close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Skat dumper matematik

Politiken rapporterer flg:

"Steffen Normann Hansen, der er direktør for Skats Kundeservice, forklarer, at Skat før vurderingen i 2011 indhentede priser fra salg af alle ubebyggede grunde i Danmark. Han har ikke det præcise antal, men der var »ikke ret mange« i hovedstaden, siger han. Handelspriserne blev lagt ind i en computer, der derefter viste, at grundene i hovedstadsområdet havde været undervurderet."

Min første matematiklærer, forklarede det meget tydeligt: Regning er at kunne lægge to tal sammen og få det rigtige resultat hver gang. Matematik er at vide hvilke to tal man skal lægge sammen.

Vi kan diskutere præcis hvilken gren af matematikken det var Skat prøvede at bruge, men alle dem jeg kan komme i tanke om, advarer på det skrappeste imod at extrapolere fra nogle få eksempler til en stor population.

Hvis det var statistik Skat prøvede på, vil jeg meget gerne høre begrundelsen for at de meget få grunde der er solgt, på nogen måde kan antages at være repræsentative stikprøver af relevans for hele området ?

Pressedækningen er i stort omfang vinklet på konspirationsvinklen: Skat prøvede at hæve skattegrundlaget for grundskylden.

Givet at den her ballade er skabt af VKO regeringens tåbelige og arbitrære skattestop kan det naturligvis ikke afvises at en skatteminister efter at være malet op i et hjørne kigger på hvilke knapper der er tilbage at dreje på.

Det faktum at grundskylden går i kommunekassen frem for statskassen gør det dog lidt svært at se hvorfor ministeren skulle gøre sig umage på deres vegne, særligt i en VKO regering.

På samme vis kan man opstille og nedskyde konspirationsteorier for stort set alle andre ministerier:

Energiministeren ville gerne have flyttet værdien fra huset til grunden, så folk har håd til at rive gamle huse ned og bygge ny energirigtige huse.

Finansministeren ville også gerne have flyttet værdien ned i jorden, så landets samlede værdi ikke forringes fordi ingen har råd til at hyre håndværkere til nødvendigt vedligehold.

Osv. osv.

Men som altid er jeg mere tilbøjelig til at mistænke simpel inkompetence end sammensværgelser: En eller anden kontorchef har siddet og fedtet med nogle få rækker data i sit regneark, indtil han har overbevist sig selv om at "det så rigtigt ud".

Samlet set inddrives der ca. 20mia kroner i grundskyld, hvilket rundt regnet betyder at der er for 800mia kroner grunde i Danmark.

Hvis skat rammer 1% forkert med ejendomsvurderingen, er det 200 mio kroner der opkræves for meget eller for lidt i skat.

Det er ret mange penge og derfor bør processen baseres på et solidt faktuelt grundlag.

Den eneste retvisende måde at fastslå prisniveauet for byggegrunde i et område hvor der ikke sælges nogen byggegrunde, er at finde det ringeste hus, expropriere det, rive det ned og sælge byggegrunden på offentlig auktion.

I områder hvor der er byggegrunde til salg, kan man nøjes med at exprorpiere en af disse og sælge den på offentlig auktion.

Jeg er sikker på at præcisionen kan forbedes med langt mere end 1% hvis man brugte 200 mio kroner på at samle faktuelle data på den måde.

Men ville vi bryde os om konsekvenserne ?

For det første er jeg ret sikker på at grundværdien i den centrale hovedstad ville stige yderligere: Folk køber allerede huse i god stand og river dem ned for at bygge et moderne hus, hvilket indikerer at grundværdien er op imod et gammelt hus for lav.

Omvendt, vil grundskylden stort set forsvinde i store dele af udkantsdanmark, hvor der ikke sælges byggegrunde, selvom der er mange på markedet.

Det understreger blot at grundskylden er og altid har været en underlig fiktion.

At sætte Skats inkompetente regnearksjonglører på en umulig opgave, betyder at der kommer noget juks ud af det og nu sidder vi med rodet.

Frem for at prøve at finde en åre der kan padle Skat sideværts ud af det nuværende rod og undgå en masse langvarige retsopgør om erstatninger og ministeransvar, bør Folketinget tage fat om nældens rod og renovere og forsimple beskatningen af fast ejendom.

Den eneste rigtige, matematisk sunde og faktuelle tilgang, er at fastsætte værdien af ejendommen med hele dens indhold af muld, bygninger, fliser, bilvrag og herlighedsværdier under et, baseret på faktiske handelspriser.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Tjaaa - man kunne jo starte med at genindføre de gamle lokale vurderingsråd, som før stod for ejendomsvurderingerne. Hvad enten der er matematik involveret eller ej, så har den centrale myndighed ingen lokalkendskab.

Altså må vurderingsopgaven lægges tilbage i kommunerne

  • 4
  • 1

Som sædvanligt er der to ting i spil: Hvad vil vi sælge huset/grunden for? og Hvad vil gerne beskattes af?
Den første pris skal være så høj som mulig og den anden så lille som mulig :-)

Grundskyldsgrundlaget er som PHK skriver en underlig fiktion, specielt fordi man jo sjældent sælger grund og hus hver for sig, så vi mangler pålidelige målepunkter.

PHK's forslag er heller ikke 100% godt, for det kræver en individuel vurdering af hvert hus og kunne fx gøre det til en god investering at have en masse bilvrag parkeret i forhaven den dag, vurderingsmanden kommer på besøg :-)

Enten skal man acceptere at det er en fiktion og lægge en nogenlunde fornuftig grundskyldsgrundlagsfunktion ud over hele landet, som fx kunne medtage afstand til nærmeste storbys nærmeste arbejdspladsområde med mere end 20 arbejdspladser og som beregnes hvert år den 24. februar. Der kommer hurtigt flere parametre på (afstand til strand, afstand til vindmøller, afstand til højspændingsanlæg, afstand til støjende naboer, afstand til grisestald, landzone/byzone, udkantsdanmark/vækstcenter), som formentlig hurtigt vil gøre funktionen lige så politisk inficeret som det nuværende system.

Eller også skal man over i et individuelt skøn og det giver andre faldgruber som PHK er inde på.

Hvad er det egentligt for et problem, vi forsøger at løse?

  • 5
  • 0