Grønlandsbloggen

Skal Danmark til at fratage grønlændernes selvbestemmelse?

Skal vi til at fratage grønlænderne deres selvbestemmelse som straf for de mange udfordringer, som det grønlandske samfund står overfor? Bølgerne går højt i Grønland-Danmark debatten igen i disse dage. I mandags udtrykte en kronikør i Politiken under titlen Selvstyret på Grønland er en katastrofe – afskaf det dog at den danske regering bør sætte det grønlandske selvstyre ud af funktion for at "give alle en tænkepause".

Kronikøren er dr.phil. Thorkild Kjærgaard, der i 13 år har været lektor ved Grønlands universitet, Ilisimatusarfik. Efter min mening, så er kronikken et stort læs tørt brænde på det bål, som kronikøren selv påpeger som problemet. Nemlig det, at de grønlandske politikere lægger alt for mange ressourcer i selvstændighedsprocesser og forfatningskommissioner, når det er nok andre ting at tage fat på i Grønland. Det er lige netop denne slags udtalelser, der giver selvstændighedsforkæmperne i Grønland energi og grobund.

Af for mig uforståelige årsager er en stor del af kronikken en argumentation for, at danskerne er mere indfødte i Grønland end inuit, hvilket ikke har noget som helst med Selvstyrets inkompetence at gøre. Kronikøren bruger i alt 4542 tegn på at gennemgå danskernes oprindelige færden i Grønland. Det er 39,0% af teksten. Det er oven i købet de første ord af kronikken: ”Danskerne har en længere historie i Grønland end inuitterne”. Grønland tilhører i kraft af aftaler, der er indgået igennem historien, helt indiskutabelt grønlænderne.

Der hvor kronikken virkelig lægger brænde på bålet, er ved den slet skjulte skævvridning af billedet af grønlændernes og danskernes roller i Grønland. ”Der har fra tid til anden været spændinger mellem det inuitiske nationale mindretal og den – skønt altid beskedent til stede i selve Grønland – knusende overlegne dansk(-norske) verden med et stærkt og velorganiseret regeringsapparat i ryggen.”.

Var inuitterne virkelig i mindretal i Grønland? Nej. Danskerne var, som kronikøren selv skriver, altid beskedent tilstede i selve Grønland. Er brugen af minoritet om grønlænderne blot for at forstærke den i forvejen tendenserede beskrivelse af det ”inuitiske mindretal” versus ”de knusende overlegne” og ikke mindst stærke og velorganiserede danskere?

Denne sætning mere end antyder for mig, at kronikken i højere grad har til formål at overbevise folk om en holdning, mere end den handler om at frembringe en reel løsningsmodel for Grønland.

Kronikøren gør meget ud af at forklare, at grønlænderne takket være dansk kolonisering ”har været det uden sammenligning bedst uddannede, mest velhavende og sundeste af de arktiske folk.” Men grønlænderne er ikke generelt veluddannede, velhavende og sunde. Kun i sammenligning med de absurde forhold, som andre inuit-befolkninger fortsat lever under, hvilket han selv påpeger: ”(…)på den canadiske side af Davis Strædet og i Alaska, hvor de grønlandske inuitters stammefæller er blevet ydmyget, trådt på og berøvet alt inklusive deres sprog af en brutal og hensynsløs angelsaksisk verden.”. Det er besynderligt, at Grønland takket være Danmark er det ”bedst uddannede, mest velhavende og sundeste af de arktiske folk”, men at det i samme omgang er takket være Selvstyret at der i Grønland er ”tårnhøj voldsrelateret kriminalitet, misbrugte børn i hobetal, manglende sprogkundskaber blandt unge med grønlandsk som modersmål (…) mange selvmord og vigende befolkningstal (…) et samfund i social, kulturel og økonomisk opløsning.”. Hvorfor har grønlænderne kun del i den negative udvikling og danskerne kun del i den positive? Er manglen på grønlandsk tale i øvrigt ikke også en manglende sprogkundskab?

Samtlige fordele ved den danske kolonisering fremhæves i kronikken, hvilket jeg synes er på sin plads, men ingen af overgrebene og traumerne nævnes. Det giver et forvrænget billede af virkeligheden og udbreder en manglende forståelse for grønlænderne. En manglende forståelse, der i høj grad er med til at drive grønlandske politikere i den forkerte retning, hvor selvstændighed, forsoningskommissioner og forfatninger kommer højt på dagsordenen til ulempe for socialpolitik, erhvervsudvikling og uddannelse.

Endnu et eksempel fra teksten er påpegelsen af, at man i Grønland foretrækker ”hellere en dvask og uduelig grønlandsksproget lærer end en fremragende dansksproget”. Det er jo ikke således, at alle danskere per natur er ”fremragende”. Der findes både dvaske og uduelige danskere. Også i Grønland.

Én ting, er jeg dog fuldstændig enig med kronikøren i, og det er at i Grønland er der ”Oven i dette en spirende racisme, der fremmes af politikere, som vil lægge ansvaret fra sig og påstår, at det er danskernes skyld, at stort set alt – selv modersmålsundervisningen – er gået skævt siden Hjemmestyrets indførelse, og at alt bliver godt den dag, Grønland vinker farvel til Rigsfællesskabet og bliver selvstændigt, hvad det så end vil sige i et land, hvor der er så få mennesker på så stort et område, at suverænitetshåndhævelse ikke er mulig.” Jeg er enig i det, at vi i Grønland fejler groft ved at bruge politiske ressourcer på en selvstændigheds-proces, når vi har så mange andre opgaver, at tage fat på. Men denne uges debat afledt af kronikken i Politiken giver ikke anledning til, at politikerne i Grønland får en bedre forståelse for samfundsstyring, men blot at de får et større had til det syn, som kronikøren repræsenterer på Danmarks vegne.

Som et glimrende eksempel på ovenstående, så meldte et medlem af det grønlandske landsting i denne uges Sermitsiaq.ag, at sproget i centraladministrationen i fremtiden bør være udelukkende grønlandsk fremfor dobbeltsproget som i dag.

Der er mange, som er født og opvokset og har boet langt det meste af deres liv i Grønland, der ikke taler grønlandsk. Heroppe bliver sproget brugt stolt, men det bliver desværre også brugt til at holde folk nede, hvis de er bedst til dansk og mindre gode til grønlandsk. Det betyder, at mange, har dårlige oplevelser med at tale grønlandsk, fordi fejl og mangler i sproget er blevet påpeget, hvilket har ført til, at man igennem årene ikke har turde at bruge sproget i frygt for at blive nedgjort. Som det blev beskrevet af en medkursist fra mit grønlandsk-undervisningshold, så er det at kunne grønlandsk i Grønland ikke en værdsat kompetence, medmindre du kan det til perfektion. Det kan ligefrem være en ulempe, at kunne ”en del grønlandsk”. Hvis du har et gebrokkent grønlandsk, skal du derfor være standhaftig og modstandsdygtig overfor negative kommentarer, hvis du vil lære sproget ordentligt. For det kræver, at du fortsat bruger sproget til hverdag, også selvom du mødes med stigmatisering. Den måde, som politikerne diskuterer sproget, påvirker uden tvivl befolkningens holdning til sprog. Sprogdebatten har altid været rigtig grim og uvenlig, hvilket kun modarbejder et øget brug at det grønlandske sprog. Før vi er i nærheden af at kunne ændre administrationssproget i Grønland til at være udelukkende grønlandsk, bør man sikre en holdningsændring i samfundet, så der bliver bedre plads til at lære grønlandsk, selvom man er grønlænder og har mistet noget af sit sprog.

Jeg har ikke af princip noget imod ideen om, at man gør administrationssproget i Grønland til grønlandsk. Så længe man sørger for at fjerne de forhindringer, der er for, at grønlændere taler grønlandsk. Man skal selvfølgelig også sikre sig, at det grønlandske samfund er tilgængeligt for de grønlændere, som ikke taler grønlandsk. Sidst men ikke mindst skal man sikre sig, at der er nok grønlandsktalende kompetencer til, at de kan dække administrationens opgaver, og nok grønlandsktalende kompetencer til, at kunne uddanne den grønlandske talende administration til grønlandsk administration på grønlandsk. Der er dog lang vej endnu.

På samme måde som kronikken i denne uges Politiken lægger brænde på det bål, som den eftersigende forsøger at slukke, så modarbejder sprogpolitiken i Grønland også i høj grad, at flere grønlændere kan tale grønlandsk.

Hvad få i Danmark måske er klar over, er at sådanne radikale udtalelser om f.eks. sproget ikke udelukkende modtages med klapsalver og godkendende nik i Grønland. Det skaber voldsom debat internt i Grønland. Heldigvis er der også dygtige, ligefrem fremragende grønlændere, som arbejder for et bedre Grønland.

Radio24syv havde den 25. oktober en række kommentarer til kronikken i Politiken. Her udtalte medlem af det danske Folketing for Grønland Aaja Chemnitz Larsen at ”I Grønland har vi brug for alle”. Hun påpeger vigtigheden af, at vi i Grønland ikke skal stigmatisere på baggrund af sprogkundskaber. I et andet indslag udtaler forfatter og debattør Nauja Lynge at vi skal have ”Mere ligeværdighed i Rigsfællesskabet”. Jeg håber meget, at disse langt mere nuancerede stemmer også bliver hørt.

Danmark skal ikke trække selvstyret tilbage og Grønland skal ikke arbejde mod etnisk udrensning af dansk i Grønland. Men derimellem bør der også være et bredt nok rum til, at vi kan finde et fælles grundlag for en bæredygtig fremtid for Grønland. En fremtid hvor der er plads til alle i Grønland, og hvor der er ligeværdighed i Rigsfællesskabet med medbestemmelse fra grønlænderne.

Den omtalte kronik i Politiken er i øvrigt en af to kroniker, der ser nærmere på moderne grønlandsk identitet. Det bliver spændende at se, hvordan den næste kronik repræsenterer grønlandsk identitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Aviaja, jeg har, under studierne til biolog/kemiker, arbejdet som postmester/stationsbestyrer 4 gange af cirka et halvt års varighed hver gang, en gang i Kangerlussuaq, 2 gange i Mestersvig og en enkelt gang i Narssaq, her gik jeg også på aftenskole, for at få et indblik i det grønlandske sprog, mine kolleger på posthuset, der var grønlændere, syntes det var sjovt, og de hjalp mig også ganske meget, men grønlandsk taler jeg ikke. Jeg kommer fra Aabenraa, og har sønderjysk som modersmål, selvom mine mange år på Sjælland, og kone fra Holte, har ændret en del på mit daglige sprog, så det sønderjyske, som jeg er glad for, kun bliver brugt i "sønderjyske" sammenhænge.

  • 5
  • 0

Ved gennemlæsning af Thorkild Kjærgaards andre kronikker, hvor han udover at udtale sig om grønlands historie også udtaler sig om kolonitiden i afrika, maler der sig et billede. I bund og grund handler alle hans kronikker om at male et billede op, som kan udtrykkes meget simpelt. Den hvide europæiske mand har udelukkende været god, mægtig og civiliseret og har sørget for at udbrede alt det gode til de folk af anden etnisk oprindelse.

De indeholder ingen reflektion eller perspektivering, hvor man kunne inkludere synspunkter fra de koloniserede folkeslag.

Som altid er din stemme dejligt nuancerede, indholdsrig og berigende for debatten. Det er en fornøjelse at læse, frem for de to yderfløje af selvstændighedsdebatten og den grønlandske kulturdebat.

  • 12
  • 0

Mange i grænselandet er ægte to-sprogede. Der er samarbejde i området. https://da.wikipedia.org/wiki/Tyske_mindre... http://www.dansk-i-sydslesvig.de/indexxx.htm Særligt en fordel ved videreuddannelse, at have flere valgmuligheder. Et fravær af dansk, må betyde at amerikansk vil blive andetsprog(eller førstesprog), når uddannelser skal vælges. Men det er en konsekvensvurdering. Danmark har ikke som Spanien en artikel 155 og selvstyret i rigsfællesskabet er langt ældre end den Spanske forfatning. Hvis nogen vil fjerne selvbestemmelsen, er det kun grønlænderne selv.

  • 2
  • 1

Hej Aviaja

Hvis man følger lidt med i det grønlandske, så er det, som du også nævner eksempler på, selvstyret/politikerne/Eliten, you name it, der selv er skyld i kritikken, de bruger de selv samme historiske argumenter, bare med omvendt fortegn, og så bliver kolonikortet trukket frem i hele tiden til at underminere og dunke de dansktalende oveni hovedet med.

I skolen lærer de ikke længere ordentligt dansk, hvillket så gør, at man taber hele generationer på uddannelses markedet, altså at de ikke får muligheden for, at tage uddannelser da mange af disse, især de højere, foregår på dansk og i Danmark.

Alt dette er selvstyret pt. med til, at fremme med deres nationalistiske grønlandisering hvor alt hvad der er dansk skal udryddes, også selv historiske fakta.

Derfor ser jeg lidt Thorkild Kjærgaards kronik, som et kristisk, og indrømmet, provokerende modspil, til alt det groteske der kommer fra politikerne i selvstyret, især siumutterne.

Det sidste forslag jeg hørte, det var at man ville fratage tilkaldte fra Syddanmark stemmeretten i op til 7 år, og her skal vi lige huske, at vi altså stadig befinder os i det danske rige, under dansk lov og statsborgerskab.

Så på en måde, så kan jeg godt forstå en mand som Thorkild Kjærgaard råber vagt i gevær, for han ser jo, ligesom mange andre, at udviklingen går den forkerte vej, både demokratisk, erhversmæssigt, uddannelses og velstandsmæssigt, og hvad hjælper det, at Grønland bliver et lident fattigt selvstændigt uland i udkanten af verden, spørgsmålet er, om der ikke er en alternativ vej, som vil være bedre for den almindelige borger, og ikke kun en lille rig elite, der i dag, efter min mening, har alt for meget magt.

I øvrigt kan kronikkens læses her: http://politiken.dk/debat/kroniken/art6171...

  • 5
  • 0

Kære Per,

Mange tak for din kommentar.

Jeg kan sagtens se, at kroniken i Politiken kan opfattes som et kritisk modspil, et modspil jeg også selv savner fra Danmark i debatten om Grønlands fremtid.

Der hvor jeg er uenig, er at kronikøren helt ukritisk antager, at Danmark og danskerne ville være bedre til at varetage Grønland, hvilket på ingen måde er en selvfølge. Danskerne har begået masser af fejl i Grønland og danskerne har uden tvivl også begået masser af fejl i Danmark gennem de over tusinde år, det har taget at skabe det Danmark vi har i dag. Grønlænderne vil være tid om at finde frem til deres samfundsform. Det er arrogant og misforstået at tro, at Grønland skal være ligesom Danmark og at grønlænderne skal varetage Grønland som danskerne varetager Danmark. Grønlændere er ikke norddanskere, de er grønlændere.

Hvis man holder af Grønland og ønsker en bedre fremtid for Grønland, så mener jeg det kræver langt mere end blot at kunne påpege fejl og mangler i Grønland. Der er mange af dem og de er nemme at få øje på. Det er ingen kunst. Kunsten er at tænke sig om, prøve at forstå og komme med mulige løsninger, der inkluderer fremfor at skabe mere splid.

Jeg beklager, hvis linket ikke fremgik tydeligt af teksten før. Jeg har rettet det, så det forhåbentlig er tydeligere nu.

Tak for debatten!

  • 4
  • 0

Kære Aviaja

Citat: " Det er arrogant og misforstået at tro, at Grønland skal være ligesom Danmark og at grønlænderne skal varetage Grønland som danskerne varetager Danmark. Grønlændere er ikke norddanskere, de er grønlændere."

Men hvad er en grønlænder i dag? Der bor 15.000 dansktalene i Grønland, ud af 55.000 mennesker, er de 15.000 ikke grønlændere, og hvad er så en rigtig grønlænder, som så skal have forret fremfor alle andre? Og hvorfor kan man ikke både være dansk og grønlandsk, med den blandingskultur der vitterligt er i dag?

Grønland kan sagtens eksistere med sin egenart, men uden lov og orden fungere intet samfund, og hvis nu f.eks.den danske stat slipper sit tag helt, onde tunger vil sige, at det har den for længst gjort, mener du så ikke, at der er en kæmpe risiko for, at den lille veluddannede elite fuldstændigt overtager styringen, og på bekostning af hvem og hvad? Nepotisme, vennetjenester og embedsmisbrug er jo ikke en ukendt tendens i det grønlandske heller.

Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne berige hinanden, og leve i et fællesskab, hvor vi er to sprogede, bruger både de oprindelige danske bynavne og de grønlandske, fuldstændigt som i Canada hvor man er tosprogede. Og samtidigt stadigt høre med under Rigsfælleskabet, enten som region eller storkommune, med beføjelser der så tager hensyn til det særligt grønlandske, selvstændighed er og blive en utopi, og hvis den kommer, så skal du se en folkeflugt til Syddanmark, og det bliver ikke de veluddannede og dansktalende der bliver tilbage...

En bedre fremtid for Grønland er ikke at splitte i dem og os, men at samarbejde, og det gælder også samarbejdet i Rigsfælllesskabet, som selvstyret i stedet for, at bruge og udnytte konstruktivt, skubber længere og længere fra sig.

Jeg synes det er ved, at være alvorligt, siden hjemmestyret og sidenhen selvstyret, har selvstyret haft alle muligheder til, at forbedre den almene tilstand, det er gået i den stik modsatte retning.

  • 4
  • 0

Grønlændere er ikke norddanskere, de er grønlændere.

Hvis ikke en dansker er en dansk statsborger, hvad er en dansker så?

En grønlænder er vel enten en person, som bor eller er født på Grønland (føler sig grønlandsk i modsætning til at være jysk), eller en dansker af inuitisk (grønlandsk) afstamning. Det er vel kun i tilfældet af, at man har dobbeltstatsborgerskab, at man kan tale om både at være tysker eller dansker.

Eller skal vi til at tale om en dansk dansker? Men, det er vel det, man mener med etniske danskere i dag. Dog er en ikke-etnisk dansker vel stadig en dansker (dansk statsborgerskab)?

Jeg synes, det er trist, man stadig deler folk op i grønlændere og danskere. Det virker som et levn fra fortiden, hvor der vitterligt var forskel på danskere og inuitter (grønlændere).

  • 3
  • 0

Thorkild Kjærgaard har i kraft af sin ph.d. status en helt ufortjent adgang til den danske presse. Han skriver i omtalte kronik, at selvstyreloven skulle være en almindelig bemyndigelseslov, som folketinget bare kan ændre som andre love.

Det er det, man kalder en "retsvildfarelse". Kort sagt; Oplysningen er indiskutabelt forkert.

Kjærgaard excellerer i 2017 i ikke underbyggede påstande. At han ingen juridisk uddannelse har, skulle ellers ikke forhindre ham i at sætte sig ind i litteraturen på området.

Tidligere fremsatte han den vilde påstand, at Grønland juridisk set aldrig skulle have været nogen dansk koloni. (Weekendavisen i marts). Også fuldstændig forkert.

Måske er det politisk opportunt, at hans dagsorden får fri presseadgang. Stort set alle de større aviser har beredvilligt åbnet spalterne for hans artikler, der igen og igen bygger på en afart af fake news.

Folketinget kan ikke uden Inatsisartuts (det grønlandske landstings) samtidige godkendelse ændre Selvstyreloven.

  • 3
  • 3

Folketinget kan ikke uden Inatsisartuts (det grønlandske landstings) samtidige godkendelse ændre Selvstyreloven.

Folketinget har den juridiske ret til at ændre/ophæve selvstyreloven, da der er tale om en folketingslov. Det har Thorkild Kjærgaard ret i, hvilket er løbende blevet bekræftet af justitsministeriet.

Dog er det (næsten) umuligt at forestille sig Folketinget gøre brug af denne ret, da man i loven har aftalt ikke at gøre det uden, at det grønlandske Landsting også siger ja til det.

Det er vel kun i en situation tilsvarende den, vi ser i Catalonien, hvor det grønlandske landsstyre bevæger sig udenfor rammerne af selvstyreloven og grundloven, og derved bryder deres del af aftalen, at Folketinget kan se sig nødsaget til ensidigt at ophæve selvstyreloven.

Folketinget stemte dog alligevel i 2015 om at trække ansvaret for det sociale område på Grønland tilbage fra selvstyret til staten. Der er altså ikke tvivl om Folketingets juridiske kompetence ift. selvstyret.

  • 5
  • 0

Grønland juridisk set aldrig skulle have været nogen dansk koloni

Grønland var før 1953 et ikke-selvstyrende territorie tilsvarende de amerikanske Virgin Islands i dag. Ordet koloni bruges almindeligvis ikke i FN, da det er meget løst defineret, selvom der naturligvis var kolonier på Grønland som f.eks. Godthåb.

Grønlændere havde før 1953 grundloven følgende rettigheder:

Dansk indfødsret eller statsborgerskab. Ret til at opholde sig i den dansk stat. Stemmeret, hvis de opholdte sig i det egentlige Danmark.

  • 4
  • 0

Det ville være ønskeligt om nogen gjorde grønlænderne klart, at tanken og fuld selvstændighed er en umulig drøm. De er alt for få mennesker på et for stort areal, der er af stor magtpolitisk betydning. Hvis de ikke ønsker Rigsfællesskabet med Danmark, så kan de arbejde for et Rigsfællesskab med USA, Canada, Storbritannien, Norge eller Rusland. Der er - hvis man ser på en globus ikke andre realistiske muligheder. Hvis jeg var grønlænder, så ville jeg ikke overveje andre muligheder end Norge, da deres position vil blive voldsomt svækket, hvis de bliver en del af et meget stort land. Rusland ville Nato næppe tillade og personligt kunne jeg ikke tænke mig en leder som Putin. Storbritannien har tidligere uopfordret erklæret sig uinteresseret. USA eller Canada ville muligvis poste flere penge i grønlænderne, men de får praktisk taget næppe selv indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Og så er vi tilbage ved Danmark og Norge, hvor Norge selvfølgelig har flere penge, men grundlæggende opnår grønlænderne næppe et sundt samfund med mindre de bliver mere selvbærende end i dag og det sker kun, hvis de koncentrerer sig om uddannelse og erhvervsudvikling frem for at bruge en masse kræfter på helt urealistiske drømme om selvstændighed. På trods af alle de penge Danmark har spenderet bliver grønlænderne mere og mere utaknemmelige og der sker alle steder i verden, hvor folk lever af andres penge uden at yde noget til gengæld.

  • 8
  • 1

Det er så min opfattelse at svaret på spørgsmålet i overskriften om hvorvidt 'vi' skal fratage eller suspendere Grønland sit selvstyre sådan som det er defineret i Selvstyreloven er et klart NEJ. Det er en ordning og med et omfang der næsten overskrider Grundlovens delegationsret det nærmeste man kan komme egentlig national selvstændighed. Denne ordning må man selv tage ansvaret for at udfylde i den grønlandske befolkning, som i relation til at kunne gøre sig suveræn omfatter alle personer, der på tidspunktet for den endelige folkeafstemning har stemmeret til Landstinget. Altså færinger, danskere og de der opfatter sig som grønlændere på en særlig kvalificeret måde, sprogligt eller kulturelt og som altså har fast bopæl i landet Det fremgår klart af Selvstyrekomissionens betænkning og skyldes selvfølgelig den umulige opgave det ville være at definere hvem der egentlig ER grønlænder. I andre sammenhænge kan der fx når man vil undersøge sundhedstilstanden i den grønlandske befolkning, deres spisevaner el.lign. anlægges andre kriterier. Henvisning til nordboeres ankomst til et terra nullius eller eskimoers tusindårige tilknytning til landet er derfor efter min ringe mening komplet irrelevant for overvejelser om at ophæve selvstyreordningen. Det må som sagt være den grønlandske befolkning og deres valg af politikkere, der SELV må tage ansvaret for udfyldning af selvstyreordningen. En indgriben fra dansk side kunne teoretisk set kun kunne ske i en eller anden helt ekstraordinær nærmest utænkelig nødsituation - og ikke fordi Danmark synes grønlænderne gør et dårligt job. Det er vel egentlig også umuligt at forestille sig på hvilken måde man fra dansk side så igen skulle kunne overtage ansvaret for alle former for administrationen i Grønland, igen indtræde i råstofforvaltningen og udsætte den af FN garanterede ihvertfald teoretiske ret til at gøre sig statsretligt suveræn osv.

  • 4
  • 0

Jeg er rigtig træt af den anti-danske racisme man møder hos grønlænderne, samtidig med at grønlænderne har en forventning om at vi syddanskere bærer dem igennem økonomisk, indtil den dag grønlænderne kommer til penge og selv kapper båndet til Syddanmark. Derfor er jeg godt tilfreds med at nogen slår et slag i bolledejen, men det er sikkert statsretligt uholdbart, sådan at inddrage et selvstyre. I hvert fald moralsk angribeligt. Så nej, Danmark skal ikke fratage grønlændernes selvbestemmelse. Tværtimod skal vi bede grønlænderne bestemme, hvad de selv vil. Selvstændighed og økonomisk uafhængighed nu, eller en genskabelse af situationen før Schlüter med delt ejendomsret til undergrunden. Skal Grønland være en del af et rigsfællesskab må Grønland også bidrage til fællesskabet.

  • 8
  • 1

Jeg ønsker at Danmark løsriver sig fra Grønland.

Jeg er klar over at Danmark gennem historien ikke altid har opført sig ordentligt overfor Grønland, men vi kan ikke blive ved med at trampe rundt i historien. Grønland har nu haft selvstyre længe nok til at man bør kunne finde ud af at få det til at fungere. Uden Danmark. Grønland har også fået massive økonomiske tilskud på en skala der ikke giver mening. Det kan ikke fortsætte.

Jeg er træt af at Danmark altid bliver gjort ansvarlig for alle problemerne på Grønland. Så længe Grønland er del af den europæiske del af Danmark, så lærer grønlænderne aldrig at tage ansvar for styre og økonomi. Det vil altid være danskernes skyld og det vil forventes at danskerne betaler.

Så farvel og tak. Lad den Europæiske del af kongeriget Danmark løsrive sig og skabe en ny "stat". Vi kan passende tage flaget og Kongehuset med.

  • 9
  • 4

Når jeg læser de seneste kommentarer her ovenover, kunne jeg godt tænke mig at citere dette udsnit fra Aviâja's indlæg

"På samme måde som kronikken i denne uges Politiken lægger brænde på det bål, som den eftersigende forsøger at slukke, så modarbejder sprogpolitiken i Grønland også i høj grad, at flere grønlændere kan tale grønlandsk.

Hvad få i Danmark måske er klar over, er at sådanne radikale udtalelser om f.eks. sproget ikke udelukkende modtages med klapsalver og godkendende nik i Grønland. Det skaber voldsom debat internt i Grønland. Heldigvis er der også dygtige, ligefrem fremragende grønlændere, som arbejder for et bedre Grønland."

Derudover kan jeg selv bidrage med dette.

"Det kan jo egentlig siges ret enkelt. Siumut er ikke det eneste parti på Grønland. Lars Emil, Aleqa og Vittus er ikke de eneste politikere. Men de får alt for meget opmærksomhed, og hele Grønlands befolkning fortjener ikke at man påfører dem, de førnævnte politikeres holdninger og meninger.

Så argumentet med at hele Grønland skal straffes med underprioritering af de områder der stadig hører under Danmark, kun grundet disse få politikeres holdning holder ikke i mine øjne. Afstemningerne holdt her på Sermitsiaq, om hvorvidt folk ønsker selvstændighed kan jeg heller ikke se som repræsentative, udover at selvstændighedsspørgsmålet trænger til en langt større nuancering når man stiller det."

Vi kæmper i Grønland mod et politisk system der har konsolideret magten rundt om sig selv, og ved hvordan de skal anvende populisme til at beholde deres magtpositioner. Derudover har vi et forholdsvist lavt engagement og oplysningsniveau, når man betragter stemmedeltagelse. Dette kombineret med den populistiske politik, gør at de problemstillinger og den sociale arv der tager generationer at løse og udrede stadig er aktuelle i dag, og er det mange år fremover.

Bare for at nuancere billedet lidt, når man snakker om Grønland politisk og befolkningsmæssigt aom værende have en og samme holdning. Ellers god debat.

  • 5
  • 0

Grønland var et Biland

Ja, det er en ældre betegnelse. Mest brugt om Island og Færøerne, hvorimod man i den senere periode talte om kolonierne på Grønland. Grønland som et biland gælder mest den tidligere periode med nordboerne. Et ikke-selvstyrende territorie i perioden 1945 til 1953 var betegnelsen brugt af FN om Grønland. Det var i øvrigt ikke med regeringens gode vilje, at Grønland blev betegnet sådan.

  • 2
  • 0

Egentlig er det da mere i Danmarks interesse at løsrive sig fra Grønland og Færøerne end omvendt: For der går en kløft gennem det danske samfund mellem de der fortrinsvis yder til samfundet og de der fortrinsvis nyder de goder som frembringes af yderne, goder som opkræves via skatten og fordeles politisk. Og politisk samler yderne sig i den borgerlige blå blok og nyderne i den socialistiske røde blok. Og hvis nyderne bliver så mange at de kan få flertal for at stemme sig til de andres penge så er samfundet på sigt truet på sin eksistens. Og da Grønland og Færøerne stort set har placeret sig på nydernes side og støttet rød blok siden Jens Otto Krag bragte "de nordatlantiske mandater" i spil, så er det skabt en uheldig skævhed i dansk politik, som vanskeliggør at føre den sunde borgerligt-liberale politik som bedst sikrer at vi også fremover kan have et nogenlunde trygt og velstående samfund! Så set fra et borgerligt synspunkt burde en opløsning af rigsfællesskabet ligge lige for!

  • 3
  • 5

Skal Danmark ...? Allerede her går det galt. Skal et flertal i folketinget opløse det grønlandske selvstyre ... ville være mere reelt. Hvilken utopi er det disse grønlandske politikere har om en grønlands nation som vi ikke ser? Ville det give mening hvis Bornholm ville være en stat?

  • 3
  • 0

Nu har man i Grønland - i al den tid jeg kan huske - hævdet, at inuit har beboet Grønland i tusinder af år. Det har siden vist sig, at det har inuit ikke. De kom først til Grønland et par hundrede år efter nordboerne. De tidligere folk i Grønland var andre folk og de levede i Grønland i korte perioder med hundrede eller tusinde års mellemrum. Thorkild Kjærgaard argumenterer i anden sammenhæng for, at nordboerne blev tvunget væk fra Grønland af den Den lille Istid, men det argument accepteres ikke af kommentatorer i Grønland. Der gik nemlig mere end 200 år fra Nordboerne forsvandt til Hans Egede dukkede op, så der er ikke tale om en genoptagelse af den tidligere tilstedeværelse i Grønland. Imens overser man bekvemt grunden til, at såvel Thorkild Kjærgaard som Søren Espersen foreslår, at selvstyret suspenderes. Det gør de af hensyn til de mest udsatte i Grønland. Thorkild Kjærgaard formulerer det på denne måde: ”Det er vore landsmænd gennem århundreder - tusinder af beskedne, hårdtarbejdende folk med danske cpr-numre i daglig kamp for at få enderne til at mødes - som står til at blive kastet for løverne, hvis tingene får lov at gå deres skæve gang. Kan vi se på det uden at reagere? Kan Folketinget?” Og det har han jo ret i. Det ved man også i Grønland. Se bare på de stakkels mennesker, der flygter til Danmark. De flygter fra et liv i Grønland, hvor man dag efter dag skal finde sig en trappegang, en container eller en båd at overnatte i. Uanset hvor skidt Aaja Chemnitz Larsen og andre synes, de flygtede grønlændere har det i Danmark, så oplever de selv, at de har det meget bedre end i det Grønland, de er flygtet fra. Der er én gruppe, som ikke kan flygte, det er de mange misbrugte og mishandlede børn. I Sermersooq Kommune oplever disse børn, at den bedste løsning, som kommunen kan diske op med, er at åbne børneflygtningelejre i dagene omkring lønudbetaling. Resten af tiden kan børnene gå for lud og koldt vand. Det er, hvad der bekymrer Thorkild Kjærgaard, Søren Espersen og mange af os andre. Og det er, hvad man i Grønland en gang imellem er nødt at snakke om. Men gribe ind og gøre noget ved det, det gør man ikke.

  • 5
  • 0

Det grønlandske folk er en gruppe af danskere med en personlig tilknytning til Grønland. Om man er en del af det såkaldte grønlandske folk, ved man kun selv.

Det interessante spørgsmål er nærmere, hvem er danskerne?

Det må jo let kunne besvares af personer, som mener sig være grønlændere og ikke danskere.

  • 4
  • 0

Netop Claus Bertelsen . Jeg har og har haft venner i Grønland der er født i Danmark men som har eller har haft hele deres liv i Grønland da de elsker dette...er de ikke grønlændere ?

  • 3
  • 0

er de ikke grønlændere ?

Jo, og nogen er jyder og andre er københavnere, men vi er jo alle danskere.

Eller dvs., at nogen danske statsborgere er danskere, og andre er ikke if. dem selv.

Måske er det økuller blandet med storhedsvanvid, eller også er det bare den klare luft på den store ø, som gør, at man ikke længere vil associeres med die dümen Dänen (hvem det så end er?).

  • 2
  • 0

Udover at dette spørgsmål har givet anledning til mange 'diskussioner' for at sige det mildt om fødested, sproglige kompetencer kulturforskelle mv. som begrundelse for ens grønlandskhed, så har man ihvertfald på et punkt gjort op med spørgsmålet, når man i selvstyreloven skriver at det er den grønlandske befolkning, der beslutter om man man vil have selvstændighed. Det afgøres som bekendt ved en folkeafstemning i Grønland, hvor man har bestemt, at det er alle der på tidspunktet for afstemningen har fast bopæl, er danske statsborgere og har valgret til Landstinget på afstemningsdagen. Altså færinger, grønlændere og danskere, selvom man pt. også som tilrejsende yderligere skal have haft bopæl i 6 måneder før man kan stemme. Denne betingelse rammer altså også 'grønlændere' der har opholdt sig lidt længere tid uden for Grønland end fx under et midlertidigt studieophold el.lign. Siumut har iøvrigt foreslået at denne tidsbegrænsning udvides til fra 2 - til 7 år før man kan stemme til landstingsvalg. ( hvor valgret til folketinget opnås fra første dag for alle danske statsborgere overalt i kongeriget )

På andre områder, hvor man fx vil undersøge den grønlandske befolknings sundhedstilstand el. typiske spisevaner mv må man anvende en anden relevant definition på hvem der er grønlænder.

På det eventuelle tidspunkt hvor man har opnået selvstændighed er det et krav at man bestemmer, hvem der så bliver grønlandske statsborgere i det 'nye' land. I henhold til folkeretten er det normalt, at ALLE der har fast bopæl på dette tidspunkt bliver grønlandske statsborgere, men at man nok kan beholde sit oprindelige, hvorefter man bliver udlænding i Grønland og grønlændere i DK forbliver danske statsborgere medmindre de får ret til at få grønlandsk indfødsret og derefter bliver udlændinge i DK. Dette skal nok give ammunition til fornyede diskussioner,

  • 7
  • 0

man identificerer sig som grønlænder, istedet for dansker.

Det spændende i denne diskussion er naturligvis, hvis man identificerer sig som grønlænder og ikke som dansker, hvem disse grønlændere mener, danskerne er?

Det virker allermest som om, at hvis man identificerer sig som grønlænder, så mener man, at man stopper med at være dansker. Men, der er jo masser af mennesker som ser sig som både og i stedet for enten eller. Ligesom man kan være jyde eller bornholmer og stadig være dansker.

I betragtning af de andre folkeslag. som er forsøgt optaget, er det måske også bare mislykket med de grønlandske inuitter?

  • 4
  • 0

De er grønlændere som er i den gruppe der har muligheden til at bestemme dette, eller blive bestemt til at være dette af gruppen. Men man kan sagtens forestille sig at man skal besidde bestemte gener for at blive godkendt af sådan en gruppe. Men jég håber ikke det bliver en sådan.

  • 4
  • 0

En god og grundig blog som du har skrevet. Det er trist med sådant synspunkt fra Thorkild Kjærgaard om at opsige Selvstyreloven fra 2009. Det er da netop ansvarligheden der kan bringe Grønland videre med udviklingen og at finde løsninger på de mange svære problemer. Hans Peter

  • 2
  • 2

Der burde lyde en tak til Thorkild Kjærgaard for at stille sig på de udsattes side i Grønland og tale deres sag. Thorkild Kjærgaard påpeger den manglende ansvarlighed i det politiske system i Grønland, som alle med interesse for Grønland kender til. Han peger på muligheden for, at Folketinget i en periode suspenderer loven om selvstyre i Grønland. Det er nok det mest ansvarlige forslag man som bosiddende i Danmark kan komme med. Han fremsætter forslaget på trods af, at det nok ikke vil være muligt at suspendere Selvstyret.

I Grønland er den fremherskende opfattelse, at det er i Grønland det afgøres, om man vil bevare Selvstyret og, at man på et tidspunkt kan vælge at træde ud og blive et selvstændigt land. Så langt er opfattelse korrekt. Men der ligger også inde bagved en opfattelse af, at hvis det skulle gå helt galt, så kan man fra Grønlands side vælge at få selvstyret ophævet og vende tilbage til tiden, før selvstyret blev indført. Det vil nok kunne lade sig gøre i teorien. Efter et ønske fra Grønland kan Folketinget beslutte at ophæve loven om Selvstyre. Problemet er imidlertid, om der vil være et vælgerflertal i Danmark for at ophæve Loven om selvstyre for Grønland. Og om der er et flertal i Folketinget for at ophæve loven.

Det tror jeg ikke der er. Jeg har gennem mange år fulgt debatten og den politiske udvikling i Danmark i synet på Grønland. Især de meget grove udfald mod Danmark fra folkevalgte i Grønland har chokeret vælgerne i Danmark. Det er også min opfattelse at et stort flertal i Folketinget mener, at nok er nok. Jeg tror, at Grønland har sat sig mellem to stole: Den ene stol er Selvstyret, som man har det i dag med alle de mange alvorlige problemer og den åbenlyse politiske mangel på lyst og evne til at løse dem . Den anden stol er muligheden for at træde ud af Rigsfællesskabet og blive et selvstændigt land.

Grønland kommer aldrig tilbage til det, der mere og mere ligner ”de gode gamle dage”. Det vil man modsætte sig i Danmark.

  • 7
  • 0

Som borger i den grønlandske virkelighed kan man næsten kun undre sig over den furore som selvstændighedshysteriet har afstedkommet i de senere år. Bare for at sætte emnet lidt i perspektiv er det ikke noget der optager - eller debatteres for den sags skyld! - af den menige befolkning. Men det er åbenlyst at gesjæftige personager har umanerligt travlt med at mænge sig i offentlighedens medielys med deres mere eller mindre politiserende meninger om emnet.

Når det er sagt skal man huske at hele rørelsen er politisk - og som sådan ikke underlagt almindelige sagligshedskriterier - men for borgerne er det afgørende at livsbetingelserne fortsat vil være på et stabilt niveau samt danne basis for en forhåbningsfuld fremtid. Både historikeren Thorkild Kærgaard, DF-politikerne Søren Espersen og selvstændighedsfanatikerne i den politiske ledelse i Grønland er ude i stærkt fordrejende argumentation med bevidste forskønnelser, udeladelser og fordrejninger der kan understøtte deres agendaer.

At den politiske debat er så smalsporet ensidig - hvis jeg må bruge det udtryk - så viser det desværre at demokratiet er blevet en proforma-ting som ikke optager samfundet - og som ikke tillægges nogen særlig værdi.

Forholder man sig substantielt til grønlandsk selvstændighed er det både åbenlyst at den fjerne fortids indvandringer ikke har relevans for nutidens samfund - idet vi alle er beboere i Grønland - ligesom at det fundamentalt set er umuligt at oppebære grønlandsk selvstændighed med egen opfyldelse af samtlige samfundsfunktioner af etniske grønlændere.

Derudover må man indse at denne verdens udfordringer kræver en vis - omfattende - samhørighed med i hvert tilfælde udvalgte alliancepartnere, som et lille ubetydeligt land som Grønland slet ikke kan overleve uden. Og det strider i det mindste direkte mod de tendenser som selvstændighedsbevægelsen stræber efter.

Omvendt må man anerkende at alene Rigsfællesskabets fortid - med koloniale de facto-oplevelser og nu-landsbegrænsninger - har maget det således at den mellemfolkelige selvforståelse er uklar og at visse meget bevidst rører i disse forplumrede vande.

Med venlig hilsen

  • 2
  • 1

Det kan jeg heldigvis ikke på vegne af alle grønlændere svare på. Men jeg kan byde ind med nogle rammer, som jeg synes er vigtige i den diskussion. Vi kan tage den nemme del først. Grønlændere er selvfølgelig danske statsborgere, det kan ikke diskuteres.

Når jeg siger, at grønlændere ikke kan opfattes som norddanskere, så er det for at forklare, at grønlænderne er stolte af deres særlige kultur og ophav, som ikke er identisk med den danske. Det betyder på ingen måde, at man ikke skal være stolt af et dansk ophav eller at grønlandsk stolthed kan sidestilles med et frastødelse af det danske. Præcis som Thomas Johansen skriver ” Det er en komplet misforståelse, at man skulle have noget imod Danmark, fordi man identificerer sig som grønlænder, istedet for dansker.”.

Det betyder det alene, at grønlænderne er stolte af at være grønlændere og gerne vil have lov at blive identificeret med deres grønlandske ophav. Vi har en helt anden kultur og historie end danskerne har. At omtale grønlændere som norddanskere giver folk heroppe en følelse af, at man ikke giver grønlænderne plads til at være grønlændere. At man i Danmark glemmer, at grønlændere faktisk er stolte af at være grønlændere. Også selvom det fra dansk side er ment som et skridt mod øget ligestilling. Heri ligger måske også lidt af årsagen til, at man i Grønland kan komme til at se danskere som arrogante. Vi føler os ikke mere værd af at ”få lov til” at kalde os danskere, vi ser os selv som grønlændere og det er ikke op til andre at bestemme, hvem vi er som folk. Tænk hvis franskmændene pludselig tilbød danskerne, at de måtte kalde sig selv franskmænd. Jeg forestiller mig ikke, at man ville være udelukkende begejstrede. At være grønlænder kan i øvrigt på ingen måde sidestilles med at være jyde eller bornholmer, der har samme grundlæggende kultur, sprog og historie som resten af danskerne.

Man kan imidlertid sagtens være både dansk og grønlandsk. Det er jeg selv. Ligeså stolt jeg er af at være grønlænder er jeg også af at være dansker. Langt de fleste grønlændere identificerer sig også med Danmark og dansk kultur. Som beskrevet før her på bloggen, så er en grønlænder i gennemsnit kvart dansk.

Men hvem er så grønlændere? Hvis man prøver med et par eksempler udenfor Rigsfællesskabet. Er en dansk kvinde, som har boet i Kina fra hun var 30 til hun blev 50 kineser? Er en dansker, der er født og opvokset i Kina, en kineser? For mig at se, så er det kun den enkelte person, der kan svare på, om de er grønlændere. Her indgår sandsynligvis både etnicitet og tilhørsforhold. Jeg synes, man er grønlænder, hvis man har helt eller delvist inuit etnicitet også selvom man aldrig har sat fod i Grønland. Jeg synes også, man er grønlænder, hvis man ikke har inuit etnicitet men identificerer Grønland som sit hjem og man føler sig som en del af den grønlandske kultur. Og så er der alt der derimellem.

Jeg vil endnu engang understrege, at jeg på ingen måde støtter kampen for selvstændighed i Grønland. Det er både urealistisk, ulogisk og alt for sent at forestille sig et Grønland uden Danmark. Hvis nogen har fået opfattelsen fra ovenstående blogindlæg, at jeg synes de grønlandske politikere er dygtige og kompetente eller at Grønland bør være selvstændigt, så har jeg enten formuleret mig meget fejlagtigt, eller også kommer folk alt for hurtigt til at tro, at en kritik mod en dansk stemme er en kritik mod Danmark og Rigsfællesskabet. Pointen med blogindlægget er nu engang den, at der netop er langt flere nuancer end dette. Kritikken rettet mod Grønland fra kronikken i Politiken kan gøre mere skade end gavn ved at skubbe de grønlandske politikere længere mod selvstændighedskampen, hvilket for mig at se er uønskeligt. Jeg er i øvrigt meget enig med Steen Ehlers indlæg til debatten omkring, at andre alternative partnere for Grønland er uønskelige. Jeg siger det gerne igen, jeg er stor tilhænger af Rigsfællesskabet og ser kun katastrofale følger, hvis selvstændighed i Grønland skulle blive en realitet.

At sige at Thorkild Kjærgaard taler de udsatte grønlænderes sag ved at foreslå, at man tager ansvaret for Grønland fra grønlænderne er for mig at se et udtryk for frasigelse af ansvar og i øvrigt en grov mangel på forståelse for det grønlandske folk. Det er på ingen måde i kronikken eller uddybende interview efterfølgende kronikken blevet argumenteret for, hvorledes Danmark skulle være bedre til at få Grønland og grønlænderne til at fungere. Udsatte grønlændere bryder sig heller ikke om at blive kaldt dvaske og uduelige. Desuden er det ikke rigtigt, at udsatte grønlændere, der kommer til Danmark, får det bedre. Det er desværre en gruppe af mennesker, der håber på en ny chance men ofte bliver overrasket over, hvor svært det kan være at få tingene til at hænge sammen i et for mange ukendt land udenfor rækkevidde af familie og venner. Det ved jeg både fra en række rapporter udgivet i de seneste år samt min egen familie.

Jeg kan dog kun være enig i, at de grønlandske politikere har grove fejl og mangler. Men er den eneste vej frem vi kan se, at tage vejen tilbage mod øget dansk styre i Grønland? Eller kunne vi, hvis vi gad at lytte til hinanden og forsøge at forstå, medvirke til, at Grønland og de grønlandske politikere kan lære at styre Grønland i en bedre retning? Det er mit håb. Det bliver desværre modarbejdet af ensidede og grove udtalelser fra begge parter, eksemplificeret ved hhv. Thorkild Kjærgaards udtalelser i Politiken og Vivian Motzfeldts udtalelser i Sermitsiaq.ag.

Jeg forstår virkelig godt, at man fra Danmark kan blive rigtig træt af at høre, at danskere er arrogante og grønlænderne bebrejder danskerne for både det ene og det andet. Det virker mildt sagt utaknemligt af Grønland. Derfor er det vigtigt at pointere, at langt fra alle grønlændere deler disse synspunkter. Mit håb er samtidig, er man vil forsøge at huske, at der ligger mange års historie til grund for, at nogle grønlændere føler en voldsom frustration overfor Danmark. Skylden ligger på ingen måde alene på danskernes skuldre, grønlænderne har selv været en spiller i denne frustrerende historie. Men sandheden er, at selvom man på overordnet politisk plan fra dansk side mest af alt har haft gode intentioner, så har der i hverdagen i Grønland været masser af konflikter, uheldige systemer og undertrykkelse på forskellige plan. Derfor kan Danmark ikke fuldstændig frasige sig et ansvar for den situation, der er i Grønland i dag.

Endnu engang for alle jeres indlæg til debatten. Jeg sætter virkelig stor pris på, at I vil tage jer tid til at dele jeres holdninger, observationer og ikke mindst kritiske spørgsmål.

  • 5
  • 0

Hvem er grønlænderne. Er det kun rene inuitter der kan kalde sig det, eller hvem er de rigtige grønlændere, er det kun dem som ikke kan tale dansk ? Eller er det dem som ikke vil tale dansk.

Jeg har i mange år delt et udbryder site, med "danske grønlændere", Ingeniørdebat, der brød ud herfra Nøren, da der var data og kompetance problemer her.

Hun var den aktive boghandler, men desværre nyeligt afdøde Gerda fra Tassilaq, som var født i Nordjylland, men valgte Grønland til. Jeg opfattede hende som grønlænder!

I Tassilaq bor der andre danskere, der ligesom hun gjorde, også skriver her og på Ingeniørdebat, som også har haft et livslangt arbejde deroppe, der på deres måde har indviet os i deres liv og deltagelse i det grønlandske samfund.

En anden af mine bekendte Morten Hansen, har også som Jurist haft et langt liv deroppe i landsstyret. Desuden har en af mine kolleger Holger Nielsen haft en teknisk chefpost deroppe, men på grund af sygdom vendte han hjem: Sclerose er dødeligt !

Men ingen af dem har talt nedsættenede om inuitterne, tværtom, men gerne om de sociale problemer og problemerne med at få dem løst

  • 5
  • 0

Jeg synes, man er grønlænder, hvis man har helt eller delvist inuit etnicitet også selvom man aldrig har sat fod i Grønland.

Mon ikke det er præcis den slags udtalelser der gør, at Thorkild Kjærgaard føler det nødvendigt at bruge så stor en del af kronikken på at redegøre for den Grønlandske invandringshistorie.

Er det et accepteret fakta blandt den grønlandske inuit-befolkning, at man tilhører et folkeslag, der kom til Grønland efter den nordiske indvandring?

  • 5
  • 0

Aviaja, vi er ikke enige om alle nuancer, men du skal igen have ros for dine nuanceringer, det må man have respekt for! :)

Mht. at "danskerne" skal styre Grønland, så er det nok heller ikke så groft ment som det er skrevet i kronikken, det er i hvertfald ikke min tolkning, og han nævner jo også kun en suspendering, ikke en permanent afskaffelse.

Kronikken bære nærmere præg af en påpegning om at retningen er forkert/dårlig, og noget bør gøres før skaden bliver for stor, det er jo trods alt den almindelige grønlænder der betaler prisen for selvstyrets eventyrlige agenda, brug af tid og ressourcer.

Men spørgsmålet, synes jeg stadig er, om det er et selvstyre man skal have i dets nuværende form, altså om landet, befolkningsstørrelsen og det demokratiske perspektiv ikke er for lille til det? Hvorfor skulle en Regionskommune eller lignende konstruktion ikke kunne gøre det, her vil man jo stadig have det lokale demokrati, med de lokale beslutninger osv. I dag synes det, at staten er alt for passiv, og at selvstyret lidt køre friløb i forhold til det Rigsfællesskab, som selvstyret jo også er en del af, og som i stedet for at samarbejde med, virker som om det modarbejder i stedet.

Grønland har brug for arbejdspladser, investeringer i alt muligt, lige fra infrastruktur over mineraludvinding til skolevæsen, hvorfor er det, at man ikke her har et større overordnet samarbejde mht. fremtiden, investeringer, udbygning osv. med Rigsfællesskabet, det forstår jeg ikke.

Så spørgsmålet er, har Grønland/selvstyret råd til, at forsætte den nuværende kurs?

  • 6
  • 0

grønlænderne er stolte af at være grønlændere

Jeg er ikke stolt af at være dansker, jeg er heller ikke en af dem der skammer sig over det, jeg er det bare! Begreberne stolthed og skam virker lidt højttravende og er måske i vejen for pragmatiske problemløsninger? Og denne gyldne, jordbundne middelvej er vel typisk dansk, jeg vil nærmere sige at jeg er glad for at være dansk, at tilhøre et velordnet samfund også selv om det har sin pris. For vi er vel blevet et billede på et rigt land befolket af fattigrøve, og det i en grad så discount er blevet en del af vor nationalkarakter! En væsentlig årsag til denne nye fattigdom er en trang hos landets ledelse til at hjælpe hele verden, gerne ved at invitere verden til at komme her og slå sig ned. Måske havde der fra et historisk perspektiv været mere rationale i at have brugt en del af disse enorme summer på Grønland og grønlænderne som vi trods alt har tættere bånd til end til folk fra Tyrkiet, Libanon eller Pakistan?

  • 4
  • 3

grønlænderne er stolte af deres særlige kultur og ophav, som ikke er identisk med den danske

Er grønlandsk kultur ligesom jysk kultur ikke en del af dansk kultur? Hvad mener man da, at dansk kultur er indsnævret til?

Vi føler os ikke mere værd af at ”få lov til” at kalde os danskere

Det er faktisk, hvad et statsborgerskab betyder. Har man fået dansk statsborgerskab, har man bogstavligt talt fået lov til at kalde sig for dansker.

Hvem er disse danskere, som man ikke er en del af?

Er en dansker en dansk statsborger uden tilknytning til Grønland? Er en dansker en dansk statsborger uden tilknytning til Grønland og Færøerne? Er en dansker en dansk statsborger uden tilknytning til Grønland, Færøerne eller islam?

Eller er en dansker simpelthen blot en dansk statsborger?

  • 4
  • 0

Jeg tror godt Aviaja ville have afsluttet sit oprindelige indspark med et tak for deltagelse. Og det var så det. Men da emnet nu også indeholder spørgsmålet om hvem der er grønlænder, som hun selv har mange meninger om udover det egentlige problem om man kunne eller burde suspendere eller ophæve selvstyreordningen, så er vi ikke helt parate til at sige godnat og tak for idag. Selv kan jeg ikke nære mig heller fordi min grønlandske kone nu på 47'de år, som jeg traf i DK under hendes uddannelse her ALDRIG ville sige eller mene at hun er dansker. Det har jeg i mine 23 år i Grønland i offentlig tjeneste heller aldrig mødt en eneste grønlænder eller færing der ville sige. Selv ville jeg heller aldrig sige, at jeg var grønlænder. Kriteriet er jo - helt ærligt - som man siger, om man ser grønlandsk ud og at det altså drejer sig om et etnisk tilhørsforhold, som man vel egtl. ikke kan være stolt over, da det som bekendt er tilfældigt. Men man kan selvfølgelig være stolt over hvad ens land har udrettet og den slags hvis man synes. Til sammenligning bilder jeg mig ind at en dansker der nu bor i Sverrige eller Norge ville sige noget i retning af at ja nu bor jeg her men jeg er altså fra Danmark el. jeg er altså dansker. Det der i dagens Grønland har relevans er vel for pokker hvilken praktisk eller juridisk betydning det har Og her spiller det altså ikke den mindste aktuelle rolle om nordboerne eller inuit kom før eller senere til landet - og slet ikke for spørgsmålet om retten til selvstyre og evtl. senere egentlig selvstændighed. For her er det kun afgørende hvem der på dette tidspunkt rent faktisk bor i landet. For i den henseende er de ALLE grønlændere, hvis de også har stemmeret til Landstinget. Jeg nærer kun et meget spinkelt håb om at dette får lov til at blive de sidste ord. But here they are.

  • 5
  • 0

ALDRIG ville sige eller mene at hun er dansker.

Hvad siger hun, hvis hun bliver spurgt i en paskontrol, når I er ude at rejse?

Det tætteste, man nok kan komme, er, at en dansk statsborger ikke er en dansker, hvis den danske statsborger ikke vil være dansker. Men den danske statsborger, som ikke vil være dansker, er alligevel en dansker i form af sin officielle nationalitet.

Hvad er det ved den inuitiske etnicitet, som gør, at man ikke mener den rummes i det at være dansker?

Jeg synes, det er ærgerligt, at man efter 3-400 år stadig ser det som to modpoler. Grønlandske inuitter og danskere.

For i den henseende er de ALLE grønlændere, hvis de også har stemmeret til Landstinget.

I den henseende er vi ALLE danskere, hvis vi også har stemmeret til Folketinget?

  • 2
  • 1

En væsentlig årsag til denne nye fattigdom er en trang hos landets ledelse til at hjælpe hele verden,

Hvis du kigger objektivt på hvad tallene viser, så vil du se, at årsagen til at mange idag føler sig fattige er stadigt stigende forskel mellem top og bund i samfundet, hvor toppen beriger sig selv og hinanden med bonusser, fratrædelsesordninger, lønstigninger og kunstige job der er fuldstændigt frakoblet den ydede præstation.

En del af det parlamentariske grundlag, der gør en sådan udvikling mulig, er et parti (og dets naive vælgere) , der gerne lader hvad som helst slippe igennem på det økonomiske område, bare de kan få lov til at sparke til folk der ikke har samme traditioner som dem selv.

Trumpisme på dansk. I USA stemmer de fattige hvide også på en præsident der bare er ude på at mele sin egen kage og rage til sig, men som til gengæld taler grimt om hispanics.

  • 4
  • 2

Endnu engang tak for en interessant blog, Aviaja - selvom undertegnede ikke helt deler visse argumenter.

Som pragmatisk indstillet medborger i Grønland med etnisk dansk oprindelse falder det mit demokratiske sindelag for brystet når grønlandsk stolthed - som alt andet lige er en generaliseret følelse - bruges som forklaring på den grasserende agenda om konstitutionel selvstændighed.

Først tænker jeg at alle folkeslag vel egentlig er stolte af deres kulturs overlegenhed - også selvom det i vores øjne er mere eller mindre berettiget. USA, Rusland og Kina er så stolt overbevidste over deres kulturelle overlegenhed at de mener sig berettiget til at ændre livsvilkårene langt ud over deres grænser. Det handler vel om at mennesker altid føler sig mest trygge ved det de kender/genkender og at skingre opgør uden hensyn til de menneskelige aspekter i bund og grund er udtryk for had - som igen er en reaktion på selvhad.

Denne følelse af stolthed er selvfølgelig helt individuel og spørgsmålet er om den overhovedet kan betegnes som rationel - eller i det mindste er berettiget som grundlag for en konstitutionel samfundsomvæltning. Man hører ude i den mere ydmyge befolkning aldrig selvstændighed nævnt med et ord ligesom at man kan have sin tvivl om at de tusindevis af grønlændere der er traumatiseret af overgreb, flygtet ud af landet eller har opgivet udviklingen af eget liv. Hvor meget stolthed føler de godt 8000 bygdeboere der næsten dagligt bliver udråbt som en klods om benet på Grønland?

Stolthed kan - efter undertegnedes opfattelse - aldrig bruges som et solidt argument for selvstændighed. Men selvfølgelig som et personligt værktøj der kan overvinde nogle af livets almindelige genvordigheder i en omskiftelig verden.

Og spørgsmålet om kulturel egenart er i dagens Grønland noget hul - i hvert tilfælde i forhold til den ophidsede selvstændighedsagenda. Så vidt det vides er livet i eks. hovedstaden lysår fra den kulturelle oprindelse som de fleste grønlændere stammer fra - og som til dels endnu eksisterer ude i udkantsgrønland. Eller den kultur der praktiseres i den ledende politiske verden hvor løgn. splid og manipulation er dagens orden.

Den postkolonialistiske trang til selvstændighed er givetvis meget naturlig - og respektabel henset til ovennævnte kulturelle selvforståelse - men en samfundsmæssig omvæltning bør retfærdigvis gennemføres på rationelt gennembearbejdede grundlag med skyldig hensyntagen til borgernes samlede behov.

Hvad angår selvstændighedsfanatikerne - som udover enkelte forvirrede sjæle er kyniske populister - så må man forstå at de uden belæg i virkeligheden udtaler sig på vegne af folket. I følge den anerkendte idehistoriker og forsker i politisk teori Jan-Werner Müller er populisternes påstand at de - og alene de - repræsenterer folket. Uden på nogen måde at kunne verificere dette!

Et andet element ved populismen er at den i sit væsen er udemokratisk - og sådan ser den populistiske selvstændighedsbevægelse i Grønland også ud til at være i sin fremtræden i den offentlige debat. Tak for ordet.

Med venlig hilsen

  • 4
  • 0

grønlænderne er stolte af at være grønlændere

Vender lige tilbage til begrebet stolthed: Det er nok et begreb der opleves meget forskelligt af forskellige folk, nok ikke mindst påvirket af deres historie. Det faldt mig lige ind at danskernes forhold til stolthed måske ikke ligner andres så meget, mon ikke H. C. Andersens fortælling om konen med æggene er en del af vor historie og et billede på at vi som danskere kun tør være stolte med forsigtighed?

  • 2
  • 0

Tak igen for den fortsatte debat. Jeg synes, at debatten netop så langt inde begynder at vise nogle rigtig spændende tendenser. Først og fremmest at vi kan være uenige uden at være grove, ubehagelige eller nedladende. Det er præcis dette, jeg drømmer om. At vi kan debattere emner, som vi ser uens på men giver plads til udveksling af holdninger. Det skal I have en kæmpe tak for!

En anden ting, som jeg er overrasket over, kommer frem, er den manglende viden om og forståelse for, at grønlandsk kultur er meget anderledes end dansk kultur.

Nej, den grønlandske kultur kan på ingen måde siges at høre under eller rummes i den danske kultur. Det har intet som helst med statsborgerskab at gøre. Det har at gøre med, sprog, historie, immateriel arv, sagn, myter, kælesange, familieforhold, mad, traditioner, mimik og tusind andre ting, som dansk kultur og grønlandsk kultur ikke har til fælles.

Jeg understreger her igen, at det ikke har noget at gøre med værdien af en kultur. Det handler ikke om en aktiv beslutning om, at grønlandsk kultur skal fraskilles fra den danske, de er ganske enkelt bare ikke den samme kultur. Det har heller intet at gøre med, at være modpoler. Ville man mene, at Japansk kultur var dansk kultur, hvis det danske kongerige skulle overtage det japanske en dag? Grønlænderne har ikke været i Grønland i tusinder af år, men de har i den grad haft deres kultur i tusinder af år, lang tid inden mødet med vesten.

Som en sidste lille kommentar til dette, så hænger stolthed og overlegenhed for mig på ingen måde sammen. Det er nok i virkeligheden et godt eksempel på en dansk/grønlandsk kulturforskel: stolthed lyder i danske øre voldsomt og krigerisk. For mig er det en beskrivelse af kærlighed og gode følelser omkring min kultur.

Som svar på dit endelige spørgsmål Per T. Hansen, så er min holdning: Nej, det har vi ikke råd til. Derfor frustrerer det mig, at man lægger brænde på de grønlandske politikeres selvstændighedsbål ved at skrive kroniker, der giver et styrket billede af arrogante og uforstående danskere. Et skræmmebillede som selvstændighedsfortalerne udnytter. Jeg tror på, den mest bæredygtige løsning i dette ville være, at finde frem til en bremseklods i Grønland, fremfor at overtage roret fra Danmark. Det er virkelig ikke nemt, men derfor skal alle kræfter også arbejde sammen om det.

Bjarke: svaret på dit spørgsmål fra mit synspunkt er som skrevet i svaret ovenover: Jeg synes, man er grønlænder, hvis man har helt eller delvist inuit etnicitet også selvom man aldrig har sat fod i Grønland. Jeg synes også, man er grønlænder, hvis man ikke har inuit etnicitet men identificerer Grønland som sit hjem og man føler sig som en del af den grønlandske kultur. Og så er der alt der derimellem.

Jeg vil gerne uddybe også som svar til Jens Olsens kommentar: at være grønlandsk for mig handler ikke om geografi men om kultur. Som inuit, der er vokset op i Danmark, kan du føle en tilknytning til den grønlandske kultur, ligesom du som etnisk dansker opvokset i Grønland kan føle den samme tilknytning til den grønlandske kultur. Det er dette, der for mig er med til at definere, hvad det vil sige at være grønlandsk.

Det er måske sværere at forstå, end jeg lige troede. Men så kan jeg kun invitere til, at dem der ikke har været her, kommer og ser med egne øjne den stolte og meget anderledes grønlandske kultur. Den er et besøg værd.

  • 5
  • 0

Det er måske sværere at forstå, end jeg lige troede. Men så kan jeg kun invitere til, at dem der ikke har været her, kommer og ser med egne øjne den stolte og meget anderledes grønlandske kultur. Den er et besøg værd.

Vi har haft en del år hvor den fremherskende ideologi har været universalismen, det har gået ud på at lægge vægt på enshed og nedtone forskellighed og måske ligefrem arbejde aktivt på at vi alle blev mere ens. En konsekvens af dette har været at den nysgerrighed som tidligere generationer havde overfor det fremmede er afløst af en overfladiskhed som også styrkes af masseturismen, vi hærger verdens turiststeder som græshoppesværme, men kommer hjem uden at have set meget andet end vore egne selfies. Så vi ser slet ikke de fremmede kulturer der udfolder sig lige for øjnene af os! Og når en fremmed kultur invaderer os så står de fleste og måber fordi de ikke forstår forskelligheden.

Men mon ikke udviklingen er ved at vende, grønlænderne vil ikke opgive deres identitet som folk, men det vil vi de færreste nok, så i Europa og også sporadisk i Danmark ser man bevægelsen "Generation Identitaire" vokse frem og tage kampen op mod ensretningen - så måske grønlænderne kom først, men det er en strømning der går gennem hele Europa. Det er lige før man kan omskrive et fortærsket slogan til "Grønland som foregangland" :-)

  • 4
  • 0

Ville man mene, at Japansk kultur var dansk kultur, hvis det danske kongerige skulle overtage det japanske en dag?

Det er allerede i dag en helt almindelig ting i dansk kultur at spise sushi eller dyrke karate eller judo.

Nej, den grønlandske kultur kan på ingen måde siges at høre under eller rummes i den danske kultur. Det har intet som helst med statsborgerskab at gøre.

Hvorfor ikke? Hvis ikke dansk kultur udspringer af danske statsborgers opfattelse af kultur, hvad er dansk kultur så?

Naturligvis findes der en traditionel eller en mainstream dansk kultur, som hovedparten af danske statsborgere henvender sig til. Men, stopper man med at være en dansker, fordi man foretrækker sæl eller sushi over leverpostej? Eller trommedans over square dance - nej jeg mener les lanciers - nej vals selvfølgelig - nej vent lige, hvad er dansk kultur egentlig?

Det er dette, der for mig er med til at definere, hvad det vil sige at være grønlandsk.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, man skal tvangsfodres med leverpostej eller knuselske sit danske statsborgerskab. Der findes massevis af danskere, som ikke ønsker at være danskere - bare spørg de radikale - men uanset om man ser sig som en dansker eller ej, er man vel én, så længe man ikke skifter sit statsborgerskab til noget andet end dansk?

Er det alene stoltheden, som forhindrer én i at se sådan på det? Er man så ikke et stolt menneske, hvis man ser sig som grønlænder og dansker eller som jyde og dansker eller araber og dansker?

Nej, vi har muligvis ikke samme kultur, historie eller spisevaner allesammen. Det eneste, vi bund og grund har tilfælles, er, at vi er borgere i den samme stat. Indtil vi ikke er.

  • 1
  • 0

Kan det tænkes, at kilden til denne gotiske knude af en diskussion ligger i det simple faktum, at de grønlandske inuitter ikke vil erkende, de og Grønland har været en del af Nordens historie de sidste 1.100 år?

Al den kradse retorik fra kendte politikere eller arrogante kronikker vi fra tid til anden ser, stammer vel fra, at vi er vidner til et 7-800 års langt slagsmål, hvor grupper af mennesker, nu et folk, forsøger at tilkæmpe sig retten til et område, som forskellige nordiske regenter altid hævdet deres overhøjhed over?

Naturfolks identitet er jo tit uløseligt bundet til deres leveområde, så måske Aviaja kan svare på, om en indrømmelse af, at Grønland egentlig ikke "tilhører" inuitterne, vil være det samme som, at grønlænderne vil miste roden til deres identitet og derved på en måde ophøre med at eksistere?

Jeg tror nemlig, vi kommer til at diskutere, hvem der er grønlændere og danskere til uendelige tider så længe, at "grønlænderne" holder fast i, at danskerne er "fremmede", der er kommet til "deres land".

Denne erkendelse har måske bare været nemmere for jyder, sjællændere, bornholmere osv., da de måske har været mere pragmatiske end de iltre inuitter.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten