Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Sea launch ultra light.

Kære læsere

I dag er der kommet rør i højstyrkestål fra KECON i Skælskør, rør som skal danne brændkammer i de to første SuperHATVere. Der er også kommet aluminium stang til at dreje top og bundflanger til den store tank for hydrogenperoxid.

Alt sammen materialer, som meget direkte indgår i raketboosteren.

Tænk hvis man kun skulle bygge raketten, og dens payload, og helt kunne undvære den omfattende opsendelses infrastruktur ? Det var ræsonnementet da jeg for nylig begyndte at undersøge om man kunne opsende raketter med vandet selv som startrampe.

Illustration: Privatfoto

I et sådant setup bygger vi en raket, og en lille ballasttank. Det kører vi til en kyst, tanker op, søsætter og bugserer til opsendelses positionen. Så fyldes ballasttanken, og raketten bliver til sin egen lodret stående spar bøje. Op af vandet rager kun det forreste stykke af boosteren og næsekeglen med nyttelasten. Når hav og luftrummet, payloaden og alt er klar, sendes et radiosignal til boosteren, som starter under vandet. Ballasttanken kastes af, og raketten får lift off. Selvom situationen er lidt anderledes end med et ubåds affyrret ballistisk missil, så vi det visuelt minde meget om det.

Inden vi kaster os over ulemperne, og problemerne der skal løses, så synes jeg man skal tænke tanken helt ud.

Hvis der er en ting jeg har lært gennem de sidste år, så er det at den operationelle side af arbejdet med opsendelser er utrolig vigtig. Nu nemmere man kan gøre det for sig selv op til launch dagen nu bedre. Med dette koncept er der ingen MLP Sputnik, ingen 30 meter lang sparbøje, kun en raket. Det kan bugseres med et mindre fartøj, og der er ikke mange specielle krav til dette fartøj.

Tænk den lidt længere ud.

Hvis nu vi skulle ud af Østersøen for at flyve rigtigt højt, så er det kun en raket, en payload og 700 kg farligt gods med ADR kode UN 2015 der skal afskibes til et andet sted. Et lokalt slæbefartøj vil kunne chartres til opgaven, og den er i øvrigt ikke stor. Vi kan opsende alle steder i internationalt farvand, og flyve over og gennem internationalt luftrum. De relevante luftfartsmyndigheder skal ( eller rettere bør ) orienteres, og man skal overholde bestemmelser for eksport af dual use teknologi, men ellers er det...ultra light.

Nu snakker vi foreløbig Nexø, og her gælder i alle fald at vi godt må fragte raketteknologi dertil. Fra Nexø til ES D 139 kan man så benytte et lokalt slæbefartøj, som dobler for Mission Control, når skuddet går.

Til den ende er der flere muligheder i Nexø, spændende fra at fortsætte samarbejdet med Marinehjemmeværnet og - eller Nexø Redningsstation, eller indchartre f.eks. R219 "Onkel Sam" som er hjemmehørende i Nexø, og kan udføre slæbeopgaver m.v. kommercielt.

Onkel Sam er helt klart min favorit. Jeg har snakket med R219´s reder og skipper Peter Poulsen, og han er vant til løse teknisk udfordrende opgaver på havet - f.eks. i forbindelse med udlægning af søkabler. Onkel Sam er godkendt til denne type opgaver, og kommer med en professionel besætning. Man har desuden to radarsæt og diverse andre elektroniske hjælpemidler som kan bruges til at afsøge opsendelses området.

Jeg ville selv af ikke mindst æstetiske grunde aller helst benytte UC3 Nautilus, og det ville også være en fin sommermission for ubåden. Intet ville gøre Nautilus gutterne mere lykkelige end at have en god skrap mission til ubåden. Men Nautilus ventes først operationel i slutningen af 2015, og selv efter dette tidspunkt skal der sejles meget øvelses sejlas før ubåden kan kastes ind i en krævende operation på Østersøen.

Kombinationen af " wet sea launch" og ubåd ville dog godt nok være flot :O)

Men for nu er det altså en kommerciel slæbebåd vi snakker om.

Lad os komme i gang med problemerne:

1. Hvad sker der hvis vi smider en fuldt tanket SuperHATV med payload i havnen ?

Flight Alpha bliver 9,3 meter lang, og dens volumen er 2835 liter. Tanket vejer den 1500 kg. Tyngdepunktet befinder sig godt en meter foran bunden af hydrogenperoxid tanken. Når den ligger i vandet, vil hydrogenperoxiden have en ret stor fri væske overflade, som gør at dette tyngdepunkt kan flytte sig en del frem og tilbage. Grundet Alphas længde vil det dog ikke betyde så meget at tyngdepunktet mens vi sejler kan flytte sig en halv meter frem og tilbage. Med en vægt på 1500 kg og et total volumen på 2835 liter vil 53 % af raketten være under vand, og den vil ligge næsten vandret i havnen, men spidsen en anelse opad.

Flight Alpha, som den ville flyde uden ballasttank, men fuldt optanket.

Nu sætter vi så en ø 65 cm ballast tank på. Jeg har tilfældigvis to stk. ø65 rørsvøb lavet af almindeligt S235 stål, så de bruges til tankens sider. Ballasttankens volumen er 630 liter, og den påfyldes jernballast til den vejer 550 kg.

Så ser det således ud. Husk ballasttanken er luftfyldt på dette billede og kan blive 470 kg tungere. ( jernballasten optager også et volumen )

Klar til slæb til opsendelses position.

Ballasttanken er luftfyldt en anelse positiv, så den flyder altså - så længe den er blæst. I denne tilstand kan hele stakken slæbes, og den er designet så ballasten i ballasttanken er en anelse asymetrisk, så det er altid samme side der vender op. Vel fremme på launch site flooder vi ballasttanken, ganske som en dykke tank på en undervandsbåd. Så bliver det flippet, for så går enden af Flight Alpha til bunds, og vi får hele systemet næsten lodret.

Klar til opsendelse. Raketten selv er blevet til en sparbøje, som henter alt sin opdrift i dybet - og har et ganske lille vandplan areal. Alt det vi skal til - kamera m.m. antenner, ect er fri af vandet.

Så vidt det hele faktisk ret lige til. Flipmanøvren her kræver ikke ret stor vanddybde, som tegnet her stikker hele systemet kun 8,7 meter. Derfor kan flipmanøvren og systemets stabilitet afprøves i et af bassinerne ved Refshaleøen. Vi har op til 12 meter vand visse steder her.

Hvis raketten som en solid motor startede op momentant, ville resten heller ikke være særligt kompliceret. Ballasttanken separerer når trykket i motoren overstiger styrken af de bolte som den er monteret med. Vi har faktisk set masser af hybrider starte lige så momentant som en solid, men aht. faren for tændspikes, vil jeg gerne trække starten ud over ca. 500 msek. altså 0,5 sek.

Derfor laver jeg et lille kunstgreb.

Ballasten er fastholdt på samme måde som boosteren var fastholdt til 2. trin i Smaragd 2. trins raketten, altså ved at have en line strammet op mellem booster og ballasttank. Når denne line som i tilfældet med Smaragd bukker under for de 2000 C i brændkammeret den går op igennem - slipper vi ballasten og raketten letter op gennem vandet.

Op til ignition i prestage..er motoren lukket af et "wheather seal" som kastes af ved tænding. Man kan ikke ret godt have en åben dyse, fordi trykket på 8,6 meter vil komprimere luftlommen i brændkammeret en del, og der derfor midstes meget opdrift...som ikke er lige til at regne på.

Timingen er sådan at slippes ballasten for tidligt kan vi få problemer - for sløv acceleration. Slippes ballasten for sent, efter mainstage er nået, gør det mindre, så mister vi bare noget højde på apogee. Jeg vurderer faren for det hele forsvinder under vandet pga. bobler, og deraf følgende reduktion i opdriften for meget usandsynlig. Den nøjagtige timing bestemmes af linens tykkelse. Nu tykkere line, nu længere holder den i varmen. Det kan testes i prøvestanden i Vandel.

Kære læsere, vi skal prøve noget nyt her. Vi skal afsøge grænserne og eksperimentere. Måske lærer vi at den store spar launcher er nødvendig, eller jeg skal bygge en Sputnik 2. Så bygger vi sådan en. Men - lykkes det - så er det verdens smarteste måde at operere ultra light på, og så har vi alle sammen vundet.

Skal vi ikke bare prøve det af ?

Peter Madsen

Måske er jeg tungnem, men er det rigtigt forstået at rakettens motor starter mens den er under vandet?

Jeg menes at have læst fra det du tidligere har skrevet at når et missil affyres fra en ubåd, tændes raketmotoren først når den er over havoverfladen.

Men det lyder som en super spændende ide. Hurra for KISS og iRocket.

  • 7
  • 1

må netop dette at tænke alternativt, og finde de alternative løsninger, gerne være det man kender RML på.

Men - eftersom jeg bekender mig til open source vil vi også komme til at se en eventuel launch failure sammen, og så må jeg tage de hug det giver her på sitet.

iRocket...ja, netop.

Peter Madsen

  • 6
  • 2

Jeg går ud fra du med wetlaunch er gået helt bort fra wire-styring?
Muligt jeg har misset nogle posts tidligere (og det beklager jeg så) men hvordan styrer du nu? Aktiv styring + rollerons?

/Brian

  • 1
  • 0

iRocket lyder som en fantastisk god ide´ ,,,, det vil være et imponerende syn at se iRocket træde ud af vandet og blæse afsted . Jeg hæfter mig dog ved at konceptet er et resultat af manglende affyringsplatform . At sende afsted fra en platform forekommer mig umiddelbart mere " sidste øjeblik-venligt " for ham der, på sikrest mulig måde, jagter resultater - hurtigt . Er der ikke opgaver nok i at lave en AboveSea rocket ? Skal der bruges resurser for at lave den SubSea, koster det formentlig på andre fronter.
Med fare for at året kan gå uden en RML opsendelse pga. uforudsete problemer med udviklingen af det nye koncept syntes jeg lige man bør undersøge alternativer . Jeg er vild med iRocket konceptet ,,, kan det bringes til at virke , er jeg ikke i tvivl om at det vil være både nemmere at håndtere , billigere og mere stabilt end Sputnik i let søgang . Men nye tiltag ( hvor spændende de end må være ) koster jo noget på de konti der hedder : tid og sikkerhed for launch .
Sputnik kan desværre ikke udlejes fra CS pga. diverse søfarts regulativer og forsikringsforhold ,,, Men kunne man forestille sig at CS ville sælge den til RML for x-beløb,, og i samme line forestille sig at CS vil købe Sputnik tilbage for y-beløb når Madsen at haft glæde af den ? . Meningen med dette skulle sæ´føli være en vin-vin situation hvor CS får noget på bundlinjen i form af mønt og praktisk erfaring med brug af Sputnik og Madsen hurtigt får praktisk erfaring med med sine flyvende maskiner . Sikker ikke et billigt arrangement , men hvis CS kunne finde interesse i at handle Sputnik et par gange , ville det være en sikker og rimelig vel-afprøvet vej til opsendelse af seriøse danske amatør raketter.

  • 3
  • 7

Sputnik kan desværre ikke udlejes fra CS pga. diverse søfarts regulativer og forsikringsforhold ,,, Men kunne man forestille sig at CS ville sælge den til RML for x-beløb

Jeg tror at de samme forhold der forhindrer Sputnik i at blive udlejet forhindrer hende i at blive handlet.

Gevinsten ved UL-Sea Launch som jeg ser det, har meget lidt med omkostningerne ved at bygge en selvstændig sparbøje eller Sputnik 2. Det handler om at minimere det samlede arbejde der er ved at foretage en affyring. Efter konstruktion af platformen og op til en affyring er der næppe det store forskel mellem selvstændig bøje og UL. Umiddelbart efter, er en anden sag.

Affyringsplatformen skal sejles hjem igen, opbevares et sted, og holdes ved lige mellem affyringer. Før næste affyring skal alting gennemgåes igen, så man er sikker på at tingene fungerer som de skal.

I UL-konceptet at det bare en ballast-tank der skal fiskes op, og så sejler man i havn og kører derefter hjem med ballasttanken. Alternativt efterlader man tanken på bunden af havet og laver en ny.

Jeg kan godt forholde mig til mængden af arbejdstimer CS har brugt på at holde MLP Sputnik operationel. Det er arbejdstimer som kunne være brugt på at udvikle nye raketter. For CS er det mindre kritisk, da de har en masse dygtige søfolk som nyder at kræse om CS Marinen, men for RML er der væsentligt færre ressourcer, så det kunne meget vel blive en showstopper.

Jeg er absolut for at teste UL sea launch. Hvis det virker, så er der virkeligt nogle døre der åbner sig.

  • 7
  • 0

er naturligvis ikke bare et mindre legalt problem. Det kunne jo bare være RMSG der formelt lånte den og RML kunne sælge raketten billigt til sin støtteforening...eller en eller anden anden form for konstruktion.

Men...fra CS blæser kun iskold vind, og lun sommerbrise fra min side gør ingen forskel, tværtimod.

Medlemmer af CS er f.eks. meget vrede over min hjælp med H2O2 til CS turbopumpe projektet.

( Niels Foldager bekræfter sikkert ganske gerne overstående )

Jeg tillader mig dog at synes Jakob Larsens projekt er så spændende at det bør støttes, så tilbudet står ved magt. Jeg samarbejder gerne og vil gerne hjælpe med de ting jeg kan, f.eks. brug af Dinoen. Resultatet kan komme os alle til gode på sigt. At CS fik Vakuumkammeret er et andet eksempel på samme ageren fra min side.

I det miljø kan man naturligvis ikke låne Sputnik, og al hjælp til CS opfattes som et angreb på foreningen.

Så drop den tanke hvor logisk og fornuftig den end er.

Det skal vendes om og bruges konstruktivt, som en teknisk udfordring. Hvis jeg ikke har adgang til den affyringsplatform jeg har designet og faktisk for en ganske stor del bygget...hvad kan man så gøre...og her er enten Spar bøjen eller wet launch et eksempel på en kreativ reaktion på en destruktiv aktion.

Det er netop det positive ved vores konkurrence situation. Det fremtvinger smarte løsninger. Men jo, det er synd at Sputnik skal ligge ubenyttet hen ved en forblæst kaj og ruste op.

Peter Madsen

  • 12
  • 12

> Op til ignition i prestage..er motoren lukket af et "wheather seal" som kastes af ved tænding.

Er der hindring for at ballasten fungerer som "seal"?
Keeping it simple.

/Claus

  • 0
  • 0

Raketmadsens Rumlaboratorium Aps er en erhvervsvirksomhed.

En sådan kan ikke lovligt gøre brug af en hjemmebygget fritidsbåd, som f.eks. Sputnik eller Nautilus.

Ej heller kan en erhvervsvirksomhed lovligt gøre brug af søfolk med fritidscertifikater.

Det har jeg lært af Peter Madsen kort efter jeg startede i CS i sin tid for mange år siden.

Jeg har senere selv læst op på juraen og sat mig ind i området og fundet ud af at han har ret.

Julelege med at bygge raketten i erhvervsvirksomheden og så sælge til en forening med et stærkt personsammenfald kort før opsendelsen, tror jeg myndighederne vil regne for proforma og fuskeri.

  • 14
  • 6

Medlemmer af CS er f.eks. meget vrede over min hjælp med H2O2 til CS turbopumpe projektet.

Som forening er vi glade for at du hjalp med at give Jakob en flaske til hans indledende analyser. Det var klart den nemmeste måde for ham at komme igang med eksperimenterne på.

Disse indledende eksperimenter foregår i øvrigt i et kemi laboratorium ude i byen hvor de er gode til den slags. Kontakten blev knyttet via bloggene her på ing.dk.

Men vi har i CS diskuteret at hvis det kommer dertil at vi vælger at satse på turbopumper, så er det risikabelt kun at have en enkelt leverandør. Det ligger dog i sagens natur noget ud i fremtiden. Først skal udviklingsarbejdet have lov at gå sin gang.

  • 15
  • 8

Hvad sker der, hvis iRocket får en start, der er kraftig nok til at kaste ballasten, men ikke kraftig nok til at sende raketten lodret til vejrs? Eller blot en lidt forsinket overgang til mainstage? Så vil raketten vil "poppe" op og ligge sig skråt/sidelæns i vandet, hvorefter den fyrer med 0% - 100% trust...

Her er der en række lidt "spændende" scenarier - lige fra "verdens hurtigste speedbåd" til en affyring i en tilfældig vinkel mellem lodret og vandret.

Der skal være rigtig godt styr på "abort" funktionen!

  • 7
  • 0

Kristian,

Du ved ganske udmærket at det slet, slet ikke er jura det drejer sig om. Du kan bruge den forklaring som jeg venligst har skænket dig, men Kristian...

Hvis jeg ønskede at låne Sputnik som privatperson, så kan du være 100 % sikker på det ville blive et lodret nej fra CS side.

Du skal ikke den ene dag smide mig ud af et åbent hus arrangement i Nautilus, med henvisning til at din forening er fyldt med sure, gamle mænd, og så den næste dag her på ing.dk bedyre hvor venlige og taknemlige I alle sammen er.

Der strømmer kun isende vind over pigtråden der afgrænser de 85 meter ingenmandslandet her på øen.

Den vind blæser konstant i nordøstlig retning fra CS mod RML.

Skulle jeg minde dig om hvem der var den første til at tage imod dig med et smil her i HAB, da du i sin tid kom og tilbød din hjælp ?

Peter Madsen

  • 13
  • 19

Netop den slags senarier er årsagen til at man både har et abortsystem, og at dynamikken i frigørelse af ballasten er ganske vigtig.

Af samme grund bruger jeg rigtigt mange ressourcer på at sikre at ballast separation først sker når der er opnået rigelig trykkraft.

Flight Alpha accelererer med samme ca. acceleration som HEAT 1X. Hvis du kikker på de gamle optagelser vil de se at det er endog meget voldsomt at starte med 4 - 5 g, så "flasken vælter" scenariet
er ikke særligt sandsynligt.

Men der er ukendte momenter i det, og det er nøjagtigt derfor det er spændende. Skulle det lykkes er det
meget positivt nyt for os alle.

Mht. pre flight service på boosteren...

En hybrid med storable oxydizer har rigtigt meget operativt til fælles med en solid, kun men den ene forskel at den kan aborte uden at man sprænger den i luften. Men ellers er det "fire and forget" - faktisk blev HATVen udviklet til netop at kunne emulere en solid rakets meget enkle operationelle egenskaber.

Sæt strøm til, vink farvel.

Peter Madsen

  • 12
  • 3

Har altid været af den mening at sputnik ved "skilsmissen" burde have været udskilt som sin egen forening, med det formål at opsende raketter fra østersøen, uanset fra hvilken raket forening.
Så kan folk der er interesseret i at bruge sommerferien på at opsende raketter, melde sig ind der.

  • 4
  • 3

Glæder mig til at se om det virker. Overvejede for et par dage siden at foreslå den samme måde til at adskille ballast og raket (som dit prop launch system - og noget med at brænde snor over)

Har lidt svært ved at se hvordan du vil opnå mainstage i et lukket brandkammer. Skal det forsegles med noget der bliver blæst af når trykket overstiger trykket på 9 meter vand?
Hvad sker der hvis der kommer vand ind til grainen, vil mdfen suge det og vil det gøre en forskel?
Hvad med for en sikkerheds skyld at prime mdfen med paraffin eller noget andet der kan gøre den vandskyende, og som brænder godt?

  • 4
  • 2

Elof og jeg har faktisk haft en lang snak om nogen af de emner...og der er mange ting man kunne ønske sig var anderledes.

Vi er dog begge helt enige om at løsningen med charter af R219 Onkel Sam er en god løsning for RML.

Det koster 625 kr pr. time plus moms og man har skib, og tre mands besætning. Man betaler pr. påbegyndt døgn, og det vil sige at når det er klaret, kan man operere med R219 fra en tidlig sommermorgen til det er en tidlig sommermorgen igen...og have brugt 15.000,00.

Det koster ikke noget goodwill som man kan slide op. Tværtimod. Man kan benytte den service så meget man har brug for den. Går turboladeren på Onkel Sam i stykker, kan udgiften deles på mange.

Det er formentligt billigere at chartre en professionel slæbebåd, end at låne Sputnik.

Sammenligner man det med eget skib, afhænger det af hvor ofte man bruger det. Jeg har ikke data til at regne på Sputnik / Vostok, men vil mene de inaktiv tilstand koster ca. det samme pr. md.

Så iRocket er bestemt økonomisk konkurrence dygtigt.

Men husk også jeg slet ikke har de samme ressourcer som CSS sender i CS. Så jeg SKAL finde på noget smartere end det jeg fandt på i 2009.

Eget skib er dog billigere end charter, hvis man har meget høj skudrate, eller specielle behov.

Man kan i øvrigt lave samme regnestykke på Kennedy Space Center. Systemet med crawler / MLP og VAB samlehallen er først økonomisk over stacking direkte på startrampen når man har mere end ti - femten opsendelser pr. år.

Men da månehavnen blev planlagt i midt 60erne regnede man man en rejse til månen en gang om måneden. Da rumfærgen kom regnede man med en opsendelse en gang om ugen.

I praksis har man aldrig nået noget der minder om det, så det have været billigere at operere som på f.eks. Cape Canavarel Air Force Station LC 34, hvor det hele stakkes på selve rampen. Så er den optaget længere, men hvis der ikke er kø, gør det ikke noget.

Peter Madsen

  • 14
  • 8

Mainstage under vand, ja, men der er brændkammeret åbnet. Derfor et vejr segl, som blæses af.

Det bobler bare lidt... :o)

Check optagelser af 1X fra TV2 heli, det går MEGET hurtigt.

Peter Madsen

  • 4
  • 0

Mht om mdfen sugede vand, så tænkte jeg mere på fugt, skvulpen, transport og små utætheder ved dit "segl" som skal holdet tæt mens raketten venter på at blive skudt af. Når først du får tænding, så er jeg ikke i tvivl om at det går stærkt.

Apropos grainen, har der været andre materialer på banen end pur og mdf?
Tænkte at en grain af det samme materiale som de der tændblokke man kan købe, ville være en god konkurrent - Energirig som parafin, ca. samme struktur som mdf?

  • 1
  • 0

Jeg ved ikke, om rakettegningerne er i skala; men de FMC ser i mine øjne meget små ud til at kunne styre i den aller mest kritiske fase af flyvningen - lige efter opsendelsen.

Som jeg har skrevet tidligere, tvivler jeg på, om ren aerodynamisk styring er nok i starten; men jeg ville ialtfald lave canards betydelig større og så lave et dødbånd i midten, hvor de kan rotere frit, når de ikke skal styre. Dermed undgår du, at de ødelægger den passive stabilitet i den periode, hvor de ikke er aktive, og i den periode, hvor de er aktive, mindsker de den passive stabilitet, så det bliver lettere at dreje raketten.

Desuden ville jeg nok justere pneumatikken, så canard'erne giver en konstant kraft - ikke et konstant udslag. På denne måde vil udslaget bliver stort ved lave hastigheder og mindre ved høje, og den konstante styrekraft gør det nok også lettere for den, der skal skrive reguleringsalgoritmen.

  • 5
  • 0

Brændkammeret er en trykbeholder, som er fuldsvejst, og lukket både i injektor enden og ved vejr seglet med boltflanger / o ringe. Den slags er generelt meget tætte, som i...fuldkommen hermetisk som en glasampul.

Sektionen mellem tank og brændkammer overvejer jeg at give et svagt overtryk hjemmefra, så den også er absolut tør. Alle sektioner skal simpelthen kunne trykprøves og holde gastryk inde.

Uanset spar eller wet...så kræver sea launch at man forstår begrebet "vandtæt" på en fuldkommen absolut måde.

Peter Madsen

  • 7
  • 0

: Spil for galleriet...


Du skriver selv at der blæser iskolde vinde. Det vil sige at du kender stemningen på forhånd og alligevel tager du over til naboen?
Enten gør det dig til en mindre begavet person, eller også er det dig laver spil for galleriet ved at opsøge konfrontationen så du har noget (negativt) at skrive om. Du virker generelt overordentlig intelligent hvilket jo så kun lader en mulighed være tilbage.

  • 12
  • 15

Hej Peter, jeg forstår fuldt ud vreden og frustrationen mellem personerne i CS og RML. Sådan foregår det nu engang når det går galt mellem mennesker. Men hvor ville det dog være dejligt hvis vi kunne slippe for at læse om det her på bloggene!

Angående selve bloggen: spændende koncept! Jeg er spændt på hvordan det går og ville rigtigt gerne se nogle skalaforsøg så man kan få en ide om hvordan det virker før der laves en dyr mission til Østersøen. Glæder mig til at læse dine tanker om hvordan du ville gøre!

  • 8
  • 0

spil for galleriet ved at opsøge konfrontationen

Det er noget ævl, Kurt.

Peter opsøger det frugtbare samarbejde, men blir mødt med konfrontation.

Lakmusprøven er ret simpel : Peter tilbyder igen og igen at give noget til CS, men de svarer igen og igen at de ikke ønsker noget fra ham.

Jeg skærer det lige ud i pap : Peter tilbyder substans og samarbejde og CS' svar går på personen Peter Madsen.

For mig at se er det helt ufatteligt, at tilsyneladende voksne og veluddannede mennesker agerer så barnagtigt.

  • 9
  • 12

For mig at se er det helt ufatteligt, at tilsyneladende voksne og veluddannede mennesker agerer så barnagtigt.


Sådan går det desværre når mennesker reagerer med følelserne frem for fornuften. Årsagen hertil er noget så enkelt som at der er nogle personlige relationer der er blevet slidt ned i forbindelse med brudet mellem CS og Peter Madsen. Som allerede diskuteret så mange gange før på bloggene. Og helt ærligt hvor ville det bare være godt om vi kunne komme videre herfra og slippe for de konstante diskussioner herom.

  • 12
  • 0

Peter opsøger det frugtbare samarbejde, men blir mødt med konfrontation.

Lakmusprøven er ret simpel : Peter tilbyder igen og igen at give noget til CS, men de svarer igen og igen at de ikke ønsker noget fra ham.

Jeg skærer det lige ud i pap : Peter tilbyder substans og samarbejde og CS' svar går på personen Peter Madsen.

For mig at se er det helt ufatteligt, at tilsyneladende voksne og veluddannede mennesker agerer så barnagtigt.

Min x-kæreste reagerer lige så barnagtigt. Jeg har gentagne gange tilbudt at hjælpe hende og spurgt om vi ikke skal være venner, men selv om jeg igen og igen rækker hånden frem så reagerer hun negativt. Helt ærlig jeg var altså kun utro med Lise (hendes bedste veninde) og Hanne (hendes lillesøster, men det var altså kun to gange). De 100 tusinde jeg spillede op af hendes penge kunne jo have givet en stor gevinst og så havde jeg naturligvis betalt hende tilbage.

Jeg håber også på et vist samarbejde mellem CS og RML, men det er åbenbart ikke tid endnu og det må Peter nok acceptere uden at komme med mere eller mindre sure stikpiller her på bloggen. Den del er jeg ihvertfald temmelig træt af!

  • 19
  • 2

Jeg melder mig i koret. Jeg er også træt af det personfnidder.
Tror RML og CS vi gider læse disse soap operas? Vel gør vi ej. Vi vil læse og lære om raketter og raketteknologi.

PM skal lære ikke at sige et ord om CS med mindre det et er 100% positivt eller klinisk teknisk fagligt. "Less is more".

CS skal finde ud af hvem der udtaler sig på CS' vegne. Lige nu ligner CS' kommunikation et hippi-kollektiv i fri leg.

Hvis CS og RML vil køre hinanden i sænk, så værs'go. I gør det godt indtil videre.

Men taberne er alle os andre.

  • 6
  • 4

"Mit gæt er, at nu nærmere vi kommer tiden for Peter's opsendelse, nu mere angreb på CS vil vi se"

Det lyder ulogisk på mig.

Alec og jeg har fået arbejdet en masse på testmotoren til den 24 januar, propan tanken har fået skåret hul til testmotoren, og har fået et vindue vi kan filme ind af.

Peter Madsen

  • 7
  • 5

Meget meget fine pointer, Benny Simonsen og Michael Eriksen! Lad os få noget inspirerende stereo space og opløftende resultater. Begge organisationer har alt rigeligt til at se på den tekniske (og financielle) front, så fokus på dette! ;-)

  • 0
  • 0

Helt ærlig jeg var altså kun utro med Lise

Jamen så lad os da få svesken på disken.

Peter madsen har skabt CS.

Hvor er det at PM har været CS utro?

Og hvor er det at de sure gamle mænd i CS har været PM utro?

Hint : hvem kom først, og hvor er det at PM lægger begrænsninger på de sure gamle mænd? Og hvor er det at de sure gamle mænd lægger begrænsninger på PM?

Hint igen : hvem var det der havde den oprindelige vision? Hvor er det at denne vision videreføres nu? Og hvem er det der forsøger at lave en kopi at Project Mercury?

Problemet er ikke at PM kommer med stikpiller. Problemet er de sure gamle mænd i CS.

  • 9
  • 14

måske man skulle starte med sig selv, hvis ikke man ønsker debat omkring skilsmissen.

Så ville det nok ikke fylde så meget, som det nu igen er kommet til.

Bare mit indspark.

Glæder mig enormt til at se noget ild, og helst oppe i luften :-)

Bo

  • 5
  • 0

Der var ikke et CS uden PM!

Det er der nu. Jeg er ingeniør og vil se løsninger. Historikere må tage sig af det andet. Man kan prøve at klinke skår, men det er stadig en skåret vase.

Jeg tror jeg forstår frustrationerne på begge sider, men disse frustrationer kan ikke bruges konstruktivt. Vasen er knust, op ad asken opstår to Fugl Føniks, der ikke bør starte med at gå til grunde sammen (whau - det var da en nyfortolkning! Godt jeg ikke studerede litteratur :-)

Ad Astra!

  • 9
  • 0

Der var engang da man kunne tro raketbyggerne på øen var rene supermænd. Vi var en blankpoleret kugle, enige om alt og med blikket stift rettet mod stjernerne.

Men vi er mennesker. Helt ( næsten ) almindelige mennesker.

Lad os dog kikke på fakta:

Jeg ved kun en ting. Her i hangaren er der fuld gang i raketbyggeriet, og jeg har mere end begrundet håb om at vi endelig i år får en opsendelse af en ny 65 cm raket.

Som læser her på sitet har man fået åbnet op for en masse tidligere ukendte sider af CS, og samtidig blogger jeg på godt og ondt stadig om alle de emner jeg plejer.

Har nogen tabt noget ?

Jeg synes helt oprigtigt at vi har en spændende tid, og jeg tager fat med glæde hver dag fordi det teknisk, menneskeligt, juridisk, finansielt, og på alle andre måder bare er sjovt og interessant.

Peter Madsen

  • 11
  • 2

"Godt jeg ikke studerede litteratur :-)"

Men det er faktisk en rigtigt fin tolkning du har.

Peter Madsen

  • 4
  • 2

Det glæder jeg mig til at se og høre mere om. Regner du med at prøve at teste en lille motor der startes under vand for at se hvordan en motor (trykket) starter op i de omgivelser.


Det er lige netop en rigtigt spændende problemstilling. Herunder hvordan det skal testes og for eksempel hvor længe skalamodellen skal ligge i vandet før den skydes af og hvordan den skal fastgøres. Dertil kommer eksperimenter med skalamodellen flydeevne, etc etc.

Som læser her på sitet har man fået åbnet op for en masse tidligere ukendte sider af CS, og samtidig blogger jeg på godt og ondt stadig om alle de emner jeg plejer.


Lige netop fordelen ved stereospace! Og tro mig, når det er godt er det rigtigt godt og spændende! :-)

  • 0
  • 0

lidt strikse regler for statisk test...som komplicerer sagen en del.

Man kunne godt udtænke en form for undervands prøvestand, men jeg tror ikke den ville give os de vigtige svar på dynamikken i en sub sea tændning

Skal man kunne forsvare investeringen, så skal den kunne levere data der forbedrer chancen for vellykket opsendelse.

Hvis jeg lige nu skulle brænde flere penge af på noget, så ville det være guidance relaterede ting.

F.eks. en computermodel af raketten, som i software kunne simulere virkningen af forskellige udgaver af styre algoritmen.

Det aller første skridt der, ville være at få oversat de flade tegninger til en 3D model f.eks. i Rhino, Solid Works, eller tilsvarende.

Modellen skal kunne beregne inerti moment om alle akser, og vi skal kunne sige noget klogt om de aerodynamiske kræfter der virker på styrefladerne.

Hvis vi holder os til små deflektions vinker, og nøjes med at regne på subsoniske forhold, og opfatter styrefladerne som to dimensionelle falder...så vil der sikkert gælde et ret simpelt udtryk for løftet på sådan en styreflade. Noget med arealet, gange luftens densitet, gange trigonometrisk funktion af deflektions vinkel gange hastigheden i en potens tæt på to.

Eller sagt med andre ord, snarere end dramatiske tests, har man brug for at sidde stille på en stol, foran en datamat, og udføre noget arbejde, som kan indikere at vi har den rigtige styrekode.

Punkt 1: "Ka do svejs" bliver dermed til et "Ka do modelere i 3D ?" og et "ka do skiv kode, hwa ?"

Men...misforstå ikke, men har også brug for dramatiske test og for svejsning og andet håndværk.

Peter Madsen

  • 6
  • 2

Var der ikke nogen der foreslog at teste i havet lidt uden for kbh?
Er det en lille skala af raketten, designet til et par 100 m kan den ikke kræve den store sikkerhedsafstand. Går noget galt er det i starten, og under mange meter vand. Det kræver vel heller ikke en stor dyr båd, og du kunne få testet dit launch/abort system, inden du begiver dig afsted til bornholm.

Hvis det virker kan du evt. slæbe flere raketter med ud og teste forskellige ting individuelt.
pyro start vs. kmno start?

  • 0
  • 0

Jeg er medlem af CS' bestyrelse. Jeg kan og vil ikke udtale mig på CS' vegne men udelukkende på egne... Dette er et indlæg af fakta tjek og kilde kritik.

Der er mange beskyldninger, udlægninger, personer der bliver udhængt, versioner osv. af CS og RML i denne tråd. Der tales også om "Ukendte sider af CS" og CS som "Hippikollektiv" ol.

Jeg vil gerne understrege, at der KUN er en der tegner og taler for CS og det er Kristian Elof Sørensen. Han er formand for CS og hvis man kikke efter endnu engang i ovenstående indlæg vil man se, at det udelukkende er Kristian fra CS der udtaler sig og deltager. (Bortset lige fra mig lige nu og jeg stopper efter dette fakta tjek og kilde kritik).

Jeg vil også forslå, at man ved samme lejlighed genlæser alle udsagnet: "ukendte sider af CS" hvor man vil se at de udelukkende kommer fra en person som i dette tilfælde er Peter Madsen. Ingen fra CS deltager og udtaler sig. I denne sag som i alle andre sager er der flere sider og oplevelser om mine er naturligvis helt anderledes end Peters. Alle påstande, versioner, udlægninger er kun Peters version. Det tjener intet formål at vaske tøj offentligt. Dette tror jeg er grunden at fraværet af CS medlemmer i denne debat. Vi oplver alle verden forskelligt og den ekssakte sandhed findes nok ikke... Men i denne debat er det kun Peter Madsens oplevelser og det er helt fint og helt naturligt da det her er Peters blog.

Jeg bliver også nød til sige: At det er ikke korrekt at Peter startede CS.
Det gjorde Peter Madsen og Kristian von B. Og dette glemmer vi aldrig i CS og vil vil altid være vores historie bevidst og vi er dem en stor tak skyldig!

  • 16
  • 5

Vi kan ikke opsende inden for 12 sømile grænsen som jeg forstår PM.
Test under vandet er ikke det store problem rent sikkerhedsmæssigt, det kommer først når vi kommer over vandet.
Småskala motorer tror jeg ikke vil give de fornødne data der kan opskaleres til en ø 650.
Hvad der er mest C/B ved jeg ikke, men en flip test står højt på min liste, og det kan vi teste i havnen ved Refshaleøen.

  • 1
  • 0

teoretisk godt lave opsendelser på det danske søterritorium, men jeg ser ingen mening i noget som helst andet end ES D 139.

Det er der de store raketter skal flyve, og vi har ingen små, eller planer om nogen.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Det er en meget alvorlig fejl at CS ikke deltager i debatten her. Jeres synspunkter, ikke mindst om tekniske emner er både vigtige og interessante.

Jeg skal desværre kikke meget langt tilbage for at finde noget som helst teknisk fra CS.

Derimod skal du ikke mere end et par CS blogs tilbage for at finde indlæg fra mig hvor jeg deler erfaringer inden for turbine pumper.

Hvorfor skriver i aldrig om teknik i denne blogs debat ?

Netop at ignorere at der findes et andet raketprojekt kun 85 meter væk, finder jeg meget negativt. Jeg ignorerer på ingen måde CS, hverken nu eller i fremtiden.

Kom ind i debatten om tekniske emner.

Peter Madsen

  • 13
  • 13

De der giver tommel ned her synes åbenbart ikke CS synspunkter er hverken vigtige eller interessante, heller ikke om tekniske emner.

Ok.

Peter Madsen

  • 11
  • 8

Som Tommy skriver ville en skaleret fliptest være ønskværdig og det kunne vel laves relativt nemt i tørdokkens vand uden de store problemer (det sku da lige være hvis l..... går til bunds) Noget andet jeg finder lige så interessant og vigtigt at få testet- INDEN vi slæber Alpha ud til ESD 139 - en skaleret start i vand. Det behøver ikke at være med en flyvende raket, blot en simulering af de første sekunder af starten under vand og indtil vi har fuld thrust og er på vej op. Ideen er som følger: Anbring en ø220 testraket (incl.ballasttank) på en lodret glideskinne og anbring en fast lastcelle ovenover - ingen lodret bevægelse af raketten (kun evt 1cm nedad) - blot måling af rakettens lodrette tryk på lastcellen i startsekvensen. Nedsænkes konstruktionen i tørdokkens sorte vand, så kun toppen af raketten (opdriften holder den jo oppe) og lastcellen er ovenvande, så kan systemet testes med høj sikkerhed (har jeg ret Tommy?) og hele dynamikken omkring startsekvensen af en nedsænket raket kan afklares. Selv evnen til at producere en forsegling ind til MDF grainen kan testes inden vi producerer grainen til Ø665. Jeg kunne godt forstille mig at en sådan test kunne være temmelig spektakulær - hold da kæft en masse vand vi kunne skumme op de få sekunder!! En i øvrigt meget publikumsvenlig test - og hvis det virker - the sky is the limit

  • 1
  • 0

Peter - Vi holder os væk fordi at vi ikke er nået til det punkt hvor vi kan have en saglig debat kun om teknik.

På en eller anden måde ender vi alt for tit i at det bliver en skilsmisse diskussion, eller at folk bliver misforstået (begge sider) og at teksten udlægges anderledes end den er tænkt fra afsenders side. Fordi at det der for den ene virker som et sagligt svar ses af andre som et person angreb.

Peter Hansen er et godt eksempel. han læser hvad Peter skriver og tolker på det. Når han ser at Peter tilbyder hjælp, så ser han ikke at der er mennesker på den anden side - At CS er mange mennesker der ligesom os alle har brugt tusinder af timer på dette projekt, og at der ER smerte i en skilsmisse. Vi har så bare valgt at vi ikke har lyst til at tage denne diskussion om diverse emner offentligt.

CS vil gerne stå på egne ben, vi vil gerne videre i teksten. Det samme vil Peter - Derfor forlod han CS.

Mange vil gerne presse os til at samarbejde - Men der var en grund til at vores samarbejde stoppede. Vi havde forkellige ønsker. Der er nogen i der godt kan have et vist samarbejde (som lidt H2O2 at starte på), og andre der simpelthen ikke har lyst. Da ALT vi laver er 100% fordi vi brænder for det, så må man altså respektere dette.

Kristian og Peter startede CS - de er vores "fædrende ophav", og var i mange år det eneste ansigt ud af. Det var bevidst. Derfor har Peter også stadig meget stor gennemslagskraft i det offentlige rum.

Nu er situationen en anden for begge parter. Derfor er det vigtigt at CS får lov at stå på egne ben - At vi kan skabe vores egen identitet, og køre vores egne projekter. I de små ting - som at vi får noget H2O2 og lignende går det fint, men på de store linjer er vi igang med to forskellige tilgange til projektet 1 person over 100 km.

Så lad os komme videre, på vores egne betingelser, og lad os skabe vores egne projekter.

Måske kommer vi dertil hvor vi kan kommentere uden at det opfattes forkert - Men for mig er tiden ikke moden endnu.

/Morten

PS: Ja Peter fik lånt skærebrænder, godt nok med andres mellemkomst da jeg var syg :-)

  • 13
  • 0

Tak for meget fint svar, Morten! Det er godt at melde ud på denne klare måde og dermed give os andre mulighed for at forstå hvordan tingenen rent faktisk står til. Helt enig i at det nye CS og RML skal først og fremmest komme videre hver for sig. Og skilsmissesårene skal have ro til at heles.

  • 5
  • 0