Dejligt med nogen arbejdsomme "Drenge" Det er en Super flot bedrift, og meget teknisk krævende. Håber det bedste for jeres kommende løb.
Silver Lightning under start, Mantorp Park, Drag Revival 2020
Følgende er en oversættelse af en artikel og interview bragt på engelsk i et amerikansk medie om drag racing motorcykler
Den lyn-hurtige elektriske dragbike Silver Lightning, kørt af Hans-Henrik Thomsen og bygget af Glenn E. Nielsen, sammen True Cousins, er kommet virkelig tæt på Larry “Spiderman” McBrides elektriske verdensrekord, der lyder 6,94 sek og er helt tilbage fra 2012. Denne rekord er den øverste af alle rekorderne uanset voltklasse og type af køretøj. Intet elektrisk køretøj i denne del af galaksen har kørt 402 m hurtigere end 6,94 sek. Men nu har True Cousins netop gjort en stor forbedring med en chokerende ET på 7,08 under det seneste event.
7.08 forbedrer Silver Lightnings tidligere bedste 1/4-mile tid med utrolige 0,72 sek.
True Cousins har været engageret i elektrisk drag racing i 12 år og Silver Lightning er den 4. elektriske dragbike.
Hans-Henrik fortæller: "Vi har den hurtigste, aktive elektriske dragbike i verden, og med Silver Lightning sigter vi mod at tage verdensrekorden."
Silver Lightning@Mantorp Park, Drag Revival, 2020
Og Hans-Henrik fortsætter:
"Silver Lightning bedste tid på 7,80 sek er fra samme begivenhed i 2019, Drag Revival på Mantorp Park. På det tidspunkt var opsætningen to batteripakker på 250 V og to 8,5" gaffeltrucks motorer og to Zilla K2000 controllers. Motorerne havde kørt i adskillige år i den tidligere dragbike Silver Bullitt og har sat klasse verdensrekorder i klasserne 96, 144, 196 og 400 volt. Men de så ud til at være for små til den nye og 126 kg tungere Silver Lightning.
Så i løbet af vinteren købte og ombyggede vi to nye og stærkere motorer. Samtidig opgraderede vi batteripakkerne til 350 V. Denne opsætning ville betyde maks. batteripakke output på 300 V x 2000 A x 2 = 1.200 kW - vi ved, at dette “kun” vil resultere i ca. 900-1.000 RWHP - men stadig meget og måske også nok til at nå slutmålet: Den samlede rekord for enhver elektrisk køretøj på 6,94 sek.
Da Corona stadig var aktiv, var Mantorp Drag Revival tæt på at blive annulleret som så mange andre begivenheder i år. Men selv uden tilskuere formåede arrangørerne (ledet af Stefan Sporre) at organisere en superbegivenhed med 4 køredage 23.-26. juli. Normalt kommer over der 10.000 tilskuere, men i år var der naturligvis ingen. Så Corona fjernede også det meste af træningsmulighederne, men for at gøre ondt værre, forbød vores lokale bane Malmø Raceway pludselig alle elektriske køretøjer (på grund af forsikringsmæssige/sikkerhedsmæssige problemer). Så den eneste træning var på Holeby Airfield, som vi lejede for en dag."
Der skal arbejdes for at få 386 kg dragbike til at køre bare nogen lunde lige ud, Malmø Raceway, 2019
"Så vi ankom til Mantorp uden de helt store forventninger end måske en lille forbedring i forhold til 2019. De 4-5 løb vi fik om torsdagen resulterede mest i, at cyklen trak ud mod siden, faktisk begge sider afhængigt af den valgte bane og sted i bane. Jeg kørte endda ind 201m reflektoren (skumgummiblok) ved at køre over centerlinien.
Fredag regnede væk, så ingen løb den dag. Lørdag begyndte tingene at gå bedre og temperaturen kom lidt over de 20°C, og jeg formåede nu at afslutte nogle løb. Dagens sidste løb blev MEGET godt. Med en 60 fods tid på 1,25 sek kørte vi en 7,39 og 268 km/h.
Men da vi så timeslippen, var der tydeligvis noget, der ikke fungerede, da splittiden på 1/8-mile var næsten den samme - 260 km/h. Det viste sig, at omdrejningsbegrænseren var sat for lavt og ville lukke motorerne ned omkring denne hastighed, så der var næsten ingen acceleration de sidste 201 m. Jeg kunne også føle dette som en rykkende fornemmelse de sidste ca. 150 m , hvor motorerne skiftevis blev slået til og fra nogen gange."
Klik for at opdatere samtykke
"Så kom den sidste dag, søndag, og vi havde ændret omdrejningsbegrænseren, så det ikke kunne forpurre noget længere. Vi startede ud i GOD STIL, da dragbiken nu kørte med max. acceleration HELE vejen. Uden andre ændringer fra 7.39-løbet fra dagen før, kørte vi en fantastisk 7.24 og 300 km/h! Som det også ses på SNOOKEN Recordings videoen, var der en del uro på den sidste halvdel af løbet - det ser ikke ud af så meget, men tro mig, det ER til at føle.
Så ventede vi lidt og så kom regnen (typisk). I lang tid så det ikke ud til, at vi kunne køre mere og vi tænkte på at pakke sammen og køre hjem. Men efter 3-4 timer klarede det endelig op, og vi fik mulighed for et sidste skud med bøssen.
Klik for at opdatere samtykke
Det havde taget mig næsten 2 dage at lære at sidde på cyklen for at få den til at gå næsten lige og samtidig mest mulig oprejst/lodret for at få bedst mulig greb. I dette sidste løb var jeg (åbenbart) “perfekt” placeret, og cyklen gik meget lige og udramatisk. Vi havde øget med 100 A i controllerne (= ca. 50 HK) og en lidt mere aggressiv launch - og SÅ var den der: 7.08 og 304 km/h!!! KUN 0,14 SEK fra den øverste verdensrekord. Sikke en følelse!
Og en anden sjov kendsgerning var, at hastigheden på 1/8 km var den højeste nogensinde af alle elektriske køretøjer: 163,11 mph (262,5 km/h) - og endda hurtigere end The Rocket dragbiken (der som bekendt har rekorden) har kun kørt 160 mph..."
Hurtigste udgangshastigheder på 1/8-mile = 201m
Vores 201m tid var 4,61, som i sig selv er den hurtigste officielle 201m tid på tværs af volt og klasser, men selvom vi kunne hav fået en "rigtig" rekord på 201 m, så var næstbedst på 402 m mere værd - og vores tid var også en klasse rekord for 350 V, se neden under...:
De aktuelle rekorder på 1/4-mile = 402 m
Denne øverste verdensrekord blev sat tilbage i august 2012 af Larry “Spiderman” McBride, da han blev hyret til at køre dragbiken The Rocket i en enkelt sæson. The Rocket blev bygget i løbet af to episoder af Orange County Choppers af Senior og hans team og sponsoreret af Lawless Industries. Den havde en KÆMPE motor på 13″(!) og 355 V batteripakke og en speciel 4K Zilla-controller, som kun blev lavet i et eksemplar til denne opgave.
Klik for at opdatere samtykke
Men The Rocket kørte ikke længe. Den er nu sat op under loftet, hængende nedad, i en bar et eller andet sted i USA. Den utrolige 13″-motor er havnet i en elektriske rail dragster, "Swamp Rat 38", bygget af legenden Don Garlits, der prøvede at være først til at køre 200 mph (320 km/h).
Dette blev til gengæld opnået i maj i år af Steve Huff i en anden rail dragster, "Current Technology" (navnet refererer til, at det er denne teknologi der er til rådighed lige nu) på 800 V, men på grund af begrænsningerne i 3-fase AC-motorer (som har et konstant drejningsmoment sammenlignet med de seriemotorer, vi kører med, der har stort drejningsmoment fra startlinjen) udførte han kun en ET på 7,5 sek. Han vil dog også gå efter at få ET-tiden under 7 sek, men det vil kræve en form for ombygning, tror vi.
Steve Huff og Current Tecnology, den største konkurrent af i alt 3 teams med rail dragsters fra USA
En tredje konkurrent er John Metric og hans AC rail dragster "Panic in Detroit", der har gjort 4.75 på 201 m i 2016 som hans bedste resultat.
"Vi er nu kun 0,14 sek efter verdensrekorden, men vi har stadig noget power og hastighed tilbage til at gøre et fornuftigt forsøg. Vi håber at Corona ikke forhindrer os i at tage til Santa Pod-banen i England d. 11.-13. september, hvor vi har den bedste bane og størst medie bevågenhed.
Eventet hedder ”NOT The Euro Finals” og vi har indgået en aftale med ejeren af banen, Keith Bartlett, om at vi får 3-4 løb om dagen under dette arrangement. Ejeren er meget begejstret over at vi kommer. Det bliver KÆMPE stort. Vi får muligvis også et dansk tv-hold med for at lave en dokumentar. Og der vil være LIVE-streaming fra Santa Pod, via deres web side, så alle interesserede kan følge os hjemme fra.”
Dejligt med nogen arbejdsomme "Drenge" Det er en Super flot bedrift, og meget teknisk krævende. Håber det bedste for jeres kommende løb.
Tillykke, og flot gået!
Jeg er egentlig vild med at jeres cykel ligner noget der er lavet af Lego, men kan ikke lade være med at tænke på om en lille kåbe bag forhjulet plus evt. andre småting rundt omkring kunne give et par hundrededele?
Jeg havde tænkt på hvordan det gik med jer.
Og tillykke med det flotte resultat. Det lyder som om rekorden er inden for rækkevidde.
Arbejder i også stadig med noget på 4 hjul, eller har planer om det?
Jo jo, vi har skam stadig TC-Xeren, men det har været noget op ad bakke de sidste par år da vi ikke har kunnet få den til at køre lige ud. Men der arbejdes på sagen.
Vi har også fået en bedre og flottere hjemmeside, se her: www.truecousins.dk
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard