgt platformen med alle dens fordele og ulemper. Jeg tror den vigtigste fordel er at det er muligt at servicere raketten helt optil affyringstidspunktet. Og hvis de engang får lavet en "flip type" platform så bliver de også uafhængige af bølgehøjden

  • 0
  • 0

Hej Peter (Lykke),

Jeg er ikke Sea Dragon expert, men jeg har et par punkter til dit svar (tak ioevrigt), som jeg ikke kan faa helt til at passe med den information jeg kan finde om Sea Dragon type raketter.

Mht. at vaere afproevet i "rigtig skala", saa var en af de test raketter der blev testet 3.0 meter diameter (Sea Horse: http://www.astronautix.com/lvs/seahorse.htm), saa ikke saa langt fra de omkring 1.6 meter diameter CS raketten nok faar.

En anden ting jeg har laest er at servicering skulle vaere relativt nemmere, da den oeverste del af raketten sidder lavt i vandet, saa et taarn behoeves ikke (eller kun et lavt et) for adgang til rumskib.

Specielt vist det viser sig at affyringen ikke kan finde sted i Oestersoeen, saa virker det simplere og mere elegant at flippe hele raketten i stedet for a bruge ressourser paa at flippe platformen. En neddykket raket er vel i princippet ogsaa relativt uafhaengig af boelge hoejden.

I sidste ende saa er jeg sikker paa at Peter, VonB & Co har styr paa det, det er bare saa spaendene a hoere om og forstaa de beslutninger der tages undervejs. Og saa synes jeg bare at Sea Dragon loesning er saa cool, - saa hvorfor ik' proeve med en lille test raket maaske, - CS har jo ik' gang i saerlig meget denne sommer. ;-)

Mvh Bjorn

  • 0
  • 0

I kan "bare" lave et "støtteskib" selv! Det skal bestå af to skruer hver pongtom, to diesel-motorer, en diesel-tank, et ror og styrehus, som kan fjenes, hvis der bliver behov for det (ellers kan det ligge under et "tag", når der sker en affyring).

Det med lanterner, radio/GPS/radar og en masse andre småting, det er kun småting og det klares også. Det er kendt tenologi.

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Jeg er Anna´s far som har V2/A4 DVDérne. Der er ca. 4 timers optagelser fordelt på 3 DVDér fra Peenemünde, Operation Backfire ved Cuxhafen og fra White Sands, White Sands New Mexico. Det er korrekt at filmene alle er public domain.

Jeg vil meget gerne lave kopier til alle intersseret (helt lovligt). Det vil koste 200.- kr. som ubeskåret vil gå til CSS som støtte til dette fantastiske projekt. Jeg håber ikke at mit indlæg bliver opfattet som reklame for det er ikke ment som sådan. Jeg skal ikke selv tjene en krone og alle pengene bruges til at få skudt Peter og Kristian ud i rummet.

Der medfølger professionelt lavet cover og en lille booklet der beskriver optagelsernes indholde, hvor og hvornår de er lavet osv.

  • 0
  • 0

Jeg vil meget gerne lave kopier til alle intersseret (helt lovligt). Det vil koste 200.- kr. som ubeskåret vil gå til CSS som støtte til dette fantastiske projekt. Jeg håber ikke at mit indlæg bliver opfattet som reklame for det er ikke ment som sådan. Jeg skal ikke selv tjene en krone og alle pengene bruges til at få skudt Peter og Kristian ud i rummet.

Hej Carsten, jeg vil gerne købe sættet. Hvor meget vil du sende til USA? Har du en PayPal-konto? Du kan kontakte mig på wikkit@gmail.com.

Hello Carsten, I would like to buy the set. How much money to mail to the US? Do you have a paypal account? You can email me at wikkit@gmail.com.

  • 0
  • 0

Ben, you're getting very good at translating into Danish ;-)

Carsten, det er et super initiativ!
Jeg vil også meget gerne støtte med at købe et sæt af dig..
Måske skulle du lave en aftale med CSS, evt med betaling direkte til deres konto.
Jeg mener også, at de har en paypal-konto...

  • 0
  • 0

Det lyder super godt, og fra CSS kan vi selvfølgelig ikke andet end støtte op om Carsten's initiativ !
Vi vil gerne tilbyde at håndtere betalingerne direkte til vores konto, og ja, vi klarer også PayPal.

Bestil dine eksemplarer på : salg@raketvenner.dk
Husk antal og fuld postadresse.

Betaling foregår via kontooverførsel til vores konto i Nordea : 2102-0713648507 eller via vores PayPal, som kan findes på raketvenner.dk
Som note til modtager bedes du skrive "V2DVD" samt dit navn eller CSS medlems id.

Vi får det lige lagt på vores website også. Carsten, du må gerne smide mig en mail på ovenstående mailadresse, så vi lige kan aftale nærmere. Tusind tak for din støtte !

Mvh
Jørgen, CSS

  • 0
  • 0

Hvis man ønsker at købe et sæt V2/A4 DVD'er så skal man gøre som Jørgen skriver ovenover. Brug CSS' paypal konto så modtager jeg jeres bestilling.

I skal lige huske at der skal porto ligges oven i de 200,- kr eller også afhente filmene ved næste test den 17. maj på Refshaleøen.

Hilsner
Carsten

  • 0
  • 0

Vi kan dog ikke udnytte alt det gode ved at flyve i vacuum. Så skulle dysen ”gro” undervejs op gennem atmosfæren – og det er ikke praktisk muligt.

Eller måske kan I?

Design dysen til vacuum.
Lav en foring, der dimensionerer dysen til atmosfærens tryk ved jorden, og som brænder væk efterhånden som raketten stiger op.

Måske kan den også støbes af gummi ligesom hybrid-motoren?

  • 0
  • 0

Jeg tror, det der menes er, at dysen skal "gro" i længden, så gassen får mere plads at ekspandere i.
Det kan vel nok i teorien gøres ved at have en teleskopisk forlængelse, der skyder sig ud, efterhånden som det omgivende tryk falder.
I teorien!

  • 0
  • 0

Eller de kan genopfinde den dybe tallerken nok engang og bygge en aerospike. Sværere er det heller ikke...

MB, kan du nævne bare én enkelt kommercielt anvendt aerospike-baseret motor? Nej vel?

  • 0
  • 0

Jeg tror, det der menes er, at dysen skal "gro" i længden, så gassen får mere plads at ekspandere i.

I lavere tryk skal gasserne have mere plads til at ekspandere i bredden, hvorfor dysen bliver længere. Min tanke var at en lidt for lang men smal dyse, hvor gasserne ikke slipper dyse-væggen, efterhånden kunne ændre geometri til en bredere dyse.

  • 0
  • 0

Per, det er delvis kendt teknologi, det hedder en "extendible sliding nozzle" eller "extendible exit cone". Det blev blandt andet brugt på United Technologies Corp.'s Orbus-6E motor.

Det virker dog ikke helt som du foreslår. I det her tilfælde er der tale om et andet trin, hvor dysen er foldet sammen af plads hensyn, udelukkende for at gøre trinnet kortere ved opsendelse. Efter separation fra 1. trin extendes dysen på 2. trin og først derefter tændes motoren. Der er altså ikke tale om en dyse der ændres under drift.

Jeg kender ikke umiddelbart eksempler på dyser der ændre geometri under drift.

  • 0
  • 0

Thomas, kan du nævne mig en kommercielt anvendt hybrid raketmotor? (velvidende at SS2 endnu ikke er i drift)

For CS's virke er det kommercielle aspekt vel næppe relevant for andet end at man kan ligge sig op af andres forarbejde og derved minimere risici, eller?... og forstå mig ret, kan kun bilige den approach, men ingeniørmæssigt virker det knap så velovervejet at forkaste et løsningskoncept blot fordi ingen andre bruger det...

Teknologisk set vil aerospiken løse et problem af denne art, hvilket er blevet demonstreret i praksis talrige gange, omend i eksperimentielle sammenhænge. (Har ihvertfald selv overværet et par succesfulde flyvninger med fast brændstof og annulare aerospikes, og de er nu ikke specielt komplicerede at designe/konstruere).

  • 0
  • 0

Thomas, kan du nævne mig en kommercielt anvendt hybrid raketmotor? (velvidende at SS2 endnu ikke er i drift)

Scaled Composites indkasserede 10 mio. USD på at benytte en indkøbt SpaceDev hybridmotor til at sende Spaceship One i rummet. Vil du ikke kalde det en kommerciel anvendelse? Det er dog også det eneste eksempel jeg kan komme op med.

Vi afskriver nu heller ikke en aerospike motor blot fordi "de andre ikke bruger den." Essentielt set afskriver vi den slet ikke, vi er altid nysgerrige efter nye koncepter. Det er muligt vi en dag tager emnet op. Det vil kræve en testserie og en hel del arbejde at undersøge om det er noget vi kan bygge. Pt. er der ikke ressourcer til det. Vi vælger istedet at leve med en middel-god ISP og så smide noget mere brændstof ombord. I sidste ende er effekten den samme, den totale impuls bliver stor nok til opgaven. Vi tror at den løsning kræver mindre arbejde og sikrer hurtigst fremdrift for projektet.

Har ihvertfald selv overværet et par succesfulde flyvninger med fast brændstof og annulare aerospikes, og de er nu ikke specielt komplicerede at designe/konstruere.

Jeg er ikke bekendt med tilgængelige testresultater af aerospike motorer, er det nogle resultater du kan henvise til? Vi er som sagt altid nysgerrige efter at lære noget nyt.

I CS holder vi os generelt fra de dyre og varmebestandige materialer, vores motorer er lavet i ganske almindeligt stål (kværken er dog foret med grafit på nogle motorer). Med de temperaturer spiken bliver udsat for vil jeg være bekymret for om det kan lade sig gøre med almindeligt stål for en motor der skal køre i min. 60 sekunder. De faststofmotorer du omtaler, hvor lang brændtid havde de, og hvad var spiken lavet af?

mvh
Thomas

  • 0
  • 0

Måske ikke helt fra bunden, men tror at CS er bedst tjent med et stålskib, idet de har masser af svejseekspertise, men ikke så mange med træskibserfaring. Der er ofte mindre stålskibe, trawlere osv. til salg billigt, så det var måske en mulighed, idet de hurtigt kunne skifte et par plader.

  • 0
  • 0

Hvordan ser det foreløbige design ud for Vostok?
En opskaleret Sputnik?
Hvor stor en affyringsplatform skal der egenlig til for at kunne opsende en fremtidig raket, der er op til 1,5 meter i diameter og kraftig nok til at sende en bemandet kapsel op i 100 km's højde?
Skal vi her over i et Flip-design for at kunne holde det indenfor fritidssejler størrelsesgrænsen?

Fandt et par gamle blog-poster, hvor Peter og mange andre diskuterer et flip-design til en ny MLP. Det er spændende læsning:
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
http://ing.dk/artikel/121296-flipper-lidt-...

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan ser det foreløbige design ud for Vostok?
En opskaleret Sputnik?
Hvor stor en affyringsplatform skal der egenlig til for at kunne opsende en fremtidig raket, der er op til 1,5 meter i diameter og kraftig nok til at sende en bemandet kapsel op i 100 km's højde?
Skal vi her over i et Flip-design for at kunne holde det indenfor fritidssejler størrelsesgrænsen?

Fandt et par gamle blog-poster, hvor Peter og mange andre diskuterer et flip-design til en ny MLP. Det er spændende læsning:
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
http://ing.dk/artikel/121296-flipper-lidt-...
[/quote]

Ja flipper var nu en meget spændende ide

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvordan ser det foreløbige design ud for Vostok?
En opskaleret Sputnik?
Hvor stor en affyringsplatform skal der egenlig til for at kunne opsende en fremtidig raket, der er op til 1,5 meter i diameter og kraftig nok til at sende en bemandet kapsel op i 100 km's højde?
Skal vi her over i et Flip-design for at kunne holde det indenfor fritidssejler størrelsesgrænsen?

Fandt et par gamle blog-poster, hvor Peter og mange andre diskuterer et flip-design til en ny MLP. Det er spændende læsning:
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
http://ing.dk/artikel/121296-flipper-lidt-...
[/quote]

Ja flipper var nu en meget spændende ide[/quote]

Blev den ide skrottet på grund af at raket og payload ville blive udsat for havvand?

Man kunne indføre en klimaskærm.
Klimaskærmen kan så trækkes ned mod havoverfladen lige før en affyring. Klimaskærmen kan også skærme både raket og et permanent service tårn med trapper omkring raketten for vind så det både er mere behageligt og nemmere at arbejde ved raketten.

Man kan også lade permanent service tårn med trapper og klimaskærm være bygget sammen, hvilket nok giver en stærkere konstruktion.
Den sammenbyggede klimaskærm og servicetårn kan så sænkes ned mod havoverfladen før affyring.

  • 0
  • 0

Per Michael Jensen:

I lavere tryk skal gasserne have mere plads til at ekspandere i bredden, hvorfor dysen bliver længere. Min tanke var at en lidt for lang men smal dyse, hvor gasserne ikke slipper dyse-væggen, efterhånden kunne ændre geometri til en bredere dyse.

Den skal vokse i længden (og dermed bredden).

Der er også fremstillet sådanne til brug under drift; men det synes ikke at have fået nogen udbredelse. Jeg har set én i Peenemunde.

Et hurtigt eksempel:

http://fgmdb.kakuda.jaxa.jp/html/e-045rc2....

  • 0
  • 0

Den skal vokse i længden (og dermed bredden).

Der er også fremstillet sådanne til brug under drift; men det synes ikke at have fået nogen udbredelse. Jeg har set én i Peenemunde.

Bevægelige dysedele er jo noget kompliceret stads.

Ideen var at bygge den store dyse til vakuum og støbe et gummilag indvendigt, således den er bedst muligt tilpasset 1 bar atmosfæretryk. Ved start er dysen smal, omend noget for lang. Efterhånden brænder gummiet væk, og til sidst er metaldysen tilbage. Dysen kan godt nok kun blive breddere - afhængigt af gummilagets tykkelse - men måske er det nok, og nemt nok, til at vinde effektivitet. Og CS behersker jo fint at støbe gummi.

  • 0
  • 0

Bevægelige dysedele er jo noget kompliceret stads.

Ideen var at bygge den store dyse til vakuum og støbe et gummilag indvendigt, således den er bedst muligt tilpasset 1 bar atmosfæretryk. Ved start er dysen smal, omend noget for lang. Efterhånden brænder gummiet væk, og til sidst er metaldysen tilbage. Dysen kan godt nok kun blive breddere - afhængigt af gummilagets tykkelse - men måske er det nok, og nemt nok, til at vinde effektivitet. Og CS behersker jo fint at støbe gummi.

heh... Væske motor med gummi indstøbning i dysen..?
Gad vide hvordan det ville påvirke proformance,.. det ville i hvert fald være cool... :P
Desuden ville det da være den ultimative udnyttelse af CS's nuværende kompetancer, motormæssigt.

  • 0
  • 0

Per, jeg tror desværre det bliver svært at lave det på den måde. I sådan et design vil man gerne have at tværsnitsarealet ved dysens exit vokser meget mens arealet ikke skal vokse ret meget i nærheden af kværken. Det hænger dårligt sammen med at ved kværken har gassen den højeste temperatur og vil dermed brænde gummilaget hurtigt. Ved dysens exit er gassens temperatur faldet så her vil forbrænding af gummilaget foregå langsommere, men det er jo netop her man vil fjerne mest materiale.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtig se om året skal lykkes med at skyde raketen af - p.gr.a
manglene økonomi.
Skal der laves et nyt afskydningsvindue

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten