true cousins

Sidste Chance!

Illustration: Privatfoto
  • video og billeder fra Mosten Raceday

Så er Mosten vel overstået og vi fik sat en ny verdensrekord på 6,135 sek. v. 144 Volt - samt en hurtigste tid på 6,049 sek. - og vi kom i "100 mph"-klubben med en hastighed på 111,50 mph. For en detaljeret beskrivelse af begivenhederne på Mosten Raceday henvises til Thomas Boels artikel: http://ing.dk/artikel/131802-dansk-elmotorcykel-satte-rekorder-til-dragrace

Men på lørdag (eller hvis vejret er i mod os, én af de andre to tilbageværende lørdag i september) er det sidste chance for at opleve Silver Bullitt i år ligesom det formentlig også bliver vores sidste forsøg ift. at forbedre 144 Volt-rekorden fra Mosten og komme ned på en 5er tid. Til næste år bliver det sandsynligvis 192 Volt fra starten af - det vil også passe sammen med spændignen på TC9 Hornet-bilen (384 volt), der helt sikkert skal køre en masse til næste år.

For at nå dertil forsøger vi os med forskellige tiltag. Det ene er at vi nu gearer lavere fra 2,04 til 2,50 for at få en endnu kraftigere igangsætning og dermed lavere 60" tider. Selvom vi nu ender med en lidt lavere sluthastighed, skal man huske på at det er arealet under kurven (X-akse Tid og Y-akse Hastighed), så jo stejlere kurve des bedre - man kan sige, at egentlig handler dragracing mest om gode 60"-tider og ikke så meget tophastighed.

Vi har dog kædehjul med så vi kan skifte tilbage til den gamle gearing og så nøjes med - det andet tiltag - at øge ampere til motoren, som også giver kraftigere igangsætninger - men her er der jo altid risiko for at brænde en controller af. Men det vil også være vigtigt ift. næste sæson at vide om controllerne dels kan tåle mosten og om vi har løst vores støjproblemer også ved højere ampere.

På Mosten toppede vi som bekendt ud ved ca. 185 km/h og faktisk var det lige ved at blive et problem, at omdrejningsbegrænseren var sat til "cirka" 200 km/h for omtrent på målstregen kunne jeg tydeligt mærke at motorcyklen mistede hastighed præcis da jeg krydsede stregen.

Dette er nu ændret så vi kan køre op til ca. 260 km/h før begrænseren slår fra med den lave gearing og 300 km/h ved den høje gearing.

Thomas fra Ingeniøren kommer med på lørdag og vi håber at der er andre der vil gøre os selskab på Malmö Raceway - det er sidste chance (i år)!

I mellemtiden kan I nedenfor se lidt billeder fra Mosten Raceday, hvor mange læsere og andre interesserede kom forbi. Umiddelbart nedenfor er videoen med vores hidtil hurtigste run:

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––-

På vej til Mosten, Glenn, Motornissen og Hans-Henrik - lukket trailer venligt udlånt af Jan Krohn fra MC Teknik Hyperpro (affjedringspsecialist til MC)

*Udskiftning af defekt bremsekaliper kl 22.30 torsdag aften, inden 1. run fredag morgen, men ingen panik her, den nye kaliper ankom fra Tyskland ½ time inden vi tog afsted... *

Glenn i fuld gang med aflæsning af datalogger mens SB er til opladning

Motornissen og den meget populære verdens hurtigste invalide scooter (133 km/h) - og ja den er på vej til at blive helt officiel i Guinness rekord bog

Klar til start!

Aftentid i pitten. Dennis Andersen fungerede perfekt som pit for os med sin 12 meter lange ombygget-til-racerbils-og-sovepladser-bus og 4 pavalioner

Glenn prøver forgæves at hjælpe Mosten-crew med starthjælp til bane tørremaskine - det er er vores el-drevne 48 V quad der agerer startbatteri, et super pit-køretøj

To 100% bekræftede Ing.dk-og blog-læsere - det er vi glade for!

På dynofeltet fra MCcruisecontrol.dk - altid en fornøjelse

Orv, det var lige godt meget, 185 HK og 684 Nm !

Silver Bullitt, fredag aften d. 31/8

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten