Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Sidste udkald

Kære læsere,

Vi nærmer os hastigt sidste udkald for en opsendelse fra Østersøen i år. Det vil i givet fald være CS’s første opsendelse så sent på året, kun én gang tidligere har vi forsøgt en opsendelse i september, nemlig første forsøg på at sende HEAT-1X op den 5. september 2010. Det var en hård dag på søen, flere CS’ere var nede med søsyge efter at vi stævnede ud i bølgerne omkring klokken 1 om natten. Foldager kæmpede sin kamp i tårnet på Nautilus, Christian hang ud over rælingen på Njord og ombord på Flora kæmpede jeg selv med at holde på maveindholdet. Det var op ad bakke men folkene kæmpede bravt for at få sendt 1X afsted. Raketten blev som bekendt stående på grund af en teknikalitet, men det var bestemt ikke kampgejst der manglede den dag.

Kampgejsten er der stadig og vi kæmper fortsat, denne gang for at nå at få Nexø I i luften i år. Hovedårsagen til at Nexø I endnu ikke er lettet er at vi kom gevaldigt bagefter tidsplanen i foråret da vi byggede teststanden og den første BPM5 motor. Der var en del ting der drillede omkring færdiggørelse af ”Franken 5”, det kostede os henved to måneder på projektplanen, to måneder som vi ihærdigt har forsøgt at indhente igen. På trods af at vi pressede citronen hårdt og kørte helt op til ni motortest på en enkelt testdag tilbage i maj, så har vi dog ikke fået indhentet de to måneder. Det er nu ikke fordi vi har ligget på den lade side, folk har knoklet for at blive klar, i de sidste par uger har flere endda været nødt til at overnatte i vores skurvogn for at nå deres opgaver. Det er et voldsomt pres at lægge på folk i en frivillig forening men folk er virkelig dedikerede for at nå en opsendelse i år.

Og her vil jeg så mægtig gerne indsætte et billede i bloggen. Men ak, Ing har opdateret sit CMS, indtil de får helt styr på det og bringer "indsæt billede knappen" tilbage må vi nøjes med links til billeder...

Jonas Linells dejlige skitse af Nexø I.

Lige nu sigter vi efter en opsendelse weekenden 26-27. september. Det betyder dog at vi har et ret stramt program her de sidste par dage. Hele lørdagen har vi brugt på at foretage cold flow test på Nexø I. Det var også dagen hvor Nexø I stod lodret for første gang!

Nexø I monteret på sin "Sputnik mockup" forud for lørdagens cold flow test.

Cold flow test vil sige at vi fylder LOX-tanken med flydende nitrogen for at verificere at alle samlinger er tætte under de rette forhold. Dernæst tester vi naturligvis også om hovedventilen kan åbne efter at have henstået med flydende nitrogen i længere tid. Sidst men ikke mindst så tester vi også om brændstoffet i de nærliggende brændstofrør fryser til is. Her er vi jo hjulpet lidt af af 75% ethanolblandingen har et frysepunkt omkring -50 grader.

Jacob og Stefan i gang med at justere "tryksætningsflangen".

Tryksætningsflangen indeholder koblinger til at lede helium og nitrogen ind i raketten til henholdsvis tryksætning af tankene og til at purge motoren for brændstof.

Til cold flow testen tankede vi omkring 45 kg flydende nitrogen ombord i LOX-tanken

Rune og Jonas inspicere det stærkt nedkølede motorrum.

Et styk nedkølet motorrum og Engine Controller.

For at mindske varmeoptaget har Stefan lavet en fin styropor-kasse der passer rundt om LOX-tanken. En del af dagens test var også at måle afdampningsraten for at få en fornemmelse af hvor travlt vi har når LOX-tanken er fuld. Afdampningen er i omegnen af 0,3 kg per minut.

Stefans styropor-kasse monteret.

Da raketten havde henstået med fyldt LOX-tank i 30 minutter var det tid til at tryksætte tanken og verificere at ventilen kunne åbne. Det kunne den bare ikke... I hvert fald ikke korrekt. Ventilen åbnede en lille bitte smule hvorefter den nægtede at flytte sig!

Lille flow af flydende nitrogen gennem den knapt åbne hovedventil.

Det vakte jo minder om en vis 5. september og en raket som ikke lettede på grund af en frosen ventil. Denne gang stod vi dog ved siden af værkstedet og havde mulighed for at debugge situationen. Servoen var i dagens anledning forsynet af en ekstern spændingsforsyning da avionicsmodulet ikke var installeret. Det viste sig hurtigt at det i virkeligheden var spændingsforsyningen som var den skyldige og havde ramt en strømbegrænser. Vi resatte systemet og kunne derefter åbne for hovedventilen og tømme tanken for flydende nitrogen. Hvilken lettelse!

Hovedventilen åbner planmæssigt og tømmer tanken.

Udover det lille problem med strømforsyningen afslørede dagens test en lækkende kontraventil som lige skal ses efter, men alt i alt endte det altså med at blive en bestået test.

Det blev lidt sent inden vi kunne pakke sammen.

Imens der blev arbejdet på raketten udenfor var faldskærmsafdelingen igang indenfor med ompakning af faldskærmen efter en mindre ændring.

Vi satser som sagt på affyring næste weekend, men er som bekendt stærkt afhængige af vejret. En stor joker her er Køge-færgen. Skal man have LOX til Bornholm skal det med på en af ugens afgange med farligt gods, det vil sige at vognmanden med LOX-dewaret skal med Køge-færgen onsdag aften. Ad hensyn til logistik skal vi bestille hos Air Liquide senest mandag. Allerede mandag skal vi altså have gransket vejrudsigten nok til at sige go eller no-go. Mandag aften er vi altså meget klogere på om CS når en opsendelse i september. Kommer vi først ind i oktober bliver det for alvor svært at finde et hul i vejret. Det er altså ved at være sidste udkald for i år.

Vi håber det bedste og at flyvningen kommer til at forløbe som illustreret nedenfor.

Illustration af Nexø I flyvetur.

Følg iøvrigt med på Nexø I missionssiden for de seneste opdateringer!

Thomas Pedersen er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at se Nexø I på højkant!.

Er der ikke plads til LOX dewar på Vostok? Formoder der under alle omstændigheder skal bruges kran for at få den flyttet over på Sputnik og om det så bliver fra Vostok eller kaj kan vel være lige meget.

Isolering på LOX tank er det planen det skal blive siddende til T0 eller skal det hives af når sidste mand forlader Sputnik? Isoleringen vil vel gøre fuel røret endnu koldere. Hvor koldt blev det med LN i tanken?

  • 3
  • 0

Benny Simonsen:

Er der ikke plads til LOX dewar på Vostok?

Jeg er ikke den rigtige til at svare på maritime spørgsmål udover søsyge, men jeg mener ikke det er en mulighed. Også fordi Dewaren ikke er vores egen, så vi har ansvar for dens rette behandling.
.

Isolering på LOX tank er det planen det skal blive siddende til T0 eller skal det hives af når sidste mand forlader Sputnik?

Isoleringen ryger af vha wirecutter ved T - 10 s eller - som redundans - når Nexø letter.

Isoleringen vil vel gøre fuel røret endnu koldere.

Kabelkanalerne er ikke isolerede på den ydre væg, så der kan trænge varme ind udefra..

Hvor koldt blev det med LN i tanken?

Der syntes at være ligevægt ved ca -9 C.

  • 9
  • 0

Et trick til at undgå den tilfrosne hovedventil kunne være at lade en hårtørre blæse varm luft på den før opsendelsen. Jeg kan se, at man kan købe en Melissa Turbo Silencio i Føtex til 79 kroner.
(Undskyld...kunne ikke lade være).
God weekend og god arbejdslyst.

  • 18
  • 0

Thomas Djursing:

Et trick til at undgå den tilfrosne hovedventil kunne være at lade en hårtørre blæse varm luft på den før opsendelsen. Jeg kan se, at man kan købe en Melissa Turbo Silencio i Føtex til 79 kroner.
(Undskyld...kunne ikke lade være).

Ja ja, Thomas. Øretæveindbydende har du jo altid været.

Nu viste det sig jo så, at det ikke var kuldens skyld.

Og aht. til de, der er kommet til siden, så har man naturligvis ikke noget ønske om, at opvarme ventilen. Ventilen indeholder LOX nær minus 183 C. Evt. fugt fryser som bekendt ved 0 C. Opvarmer man ventilen til over 0 C stødkoger LOX jo.

Ventilen skal simpelthen bare være fri for fugt. Til denne test var den iøvrigt ikke LOX-renset endnu. Det sker som noget af det sidste.

Det var vist kun journalister, der troede på og udbredte myten om hårtørrerens betydning. (Heller ikke jeg kunne lade være :-)

  • 15
  • 0

Er der ikke plads til LOX dewar på Vostok? Formoder der under alle omstændigheder skal bruges kran for at få den flyttet over på Sputnik og om det så bliver fra Vostok eller kaj kan vel være lige meget.

Der er ikke noget fornuftigt sted at sætte en dewar på Vostok. Dækket er buet, lavet af aluminium og der er hverken et forstærket sted til at bære vægten eller noget at fiksere et dewar forsvarligt til.

Vostok er bygget til at sejle hurtigt i hårdt vejr ifbm. redningsmissioner. Det er et højt specialiseret skib hvor der kun er tænkt på den ene opgave i designet. Det er lige hvad CS behøver ifbm. recovery af bemandede kapsler, hvilket er hvad vi har købt den til, men det gør at den er jævnt uegnet til det meste andet.

Igen pga. Vostoks oprindelige formål er det ikke ligefrem et skib der ligger roligt i vandet ved søgang, så dewaren ville blive rystet hele vejen med de vejrprognoser vi har på denne årstid.

På Sputnik har vi indbygget to forstærkede steder i tværdækket der er beregnet til at bære vægten af en dewar, ligesom der er rigeligt at surre det til. Men pga. efterår er den allerede afsejlet. Vi kan på denne årstid ikke regne med at få først et forlægningsvindue og så et opsendelsesvindue lige efter hinanden indenfor den tid et LOX dewar kan holde på sit indhold.

Det store svar er at man skal opsende raketter fra Østersøen i Juni, Juli og August måned. Der er vejret statistisk set gunstigt for raketopsendelse i Østersøen noget i retning af 2 ud af 3 dage om måneden.

Vi er så i år presset helt ud til yderkanten af perioden og må tage til takke med få og marginale vejrvinduer.

  • 15
  • 0

@Benny Simonsen:

Der syntes at være ligevægt ved ca -9 C

Nye data viser -13 C efter timer. Frysepunktet for fuel er omkring -50 C.

  • 7
  • 0

Jeg er rigtig glad for at I laver kuldetests for at se om der er problemer med at etanolrøret fryser. Den skulle jo nødig lave en HEAT 1X! ;-) På sin vis er det godt at I blev forsinket i sidste uge således I kunne nå at udføre disse tests.

Så i sidste blog at jeres autoklave er oppe og køre nu. Det er virkelig gode nyheder! Jeg er rigtigt glad for at høre at dette helt unikke værktøj nu er ved at være klart til brug. Er autoklaven "kun" klar til vakuumtests? Eller kan den også lave overtryk samt varme til kulfiberbagning?

Er spændt på hvordan I vil udføre omtalte næse-separationstest og om der eventuelt indsættes en plade i kammeret for at beskytte udstyr inde i autoklaven så som varmelegme og blæser.

Jeg forstår at CS'erne har haft ekstremt travlt i lang tid. Håber virkelig at I også passer på jer selv således at det ikke ender med at I mister pusten. Personligt vil jeg meget hellere se at I udskyder til foråret end at det hele drukner i stress, udbrændthed og go-feaver. Der er jo masser af ting at lave hen over vinteren med BPM-100 design, udvikling og tests herunder en ny teststand. For ikke at nævne indledende design af Spica og gimbal styring.

Er der forøvrigt noget nyt om hvor jeres nye teststand kan placeres? En ting jeg har overvejet er om man eventuelt kunne lave indeslutningen som (tykke) metalplader og tilhørende støttestrukturer med den fordel at tests kan flyttes rundt efter forgodtforbefindende. Der er naturligvis stadigvæk detaljen med at kunne modstå en 20-30 tons tryk fra BPM-100 når den starter op.

Nuvel, I har jo allesammen stinkende travlt så vil bare ønske jer en rigtig god forberedelse samt sender krydsede fingre herfra. :-)

  • 11
  • 0

Er det samme slags wirecutter som anvendes i faldskærmssystemet?

Ja

Så i sidste blog at jeres autoklave er oppe og køre nu. Det er virkelig gode nyheder! Jeg er rigtigt glad for at høre at dette helt unikke værktøj nu er ved at være klart til brug. Er autoklaven "kun" klar til vakuumtests? Eller kan den også lave overtryk samt varme til kulfiberbagning?

Pt. er den operativ som vacuumkammer.

Der er varmelegeme i og der er udstyr til at tryksætte den, det er dog endnu ikke testet. Der er dog lige en ting med tryksætning af så store volumener at slippes den sammenpressede luftmængde løs i lokalet må noget give efter. Så skal den bruges til højt tryk skal der lige tænkes i hvorledes vi sikrer mod skadevirkninger ved et pludseligt trykfald ud i lokalet. Det kan være konklusionen bliver at den ikke skal tryksættes til stort tryk der hvor den står nu, eller at der skal laves en form for nødudbløsning til det fri udfor den.

Er spændt på hvordan I vil udføre omtalte næse-separationstest og om der eventuelt indsættes en plade i kammeret for at beskytte udstyr inde i autoklaven så som varmelegme og blæser.

Der er blevet udskåret en fin træplade som "kuglefang" til at beskytte varmelegeme mv.

Jeg forstår at CS'erne har haft ekstremt travlt i lang tid. Håber virkelig at I også passer på jer selv således at det ikke ender med at I mister pusten. Personligt vil jeg meget hellere se at I udskyder til foråret end at det hele drukner i stress, udbrændthed og go-feaver.

Jeg takker for medfølelsen, der varmer når nogen tænker på hvordan menneskene bag det her rumprogram har det. Der har de seneste uger været to køjepladser i brug i værkstedet næsten hver nat. Vi er trætte. Meget trætte. Det skal jeg ikke gøre nogen hemmelighed ud af.

Men en uge fra målet er ikke tidspunktet at slappe af ;-)

Er der forøvrigt noget nyt om hvor jeres nye teststand kan placeres?

Nej. Der sondres flere steder. Men det store ryk på den opgave kommer først efter årets opsendelse.

  • 11
  • 0

Jeg takker for medfølelsen, der varmer når nogen tænker på hvordan menneskene bag det her rumprogram har det. Der har de seneste uger været to køjepladser i brug i værkstedet næsten hver nat. Vi er trætte. Meget trætte. Det skal jeg ikke gøre nogen hemmelighed ud af.


Det var så lidt! Klart at I er så trætte oven på sådan et stort og tidspresset projekt. Faktisk kunne man sige at selv om der er mennesker bag programmet så er den indsats I har leveret særligt hen over sommeren været nærmest umenneskelig stor. Særligt når man tager i betragtning at I har jobs ved siden af. Håber virkelig at I passer på jer selv, hinanden og jeres arbejdskraft!

En anden ting er til forskel fra den følgende Nexø opsendelser skal alle systemerne uden også laves før opsendelsen kan foretages. Så som tårn og tryksættelsessystemet på Sputnik samt al elektronikken. For ikke at nævne at jeres "samlesæt" også lige skal debugges. Det er bestemt en imponerende indsats I har leveret!

Men en uge fra målet er ikke tidspunktet at slappe af ;-)


Det er nemmerlig rigtigt. Men en overtryksventil på arbejdspresset kunne nu være meget god at have installeret alligevel. ;-)

Der er dog lige en ting med tryksætning af så store volumener at slippes den sammenpressede luftmængde løs i lokalet må noget give efter.


God pointe! Ja det kunne være at en anden placering og måske et skjold til at tage noget af trykbølgen kunne være en ide. Plus at der uden tvivl er overtryksventiler i sådan en sag. Jeg mindes at der var meget dokumentation der hørte med til autoklaven så mon der ikke er tænkt på de allerde i designet af autoklaven? Arbejdstilsynet har uden tvivl også nogle meninger om dette. Men ligesom med teststanden kan det vente til efter opsendelsen (og en tilhørende velfortjent ferie!).

  • 5
  • 0

Lyder godt! Skal man tro vejrudsigten ser Fredag faktisk ud til at være den bedste dag at opsende Nexø I. Værd at overveje hvis det kan lade sig gøre for Lørdag spås vinden kraftigere og så er det lige netop at det bliver Barf Bag Express (TM).

  • 5
  • 0

Hvor meget LOX har I til rådighed? Er der nok til at I ved en fejl kan tømme tankene og starte forfra?

  • 2
  • 0

Hvor meget LOX har I til rådighed? Er der nok til at I ved en fejl kan tømme tankene og starte forfra?

Planen er at bestille et dewar med 630 liter. Så der vil være til adskillige forsøg. Den primære årsag til at vi ønsker et 630 liter dewar er dog at de tillader at man tryksætter dem helt op til 10 bar. Ved testen i går kunne 180 liters modellen (med nitrogen) kun klare tre bar førend sikkerhedsventilen åbnede. Med det forholdsvis lave fødetryk tog det mere end en time at fylde tanken, det vil vi godt gøre lidt hurtigere ude på vandet og skal derfor bruge den store model der tillader højere tryk.

  • 12
  • 0

I dagens løb er testet med succes, at elektronikenhederne TM&TC (TeleMetry & TeleCommand), GNC (Guidance and Navigation Computer), ECU (Engine Control Unit) og PD (Power Distribution) kan udveksle data, når de er koblet sammen gennem rakettens to kabeltræer (cable harnesses).

Kommunikationen mellem Nexø I's og jordstationens radioer er testet og fungerer.

Gasgeneratoren fungerede ikke ved en test i 0,3 bar miljø. Årsagen søges. Skyldes muligvis forkert tændstrøm. (Vi kan optage high-speed video ved 0,3 bar tryk i autoklaven via wifi-link. Men det er mest interessant, hvis der sker noget.)

  • 11
  • 0

Lige nu sigter vi efter en opsendelse weekenden 26-27. september.

Er det sidste udkald? Det er fedt i holder kæden stram, men der jo også en dag i morgen.

Der var en del ting der drillede omkring færdiggørelse af ”Franken 5”, det kostede os henved to måneder på projektplanen, to måneder som vi ihærdigt har forsøgt at indhente igen.

Er det "kun" det? Jeg troede at CS var mere opdelt i afdelinger, sådan problemer et sted ikke ville forsinke andre afdelinger. Min søster venter stadigvæk på den sovesofa hun har købt og betalt, så i har ikke noget at flove over.

Ref Klaus Elmquist

Er autoklaven "kun" klar til vakuumtests? Eller kan den også lave overtryk samt varme til kulfiberbagning?

Hvad er ideen i overtryk mens man bager kulfiber. Den har jeg ikke hørt om før.

  • 2
  • 1

Hvad er ideen i overtryk mens man bager kulfiber. Den har jeg ikke hørt om før.

Kulfiberen ligger i en "pose". Inde i posen ligger der et lag såkaldt peel-ply. Uden på peel-plyet ligger der noget måtte der kan opsuge epoxy.

Når du sætter hydrostatisk tryk på posen driver du overskydende epoxy fra laminatet, igennem peel-ply og ud i måtten.

Efter hærdning trækkes peel-ply og måtte (og overskudende epoxy) af, og du ender op med et laminat der har minimum af epoxy og maximum fiberindhold.

Ud over det, så presser denne proces også luftbobler ud af laminatet.

Hvis du arbejder med våd epoxy, så er den vigtigste funktion at tømme epoxy ud af laminatet. Hvis du arbejder med "pre-pregs" så er vigtigste funktion at trykke laminatet sammen under hærdning.

  • 12
  • 0

Hvad er ideen i overtryk mens man bager kulfiber. Den har jeg ikke hørt om før.


Jeg er ingen ekspert på området men se for eksempel her:
https://youtu.be/lQ2m-GSaX8E?t=12m48s

Hvis man tænker over det er det faktisk meget indlysende. Kulfiberarkene lægges sammen på en specifikt designet måde for at sikre emnets styrke, det indpakkes i lufttæt plastic, luften suges af det indpakkede emne således at arkene ligger helt tæt, blandingen bages ved et par hundrede grader for at aktivere epoyen i arkene samtidig med at højt tryk presser arkene sammen.

Noget tilsvarende er også nævnt i den blog hvor CS oplyste at de fik lov til at købe autoklaven. Set i bakkespejlet er det også den bedste løsning at den bliver brugt til vakuum tests og kulfiber produktion frem for en teststand til motortest.

PS: Det ville være særdeles interessant om ing.dk fik sig en kulfiberblog.

  • 7
  • 0

Er det "kun" det? Jeg troede at CS var mere opdelt i afdelinger, sådan problemer et sted ikke ville forsinke andre afdelinger. Min søster venter stadigvæk på den sovesofa hun har købt og betalt, så i har ikke noget at flove over.

Veldefinerede grupper fandtes kun sporadisk for halvandet år siden, nu findes det i langt højere grad.

Det er en process vi har arbejdet målrettet med det seneste halvandet års tid, netop for at blive bedre til at arbejde i parallelle men samordnede spor.

Det har betydet at mange i CS har skullet finde nye sider af sig selv og finde ind i nye roller. Den oplagte er naturligvis sjakbajs/gruppeleder rollen, altså dem der tager føringen på en given opgave, får et par andre med og holder styr på tid, økonomi, opgavefordeling og fremdrift foruden selve den tekniske opgave.

Der er også mange i CS der har fundet sig nye roller indenfor det tekniske og håndværksmæssige ligesom de nyere medlemmer har lært resten at kende og vi dem, så grupper lettere opstår og dannes efter behov.

Det gik faktisk så galt at vi i en periode blev fulgt af en studerende fra "DTU management" der skrev opgave om hvordan vores organisation fungerede eller netop ikke fungerede på.

  • 11
  • 0

Hej Kristian og Klaus

Kulfiberen ligger i en "pose". Inde i posen ligger der et lag såkaldt peel-ply. Uden på peel-plyet ligger der noget måtte der kan opsuge epoxy.

Den her er jeg med på. Det er så nu har vi havde sat vacum på (vacum bagged !!) og gået til kaffe.
Konstruktionen blev så typisk post cured til 80-90 grader. Og det blev da meget godt.
Jeg kan selvfølgelig godt se at ekstra tryk og med varme får man det i et hug og sikkert bedre kvalitet. Men man skal have formen med ind i auto klaven, hvilket betyder at formen skal kunne tåle både tryk og varme, farvel isopor. Baggen skal også kunne tåle varmen og man skal have et udtag til vacum inde i autoklaven. Det er ikke for små børn.

Er noseconen blev vacum bagget?

Jeg er ingen ekspert på området men se for eksempel her:
https://youtu.be/lQ2m-GSaX8E?t=12m48s

Nede fra Airborne Composites kl 14:45 ser det ud som post curing, jeg synes ikke de har formen med ind.

  • 0
  • 0

Generelt hader man luftbobler i laminatet, hvilket er en af ideerne i vacum bagging.

Luftboblerne forsvinder på præcis samme måde. Der skal bare være et sted gassen kan fortrænges til. I stedet for en vacuum suger, så kan du blot have en lille beholder hvor overskydende luft og resin kan løb hen.

Hvis der er 2 bar i autoklaven og 1 bar i beholderen, så svarer det præcis til at du har en vacuumsuger med 0 bar og emnet i fri luft ved 1 bar. Men i autoklaven har du naturligvis mulighed for at lave 10 bar forskel og få det til at gå meget hurtigere.

  • 3
  • 0

Yderligere test ved 0,3 bar viser, at selvom strømmen bliver korrekt, og generatoren nu fyrer, som den skal, leveres ikke gas nok. Hjulpet på vej af, at der jo er mindre gas i forvejen ved de 0, 3 bar. Ved 1 stk generator blev dogbones strakt ca. 2,5 mm mod brudlængden på 5 mm. Instantane utætheder skal modvirkes indtil brudet er opnået.

Konklusion: Problemet løses for nu med 2 generatorer.

  • 4
  • 0

Spændende! Tak for opdateringen. Rigtig god løsning for nuværende! Som jeg forstår problemet er gasgeneratoren i airbags ligesom en portion krudt der skal bruge ilt til forbrændingen. Så for lidt ilt giver for lidt forbrænding hvilket er den observerede opførsel. Intet nyt siden skydebomuld.

Det kunne godt lyde af en tur tilbage til tegnebrættet på sigt, da både Nexø II og Spica opererer i højder hvor der ikke er ilt nok til airbagløsningen.

Man kunne overveje om man i samarbejde med nogle kemikere kunne lave en elektrisk aktiveret kemisk gas generator der både indeholder brændstof og iltningsmidel. Ulempen kunne være stabilitet da sådan en kombination helt sikkert er hyggefætternomineret.

Gad vide hvad prospace flokken gør og om bedre løsninger findes hvis næsekeglen splittes i to halvdele frem for at blive skudt af i flyveretningen?

  • 1
  • 0

Hej Baldur

Luftboblerne forsvinder på præcis samme måde. Der skal bare være et sted gassen kan fortrænges til. I stedet for en vacuum suger, så kan du blot have en lille beholder hvor overskydende luft og resin kan løb hen.

Det er klart man vil kunne have et kammer. Men jeg vil nu hellere have luftbobler i laminatet med 0.3 barg end ved 1 barg.
Jeg vil foretrække at kunne suge vacum og checke vacum baggen inden man lukker auto klaven. Men det må være muligt at lave en studs sådan man kan føre vacum ind i kammeret og der er sikkert en i forvejen.

  • 1
  • 0

Får i besøg af Elon Musk, nu da han er i København på onsdag?

Ikke så vidt vides, men vi sender en mand ind på ambassaden til at snakke med ham :-)

  • 9
  • 0

Benny Simonsen:

Omgivelsestrykket er jo tilsvarende lavere og der skal mindre tryk til for at "skyde hatten af"

Ja. Det var opbygningen af trykket, jeg i farten tænkte på. Det er ind imellem forstyrrende at være i værkstedet, når man skriver på bloggen.

  • 2
  • 0

Gik galt på den måde at I blev konsulentramt sagt med et let ironisk skævt smil? Eller gik galt på den måde at der var brug for udefrakommendes forslag til forbedringer for at få tingene til at fungere?

Suk - Thomas mener utvivlsomt det første.

  • 1
  • 0

Gik galt på den måde at I blev konsulentramt sagt med et let ironisk skævt smil? Eller gik galt på den måde at der var brug for udefrakommendes forslag til forbedringer for at få tingene til at fungere?

He he, det er jo altid et tegn på sjov i gaden når management typerne ligefrem synes man er et værdigt studieobjekt på universitetsniveau ;-)

Han fulgte os, observerede og tog notater.

Den "management rådgivning" vi har benyttet os af i denne omstruktureringsprocess har vi fundet rundt i vores eget netværk af folk der ikke har deres daglige gang i værkstedet, men som kender os gennem mange år og derfor har kombinationen af at se det hele lidt udefra, men samtidigt kende os godt nok til at kunne gennemskue hvad der reelt foregår.

  • 7
  • 0

CS agerer mhp. opsendelse af Nexø I i weekenden.

Forlægningen af Sputnik fra Hasle til Nexø og af Vostok fra Kbh til Nexø er planlagt til torsdag.

  • 12
  • 0

Ekstremt flot arbejde! Det er virkeligt godt gået at I er nået så langt oven på et par måneders motorforsinkelse og et helt nyt raketdesign. Glæder mig virkelig til at se hvordan flyvningen rent faktisk går.

For mig personligt betyder det som ikke det store om opsendelsen går godt eller ej. Langt vigtigere er at CS opnår erfaring i opsendelse af væskeraketter og at de nødvendige forbedringer til Nexø II herunder støttesystemerne bliver fundet for Nexø II er den første CS raket der virkelig kan nå nogle vegne og hvor der er stor sandsynlighed at den rent faktisk gør det.

I alle tilfælde sendes krydsede fingre herfra samt al mulig held og lykke med weekendens opsendelse. :-)

  • 7
  • 0

Yderligere tests godtgør:

1) at årsagen til, at en gasgenerator ikke kunne blæse næsen af, skyldtes effekten af det lave, ambiente tryk på generatoren.

2) at flight-elektronikken (GNC) inden for en god margin leverer strøm nok til 2 gasgeneratorer, og at disse fint kan trykke næsen af ved et ambient tryk på 0, 24 bar.

  • 11
  • 0

Vandflowtestene er gennemført (3 på hver side), men blev svært forsinket af ventilproblemerne. LOX-rensningen har naturligvis måttet vente på dette, hvilket er lidt bekymrende, da det er vigtigt, at den gennemføres grundigt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten