close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Selvkørende biler giver mere trafik

Jeg har lige været til Trafikdage på Aalborg Universitet. Den årlige konference med ca. 300 deltagere hvor fokus er på fremtidens transport. Her var der mange interessante oplæg og mange af indlæggende kredsene om selvkørende biler. Der blev bl.a. refereret undersøgelser der viste, at fuld overgang til selvkørende biler vil betyde 10-90% mere kørsel. Der vil være meget tomkørsel, og der vil være mange uden kørekort der få mulighed for at anvende en selvkørende bil.

Jan Hallåker fra Drive Sweden (www.drivesweden.net/en) oplyste også at den svenske regering har afsat flere hundrede mio. kr. til ”Test site” og at der arbejdes målrettet på at få tilvejebragt den nødvendige digitale infrastruktur, som er en hel nødvendig forudsætning for de selvkørende biler.

Regeringen vil nu igen gøre det billigere at køre i bil og den vil have billigere takster over Storebælt. Det er der som sådan ikke noget forkert i. Vi ønsker alle bedre mobilitet. Men det vil belaste vore veje yderligere og betyde endnu mere trængsel på vore overordnede veje – især motorvejene.

Løsningerne er her ikke blot en udbygning af vore veje, men vi skal også i fremtiden øge vores samkørsel. Vi skal blive bedre til at udnytte de mange tomme sæder i bilerne og for den sags skyld også i den kollektive trafik. Og det er så ærgerlige at Regeringen ikke vil investere i løsninger, der kan reducere denne trængsel. Transportminister Ole Birk Olesen oplyste på Trafikdagene, at der ikke er afsat midler til at investere i den digitale infrastruktur, og at det er usikkert hvor mange midler der kan findes til udbygning af vejene.

Det kan her i parentes oplyses, at den norske Regering har vedtaget at trafikken ikke skal stige i de 10 største byer i Norge og har reserveret mange hundrede mio. kr. til at støtte dette arbejde.

Vi skal selvfølgelig fremme anvendelsen den selvkørende teknologi og vi skal til stadighed forsøge at få bedre mobilitet. Men der skal her også ses på hvorledes vi med ny teknologi han fremme mobiliteten. Det drejer sig her bl.a. om initiativer der kan fremme samkørsel og investeringer i den digitale infrastruktur. Der er her helt nødvendigt at få etableres et fælles digitalt vejnet, så de selvkørende biler kan finde vej, og vi kan dele data.

Transportministeren har nedsat et udvalg, der skal komme med bud på fremtidens transport. Jeg håber udvalget vil have dette med som forslag i deres kommende afrapportering.

Svend Tøfting
er trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og er ansat i Region Nordjylland. Han er endvidere ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.

Det bliver et inferno af trafikpropper som vi aldrig har set magen til, hvis en bilproducent rent faktisk kan få produceret noget, der virker og folket kan betale (er billig nok). Så vi skal nok se frem til store afgifter på transport. Det skal være dyrt at tage bilen. Lidt billigere hvis der er fuldtlastet. Måske rationering så man kun må køre hveranden dag eller lign. regler. Betalingsringe kan indføres så pedling drives mod udkantsområderne.

  • 4
  • 7

vi skal også i fremtiden øge vores samkørsel

Jeg ser kun en vej til det: Tilbyd lavere pris ved samkørsel.

Hvis prisen for at køre alene, så er højere end at styre egen bil, så er hele idéen død.

Et af problemerne offentlig transport har, er at man kan risikere, at komme til at sidde ved siden af en fed og svedlugtende mand, der alt for højt lytter til Country. Det er som om, at alle der foreslår samkørsel, aldrig selv har prøvet det. Og hvis de har, er det samkørsel med deres privatchauffør.

  • 5
  • 3

Spis nu lige brød til. I fremtiden vil færre selv eje en bil, når man blot med en app, kan bestille en. Det vil simpelthen være billigere, at overlade den slags til firmaer, som har specialiseret sig i det.

Disse firmaer vil da også komme til at ligge inde med data, som kan fremme samkørsel - og deres indtjeningsmuligheder.

  • 5
  • 2