close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Skib søges

Der er to store hurdler før vi kan opsende NEXØ-II:

Raket færdigtestet

Vi skal have raketten og al dens udstyr helt færdig og testet helt færdig. Det arbejder vi på.

Der er travlhed i flere afdelinger. Vi er på godt dansk bagud.

De seneste knap to ugers begivenheder har ikke gjort noget godt ved denne situation, men været en stor distraktion.

Illustration: Thomas Pedersen/CS

foto: Thomas Pedersen/CS

Skib til at afsøge havområdet for fartøjer og være platform for rømningen af området

Vi skal have fundet en erstatning for MHV 903 Hjortø, for de har desværre måttet melde afbud.

Hjortøs opgave, som vi nu skal finde et andet skib til at løse, går ud på at afsøge havområdet pr. radar, AIS og kikkert, kalde skibe op på VHF for at forklare om raketopsendelsen og anmode dem om at forlade området (ofte på flere sprog, Polsk og Tysk er det en fordel at beherske) samt koordinere indsatsen for de deltagende fly og RIB både der bruges til at afsøge periferien af området og til at tage direkte kontakt til skibe som ikke reagerer på VHF opkald. (En polsktalende person i en RIB der sejler ud til fiskekuttere og taler med dem ansigt til ansigt, har tidligere år vist sig effektivt).

Marinehjemmeværnet havde allerede i den allertidligste sommer varslet at ud af de weekender der var mulighed for, var den 26-27. August tvivlsom for deres vedkommende pga. planlagt ferierejse hos nøglepersoner i besætningen. De ville forsøge at låne folk fra andre egne af landet hvis det blev opsendelsesweekenden, men da det er nogle af de centrale poster hvor kun få er kvalificerede, kunne det godt blive svært.

Her for et par uger meldte Marinehjemmeværnet så endeligt afbud til 26-27. August, fordi det ikke var lykkedes at skaffe en fuldtallig besætning. Vi har derfor måttet afstå fra at opsende den weekend, idet vi ikke har kunnet finde et alternativt skib i tide.

Den næstfølgende weekend 2-3. September, har de lige fra starten af været forhindret af et andet arrangement.

Efter den weekend kommer der en langvarig NATO øvelse i området. Efter øvelsen er vi henne i slutningen af September hvor vejret erfaringsmæssigt er vanskeligt at forudsige og tenderer til at være for hårdt til opsendelse. MHV 903 Hjortø har både et værftsophold og et længere øvelsestogt i den periode, så selvom vejret skulle være med os er de forhindret i at deltage.

Marinehjemmeværnet vender heldigvis tilbage i 2018. Vi har været meget glade for dem og deres indsats alle årene og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i mange år ud i fremtiden.

Illustration: Carsten Olsen/CS

foto: Carsten Olsen/CS

Men til dette efteråres opsendelse søger vi nu efter et andet skib som kan løse opgaven med at afsøge området med radar og AIS, samt kalde fartøjer op på VHF og overtale dem til at forlade området.

CS sætter et par mand ombord på fartøjet som har erfaring fra de tidligere års opsendelser i hvordan den opgave løses. Så det er et skib med en grundbesætning vi søger. Selve opgaven med at kalde op og overtale skibe til at forlade området løser vores folk.

Området er stort og der skal være rækkevidde udover området, så man kan opdage skibe på vej ind mod området. Vi rømmer et cirkulært havområde med radius 8 sømil og centrum i Sputnik.

For at kunne overvåge området behøver vi derfor et fartøj med radarantennen placeret mindst 10 meter over havets overflade for at have tilstrækkelig rækkevidde og en radar i god kvalitet. Den skal kunne se et godt stykke udover de 8 sømil for at erkende mål på vej ind i området. Det stiller krav som de færreste normale fritidsbådsradarinstallationer kan leve op til.

VHF og AIS modtager skal ligeledes være med gode antenner placeret højt. Gerne 10 meter eller mere. Igen er årsagen at der skal være god dækning langt ude. Vi skal kunne se AIS målene og vi skal kunne kalde op på VHF og gå klart og tydeligt igennem også på lang afstand.

Der skal være to gode fastmonterede VHF radioer med højt placerede antenner og AIS signalet skal vises på en kortplotter med en god stor skærm.

Illustration: Mads Stenfatt/CS

foto: Mads Stenfatt/CS

Vi kan ikke udføre opgaven med Vostok af flere årsager.

Dels er den allerede fyldt helt op med folk og udstyr til livestreaming, mission control og telemetri.

Dels så er vi nødt til at slukke radaren på Vostok fordi den forstyrrer de mange radiosystemer vi bruger til at styre raketten og overføre livestreaming signalet. Af samme årsag kan vi ikke løse opgaven med en lånt radar placeret på toppen af Sputniks tårn.

Endeligt er masten på Vostok for lav til opgaven. Radarantennen sidder for lavt til at signalet kan række langt nok og i øvrigt er Vostoks radar en træt gammel 1980'er model, der ikke længere sender med fordums styrke.

Vi undersøger derfor mulighederne for låne et egnet fartøj og har spurgt flere steder. Et Bornholmsk fartøj ville være optimalt.

Vi hører meget gerne fra folk som kan tilbyde et fartøj der kan løse opgaven og kan være til rådighed i weekenden 2-3 September.

Skriv til contact@copsub.dk med et telefonnummer, så ringer jeg.

KristianSørensen
er Formand for Copenhagen Suborbitals

Hvis det nu viser sig at det ikke kan lade sig gøre at opsende i år på grund af manglende skib til kontrol af området sker der vel ikke det store ved at vente til næste år.

For mig at se virker det som om at CS har rigeligt travlt med at gøre raketten færdig og der skal ikke komme mange problemer i forbindelse med integrationstestene før opsendelsen alligevel bliver udskudt.

Så en alternativ plan kunne være at gøre integrationstestene færdige, lave en plan for hvad der skal laves når Nexø II opsendes næste år og så eller gå igang med BPM-100 udviklingen herunder teststand(e) hertil.

Naturligvis ville det være skønt at se Nexø II opsendt i år. Men der er også vigtigt at passe på sin arbejdskraft.

Desuden er vejret jo ikke særligt samarbejdsvilligt og medierne støjer ganske meget omkring mindre charmerende ting som sagtens kan tage fokus fra den den positive nyhed som opsendelsen er.

  • 1
  • 4

Hvorfor kan i ikke bruge flyet til at opspore skibe der er / er på vej ind i zonen? Der kan vel også sættes en AIS modtager på flyet (der er antennen da ihvertfald i god højde).
Fly kan kalde skibe op i hele området og dirigere RIB hen til skibe der ikke reagerer.
Håber da godt nok i får NEXØ II i luften i år.

  • 8
  • 0

Fiks ide! Det kræver naturligvis en god radio, en god GPS og mindst to personer om bord så sikker flyvning kan ske samtidig med at skibe overvåges og kommunikeres med. Men det kunne meget vel også kræve en ekstra RIB til at kontakte skibene direkte mens en anden RIB står for persontransport mellem skibene.

  • 0
  • 0

Udfordringen er at området er stort.

Vi rydder et cirkulært område med radius 8 sømil.

Turen rundt langs periferien er følgelig:

2 * 8 sømil * pi = 50,3 sømil.

En RIB der går 40 knob bruger 1 time og 1 kvarter på turen

En RIB der går 25 knob bruger 2 timer på turen

Et fly der flyver med 100 knob (185 km/t) bruger 0,5 time på turen.

Det var for en enkelt tur langs med periferien af det område der skal ryddes. For at opdage overflademål i tide inden de sejler ind i området, skal vi afsøge havoverfladen væsentligt længere ud. Det øger blot omløbstiden. For at være sikker på at området er ryddet skal vi også afsøge tættere på centrum.

Et skib med en tilpas høj antennemast kan derimod afsøge området med RADAR og AIS mens det ligger stille nær midten af området og så pr radio dirigere fly og rib ud til de overflademål der ikke svarer på VHF.

Vi har to flyvemaskiner med til opsendelsen. Et af gangen forventes at være til rådighed for opgaven med at afsøge området. De skiftes til være i land for at tanke og så skal der også fotograferes.

Flyet bruges til flere opgaver. Det undersøger tvivlstilfælde hvor radaroperatøren ønsker et radarmål undersøgt visuelt for om det virkeligt er et lille fartøj. Det kan også sendes hurtigt ud til skibe der ikke svarer på VHF opkald fra vores skib, for ved "tegn og fakter" at gøre opmærksom på at nogen vil i kontakt med dem.

Ovenstående har været CS standard procedure for at rømme området ved de sidste mange opsendelser.

  • 8
  • 0

Hvad med en bøje/pram som kan bære udstyret der skal bruges for at snakke med Sputnik og streaming? Den kan slæbes efter Vostok og så kan i føre faste signal kabler sammen med slæbe rebet? Hvor langt væk skal den være for at undgå interferens? 30m? Så kan i finde en passende radar og sætte på Sputnik. Måske er det nemmere at finde en radar og tømmerflåde end et helt skib.

Er godt klar over det ikke er en optimal løsning, men hvis i kan få setupet til at virke så har i en backup løsning som i også kan bruge en anden gang.

  • 1
  • 0

Ideen med at bruge det ene fly der er i luften (på et givet tidspunkt) i stedet for Hjortø er jo at bruge flyets højde når det ikke er ved at jage et bestemt skib væk.

Når flyet er i nærheden af områdets midte kan pilot / passager bogstaveligt talt se hele området både med øjne, radar og AIS. Der kan også kaldes op (VHS) til hele området fra den højde. Dette gælder sandsynligvis for flyvepositioner indenfor en betydelig radius fra centrum.

Med en god kikkert eller et stabiliseret kamera kan det også være muligt at identificere radar-ekkoer uden at flyve hele vejen hen til dem.

Når et evt. vildfarent skib er jaget væk returneres (i luftlinje) til et sted/højde hvorfra flyet kan se om der er andre i området (og hvordan det går for tidligere opdagede skibe at sejle væk). Samme position er nok også egnet til foto af launch.

Forudsætningen er at det nødvendige radar og radio grej findes eller kan monteres på begge fly (som jo er aktive på skift).

  • 0
  • 0

Er det muligt at en eller flere af de fiskekuttere som har base i Nexø kan klare opgaven?

En anden mulighed kunne være en af de berømte russiske "fiskekuttere", som jo efter sigende har fantastiske radar- og radio- systemer. Dette forudsætter dog nok at efterlysningen sker på et andet sprog end dansk.

  • 8
  • 0

En anden mulighed kunne være en af de berømte russiske "fiskekuttere", som jo efter sigende har fantastiske radar- og radio- systemer. Dette forudsætter dog nok at efterlysningen sker på et andet sprog end dansk.

Fremragende ide.

Anmodningen er hermed fremsat:

Уважаемый господин Путин

Можем ли мы позаимствовать шпионский корабль для запуска нашей ракеты?

  • 23
  • 0

Hvorfor kan i ikke bruge flyet til at opspore skibe der er / er på vej ind i zonen? Der kan vel også sættes en AIS modtager på flyet (der er antennen da ihvertfald i god højde).

Hvis udstyret ikke findes i flyet i forvejen, kan man ikke lovligt montere det uden at få de nødvendige godkendelser fra luftfartsmyndighederne.

Man kan vist ikke en gang montere et GoPro kamera på flyet uden godkendelse. Jeg ved i det mindste, at mindst et forsikringsselskab inden for flyforsikring ikke accepterer dette, hvis forsikringen skal være gyldig.

  • 2
  • 0

Måske det kunne være en blog eller vblog værd at fortælle lidt om hvad I er bagud med og hvordan arbejdet skrider frem mod opsendelsen? Jeg kan umuligt være den eneste som er spændt på at se dpr og faldskærme :)

  • 3
  • 0