Har du en idé til hvordan 3D-print kan hjælpe fremtidige rum-missioner, så er det nu du skal skrive tankerne ned og deltage i ESA’s konkurrence om at få printet sit design på den Internationale rumstations (ISS) nye metal 3D-printer når Andreas Mogensen næste gang skal afsted om halvandet år.
Figur 1: Den internationale rumstation, ISS
Danmark og ESA (European Space Agency) har sammen lavet en konkurrence om at designe et af de emner som skal 3D-printes når ISS til april 2023 får installeret en metal 3D-printer.
ESA skriver at 3D-print er en grøn teknologi som kan reducere både ressourceforbrug of transport. De beder derfor indkommende bud at beskrive de langsigtede grønne aspekter for dit specifikke design og at svare på: ”Hvordan dit bud til bidrager til mere bæredygtige rumrejser og udforskning af rummet i fremtiden”. Et spændende, men måske også svært spørgsmål, må man sige.
Rob Postema fra ESA som leder projektet med den nye 3D-printer pointerer at udstyr som opsendes, bygges til at kunne klare opsendelsen som kan være ret voldsom. På den måde er meget udstyr ”over engineered” når først det er ankommet i rummet. Der kan altså spares på massen og dermed ressourcer og pris ved opsendelse, hvis man i stedet kan printe delene i rummet. Hertil kommer muligheden for at reparere udstyr ved at printe reservedele, hvorved nyt udstyr ikke skal opsendes.
Printeren hedder helt kort ”Metal 3D Printer Technology Demonstrator”, eller kort Metal 3D TD. Da printeren skal fungere i vægtløs tilstand, eller det som ESA kalder ”sustained microgravity conditions”, så er valget faldet på trådbaseret feedstock. Materialet er 316L rustfrit stål.
Figure 2: Metal 3D TD (blå) installeret i EDR2 Experiment Rack.
Selve operationen af printeren foregår fra CADMOS centeret i Toulouse i Frankrig, og det er derfor ikke astronauterne som skal holde øje med processen.
ESA forventer en opløsning på 0,35 mm i Z-retningen og 0,34-0,37 mm bredde svejsespor i X-Y plantet, hvor overlap dog til slut resulterer i 0,2 mm på spor. Vægtykkelsen er minimum to spor og der skal påregnes en ruhed på Ra 3 µm. ESA oplyser ikke et byggevolumen for Metal 3D TD, men har sat en begrænsning for størrelsen af de emner der kan printes om en del af konkurrencen.
ESA har allerede planlagt en række test print som skal udføres når først Metal 3D TD kommer i rummet. Det handler bl.a. om mekaniske test, et lille værktøj som skal vise brugbarheden af værktøjer printet i rummet, samt et emne med hule cylindre til at teste et emne som traditionelt er udfordrende for tråd-baserede metal 3D-print.
Figur 3: Oversigt over de tre planlagte print.
ESA lister en række krav til konkurrenceemnerne:
• Emnet skal kunne printes på platformen som er vist i figur 3.
• Emnet må maksimalt være 50 mm i diameter og 90 mm højt
• Emnet bliver printet i 316L rustfrit stål
• Emnets masse må ikke overstige 200 g
• Emnet skal designet så de kan klare at blive taget ud af printeren og klare turen retur til jorden i en blød beholder.
• Emnet skal leveres som en STEP-fil
Konkurrencen ender 15/3-2022.
Ansøgningsskemaet er blot to sider, plus lidt instruktion, og kan findes her: https://www.linkedin.com/posts/industriel-3d-print_call-for-metal-3d-pri...
Mere information og inspiration kan I finde i dette webinar fra IDA: https://videos.ida.dk/media/Metal+3D+Printer+Technology+Demonstrator+-+E...
Vær dog opmærksom på at ESA også stiller nogle enkelte krav om at forslagsstiller skal stå for udviklingen af emnet, være tilgængelig ifm. tests før missionen, samt diskussioner med relevante partnere. Det inkluderer også en analyse af emnet når det er kommet retur til jorden og publikation af arbejdet.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard