Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Skal metersystemet revolutioneres?

Meterkonventionen holder sin 24. generalkonference i Paris i perioden 17. til 21. oktober. Og udover de punkter, som rutinemæssigt hører til dagsordenen, når en sådan organisation mødes, er der et par emner kan gøre dette møde til et af de skelsættende.

Generalkonferencen vil kunne glæde sig over, at SI bliver mere og mere udbredt. Antallet af medlemsstater er steget til 55, hvortil kommer 34 associerede stater, og dermed tegner de deltagende lande sig for over 75 % af verdenshandelen. Fagligt er SI blevet solidt indarbejdet i både kemi og medicin; og på det sidste har den globale klimaovervågning vakt meteorologernes interesse for et sammenhængende enhedssystem, for eksempel til ozonmålinger.

Men naturligvis har medaljen en bagside. På BIPMs ønskeseddel står der en række nye tiltag, som det forudsete budget ikke rækker til. Der vil derfor blive diskuteret, som man skal bringe alternative finansieringskilder ind, for eksempel til særlige investeringer. BIPM (Bureau International des Poids et Mesures) er meterkonventionens laboratorier i Sèvres uden for Paris.

Det nye SI

Som et særligt punkt lægges der op til den mest gennemgribende revision af metersystemet, nu SI, siden det blev introduceret i 1975. Det drejer sig om, at man vil gå over til at fastlægge naturkonstanter i stedet for måleenheder i de grundlæggende definitioner. Enhedsdefinitionerne kommer så i "andet led" ved at knytte enhederne sammen via de fysiske ligninger, der netop indeholder de på-gældende naturkonstanter. Se boks 1.

Ved at gå over til de nye definitioner opnår man, at enhedssystemet knyttes ufravigeligt til de universelle naturlove, som bestemmer, hvad der kan måles; og det har været et ønske blandt forskere i mange år. Men for menigmand vil det ikke længere give nogen intuitiv mening at læse definitionerne. De syv udvalgte naturkonstanter er vist med de foreslåede værdier i boks 2.

Udover at gøre SI-definitionerne ensartede i stedet for det noget rodede billede, der gælder for ti-den, slipper man af med SI-systemets sidste artefakt, nemlig den internationale kilogram-prototype. Der er dog den hage ved sagen, at på trods af over 20 års intensivt arbejde, har men endnu ikke entydigt fastlagt flere at naturkonstanterne med tilstrækkelig nøjagtighed til at låse dem fast som eksakte. Alt i alt er der lagt op til en interessant diskussion om det nye SI.

Illustration: Privatfoto

Af Kim Carneiro, Civilingeniør (EF 1970), Ph. D. (Fysik 1976) Ekstern lektor ved Danmarks Tekniske Universitet 2011 Direktør ved Dansk Fundamental Metrologi 1986-2010 Lektor i fysik ved Københavns Universitet 1976-1986 Medlem af den danske delegations til generalkonferencen 1987-2007 Personligt udpeget til den internationale komité for mål og vægt CIPM 2005 Formand for CIPMs rådgivende komité for radioaktive stråling 2008

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er vist nogen der har delt ord- ene manuelt og bag- efter postet. Man-uel orddeling er en meget dår- lig idé.

  • 0
  • 0

Hvor ved man fra at disse "naturkonstanter" er konstante? Man kunne ud mærket tænke sig at de varierer med tid og sted, selvom en saadan effekt ikke er paavist med den nuværende maalenøjagtighed. Derfor bør man tage misteltenen i ed og vedtage at konstanternes værdier gælder for et bestemt tidspunkt og en specificeret position i universet men det er maaske underforstaaet?

  • 0
  • 0

Derfor bør man tage misteltenen i ed og vedtage at konstanternes værdier gælder for et bestemt tidspunkt og en specificeret position i universet men det er maaske underforstaaet?

Jeg tror at de små grønne mænd fra Mars bliver nødt til at melde sig ind i Meter-Konventionen hvis de vil gøre indsigelser på dette punkt.

  • 0
  • 0

[quote]Derfor bør man tage misteltenen i ed og vedtage at konstanternes værdier gælder for et bestemt tidspunkt og en specificeret position i universet men det er maaske underforstaaet?

Jeg tror at de små grønne mænd fra Mars bliver nødt til at melde sig ind i Meter-Konventionen hvis de vil gøre indsigelser på dette punkt.[/quote]

Det er vel nok at fortælle marsmændene, hvordan vores maalesystem er defineret.

  • 0
  • 0

Og hermed antyder du at at meteren så ikke er ens overalt på vor kære klode og tilmed er afhængig af Solen, Månen og planeternes stillinger?

Længden af en tommestok afhænger af om du bevæger dig i forhold til den.

  • 0
  • 0

Jeg går da sandelig udfra at målingerne foretages med hensyn til alle forhold og distancen en lystråle skal tilbagelægge for at nå distancen 1 meter.
Jorden vil bevæge sig i den tid en 299792458 del tager, men
i det tidsrum vil jorden flytte sig (ved ekvator) 0.000015442782meter. Ved Paris skal dette tal ganges med 0,669 (Sevres ligger 48 gr N)

Men hvis vi også skal have bevægelsen omkring solen og solens bevægelse omkring i mælkevejen med så ender det vist op i en øvelse i at tælle nuller efter kommaet....men der skal jo være plads til akademiske interesser:o)

  • 0
  • 0

Mangler der ikke en relativistisk specifikation af måleomstændighederne Cs's hyperfine frekvens ?

Det er vel rimeligt at antage, at konstanterne skal være gældende i en fritfaldene "einsteinkasse". Da en saadan kan være vanskelig at fremskaffe, maa man lave passende relativistiske korrektioner.

  • 0
  • 0

Jeg mener at tiden afhænger af bla. tyngdefeltet.

Det gør den bestemt også. Antag en frit faldende observatør og en observatør på Jordens overflade tæller x = 9.192.631.770 svingninger af hver sit cæsium-atom.

Hvis den frit faldende observatør kigger ned på Jorden når hun har talt til x vil hun konstatere, at observatøren på Jorden ikke er blevet færdig endnu. Tiden går langsommere i et tyngdefelt, set for en observatør udefra.

MEN, pr. Shapiro delay (i et tyngdefelt så svagt som Jordens (og Solens) kan ses bort fra geometrisk forsinkelse) vil observatøren i frit fald også se fotoner på Jorden bevæge sig langsommere.*

Hvis de to observatører mødes på midten vil deres meterstænger, konstrueret pr lysets hastighed, derfor være lige lange.

*) 'c er konstant i alle referencerammer' holder stadig. GR medfører blot, at referencerammer kun kan defineres lokalt.

  • 0
  • 0

Og endelig er der jo muligheden for at foretage målingerne i en rumkapsel i frit fald rundt om Jorden, eller i en elevator i et lufttomt rør ;-)

Så skulle tyngdekraften være (lokalt) elimineret tilstrækkeligt.

  • 0
  • 0

[quote]Mangler der ikke en relativistisk specifikation af måleomstændighederne Cs's hyperfine frekvens ?

Det er vel rimeligt at antage, at konstanterne skal være gældende i en fritfaldene "einsteinkasse". Da en saadan kan være vanskelig at fremskaffe, maa man lave passende relativistiske korrektioner.
[/quote]

Præcis, men hvorfor bliver dette ikke forudsat i definitionen, når man gør sig umage med at understrege at det skal være et vacuum ?

  • 0
  • 0

Nå bare nogen ikke bliver lige så frustrerede, eller lider af samme paranoia som Boltzmann (Ham med konstanten), fordi ingen dengang lyttede efter.

  • 0
  • 0

Jeg går da sandelig udfra at målingerne foretages med hensyn til alle forhold og distancen en lystråle skal tilbagelægge for at nå distancen 1 meter.
Jorden vil bevæge sig i den tid en 299792458 del tager, men
i det tidsrum vil jorden flytte sig (ved ekvator) 0.000015442782meter. Ved Paris skal dette tal ganges med 0,669 (Sevres ligger 48 gr N)

Men hvis vi også skal have bevægelsen omkring solen og solens bevægelse omkring i mælkevejen med så ender det vist op i en øvelse i at tælle nuller efter kommaet....men der skal jo være plads til akademiske interesser:o)

Einsteins specielle relativitetsteori er vel netop en extrapolation over den iagtagelse at lysets hastighed er den samme i alle inertialsystemer. Du vil derfor maale samme hastighed uafhaengigt af om Paris bevaeger sig gennem universet eller ikke.

Du vil kunne se et dobblerskift men ikke en anden hastighed.

  • 0
  • 0

Hvorvidt, der optræder relativistiske effekter, afhænger af måleomstændighederne; og i definitionen af meteren hænger den ikke længere snævert sammen med definitionen. Proceduren for, hvordan man man "konstruerer" en meter, bygger for tiden på sammenligninger af lysfrekvenser, og den er nedfældet i stor detalje i et særskilt "mise en pratique"; og den er af andre teknologiske under revision.

Men selvfølgelig kan man prøve kræfter med Ole Rømers metode, hvor han målte den tid, det tog for en lyspuls at rejse fra Observatoriet i i Paris til Versailles og retur; og det har mange fysiklærere prøvet under deres studium.

Og så skal man jo netop være opmærksom på, at længdeenheden er Lonretz-invariant, således at den målte længde ikke er det under relativistiske omstændigheder,Poul-Henning Kamp gør opmærksom på i en af sine kommentarer .

  • 0
  • 0

Vi kan naturligvis aldrig være sikker på, at hvad vi opfatter som naturkonstanter virkeligt er konstante over tid og sted. Men SI systemer af i dag er i fuld overensstemmelse med vores verdensbillede; og her styres naturen af ligninger, der forbinder størrelser med passende brug af naturkonstanterne.

Naturkonstanternes konstans bør ikke forveksles med den numeriske værdi, som de tillægges. alle konstanter undtagen lyshastigheden bliver for tiden målt gennem komplicerede eksperimenter, som gennem tiden har givet forskellige resultater. Vi har altså stor tillid til naturkonstanternes konstans, men det er en konstant kamp at nå til pålidelige værdier.

Det er jo tankevækkende, at flere af konstanterne i Boks 2 kun er kendt med seks betydende cifre.

  • 0
  • 0

Når der hvisse steder står et X, ja da er samme konstant ikke nøjagtig jeg mener :-).
BIPM må gerne søge efter flere cifre, men enheden for vægt vil jo, det morsomme, fortsat hedde et kiloGRAM.

  • 0
  • 0

Når der hvisse steder står et X, ja da er samme konstant ikke nøjagtig jeg mener :-).

BIPM må gerne søge efter flere cifre, men enheden for vægt vil jo, det morsomme, fortsat hedde et kiloGRAM.

Jeg har tidligere plæderet for at masseenheden skal have et særskildt navn.
F. eks. andersen (efter H.C.Andersen :-)

  • 0
  • 0

Det er jo tankevækkende, at flere af konstanterne i Boks 2 kun er kendt med seks betydende cifre.

Jeg synes det er imponerende disse konstanter kan bestemmes med seks betydende cifre. Hvorfor sætter man ikke bare X=0 ?
Alle talværdierne er jo arbitrære og kun tilpasset, saa der er god overenstemmelse med de nuværende enheder.

  • 0
  • 0

Jeg har studeret (astro)fysik og kan måske hjælpe med lidt info.

Alle naturkonstanter forudsættes selvfølgelig målt i et hvilesystem. For at kunne gøre dette i praksis, må man indimellem designe eksperimenterne meget snedigt, så der korrigeres for varierende tyngdefelter og andre "ydre påvirkninger". Det er blandt andet derfor det kan være svært, at måle mere nøjagtigt end de tal der opgives.

Relativitetsteorien udtaler sig udelukkende om hvordan hvilesystemer relaterer til hinanden (deraf navnet). Det er vores teori for, hvordan vi kommunikerer eller oversætter målinger og iagttagelser mellem hvilesystemer. Den har som sådan ikke noget med selve målingerne at gøre.

@Aage Andersen
Vi går i fysikken udfra at de naturlove der fremkommer i et hvilesystem er gyldigt i alle andre hvilesystemr i hele Universet. Du kan godt kalde det 'fysikkens aksiom', da der jo er tale om en antagelse og ikke en faktuel viden vi har. Men en meget vigtig antagelse vel at mærke! Det kan godt være, at virkeligheden ikke følger dette princip og at forskelle fra et hvilesytem til et andet ikke skyldes måleusikkerhed, relativistiske effekter man ikke har medregnet, ydre kræfter og påvirkninger man har overset og altså at naturlovene faktisk varierer fra sted til sted. Men det ville være en meget bizar erkendelse at gøre og det ville gøre det meget svært at drive naturvidenskab i så fald. Men helt klart, den svage kernekraft kan da godt være anderledes på Mars end her på Jordens laboratorier. Men indtil alle andre muligheder er udelukket, vil man holde på antagelsen om 'invarians' for naturlovene.
Prøv som et tankeeksperiment, at spekulere videre over konsekvenserne af invarians-brud ... det kan der komme meget interessant ud af.

Min favorit.
Man har længe anvendt Naturlige enheder i blandt andet astrofysikken, det er meget mere bekvemt, men man skal da lige vende sig til det først, som når man går fra fod og inches til meter. (læs selv videre på wikipedia om 'natural units' som en appetitvækker)

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere plæderet for at masseenheden skal have et særskildt navn. F. eks. andersen (efter H.C.Andersen :-)

En naturvidenskabsmand er da mere oplagt, så hvis det skal være en dansker kan man jo passende foreslå matematikeren Jørgen Pedersen Gram :-) [den ene halvdel af Gram–Schmidt]

Ved samme lejlighed kan man så passende droppe den tåbelighed der ligger i at grundenheden selv indeholder et dekadisk præfix, hvilket gør det akavet/besværligt/inkonsistent at benytte (andre) præfikser med enheden (fx har µkg og mg hver deres problem).

  • 0
  • 0

@Aage Andersen
Prøv som et tankeeksperiment, at spekulere videre over konsekvenserne af invarians-brud ... det kan der komme meget interessant ud af.

Det er netop det interessante her i, jeg er ude efter. Er der lavet eksperimenter, der verificerer at naturkonstanter er uafhængige af tid og sted?

Min favorit.

Man har længe anvendt Naturlige enheder i blandt andet astrofysikken, det er meget mere bekvemt, men man skal da lige vende sig til det først, som når man går fra fod og inches til meter. (læs selv videre på wikipedia om 'natural units' som en appetitvækker)

Jeg tvivler ikke paa at brugen af naturlige enheder kan være bekvem indenfor et fagomraade. Det virker bare forvirrende at man ikke giver disse enheder navne. Man siger de er dimensionsløse men der er nu forskel paa længde og tid!
Plancks ligning E = h ny bliver E = ny. Men energi er nu ikke det samme som frekvens. Det svarer til at snedkeren siger at gulvarealet er femten fordi snedkere altid maaler gulvarealer i kvadratmeter og derfor underforstaar han enheden. Jeg foretrækker at sige gulvarealet er 15 kvadratmeter, saa det tydeligt er angivet, hvilke enheder jeg benytter.

  • 0
  • 0

Hvis der alligevel skal opdateres hvad så med at give en fast SI defination på komma? Skal vi buge "," eller "."?

Og nu vi er igang, så vil en opstramning på energi området også være på sin plads. Energi skal regnes i Jules (J) og ikke kWh (buuhhh)

-Eivind

  • 0
  • 0

Og nu vi er igang, så vil en opstramning på energi området også være på sin plads. Energi skal regnes i Jules (J) og ikke kWh (buuhhh)

-Eivind

h (timer) er vidst en lovlig enhed i SI systemet, saa kWh er god nok.

  • 0
  • 0

Systeme International (1960).
Opgradering af systemet bør ikke ske ved at indføre forkerte eksakte størrelser, men opgradering bør ske ved en stadig præsicering af de målte størrelser (naturkonstanter).
Vi burde være klogere - allerede Euklid viste hvad omgang med det eksakt forudsætter.

  • 0
  • 0

Naturkonstanterne.
Disse tilsyneladende uforanderlige størrelser, størrelser angivet ud fra inertialsystemer. Naturkonstanterne er konstante i ethvert inertialsystem, en naturens fundamental ligeberettigelse mellem sådanne systemer sikrer dette. Findes denne ligeberettigelse ikke, kan intet forsøg reproduceres.

  • 0
  • 0

[quote]
@Aage Andersen
Prøv som et tankeeksperiment, at spekulere videre over konsekvenserne af invarians-brud ... det kan der komme meget interessant ud af.

Det er netop det interessante her i, jeg er ude efter. Er der lavet eksperimenter, der verificerer at naturkonstanter er uafhængige af tid og sted?
[/quote]

Lad mig formulere det sådan, at ingen eksperimenter endnu har nødvendiggjort/vist, at de er afhængige af tid og sted!

Der er nogle få forskere, der foreslår, at eksempelvis Mørk energi (og noget af det mørke stof) kan forklares ved at tyngdekraftens natur ændrer sig med tiden. Men der er jo ikke noget bevis for det og når noget ikke stemmer, er det sidste man vil forsøge at rokke ved naturkræfterne. Af hensyn til det 'aksiom' jeg har nævnt. Hidtil har det altid været uopdagede fænomener, der har været på spil, når noget ikke stemte. Der gøres tit store interessante opdagelser, netop når naturkræfterne ikke ser ud til at stemme. Som et eksempel kan du læse mere om opdagelsen af neutrino partiklerne, hvor det var loven om energibevarelse der pludselig ikke stemte. Det gjorde den selvfølgelig (!), men først da man havde postuleret og senere eksperimentelt verificeret dem. Læs selv mere, en spændende historie.

Bare at ændre på naturkræfterne, når der er noget "galt", er alt for nemt og bekvemt og altså indtil videre har det heller ikke vist sig nødvendigt.

Jeg kan lige finde lidt omkring forslagene til tyngdekraftens foranderlige natur, når jeg får tid til at rode med det... (men jeg vil ikke anbefale nogen at sætte penge på denne forklaring - bare et godt råd!:)

Mht. længde og tid, ja så er der jo i grunden ikke rigtig nogen forskel, begge begreber kan jo føres tilbage til en energi. Men indrømmet, det er noget bøvlet i hverdagen at regne længder i elektronvolt feks!

  • 0
  • 0

Hermed link til artikel om fundamentale kvantekosmologiske fysiske enheder:

http://louis.rostra.dk/kvant_05.html

I artiklen i det angivne link foreslås definition og navn på fundamentale universelle kvante-enheder for de fysiske størrelser:

1) Afstand (Kvante-Enhed: 1 Spaton)

2) Tidsinterval (Kvante-Enhed: 1 Tempon)

3) Masse (Kvante-Enhed: 1 Masson)

Alle andre fysiske størrelser kan defineres ved hjælp af 1), 2) og 3).

I artiklen vises det også, at de såkaldte ’naturkonstanter’ er variable, hvis de måles i de kosmologiske kvante-enheder.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Louis
Rent ud sagt: Man kan ikke give universet en ganske ny klædedragt på (med bl.a. genbrug af lidt hist og pist), ved nogle på siders fysisk beskrivelse af en holismens afløsning af det "uduelige" billede - standardmodellen.
Har læst en smule på din link, og de mange påstande rejser et utal af spørgsmål - til forskel på de i historien skelsættende artikler.
Det er ud fra løse påstande og gætterier (for der synes at være tale om gætterier og matematisk leg), ikke nemt at forholde sig til emnet.

Men skulle der ligge nogen dybde i emnet, kunne du venligst forklare hvad der sker med spatonen, når den ved en bevægelse Lorentzforkortes.

  • 0
  • 0

Hm, jeg må indrømme at jeg er doven, og ikke har læst artiklen, men er det ikke hvad man normalt kalder Planck enheder?
De kaldes normalt Planckmasse, Plancklængde og (vist?) Plancktid.
http://en.wikipedia.org/wiki/Planck_units ser ud til at være en fin artikel om Planck enheder.
De har mange praktiske egenskaber i teori, men alle praktiske størrelser bliver til gengæld urimeligt store.
Jeg kan ikke se nogen beskrive et tankskib længde som værende 2,23*10^37 Planck længder. For slet ikke at tale om dets volumen...
MVH

  • 0
  • 0

Systeme International (1960).
Opgradering af systemet bør ikke ske ved at indføre forkerte eksakte størrelser, men opgradering bør ske ved en stadig præsicering af de målte størrelser (naturkonstanter).
Vi burde være klogere - allerede Euklid viste hvad omgang med det eksakt forudsætter.

Kim du misforstår det, de pågældende naturkonstanter er netop fundamentale, fordi de ikke afhænger af andre. Dvs. Vi kan tildele dem enhver eksakt værdi vi ønsker, og stadig have et korrekt sammenhængende enhedssystem.
Det er udelukkende et spørgsmål om konvention.

Hvis de samtidig havde ændret navnene, ville ingen have blinket. Om vi definerer den grundlæggende tidsenhed til at være en enkelt overgang i cæsium atomet, og kalder den en rasmus, generer jo ikke nogen.
Men hvis vi kalder den et sekund, så har vi ændret størrelsen af en navngiven størrelse, som vi kender og har noget "investeret i".

Derfor forsøger man at give de grundlæggende konstanter en eksakt størrelse, der er så tæt på den størrelse vi kender i forvejen, som overhovedet muligt.
Det er der ikke noget nyt i, det har vi gjort før. Tidligere var meteren defineret som eksakt 1/10.000.000 af afstanden fra ækvator til Nordpolen. Hvis man så fandt en bedre opmåling af denne afstand, så var det altså blot meterstokken i Paris der skulle files til, afstanden til Nordpolen var stadig 10.000.000 meter.

Det er samme forhold der gør, at astrofysikere kan definere lysets hastighed som eksakt 1. Og længden af et lyssekund til eksakt 1.
Grundlæggende gør det ingen forskel, det påvirker blot hvilke numeriske tal vi får for f.eks. afstanden til Nordpolen.
Før var en meter eksakt 1/10.000.000 af afstanden til Nordpolen, men "ca." 1/300.000.000 af et lyssekund. Nu er det omvendt, en meter er eksakt ifht. et lyssekund, men der er kun "ca." 10.000.000 meter fra ækvator til Nordpolen. (NB der har været flere andre definitioner af meteren ind i mellem, men det har ikke noget med princippet af gøre).

For praktiske formål gør det absolut ingen forskel - de ændrer jo ikke nogle værdier mere end hvad der alligevel var vores måleunøjagtighed. Men for teoretikerne og fysikerne er det mere praktisk på den nye måde, så derfor får de lov til at bestemme :-)

MVH

  • 0
  • 0

Men for teoretikerne og fysikerne er det mere praktisk på den nye måde, så derfor får de lov til at bestemme :-)

Men det bliver et helvede for fysiklærere og -elever.

  • 0
  • 0

@Kim,

Du skriver:
"Det er ud fra løse påstande og gætterier (for der synes at være tale om gætterier og matematisk leg), ikke nemt at forholde sig til emnet."

Du har åbenbart ikke studeret mine artikler tilstrækkeligt grundigt! (Du skriver også "for der synes at være tale om ..").

Mine overvejelser og matematiske udledninmger er ikke baseret på løse påstande og gætterier.

Og:
Den kvante-fysiske afstand 1 spaton kan ikke 'deles yderligere'!
Så derfor vil man ikke kunne måle en Lorentz-forkortning af længden 1 spaton.

Kim, studér mine artikler meget mere grundigt.

@Richard,

Nej, de kosmologiske kvanteenheder, som jeg har defineret, er IKKE det samme, som de såkaldte Planck-enheder.
Derimod viser jeg, at de kosmologiske kvanteenheder er meget mere fundamentale end Planck-enhederne. Planck-enhederne kan nemlig udledes fra de kosmologiske kvanteenheder!

Angående lysets hastighed c, så har denne talværdien 1 i kvante-enhederne spaton og tempon. Det gælder at:

(1) c = 1 spaton/tempon

Da de kosmologiske kvanteenheder er invariante over for speciel-relativistiske iagttagelses-systemer, ja, så er lyshastigheden også invariant.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Alt er jo relativt !

Og gælder kun, indtil vi får endnu mere viden :-)

Der så ! Lader den nuværende viden bortfalde, som forældet :-(

Farligt at være skråsikker :-)

  • 0
  • 0

Richard
Kan være enig - men - at opgive "eksakte" størrelser på naturkonstanterne lader sig kun gøre hvis alle størrelser forholdsmæssig utænkeligt er angivet med samme målefejl (hvilket ikke er muligt).

  • 0
  • 0

Det har altid undret mig, at det ikke var muligt at definere 1 kilogram som massen af 1 dm rent vand ved 20° C og 1 atm (jaja-101300 Pascal). Passer det ikke i forvejen ret godt med standard-kilogrammet? Eller er det ikke veldefineret nok?

OG ja! Lad os nu få en standard for brugen af punktum og komma i tal. Den nuværende forvirring er totalt idiotisk. Under anvendelse af computerprogrammer skal man altid prøve sig frem, og alle lærer jo at bruge lommeregnernes standard. KOM NU! Men selvfølgelig skal man vide, om et dokument er fra før eller efter skiftet. Man kunne passende skifte 12/12-2012. Eller noget.

OG hvis USA'erne gerne vil deltage i et moderne industrielt samfund, må de se at få lært metersystemet. Før de gør det, kan vi ikke tage dem helt alvorligt.

  • 0
  • 0

Ha ha... Første gang jeg skulle skrue på min havetraktor af USAnsk oprindelse, måtte jeg grave dybt i værktøjskassen efter tommenøgler.

Men når der sendes naturvidenskabelige programmer derovrefra, så er næsten alle de enheder de bruger fra SI-systemet. Så måske ad åre...

  • 0
  • 0

[quote...1 dm rent vand...[/quote]
Ok, 1 dm^3. Godt nok er det populært at bestille en meter whisky, men alligevel ;-)

  • 0
  • 0

Vi benævner afstanden ml. jord og sol 1 AE (astronomisk enhed). Dette valg er vilkårligt (men praktisk), andre afstande kunne lige såvel bære betegnelsen.
Angives 1 AE eksakt er angivelsen 1) teoretisk, angives 1 AE ved 2) en måling kan den ikke angives eksakt.
Er nu 1 AE angivet eksakt, kan afstanden f.eks. venus - sol ikke angives eksakt (hverken teoretisk eller ved måling).
Angives nu afstanden venus - sol eksakt, vil afstanden jord - sol ikke kunne angives eksakt (hverken teoretisk eller ved måling).
For den eksakte angivelse har vi fysisk kun eet skud i bøssen, og denne angivelse er teoretisk og ikke målelig.

Tager vi udgangspunkt i f.eks. c, er problematikken intakt.

  • 0
  • 0
  • skal omgåes med varsomhed, og ikke påduttes snart det ene og snart det andet.
    Det ueksakte er til gengæld vidt udbredt fysisk - ved den garage jeg lige har bygget ses tydeligt et ueksakt byggeri (det ueksakte til trods er garagen pæn). Det ueksakte møder vi til stadighed, og vi må til Euklid for at opleve det eksakte.
  • 0
  • 0

Alle de grundlæggende enheder er vist allerede defineret eksakt Kim, men ikke alle udfra en naturkonstant.
F.eks. er kiloet defineret som eksakt massen af det platinlod der står i en kælder i Paris. Ikke super praktisk.
Det er egentlig mere rimeligt at definere naturkonstanterne eksakt, og så få enhederne fra dem. I dette tilfælde skal så G defineres, og det er vist egentlig det der driller - den er svær at måle, fordi den er så svag. Det er meget nemmere at måle alle mulige relaterede størrelser hvor den indgår, men der er ikke nok, hvis man vil have G til at være den fundamentale.
MVH

  • 0
  • 0

Er SI systemet en praktisk foranstaltning - ja. Systemet er baseret på den fysiske indsigt vedr. mål og vægt som man emperisk, viden om, har haft kendskab til i århundreder med en ueksakt men stadig mere præcis angivelse af størrelserne. Og systemet fungerer glimrende, især med den øgede tilslutning.
Kan størrelserne i dag angives eksakt - nej, men de kan angives mere præcis end tidligere. De teoretiske og målelige forbedringer sikrer dette.
Kunne størrelserne angives eksakt, ville det være slut med forbedringer hvilket jo ikke er tilfældet. Kan den berømte Phytagoras a2+b2=c2 forbedres - nej, for angivelsen er eksakt. Her har vi bevæget os bort fra fysikkens larm og ind i geometriens sterile og stille verden.

  • 0
  • 0

Louis
Når nu Rs ikke duer ved spatondimensioner - er denne uduelighed da indtrædende diskontinuerligt ved netop spatonen eller er udueligheden indtrædende kontinuerligt ved og mod grænsen spaton hvor udueligheden er fuldt indtrådt.
Begge muligheder afliver Rs, og det er jo ikke så godt.

  • 0
  • 0

Og når man arbejder med alternativer, er de vigtigste overvejelser: skeptis over for sine frembringelser - er det mon spatonen der ikke duer, udover at være matematisk legetøj?
Hvorvidt verden er kontinuerlig eller diskontinuerlig er en gammel diskusion. Tidligere var det kontinuerlige et hit, men siden Planck's succes har man forgæves forsøgt at gøre snart sagt alt diskontinuerligt. Ja, kvantefysikken udspringer heraf.

  • 0
  • 0

Har de kære mennesker ikke forstået at lysets hastighed slet ikke er konstant, men under givne omstændigheder kan afvige ganske meget.
OG atomernes henfaldstider har vist sig at være afhængige af temperaturen.

Men andre ord er det først nu vi er ved at lære at vor trosforudsætning, nemlig lysets hastighed og atomernes henfaldstider slet ikke er konstante.

Det varede også ganske længe inden de lærde prælater opgave diskussionen om englenes sprog, men i dag kan alle indse at det var tåbesnak.

Og for vi andre er det egentligt ligegyldigt om der er små lokale variationer i vægt og længdeangivelser. Bliver variationerne så store at de betyder noget, så bliver de afgjort i Sø- og Handelsretten eller hvad tilsvarende domstole nu hedder verden over.

  • 0
  • 0

Længden af en tommestok afhænger af om du bevæger dig i forhold til den.

  • længden af en meterstok (vi har forladt tommerne for en del år siden!) er den samme, hvis den ligger stille. Det er først når hastigheden ændres, at der sker noget med længden - i forhold til en iagttageren på sidelinien.
  • 0
  • 0

Kim
Og andre interesserede,

Hvis der i Naturen eksisterer nedre og øvre fysiske grænseværdier, ja, så betyder dette selvfølgelig, at både den specielle relativitetsteori Rs og den generelle relativitetsteori Rg ikke er alment gyldige og anvendelig i makrokosmos og mikrokosmos.

-- Masse-forøgelses-formlen og Længde-forkortnings-formlen i Rs --
Af Masse-forøgelses-formlen fremgår det, at en stofdels inertielle masse vokser til en matematisk UENDELIG talværdi, hvis stofdelens hastighed, i et valgt iagttagelsessystem, nærmer sig lysets hastighed.
Men: Hvis Universet har en maksimal endelig fysisk masse, hvordan skulle det så være muligt, at en stofdel kan få en større masse end den maksimale masse i Universet?

Af Længde-forkortnings-formlen fremgår det, at en stofdels udstrækning går mod NUL geometrisk udstrækning (et euklidisk matematisk punkt), hvis stofdelens hastighed, i et valgt iagttagelsessystem, nærmer sig lysets hastighed.

Men, men,
Sikke et paradoks:
Ifølge Rs vil en stofdels masse gå mod UENDELIG samtidig med at dens geometriske udstrækning går mod NUL.
Ifølge Rs vil en stofdels masse-densitet (masse-fylde) således gå mod en UENDELIGT tal, hvis stofdelen bevæger sig med en hastighed, der nærmer sig lysets hastighed.
Og dette er nok ikke Universets fysik!?

At Rs og Rg ikke er kvante-teorier begrænser deres gyldighed og anvendelser i det mikroskopiske Univers.
Men det betyder ikke, at man slet ikke kan benytte de pågældende fysik-teorier. De kan anvendes med større eller mindre nøjagtighed afhængig af den fysiske problemstilling.
Vi benytter således med stor succes Newtons love til beregninger af bevægelser i rumfarts-forskningen.

I mine kvante-fysiske overvejelser antager jeg, at Universet har en endelig fysisk geometrisk udstrækning og, at det består af endelig mængde stof.

Mit postulat og krav til grundlaget for fysik-modeller (Fysik-teorier):
Det reelle fysiske Univers har ENDELIGE øvre og nedre grænser for fysiske størrelser.

-- Kvantefysiske grænser --
Den nedre kvante-fysiske grænse for afstand, kvantelængden, og nedre kvate-fysiske grænse for masse, kvantemassen, er henholdsvis den fysiske (muligvis fluktuerende) udstrækning og masse af den elementar-partikel, som jeg kalder Unitonen.

Interesserede kan studere mere om fysik-kosmologiske øvre og nedre grænser på:

http://louis.rostra.dk/kvant_20.html

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

-- Masse-forøgelses-formlen og Længde-forkortnings-formlen i Rs --
Af Masse-forøgelses-formlen fremgår det, at en stofdels inertielle masse vokser til en matematisk UENDELIG talværdi, hvis stofdelens hastighed, i et valgt iagttagelsessystem, nærmer sig lysets hastighed.
Men: Hvis Universet har en maksimal endelig fysisk masse, hvordan skulle det så være muligt, at en stofdel kan få en større masse end den maksimale masse i Universet?

  1. Kan man da fastlægge et referencesystem i rummet, hvor alt bevæger sig med forskellige hastigheder?
  2. Hvis universet er uendeligt, er massen vel også uendelig stor?
  • 0
  • 0

Hvor stor vil forskellen være for en meter hvis den også blev målt som om lysets hastighed er 300,000 km/s?

  • 0
  • 0

Men Louis, det går jo ikke an at nævne en stofdels uendelige masse og stofdelens udstrækning = 0 som store urimeligheder når hastigheden nærmer sig c. Mere rimeligt vil det være at sige at stofdelens masse/udstrækning vokser/mindskes med hastigheden, og at den uendelige masse og udstrækning 0 ikke kan realiseres fysisk.
Således er Rs bestemt et emne man fortsat må regne med, og står ikke lige for at skulle afløses af andet - omend Rs mildest talt angiver en forbløffende fysik.

  • 0
  • 0

Louis
En fysisk størrelse er en størrelse der (principielt) kan måles.
Hermed findes ingen fysiske størrelser = 0 eller uendelig, da ingen af disse kan måles.
Mellem > 0 og < uendelig udfolder fysikken sig derfor.
At angive > 0 og < uendelig (det mindste og det største) diskontinuerligt er meget problemfyldt.
Det må være nok i denne omgang.

  • 0
  • 0

man kan da sagtens måle på en del af uendeligheden, eksisterer uendeligheden så ikke selv om man kan se noget af den?

  • 0
  • 0

Kurt
Man kan ikke måle uendeligheden.
Enhver måling kræver nogle målepunkter, og en måling er da enten den størrelse der har samtidig eksistens mellem to målepunkter (denne størrelse er endelig) eller den størrelse der diskontinuerligt har eksistens i et enkelt målepunkt (denne størrelse er endelig).

Og så - kan uendeligheden deles? Findes f.eks. uendelig/2.
Blot et eks. To usamstedige punkter A og B kan potentielt deles i det uendelige. Halveres IA BI i punktet C, fås de to uendeligheder IA CI og
IC BI.

  • 0
  • 0

joo men når man måler på noget uendeligt kan man jo altid se at der er noget mere, man kan så ikke bare sige at det ikke eksisterer, eller hvis vi nu lader være med at kigge ud over målingen, så er der ikke noget, vores erfaring fortæller os jo at vi til enhver tid kan foretage en større måling end den forudgående.

  • 0
  • 0

0,0007m

det er faktisk imponerende meget, så meget man som maskinarbejder er tæt på at kunne måle det med daglig anvendte måleapparater

  • 0
  • 0

@ Kurt Christensen
Når man den gang undlod skrive eller vedtage at en engelsk eller amerikansk tomme skulle være nøjagtig 2,50 cm, ud efter Metriske system, da ville det være ligeså u-logisk vedtage at Lysets hastighed skulle sættes til exakt 300.000 km/sek. Så er det bare lige hvad ville Cs standarden fortælle ved disse teoretiserende værdier :-) ?
Hvad denne enhed ville gøre ved Jordens Omkreds skal jeg lade være udskrevet :-).
Ja og en Mikrometerskrue er nøjagtig ned til 1/100 mm ? På den gode måde.

  • 0
  • 0

Medens jeg lige overvejer, om jeg står på Jorden - eller om Jorden hviler på mine såler, falder det mig ind, at hvis denne underligt bagvendte og terracentriske måde at definere meteren etc. på, man er i gang med, virkelig bliver vedtaget, vil jeg straks foreslå, at man også får redifineret Pi til: "4 er præcis lig med tallet Pi". Det må da samtidig betyde en effektiv forenkling, som vil kunne spare samfundet for mange udgifter i disse hårde tider. Ikke mindst til matematiklærere...

  • 0
  • 0

vil jeg straks foreslå, at man også får redifineret Pi til: "4 er præcis lig med tallet Pi". Det må da samtidig betyde en effektiv forenkling, som vil kunne spare samfundet for mange udgifter i disse hårde tider. Ikke mindst til matematiklærere...

Hvordan bliver formlen for en cirkels omkreds så?

  • 0
  • 0

Hvem bekymrer sig dog om den slags praktiske detaljer ?
Der er altd en vis usikkerhed på alle definitioner, også de præcise.
Her er den måske bare lidt større, end vi er vant til.
The Indiana Pi Bill #246 fra 1897 fastlagde faktisk Pi til 3,2 ved lov, så jeg er ikke den første, der tager fat i problemet - jeg prøver bare at opfordre til en yderligere forenkling.
Nå, dårlig spøg til side, spørgsmålet om cirklens omkreds viser jo klart, at man skal tænke sig godt om, før man ændrer velfungerende definitioner og bytter om på hoved og hale.

  • 0
  • 0

Helt enig. Og derfor generer det mig lidt, at lysets hastighed nu pænt må rette ind efter meteren og ikke omvendt. Håber ikke, der er tastefejl i tallet 299792458, så lyset bliver konfust. Og hvad med 8 tallet til sidst ? Hvad gemmer der sig af decimaler bag det ?

  • 0
  • 0

Nu må I altså falde ned.
Lysets hastighed ændrer sig jo ikke ved om vi kalder den 299.792.458 m/s eller 1 c, eller 400.000.000 nymeter per nysekund.
Og i et konsistent system SKAL nogle af størrelserne altså være eksakt definerede, naturligt set er det naturkonstanterne der er eksakte, og så må man måle hvad de andre (f.eks. længden af en meter) er udfra naturkonstanterne.

Mikael, du har lige fået omvendt fat i det. I den nye definition ER det netop meteren der retter ind efter at lysets hastighed er eksakt 299.792.458 m/s, og så må meteren altså rette ind til den værdi der opfylder dette.
Samtidig er sekundet så også defineret ud fra noget eksakt, ellers kunne det selvfølgelig have været sekundet der rettede ind.

De gør det faktisk lige præcis på den logiske måde nu - i modsætning til før, hvor man hang fast i nogle halvmystiske historiske vinkler.

MVH Richard

  • 0
  • 0

Nej, selvfølgelig ændrer lysets hastighed sig ikke, og det er derfor det baglæns ræsonnement i forslaget til den nye definition generer mig.
Og jeg synes altså det er baglæns.

  • 0
  • 0

I den nye definition ER det netop meteren der retter ind efter at lysets hastighed er eksakt 299.792.458 m/s, og så må meteren altså rette ind til den værdi der opfylder dette.
Samtidig er sekundet så også defineret ud fra noget eksakt, ellers kunne det selvfølgelig have været sekundet der rettede ind.

sikke noget sludder, hvad er en ægte meter og hvad var sekundet præcis i udstrækning før?

  • 0
  • 0

Sagen er den at kendes en cirkels omkreds eksakt, vil vi max. have et ueksakt kendskab til diameteren. Kendes cirklens diameter eksakt, vil vi max. have et ueksakt kendskab til cirklens omkreds.
Nok så megen fifleri ændrer ikke herpå.

  • 0
  • 0

Sagen er den at kendes en cirkels omkreds eksakt, vil vi max. have et ueksakt kendskab til diameteren. Kendes cirklens diameter eksakt, vil vi max. have et ueksakt kendskab til cirklens omkreds.
Nok så megen fifleri ændrer ikke herpå.

Vi har da et helt eksakt kendskab til forholdet mellem en cirkels omkreds og diameter, Det er jo netop pi. At vi saa ikke kan skrive pi ned fordi vi ved det har uendeligt mange decimaler i et talsystem der ikke har pi som grundtal goer jo ikke stoerrelsen mindre veldefineret. Alle tal har jo et uendeligt antal decimaler, nogen gange begynder decimalerne at gentage sig selv som 1/3 = 0.3333333.. eller 8/2 = 4.0000....

  • 0
  • 0

Oluf, hvis jeg påstår at have et eksakt kendskab til dit bank-indestående, er beviset at jeg nævner det kære tal (vi bortser et heldig gæt).
Det er ikke tilstrækkeligt at nævne tallet med et symbol.
Da jeg ikke har et eksakt kendskab til beløbet, benævner jeg det x.

Lader vi en cirkels diameter være = 1, er omkredsen ukendt (det er utilstrækkeligt at benævne den Pi eller x).
Lader vi cirklens omkreds være = 1, er diameteren ukendt (det er utilstrækkeligt at benævne den D eller x).
Pi er ukendt, ingen kender den eksakte Pi værdi - og ingen kommer nogen sinde til at kende den så længe den vurderes inden for et af vore gængse talsystemer: Går ud fra et grundtal Pi er problemet flyttet over i talsystemerne. Vi kan ikke både puste og have mel i munden.
Der er udgivet bøger med Pi, og med mange tusinder decimaler.
Ville hellere se en bog hvor der er beskrevet hvorfor der drilles matematisk, hvorfor vi ikke må kende alle størrelser eksakt.

  • 0
  • 0

Der bliver godt nok kværnet meget ifht. at de faktisk slet ikke vil ændre værdien af hverken meter, sekund, lyshastighed eller Pi....
Det eneste der ændres er semantik.

Den store nyhed derimod, er at man vil forsøge at definere et kilogram, istedet for den gamle definition, der blot siger at et kilogram er massen af det platinlod der står i Paris, og har stået der siden 1889. Der blev oprindeligt produceret 40 kopier af loddet, og de bliver jævnligt sammenlignet. Og man kan se at de ændrer sig i forhold til hinanden, i størrelsesordenen 50 ug.
Men faktisk har man ingen anelse om de alle 40 har ændret sig meget mere end det, i de sidste 100+ år, for man kan kun sammenligne dem med hinanden - der er ikke nogen anden definition.
Det betyder, at det vi opfatter som et kilogram formentlig flytter sig.
Og der er mange andre fysiske enheder, der i SI systemet afhænger af kilo'et, også nogle man ikke lige ville forvente, som f.eks. Joule og Watt...

Derfor arbejdes der hårdt på at kunne finde en metode til at definere og i praksis skabe/måle en masse udfra naturkonstanter. F.eks. Plancks konstant. Men man har ikke opnået præcision bedre end knap 40 ug endnu.
Det er dog efterhånden ca. lige så godt som det fysiske platinlod, så derfor foreslår de altså nu, at man skal se på at skifte over til en masse definition udfra naturkonstanter. Håbet er snart at kunne opnå en præcision på 10^-8.

Og hvordan man kan måle en masse udfra naturkonstanter, det var måske et lidt mere spændende emne.
Bedste bud lige nu er at måle den strøm der skal sendes igennem en spole, for at løfte massen. Det forudsætter at man har styr på tyngdeaccelerationen, men det er man ret god til.
Tilsyneladende er det største problem at måle strømmen præcist.

Men andre spændende forslag går på at tælle atomerne i en given masse, og så vedtage at et kg er massen af X atomer. C12 er det oplagte valg, men silicium er også en mulighed.

Der er mange muligheder, og det bliver under alle omstændigheder rart faktisk at vide at vi har et kilo der ikke ændrer sig mere, ligesom vi har for alle de andre grundlæggende enheder.
Men der går nok nogle år endnu.

  • 0
  • 0

Tag et stykke snor, nåle, en lineal og en god rum tid. sæt den ene ende af snoren fast i bordet med en nål, mål en ½cm ind på bordet, sæt en nål der. Bliv ved med at måle hele vejen fra nålen i centrum. til sidst når de to ender snor hinanden og du har en snor med længden pi.

Okay, Wiki kan også vise det http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Pi-unroll...

  • 0
  • 0

Tag et stykke snor, nåle, en lineal og en god rum tid

Ja, man kan sige, at snoren er nøjagtigt pi enheder lang; men man kan ikke måle det.
Det var nu mere i retningen af teoretisk geometri, jeg tænkte på. Du ved, blyant, papir og passer, hvor alle indgående størrelser kendes nøjagtigt. For kan man det, må man også kunne udregne pi nøjagtigt med andre enheder eller talsystemer, end de mest brugte, for at undgå den uendelige række af decimaler. Jeg har ikke noget bud på enheden endnu. Mit livsværk er lige startet.:-)

  • 0
  • 0

[quote]Tag et stykke snor, nåle, en lineal og en god rum tid

Ja, man kan sige, at snoren er nøjagtigt pi enheder lang; men man kan ikke måle det.
Det var nu mere i retningen af teoretisk geometri, jeg tænkte på. Du ved, blyant, papir og passer, hvor alle indgående størrelser kendes nøjagtigt. For kan man det, må man også kunne udregne pi nøjagtigt med andre enheder eller talsystemer, end de mest brugte, for at undgå den uendelige række af decimaler. Jeg har ikke noget bud på enheden endnu. Mit livsværk er lige startet.:-)
[/quote]

En god opgave matematikere har arbejdet paa i aarhundreder. Desvaerre er grunden til at vi ved at pi har uendelig mange decimaler at det er bevist at du ikke kan loese cirklens kvadratur.

Soeg paa Lindemann-Weierstrass teoremet.

  • 0
  • 0

Man kunne måske finde nogle extremer, der giver en slags aha oplevelse, som f. eks. at en linie (radius måske) og en cirkel er elipser, inklusive ét punkt. Ja, hvad ved jeg. Det kan da ikke skade at spekulere over det.

  • 0
  • 0

Under samme fysiske betingelser vil den livløse natur fremstå konstant, d.v.s. under samme betingelser have samme egenskaber.
På denne baggrund kan vi forlange at eksperimentet skal kunne reproduceres.
At c (under samme fysiske betingelser) er konstant er ingen overraskelse, det er blot det Einstein postulerer i Rs.
Hos Maxwell er c også konstant (i forhold til æteren).
Overraskelsen er at c hos Einstein skal ses i forhold til iagttageren. Senere er c gjort "universel".
c er ikke mere naturkonstant end så meget andet, der er blot tale om et fænomen der under samme fysiske betingelser er konstant.

  • 0
  • 0

efter som vi ved hvad en meter er og 1x1x1dm vand ved 20* er 1kg så forstår jeg ikke tvivlen, det må da også kunne omregnes til platin?

Jep, det ville være ideelt.
Da det internationale kilogram blev fremstillet, var det målet at ramme netop massen af 1 dm^3 vand, ved sin maksimale densitets temperatur på ca. 4 gr.C.
Men man kan faktisk ikke gøre det så præcist som der ønskes i dag. Problemet er at en præcision på 0,01 ppm er ret ekstremt.
Der er vist flere problemer med vand, bl.a. skal man have fastlåst den isotopiske sammensætning af vandet. Og det må være umuligt at undgå opløste gasser?
Men derudover så kræver en præcision på 10^-8, at sidelængden på vandterningen, 1 dm, kan bestemmes indenfor 1 nm!
Så præcist kan man åbenbart ikke hælde vand op :-)

Platin har trods alt den fordel, at det ikke ændrer vægt (af betydning) mens man arbejder med det, fordi det er så ædelt. Vand derimod opsuger gasser omkring sig i meget stor stil, og hvis man forsøger at holde det i vacuum så fordamper det istedet. Ret uregerligt.
PS: Faktisk så optager også platin ganske små mængder af især hydrogen på overfladen. Når man skal bruge det internationale kilogram, så er der en nøje beskrevet renseprocess, og derefter øger det faktisk sin vægt med vistnok 6ug den første måned, og så jævnt langsommere derefter. Ikke helt ubetydeligt. Og det er på trods af at platin er meget tungt, og et kilolod defor har meget mindre overflade end f.eks. en vandkube.

Men selvom man ikke kan med vand, så kunne man forestille sig at gøre netop dette med platin. Vedtage at et helt specifikt rumfang af platin havde netop vægten 1 kg. Det afhænger så en smule af om platinet er helt perfekt massivt, eller om der forekommer korngrænser inde i det...
Derfor ville man i praksis vedtage at det var et bestemt antal molekyler platin, der var 1 kg.
Det er præcis det man overvejer at gøre med silicium. Silicium har den fordel, at man er i stand til at fremstille perfekte monokrystaller af det.
Og man er faktisk også i stand til at måle gitterafstanden meget præcist med røngtendifraktion. Og ved istedet for at bruge en kube, så at gå udfra en perfekt kugle, opnår man at kunne opmåle den med optiske målemetoder, med sub nanometer præcision, ned til omkring 1 enkelt atomlag!
Jeg tror at det for øjeblikket hænger på at lave præcise nok korrektioner for tykkelsen af det oxidlag der danner sig på overfladen af silicium i luft.
Og hvordan dette ændrer sig, hvis man renser overfladen.
Men det ville da egentlig være mere oplagt for de fleste, at låse et kilogram til massen af X atomer, end til plancks konstant.

Prøv at slå kilogram op på engelsk wikipedia, de har en meget grundig gennemgang af hele problematikken, samt en del af de metoder der bliver set på, for at fastlægge et kg.

  • 0
  • 0

man kan vel knalde et atom ind i et eller andet og og regne et kilo ud fra det,
det må være muligt at styre og måle ret præcis?

  • 0
  • 0

Kurt har en go pointe.
Det handler om en "standardmåling".
Den mest præcise er vist finstrukturkonstansen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten