phloggen

SCO's retssag imod IBM

Som jeg sporadisk nævnte for nyligt, er SCO's søgsmål imod IBM på vej ned ad opløbsiden og det ser ikke ud som om SCO kommer i nærheden af mållinien.

Kort sagt, så drejer sagen sig om at et firma, der engang hed Caldera, var ved at gå på røven med deres Linux forretning.

Med en klassisk "make money fast" plan for øje, ændrede ledelsen taktik.

De købte nogle af rettighederne til den oprindelige "officielle" UNIX fra Novell, skiftede navn til SCO for at forvirre folk der ikke fulgte godt med i timen og sagsøgte så IBM for en millard dollars fordi Linux misbrugte de rettigheder de netop havde overtaget.

Man skal være meget indskrænket, eller meget modig for at sagsøge IBM, men SCO mente at have en god grund.

En af de mere berømte bankrøvere i historien hed Willie Sutton, han slog sit navn så fast at FBI har en hel side om ham på deres hjemmeside.

Da en dommer spurgte ham hvorfor det altid var banker han røvede, svarede han uden at tøve: "Because your Honor, that's where the money is."

SCO sagsøgte IBM fordi der var penge at hente.

IBM havde lige annonceret at de mere eller mindre satsede 10% af butikken på Linux, så SCO's ledelse regnede med at IBM nok gerne ville betale for at undgå problemer.

IBM er først og fremmest en forretning og hvis nogen forretning kunne finde på at beslutte at betale en millard dollars i løsepenge uden at gøre den mindste modstand, så er det ihvertfald ikke IBM.

Hvad der skulle have været et hurtigt hit'n'run job blev til noget helt andet end SCO forventede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten