Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Skal en nyuddannet ingeniør også være en innovativ forretningsmand?

Som nyuddannet ingeniør kan jeg bevidne, at man med en uddannelse fra DTU står godt rustet fagligt set. Jeg føler, at jeg bredt inden for mit eget fagområde er blevet udstyret med såvel en solid og bred basisviden som en dybdegående, moderne og forskningsfunderet specialisering.

Men undervejs i uddannelsen er jeg også blevet mødt med kravet og forventningen om at se detaljerne i videnskaben i et større perspektiv - i samfundets perspektiv. At den dybdegående forståelse af et fagområde skal omsættes til ny viden og konkret teknologi, som kan sikre samfundet fremgang og velstand.

Konkret i form af obligatoriske kurser om videnskabsteori samt teknologi, økonomi, ledelse og organisation. Derudover muligheden for at tage en lang række kurser om virksomhedsøkonomi og -ledelse, produktudvikling, innovation og meget andet. I form af eksponeringen til alverdens konkurrencer om produktudvikling, businessplaner og driften af virtuelle virksomheder. Og endelig, lidt mere diffust, det underforståede faktum at skulle vide og forstå, hvordan en spæd idé udvikles hele vejen fra forskningslaboratorium til hylden i forretningen.

Lars Pallesen betonede, i ovenstående kontekst, i én af sine sidste ledere som DTUs rektor en interessant pointe:

"Mærkeligt nok bliver det modsatrettede krav aldrig stillet - at studerende inden for det merkantile område, inden for jura, inden for sprog etc. bør indlære basale ingeniørfærdigheder: matematik, mekanik, kemi, termodynamik, elektronik, statik, konstruktion, programmering med meget mere."

Jeg vil ikke, hverken på egne eller standens vegne, klynke over, at det forventes, at vi bidrager med teknologi og velstand til samfundet. Slet ikke, for det vil jeg meget gerne bidrage med.

Men jeg vil gerne have lov til at være faglig og dybdegående inden for mit specialområde, før jeg skal være tværfaglig og generalist. For uden den dybdegående forståelse bliver der ikke udviklet nye produkter og teknologier - og hvad skal folkene med forretnings- og økonomiuddannelserne så tage sig til?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskriften skal tages med et passende gran moderationssalt :-)

I Danmark, hvor erhvervslivet består af få store og mange små virksomheder, vil det naturligt være sådan, at medarbejdere i de store kan fylde (næsten) et helt arbejdsliv med at være specialister, mens medarbejdere i små virksomheder får lov til at prøve lidt af hvert, som man siger. Min erfaring, efter godt og vel et årti på arbejdsmarkedet, er:
1) De mest succesfulde merkantilister, DJØF'ere og whatnot vil ofte enten udvise en interesse i "den tekniske side af sagen", eller også have en meget klar forståelse af deres egen begrænsede forståelse, hvilket gør det (næsten) smertefrit at samarbejde med dem
2) Man kan lige så godt indse fra starten at man står sig bedst ved at udvise interesse for andre ting end ens fag. Og med "interesse" mener jeg den slags som gør en klogere.

  • 0
  • 0

Overskriften skal tages med et passende gran moderationssalt :-)

Indrømmet, det skal den - men man bliver jo påvirket af, hvor skarpt såvel lødige som ulødige medier formulerer deres overskrifter i dag:-)

2) Man kan lige så godt indse fra starten at man står sig bedst ved at udvise interesse for andre ting end ens fag. Og med "interesse" mener jeg den slags som gør en klogere.

Tak for dine erfaringer fra "det virkelige liv".

Jeg er naturligvis enig med ovenstående, og jeg mener bestemt, at man som videnskabelig eller teknisk medarbejder skal udvise interesse og forståelse for helheden - herunder de forretningsmæssige aspekter.

Det, jeg i mit indlæg havde fokus på, var ingeniøruddannelserne, og hvordan disse andre aspekter (end de videnskabelige og tekniske) behandles heri. De andre faggrupper har ikke i deres uddannelser fokus på teknisk viden, så hvorfor skal ingeniøruddannelserne have fokus på de områder, der ligger uden for det tekniske og naturvidenskabelige? Der virker på det punkt, som Lars Pallesen i sin leder påpegede, til at være en asymmetri i forventningerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten