close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Seje billeder af ny raket platform på vandet !

Kære læsere...

Fredag havde vi "prøvesøsætning" af raketaffyrings platformen LC-39D. Den nye platform bygger på erfaringerne med Sputnik, og sejlaserne til og fra Nexø. Jeg har i designet tænkt ind at det var vigtigt at blive istand til at skille den ad, og sende den pr. lastbil / container til andre steder i verden. En tur til Nexø med f.eks. Kenn Sonne transport koster ca 4500,00 kr og det skal afvejes med risiko, omkostninger m.v. ved at sejle Sputnik derover. En tur til Malta koster ca 25.000,00 kr pr. containerskib med 26 knob, og det skal så afvejes med risiko og omkostninger ved at sejle Sputnik ud i Atlanten...med 3 - 5 knob...

Så derfor dette modulære design i denne Sputnik version 2.0

Søndag var det tid til omfattende afprøvning af vores nye affyringsplatform og samarbejde mellem flere enheder. Vi havde både LC-39D, Nautilus og vores RIB båd - RML Supporter på vandet.

Første delmål var at se at vi med LC-39D ballast tanke kunne ændre dens trim fra vandret til skydvinkler på op til 5 grader fra lodret. Det er en feature Sputnik ikke har, så Sputnik kan altså kun launche raketter lodret. Det går fint hvis de flyver som 1X :) men når man begynder at styre aktivt, og virkelig flyver lodret så befinder man sig i sin egen nedslagszone. Det oplevede jeg personligt med Sapphire, og den giver en lyst til at have en otte centimeter tyk stålhjelm på. Man kan overveje hvad en skydeleder på et militært artilleri test område ville mene om at skyde med f.eks. haubits, ind i et område med egne styrker, i uddækkede positioner...jeg kunne ikke lide det.

LC-39D kan tilte, hvilket betyder man man skyde i en retning. Ved brug af slæb under skud, kan vi desuden beslutte den retning - og det er min opfattelse at det samlet set er en sikkerhedsmæssig fordel. For vi kan gøre som på skydebanen, og skyde ind i et område som er tomt.

Fordelen, hvis noget, ved det lodrette skud er at man har sammen sikkerhedsafstand i alle retninger - men den er så tilsvarende mindre, og man har denne lidt giftige problematik med at "skyde lodret med morter" som jeg helst ikke vil afprøve.

Grafikken her viser ES D 139 som vi planlægger at udnytte området. Ovalen i midten er den ballistiske nedslags zone. Grafik: RML.

Dens størrelse reflekterer LC-39D bevægelser i 0,5 meter sø. Retningen har også en spredning som effekt af slæbets retningsstabilitet. Slæber man Sputnik, vil hun på grund af hendes lange, slanke skrog gire ud til den ene side, lidt som en drage. Det er simpelthen fordi Sputnik har en ret effektiv hydrodynamik. Men LC-39D, som er omtrent så hydrodynamisk som et drivanker, ligger snorlige på den kurs Nautilus har. Selv i sidevind girer den bare lidt ud, men holder samme kurs. Det giver faktisk en noget lavere spredning end angivet på kortet ovenfor.

Her har jeg kørt vand og luft rundt i ballast systemet for at give LC-39D sin maksimale krængning. Vi har passeret de fem grader som var designkravet. Foto: Peter Madsen

Efter krængningsprøven mobiliserede vi Nautilus. Hun kom fra hendes base i Sdr. Refshalebasin til positionen ud for platformen. Med RML Supporter - også kaldet "Lille Hjælper" når det skal gå hurtigt, kunne vi positionere LC-39D og gå an for elektromotor med Nautilus som slæber. Det er opsendelses tilstanden - der er stille på Nautilus når vi går elektrisk og vi har rigeligt styrefart til at holde LC-39D pointet i den ønskede skudretning. Chef Nautilus kan ved at dreje fartøjet lige så fint dreje sit artilleri, og dermed flytte den cirkel på kortet hvor et ballistisk nedslag kan indtræffe.

Vi gør ca 1,7 knob elektrisk med 6 kW til godt 42 tons fartøjer...Foto: Anja Gaard Olsen

Sejler de virkelig på nogenlunde samme kurs ? Anja har taget billedet med en meget kort brændvidde, for at få Nautilus med. Det kan drille lidt. Hvis vi flytter perspektivet lidt op og væk, kan vi bedre se om det virker...

Man kan bedre vurdere det fra luften. Foto: Kent H. Kristensen

Efter dette afprøvede vi slæb med dieselfremdrift. Der kunne vi gøre 3,0 knob ved fornuftige 170 omdrejninger på propellen. Ved forceret frem med 220 omdrejninger gik vi 3,2 og alt virker...ret forceret. Så vir gør faktisk næsten Sputnik fart selv med beherskede 170 omdrejninger. Vi skal kun fra Nexø til lidt ind i ES D 139, så det er ok.

Alt i alt var søndagens afprøvninger en fuldkommen succes. Platformen fungerer, og i går kom den igen på land. Nu skiller vi den ad igen, og gør den klar til afskibning. Servicetårnet mangler endnu nogen arbejder, og det samme gælder "topsiden" som er den lille platform oven på centerpontonen.

Opsendelsesdato...

Skæbnen har villet at Copenhagen Suborbitals og Raketmadsens Rumlaboratorium begge sigter på opsendelser den 26 - 27 August, og begge planlægger at gøre det i ES D139. Vi annoncerede det for en måned siden, og CS annoncerede det i går. Jeg tog med det samme kontakt til CS Flight Director Thomas Pedersen. Vi havde derefter et langt, helt uformelt, men konstruktivt møde om hvordan vi kunne få det til at fungere. Det er nemlig sådan at man i princippet ikke kan opsende, hvis der er uvedkommende i området, så hvis begge bare holder på deres og sejler ind, kommer der ingen raketopsendelser.

Thomas og jeg var meget enige om at vi skal finde en løsning hvis dette problem virkelig bliver aktuelt. Det har både et "politisk" lag og et teknisk lag.

Både CS og RML vil have rigtigt godt af at I, vores bloglæsere, bakker op om at vi hjælpes ad, så alle kan komme i luften. Lad mig virkelig appellere til at I giver jeres mening til kende - og at det nu handler om at få alle raketterne i luften - også hvis det kræver samarbejde og koordinering. For det er nøjagtigt det Thomas Petersen og jeg ønsker. Please, bak os op i de konstruktive bestræbelser !

CS demokratiske struktur gør at ingen kan tale, eller forhandle, på CS vegne. Så Thomas kunne kun udtale sig på egne vegne - og det var meget konstruktivt. Bak derfor den stil helhjertet op, for det giver flest muligt opsendelser...og mest mulig fornøjelse for alle.

Så er der det rent tekniske. Det er ( gudskelov ) faktisk mere kompliceret end det politiske.

CS har valgt at være ok med at være i deres egen nedslagszone, og vi kunne jo blot også skyde lodret fra midten af området, og dermed gøre det samme og have CS i vores nedslagszone, ligesom vi ville være i deres.

Det er en mulig model. Det giver meget tæt på samme spredning som på kortet, men man ligger altså bare selv lige på toppen af normalfordelingen af nedslag.

Adskillelse i tid er lidt kritisk, for hvis vejret er GO, og raketten er GO, og alt andet er GO, får man hverken CS eller RML til at sejle hjem for at give plads til konkurrenten.

Hvad siger myndighederne...

Kort sagt - det har man ikke taget stilling til - og lad os nu os selv finde en god løsning og ikke tirre papirtigeren...Vi skal være glæde for dette overhovedet er muligt i DK.

Peter Madsen

Der er noget næsten surrealistisk over at se en lille dansk ubåd trække en lille dansk rumraketopsendelsesplatform - til Bornholm!

Jeg tror ikke der er mange science-fiction forfattere, der har kunne se dét scenarie for sig; - og så er det ikke engang science-fiction, men dejlig realistisk nutidig 'galskab'/hittepåsomhed :)

  • 5
  • 2