alt godt fra rummet

Sidste nyt om Columbus' opsendelse

Så er der snart afgang for Columbus - Europas kraftigt forsinkede bidrag til den Internationale Rumstation. Kun 2½ uge til - følg løbende med her.

Langt om længe ser det ud til at Europa kan få opsendt sit første bidrag til rumstationen, Columbus-laboratoriet. Laboratoriet har været klar i flere år, men samlingen af rumstationen blev forsinket efter rumfærgens Columbia's forlis i 2003. Nu tager begivenhederne i forbindelse med Columbus for alvor fart, senest efter at rumfærgen Atlantis er blevet kørt ud på rampen.

Efter at Discovery fik afleveret knudepunktet Harmony for tre uger siden, er vejen nu banet for Columbus. De sidste uger inden opsendelsen er præget af hektisk aktivitet på Kennedy-rumcenteret for at få Atlantis opsendt i det kun otte dage korte opsendelsesvindue fra 6. til 13. december.

Jeg vil løbende prøve af følge foberedelserne i denne blog.

Illustration: Nasa

Det famøse stik mellem rumfærgens inder- og ydertank som har forsinket opsendelsen.

Illustration: Nasa
Illustration: NASA
Illustration: NASA

Columbus på vej ind i Atlantis' lastrum.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det eneste tekniske problem Nasa arbejder på i øjeblikket, er med softwaren til kameraet på den ene faststofraket som tager billeder ved frigørelsen. Herudover fik man sig en lille overraskelse da man vejede Columbus. Modulet viste sig at være meget lettere end forventet.

  • 0
  • 0

Nasa har i dag lagt Columbus-modulet ind i Atlantis' lastrum. Columbus var tidligere blevet kørt ud på rampen og flyttet op i det specielle remrum som findes derude. I dag blev modulet så lagt over i rumfærgens lastrum.

  • 0
  • 0

Nasa havde et problem med en ventil i Atlantis' forreste styreraketter. Ventilen var låst fast i sin åbne position. En undersøgelse af kablerne til ventilen afslørede dog i weekenden, at det drejede sig om en løs forbindelse, som nu er ved at blive repareret.

Nasa holder stadig planen for Atlantis' opsendelse den 6. december.

  • 0
  • 0

Opsendelsen af rumfærgen Atlantis forventes at finde sted omkring kl. 22.30 dansk tid den 6. december fra rampe 39A på Kennedy-rumcenteret i Florida. Den endelige dato og tidspunkt fastsættes på det obligatorisk Flight Readiness Review i løbet af den næste uges tid.

  • 0
  • 0

Efter at astronauterne Peggy Whitson og Dan Tani tirsdag gennemførte den første af to rumvandringer for at forbinde Harmony til resten af rumstationen, mangler nu kun den sidste rumvandring lørdag. Så er alt klart på rumstationen til at modtage Columbus-laboratoriet.

På Kennedy-rumcenteret gennemførte man tirsdag den obligatoriske prøvenedtælling, et vigtigt skridt inden Flight Readiness mødet som fastsætter det præcise opsendelsestidspunkt.

  • 0
  • 0

Rumstationen er nu klar til at modtage Europas Columbus-laboratorium. Lørdag gennemførte Peggy Whitson og Dan Tani den sidste rumvandring inden Columbus ankomst. Her afsluttede de arbejdet med at forbinde Harmony-modulet, så det er klar til Columbus ankomst.

  • 0
  • 0

Nasa's obligatoriske "Flight Readiness Review" afholdes på fredag.

Her vil lederne af Nasa's rumfærge- og rumstationsprogrammerne, sammen med flyveledere og opsendelsesleder Doug Lyons gennemgå forberedelserne til rumfærgens Atlantis' opsendelse.

På mødet vil opsendelsesdatoen og tidspunktet for Atlantis med Columbus endelig blive fastsat.

  • 0
  • 0

Nasa's "Flight Readiness Review" har fastsat opsendelsen af rumfærgen Atlantis til torsdag den 6. december kl 22.31 dansk tid.

Missionen kan forlænges med to dage undervejs, hvis rumfærgens forsyninger tillader det. I så fald vil der blive gennemført en ekstra rumvandring for at inspicere det defekte led på solpanelerne.

  • 0
  • 0

Nedtællingen til Atlantis’ opsendelse begynder kl. 01.00 i nat dansk tid. Det er ved det såkaldte T-43 timer punkt.

T står for take-off og undervejs er der indbygget en række pauser i nedtællingen, så Nasa's teknikere kan nå at løse eventuelle problemer som måtte opstå undervejs. Personalet i kontrolcenteret skal være på plads kl. 00.30.

De første opgaver efter nedtællingen er gået i gang, er at gennemgå rumfærgens backupsystemer og loade backupsoftwaren på rumfærgens computere.

  • 0
  • 0

Nasa's meteorologer lover 80 procents chance for godt vejr til Atlantis' opsendelse på torsdag. Den eneste bekymring ser ud til at blive lavet skydække

Bliver opsendelsen udsat falder sandsynligheden til 60%. Her er der chance for regnbyger.

Tre mindre huller er blevet fund i isoleringen på toppen af hovedtanken. De er ved at blive repareret, og skulle ikke får betydningen for opsendelsestidspunktet.

  • 0
  • 0

Nasa har lukket dørene til Atlantis’ lastrum (Se billederne ovenfor) og næste gang de bliver åbnet er lige så snart rumfærgen er kommet ud i rummet.

I går aftes ankom besætningen til Kennedy-rumcenteret i Florida.

I dag bliver rumfærgens navigationssystem aktiveret og afprøvet. Desuden holdes der ti fire timers pauser i nedtællingen for at Nasa har tid til at løse eventuelle problemer.

  • 0
  • 0

På Mission Management Mødet i dag, besluttede man enstemmigt at forsætte nedtællingen. Vejret ser ud til at blive bedre torsdag til opsendelsen end i de tidligere prognoser. Nu spår meteorologerne 90 procents chance for godt vejr til opsendelsen den 6. december. Det køligere vejr øger dog chancen for isdannelsen på brændstoftanken, som kan blive et problem.

Reparationerne af de tre skader på hovedtanken er afsluttet, men Nasa har stadig ikke fundet årsagen.

  • 0
  • 0

Nasa er færdig med at fylde ilt og brint i rumfærgens tre brændselsceller som laver strøm i rummet.

Fra torsdag er der indført sejle- og flyveforbud i et areal ud for Kennedy-rumcenteret. En overtrædelse af forbudet kan medføre en bøde på op til 3 millioner kroner og en fængselsstraf.

Servicestrukturen som omgiver rumfærgen bliver kørt tilbage kl. 02.00 i nat. Senere begynder man at fylde brændstof på den store hovedtank.

  • 0
  • 0

Nasa udsatte i dag kl. 15.56 dagens opsendelsesforsøg af rumfærgen Atlantis med det Europæiske forskningslaboratorium Columbus. To følere i brændstoftanken svigtede under brændstofpåfyldningen.

Det at begge følere svigtede på samme tid kan måske tyde på et problem i elektronikken. Nasa vil snart begynde at tømme tanken igen, hvorefter man vil forsøge at finde fejlen og se om det kan blive udbedret inden i morgen.

Fredagens opsendelsesforsøg bliver kl. 22.09 dansk tid.

  • 0
  • 0

Nasa har igen udsat opsendelsen det europæiske Columbus-laboratorium, nu foreløbig til tidligt lørdag. I mens arbejder man på at undersøge om problemet med de defekte følere i brændstoftanken betyder at de skal udskiftes, eller om man kan flyve med de defekte følere.

Hvis man finder en løsning vil opsendelsen kunne finde sted lørdag kl. 21.43 dansk tid, og rumfærgen kan efterfølgende blive tilkoblet rumstationen omkring kl. 18.56 mandag. Vejrudsigten for lørdag lover 60 procents chance for godt vejr, mens der søndag er 70 procents chance for godt vejr.

  • 0
  • 0

Tak for en meget god dækning af det

ud af ren interesse kunne jeg godt tænke mig at vide hvor langt de kan trække opsendelsen før de er nød til at vente til Januar

ved de har et lunch window men kan ikke finde hvor langt det er umidelbart.

  • 0
  • 0

Her er de sidste opsendelsesmuligheder i år (dansk tid):

Lørdag 8. dec. kl. 21.43 Søndag 9. dec. kl. 21.20 Mandag 10. dec. kl. 20.55 Tirsdag 11. dec. kl. 20.32 Onsdag 12. dec. kl. 20.06 Torsdag 13. dec. kl. 19.44

  • 0
  • 0

Bruges ikke altid have ekstra følere således en enkelt eller to deffekte følere ikke betyder noget fundementalt?

Selvom vægt koster og de tunge dele ikke kan gøres redundante, burde det være muligt at opnå redundans for lettere dele såsom signalledninger, følere, og computere.

Det er lidt sørgerligt, at se opsendelser til rumstationen, ikke er rent rutine, så mange år efter månelandingerne.

  • 0
  • 0

Jo, det har du ret i. Det troede Nasa nok også man havde ved designet af rumfærgesystem med 4 følere i hver innertank. Følerne er så kristiske for sikkerheden at der er back-up til back-up, men alligevel viser det jo sig at der er problemer.

  • 0
  • 0

Efter forgæves at have forsøgt at få opsendt rumfærgen Atlantis med det europæiske forskningslaboratorium Columbus den 6. og 9. december, har Nasa nu erkendt at man ikke får rumfærgen af sted inden opsendelsesvinduet lukker den 13. december.

Nasa har derfor valgt at udsætte opsendelsen til den 2. januar, under forudsætning af, at man får løst det problem med brændstoffølerne som to gange har forhindret opsendelsen i den forgangne uge.

  • 0
  • 0

I næste uge vil Nasa gennemføre en ny prøvetankning af Atlantis. Det sidste opsendelsesforsøg den 9. december omdannede Nasa også til et prøvetankningsforsøg, for at indsamle yderlige data. Her var man dog hæmmet af, at det startede som et opsendelsesforsøg, så man kunne ikke installere det nødvendige måleudstyr i rumfærgen inden.

Wayne Hale understreger at Atlantis’ opsendelse foreløbig er fastsat til ”tidligst” den 2. januar. Wayne Hale anser det dog for meget sandsynligt at det bliver senere. Dette er fordi at Nasa teknikere de sidste mange uger har arbejde hårdt i flere skift for at finde fejlen. Nasa frygter at stress og træthed kan blive årsag til menneskelige fejl.

  • 0
  • 0

Nasa har nu officielt udsat Atlantis' opsendelse med Columbus til torsdag den 10. januar. Dette er dog under forudsætning af at man får rettet fejlen i de følere som her i december udsatte opsendelsen to gange.

Den ekstra udsættelse skal give Nasa's ansatte tid til at holde fri og jul, så der ikke opstår nye problemer pga. træthed og stress.

Opsendelsestidspunktet den 10. januar er kl. 8.26 dansk tid.

  • 0
  • 0

Nasa mener at have fundet årsagen til at opsendelsen af rumfærgen Atlantis med ESAs Columbus-laboratorium blev aflyst to gange. Et defekt stik mellem hovedtankens inder- og yderside skal enten repareres eller udskiftes. Hvor lang tid det vil tage ved Nasa endnu ikke.

Læs mere her: http://ing.dk/artikel/84230

  • 0
  • 0

Nasa overvejer otte muligheder for at reparere det defekte stik mellem yder- og indertankene på rumfærgen Atlantis’ hovedtank.

En af dem er at flyve med den nuværende situation, men denne anses for urealistisk.

Bland de resterende syv muligheder kan de tre af dem have rumfærgen klar til opsendelse den 10. januar, en den 25. januar og en enkelt i værste tilfælde den 14. februar. Mulighed 2 og 3 omfatter udskiftning af de ydre dele af stikket, og kan have rumfærgen klar den 10. januar. Disse anses i øjeblikket for de meste sandsynlige, men Nasa har endnu ikke taget en endelig beslutning. Den forventes taget inden for den næste uge.

  • 0
  • 0

Nasa’s teknikere behøver mere tid til at gennemgå data fra prøvetankningen den forgangne uge, inden man beslutter hvilken reparationer der skal gennemføres på stikforbindelsen mellem den inde og ydre brinttank. Dette kan betyde en yderligere udsættelse af Atlantis’ opsendelse, som foreløbig er fastsat til den tidligt den 10. januar.

Samtidig har man udsat samlingen af delene til den efterfølgende rumfærge, Endeavour. Herved kan man nemmere komme til at reparere stikket på dens hovedtank. Endeavour er planlagt til opsendelse den 14. februar.

Nasa regner med at tage en beslutning om hvilken reparation der skal gennemføres den 27.december.

  • 0
  • 0

Nasa er gået i gang med at udskift den ydre halvdel af det defekte stik på rumfærgen Atlantis’ hovedtank. Dette vil formodentlig betyde yderligere en udsættelse til slutningen af januar, men Nasa vil ikke fastsætte en ny opsendelsesdato endnu.

Kilder i Nasa gætter forsigtigt på, at den sidste uge i januar kan være en mulighed for et nyt opsendelsesforsøg, hvis ellers alt forløber efter planen.

  • 0
  • 0

Se ovenfor. Her er billeder af det famøse stik mellem rumfærgens inder- og ydertank, som har forsinket opsendelsen.

Nasa arbejder med forskellige mulige opsendelsesdatoer mellem den 15. og 31. januar.

  • 0
  • 0

Nasa vil forsøge at få rumfærgen Atlantis repareret til den 24. januar så man kan få opsendt det europæiske Columbus-modul, men lederen af rumfærgeprogrammet John Shannon tror ikke helt selv på den dato. Et mere realistisk bud på en ny opsendelsesdato for Columbus er den 2. eller 8. februar, dette afhænger dog af, om det skal gennemføres endnu en prøvetankning efter reparationerne.

En af de ukendte faktorer i processen er den planlagte opsendelse af et russisk Progress-forsyningsfartøj den 7. februar. Progress må ifølge reglerne ikke tilkobles rumstationen mens der er en rumfærge på besøg. Så hvis russerne fastholder opsendelsesdatoen, betyder det at Atlantis skal af sted inden den 27. januar eller efter den 9. februar.

  • 0
  • 0

Nasa's interne planlægning og tidsplaner viser alle Atlantis' opsendelse til ikke tidligere end den 2. februar, og den 8. hvis der skal gennemføre en prøvetankning. Den 24. januar er urealistisk, installationen af skum omkring det udskiftede stik, er først planlagt til at begynde her. Yderligere problemer med stikket kan dog forsinke opsendelsen til en endnu senere dato.

  • 0
  • 0

Hej Thomas I rummet er det ikke enkelt, hvad der er ovenfor eller nedenfor. Se din egen blok! Billederne fandt jeg i dit oprindelige indlæg, og det er facinerende at se, at der hele tiden vil findes muligheder til vægtminskninger. Tak for opfølgningen, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Det forlyder at russerne er blevet spurgt af Nasa om de kan flytte den planlagte Progress-28P opsendelser frem eller 10 dage senere, end en hidtil planlagte opsendelsesdato: d. 7. februar.

Svaret til Nasa skal have været, at Progress-28P nu bliver rykkket frem tild en 5. februar. Dette gør det muligt for Nasa at opsende rumfærgen Atlantis med ESA's Columbus-modul den 8. februar.

  • 0
  • 0

Afprøvningerne af den ydre af stikket som blev fjernet fra rumfærgen Atlantis' hovedtank er i gang på Marshall-rumcenteret i Alabama.

Selvom afprøvningerne ikke er afsluttet, viser data fra de første mange tests, at stikket opfører sig ligesom under de to aflyste opsendelsesforsøg den 6. og 9. december, samt under og prøvetankningen. Nasa er derfor ved at være rimelig sikre på at man har fundet årsagen til problemet.

Kolde temperaturer på Kennedy-rumcenteret har forsinket arbejdet en smule, men ikke nok til at det får indflydelse på opsendelsesdatoen 7. februar. Den nye stikdel er installeret og man er igen ved at lægge nyt skum ovenpå.

  • 0
  • 0

Nasa holder i starten af næste uge endnu et Flight readiness møde for opsendelse af rumfærgen Atlantis på STS-122 misisonen med ESAs Columbus-laboratorium.

Den 30. januar regner Nasa med at fastsætte det præcise opsendelsestidspunkt for næste forsøg.

Opsendelsen er foreløbig fastsat til "ikke tidligere end" den 7. februar.

  • 0
  • 0

Nasa har i dag bekræftet opsendelsesdatoen for Atlantis med Columbus til den 7. februar kl. 18.45 dansk tid, dog under forudsætning af at problemet med køleslangen i Atlantis' lastrum bliver løst.

  • 0
  • 0

Nasa har valgt at opsende Atlantis med Columbus-laboratoriet, hvis ellers man kan få lukket dørene til lastrummet her i aften søndag amerikansk tid.

Det blive en af de vigtigst "dørrukninger" i rumfærgeprogrammets historie. Lykkedes det at få køleslangen på plads ved lukningen, kan Atlantis blive opsendt som planlagt den 7. februar. I modsatte tilfælde kan det betyde en forsinkelse på mellem 1-2 måneder.

  • 0
  • 0

Nasa fik natten til mandag lukket dørene til Atlantis' lastrum uden at den bøjede køleslangen forvoldte problemer. Alt skulle nu være klar til rumfærgens opsendelse torsdag kl. 21.45 dansk tid. Nedtællingen starter i aften.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten