Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sikken ekstrem søgemaskine

Google er god. Og det samme er Alltheweb, Waybackmachine og såmænd også Altavista.

Men i et par måneder har jeg eksperimenteret med Blinkx - og den er sjov. Ideen bag er et sammenkog af Google Desktop og diverse visuelle søgemaskiner. I sin beta udgave af version 2.0 kræver den både et lokalt installeret stykke software og en webbrowser.

Blandt de virkelig sjove funktioner er muligheden for at gemme en skræddersyet søgeprofil som en mappe på din harddisk. "Smart folder" er navnet. Så bliver mappen befolket med genveje til dokumenter og andre filer fra din lokale harddisk og resourcer på nettet. Genial anvendelse af den forslidte skrivebordsmetafor, som vi har måttet leve med i årtier.

Blinkx ophæver med andre ord grænserne mellem informationer på nettet og den lokale harddisk, samtidig med, at man kan lave multimediesøgninger og få visualiseret sine søgeresultater.

Svært at beskrive, nem at bruge, temmelig håbløs sine steder - lamslående fantastisk i andre sammenhænge. Prøv selv: Blinkx.

Hvis du synes, at Google er bedre, så lad være med at kommentere. Har du andre bud på nye søgedingenoter, så drop gerne et par linier. /kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er FANDME en smart søgemaskine. For os der bruger firefox, og ivørigt en langt bedre søge algoritme end google desktop. Feedt link, tak.
/ahave

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at mange kender den hæderkronede Copernic, som findes i både en gratis version og en professional version.
WWW.copernic.com
m.v.h. KHK

  • 0
  • 0

I modsætning til Copernic Desktop og Google Desktop kan Blinkx indexere netværksfiler. Det er nyttigt når man efterhånden har et uoverskueligt netværk med 3000+ filer.

  • 0
  • 0

Jeg downloadede Blinx og synes da også det er lavet meget godt. Men efter at konstatere at alle de enkelte dele faktisk optager en del maskinressourcer fjernede jeg det igen. Google er svær at komme udenom.

  • 0
  • 0