Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
formandsbloggen IDA blog

Sats på det der virker: uddannelse og forskning

Selv om politikerne her ved indgangen til julemåneden er blevet enige om husholdningsbudgettet for 2019 – Finansloven – er der især en ting, der skæmmer landskabet, set fra min stol. Og det er, at omprioriteringsbidraget, med det folkelige navn ’grønthøsteren’, også de kommende år fortsætter sin køretur henover det danske uddannelseslandskab, hvor den bevidstløst cutter 2 procent af de budgetter, som skal mætte kommende generationers appetit på viden.

Det ærgrer mig, at politikerne vender det blinde øje til overfor den fundamentale sammenhæng, at et vidensamfund skal leve af viden, og at fremtidige finanslove jo i den grad er afhængige af, at Danmark kan holde vækstmotoren i gang. Dygtige medarbejdere er virksomhedernes ubetinget vigtigste råstof. Derfor burde vi snarere styrke uddannelsesbudgetterne, ikke skære ned på dem.

Den samme politiske uagtsomhed gør sig gældende på forskningsområdet. Her ligger Danmarks bidrag til den offentlige tekniske forskning stadig på et meget mådeholdent niveau. Blot omkring 17 procent af de samlede offentlige forskningsudgifter går til den tekniske forskning. Og det i en tid, hvor nye produktionsteknologier, robotter og kunstig intelligens myldrer ind ad de danske fabriksporte. Eller snarere: Burde gøre det, for mange virksomheder, især de mindre, er i tvivl om, hvad de skal gribe og gøre i, når det gælder om at forholde sig til det nye teknologiske isenkram, viser analyser, som IDA har gennemført. Det er bl.a. derfor, at vi har brug for en stærk offentlig forskningsindsats, så virksomhederne kan hente viden til at hjælpe dem igennem den digitale transformation, som skal sikre deres langsigtede overlevelse.

Viden er et vinder-koncept

Viden – i form af forskning og højt kvalificerede medarbejdere – er da også centrale dele af det DNA, som de mest produktive virksomheder i Danmark bygger på. Og som Danmark burde bygge (med) på. De højproduktive virksomheder har nemlig 6,5 gange så høj eksport som de ikke-højproduktive virksomheder. Tilsvarende er værditilvæksten 4,5 gange højere i de højproduktive virksomheder. Kendetegnende for de højproduktive virksomheder er blandt andet, at de satser markant på forskning og udvikling og har flere højtuddannede ansat end øvrige virksomheder Det ligner for mig et vinder-koncept, der gør det åbenlyst, at det netop er her, at Danmark burde investere flere husholdningspenge, frem for at spare på dem. For begge dele, forskning og uddannelse, er i mine øjne uomgængelige faktorer, når det gælder om at sikre virksomhederne den viden og de medarbejdere, de skal bruge til at styrke konkurrencekraften – og ikke mindst til at skabe de indtægter, som bl.a. er grundlaget for fremtidige finanslove.

Thomas DamkjærPetersen
Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Regeringen ser desværre uddannelse of forskning som en udgift og ikke som en investering. Det ses også af det absurde krav om nedsættelse af antal engelsksprogede studiepladser. Selv om kun et fåtal af kandidaterne bliver i Danmark, er det alligevel en god investering.

  • 5
  • 1