Den skarpeste kniv?

Ikke at jeg er uenig i at den skarpeste kniv i skuffen, er en veltilrettelagt CO2-afgift, men som verden har formet sig indtil videre, er modstanden fra betydelige økonomiske spillere, som olie- og bilindustrien, for stor for diverse politiske systemer til at gå imod dem.

Derfor er jeg (desværre) overbevist om, at det er den kniv, der hedder rå markedsøkonomi, der kommer til at styre tempoet på "den grønne omstilling". En omstilling, der så alligevel vil komme af rent økonomiske årsager, men politikkerne får nogle fjer at pynte sig med. Så det er heldigt at solceller og vindmøller allerede er konkurrencedygtige i forhold til kul. (Men mangler at få prisen på el-lager ned). Og at prisen for køb+drift elbiler ligger på vippen. Men der er jo en hel del flere felter vi skal have med.

Ingen tvivl om at vi mangler senarier at styre efter. Her har hverken Venstre- eller Socialdemokratisk-ledede regeringer gjort noget. Og på trods af klimalov ser det ikke ud til, at vi kommer til at se nogle nye gennemarbejdede senarier. Det bliver tuehop fra sektor til sektor, åbenbar uden at skele til at tandhjulene skal passe sammen.

Den sidste fra 2012 var jo for at hjælpe til at valg af hvor vores energi skulle komme fra. Her har vindmøller og solceller sejret på prisen, så det valg er blevet taget af markedet.

Fx opvarmning af vores huse. Der er gode argumenter for at store dele af vores boligmasse skal opvarmes af fjernvarme. Men bare det at skulle vælge mellem dypkoger og varmepumpe skal følges af beregninger, da "dyr" el følges af varmepumper og "billig" el følges af dypkogere. Hvor er grænsen mellem "dyr" og "billig"? Gælder grænsen for både store og små fjernvarmeværker? Og hvordan påvirker det den enkelte husstand?

Noget andet er, at PHloggen jo har vist, hvor svært det er at lægge snittet mellem fjern- og nær-varme. Huset er 2020-isoleret og har derfor ikke et stort varmeforbrug, men ligger i et fjernvarmeområde. Den lange stikledningen ville derfor bruge mere varme end huset med "varm" fjernvarme, men ligger perfekt for "kold" fjernvarme. Men det var varmeværket ikke med på, så det endte med jordvarme. I Viborg har de undersøgt en kombi-version, hvor der skal opvarmes med store varmepumper mellem fjernvarmeværk og slutbruger. Så måden, vi lovgiver om isolering af huse, påvirker direkte ind i, hvordan vi skal opvarme dem. Ikke overraskende, men hvis man tager lovgivningen sektor for sektor, bliver der ikke taget højde for det.

Så jeg kan kun tilslutte mig, at der bliver spenderet penge til en fast institution, der løbende kan beregne og genberegne, hvilken retning vi skal tage.

Nu har vore politikkere med deres start-stop-start-stop-politik, gjordt det meget svært at forudsige noget om økonomien i solceller. Men i og med at den rå elpris fra solceller allerede nu ligger under prisen for kul-el og også under markedspris+transport i Danmark, og er kraftigt faldende, vil der blive sat en masse solceller op i Danmark. (Medmindre det altså direkte saboteres fra politiks hold.) Så hvis man sørger for forudsigelige rammebetingelser, og i øvrigt hjælper med lovgivning, vil jeg ikke helt forsværge, at Dansk Solcelleforening får mere ret end uret!

(Et første skud er at alle boliger sætter 30 m2 solceller op. Så er målet nået. Og det bliver sandsynligvis en god forretning for den enkelte boligejer mellem 2025 og 2030. Hvortil vi så kan lægge industri, skoler, kontorbygninger mv.)

.......kombinerede tagplader med elpaneler og solpaneler slog man to fluer med et smæk. El og varmt vand da elpaneler også bør køles.

Et første skud er at alle boliger sætter 30 m2 solceller

Kan en løsningen vaere momsfritagelse for 30 m2 nye solceller pr martrikel helårsbolig. Og kun håndvaeker fradrag på 10.000 kr pr kvartal. Så kan folk ringe og bestille og der bliver nok mindre håndvaeker overbelastning.

(Et første skud er at alle boliger sætter 30 m2 solceller op. Så er målet nået.

Jeg ville nøjes med 10-13 m2 med et batteri på i størrelsesordenen 5 kWh. Det kan dække op til 65 % af egetforbruget, som beskrevet her: http://max-i.org/green-smart-house-solutio... , og det kan etableres til en brøkdel af prisen for et stort AC anlæg. Hvis f.eks. 10.000 husstande finder et sådant anlæg attraktivt - ikke mindst på grund af de mange yderligere faciliteter, det også tilbyder, spares der langt mere CO2, end hvis 100 husstande ofrer kassen på den helt store løsning.

Et tilfældigt opslag på nettet giver en pris på ca. 117.000 kr for et 6 kW hybridanlæg med 33 m2 solpaneler og et 7 kWh batteri - se https://solcelleanlæg.dk/hybrid-solcellea... , og det gør nok ondt på mange - ikke mindst fordi det samtidig laver huset om til en øjebæ - og så kan inverteren på 5 kW ikke engang drive et induktionskomfur og æder det meste i tab, hvis man om aftenen bare vil bruge sin oplagrede solstrøm til at drive nogle LED lamper uden samtidig at sælge strøm til nettet.

Solcellestrøm til andet end eget forbrug skal ikke ind på 230 V siden i et boligkvarter, hvor forbruget er meget lavt i dagtimerne, når solen skinner. Det skal ind på højspændingsnettet, så det direkte kan gøre gavn til drift af industri, eltog, elfærger etc., uden at tabet bliver for stort. Hvis man tænker sig, at alle 11,8 GW skulle leveres ved 230 V, 3 faser, bliver det 17 millioner A pr. fase, som så selvfølgelig bliver spredt ud på mange net; men det sætter alligevel tingene lidt i relief, og hvem skal i givet fald bestemme frekvens og fase, og hvem skal kobles ud, hvis der er overskudsstrøm?

Senarie, senarie, senarie. Det er jo netop derfor vi har brug for, at der sidder nogle og laver senarier. Vi kan jo opstille en hel masse enkeltstående eksempler, som har brug for at blivet bundet sammen.

Case: Jeg bor i et gammelt hus med et udhus. Jeg har derfor 180 m2 tag (60 m2 mod øst, 60 m2 mod syd og 60 m2 mod vest), jeg inden for de næste 10 år, skal have skiftet ud. Det betyder, at hvis jeg sætter et solcelletag på alle flader, laver jeg i perioder betydelig mere strøm, end jeg selv kan forbruge og lagre, selv med et par elbiler. (Jeg har i øjeblikket en mastesikring på 25 A, men ifølge mit netselskab er vores net dimentioneret til minst 35 A.)

Økonomi på matrikelniveau: Kommer an på 1. Skal jeg betale moms og afgifter af strøm jeg bruger på egen matrikel? 2. Skal jeg betale nettarif for strøm jeg bruger på egen matrikel? 3. Skal jeg betale inverterafgift og/eller batteriafgift? 4. Kan jeg sælge overskudsstrøm til markedspris? 5. Hvordan bliver lovgivningen som følge af EU-direktivet om de 25 kW jeg "simpelt" skal kunne sætte op? Og der er sikkert flere relevante spørgsmål.

Økonomi på samfundsniveau: I og med at et hustag bestående af solpaneler er billigere at sætte op, end både at sætte tag på huset og solcellepaneler et andet sted, må det være billigere at sætte solcelletage op alle relevante steder. Men så kommer alle de relevante spørgsmål om hvordan vi gør det teknisk og økonomisk: Senarie, senarie, senarie.

Også er der det med at vores fælles samfund jo er drevet af skatter, afgifter, moms. Det skal også håndteres.

Ideen med både el og varmt vand fra taginstallationer er god, lige til man begynder at regne på VVS-regningen fra en taginstallation, der skal genere varmt vand mod en vandvarmer, som kører på den strøm man får fra solcellerne.

.......kombinerede tagplader med elpaneler og solpaneler slog man to fluer med et smæk. El og varmt vand da elpaneler også bør køles.

Ingen grund til at køle panelerne, den marginale ekstra elektrisk ydelse der kan opnås få timer om året er inderligt ligegyldige, især da VVS-Jensen koster kassen. Pris/kwh for denne ekstra elektriske ydelse bliver absurd dyre.

En simpel elpatron i akkumuleringtanken er løsningen! Den kan såmænd også benyttes om vinteren når man skal supplere med vindmøllestrøm.

(Et første skud er at alle boliger sætter 30 m2 solceller op. Så er målet nået. Og det bliver sandsynligvis en god forretning for den enkelte boligejer mellem 2025 og 2030.

Har du individual opvarmning med mulighed for at tilslutte mindst 1 m3 akkumuleringstank. (helst mere og bedst hvis det er indenfor klimaskærmen) Samt Elbil og har et kørselsbehov der gør du ca. hver tredie dag kan lade op hjemme i dagtimerne, så er det allerede en god investering.

5. Hvordan bliver lovgivningen som følge af EU-direktivet om de 25 kW jeg "simpelt" skal kunne sætte op?

Den bliver udskudt så længe som overhovedet muligt, og derefter trukket i langdrag. Danskerne skulle jo nødigt blive alt for grønne.

Også er der det med at vores fælles samfund jo er drevet af skatter, afgifter, moms. Det skal også håndteres.

Man kunne starte med at lukke huller i skattesystemet Lukke ned for cirkus leasing. Bede virksomhederne om at bidrage lidt mere til samfundet. Sætte ind overfor sort arbejde. .. . Listen er nærmest uendeligt lang. Med en lille indsats er dere rigeligt plads til at gøre både solcelle- & vindmøllestrøm afgifts- & momsfri.

Solcellestrøm til andet end eget forbrug skal ikke ind på 230 V siden i et boligkvarter, hvor forbruget er meget lavt i dagtimerne, når solen skinner. Det skal ind på højspændingsnettet,

Det kommer det jo også, helt samme kabler og transformatorer som vi bruger i dag. Det gode er at udnyttelses graden på elnettet vil stige, samme udstyr flytter flere Kwh. Pris/kwh bør dermed falde.

At der så visse steder kan være et loft for hvor mange KW et kan leveres ud af et boligområde er et mindre problem. Men da vi allerede i dag kan trække 25A mere eller mindre samtdigt, bør 11KW invertere (3x16A) ikke betyde det store. Man kan godt tilslutte væsentligt mere end 11Kwp solceller til en 11KW inverter.

Bør indgå som en væsentlig del af planen for Co2 reduktion.

Ellers ender vi med at alle os med pengene i orden, dvs os der forurener mest og har gjort det længe uden at skulle betale for at forurene.

Sender regningen for klimaoprydningen efter os, videre til de som ikke har råd til at undgå afgiften.

"Bør indgå som en væsentlig del af planen for Co2 reduktion." Njah. Nu var det jo netop misundelse, som gav dødsstødet til solceller på private hustage. Skal CO2-udledningen ned, så skal man holde fokus. Så må man håndtere den sociale balancering ad anden vej.

Njah. Nu var det jo netop misundelse, som gav dødsstødet til solceller på private hustage.

Lige knap.

De første solcelle ordninger var så ekstremt lukrative at de ville havet slået hul i statskassen, hvis de var fortsat. Og så var og er der en meget lobby aktiv, men gammeldags energibranche der ikke kunne/kan lide at deres pengemaskiner pludesligt selv kunne lave energi.

Misundelse var måske tilstede, men på ingen måde af nogen relevant betydning for lukningen af de alt for lukrative ordninger.

Den nuværende timebaserede ordning, er som sådan en ganske fin ordning, bortset fra de tekniske handels hindringer der er opsat af de gamle energi selskaber der ejere forsyningsnettene. Ligeledes er den mentale ustabilitet hos statens afgiftsnarkomaner et problem.

Trods mental ustabilitet hos staten og tekniske handelshindringer fra energibranchen, så opsættes der stadigt solceller private hustage.

"Trods mental ustabilitet hos staten og tekniske handelshindringer fra energibranchen, så opsættes der stadigt solceller private hustage." Det er vist udelukkende fordi det indgår i energiberegninger i nybyggeri. Der var heftige skriverier om, hvor uretfærdigt det var at man ikke kunne udnytte ordningen, som lejer. Og så køber jeg ikke præmissen om statskassen skulle tømmes. EL-afgiften er stor, men så er det heller ikke værre. Men ingen tvivl om at afgiften er en hemsko for CO2-begrænsningen. Og så var der jo muligheden for at justere ordningen i takt med prisfald på solceller og opsætning. Sådan har man gjort syd for grænsen, og det ser ud til at fungere. Istedet fjernede man motivet for privatfolk, som ikke lige har brug for det i forbindelse med byggeri. Og nu tager man så frit jord i brug istedet for at anvende tag. Jeg ved ikke hvor meget distributionsselskaberne sparer. Så vidt jeg ved, kan der ikke opkræves tilslutningsomkostninger for kommercielle solcelleanlæg.