Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Sandsynligvis en menneskelig fejl

Allerede inden redningsarbejdet var tilendebragt begyndte forskellige "talking heads" i tysk presse at sige at ulykken "skyldes en menneskelig fejl", tilsat forskellige af de for det tyske sprog så omfangsrige kvalificeringer.

   "En menneskelig fejl" er lige som "computerproblemer" blevet en rodebunke af diagnoser som vi retteligen burde insistere på at få underopdelt.

  Dijkstra hattemål

   For 41 år siden, til IFIPs 3. kongress i New York 1965, fremlagde den allerede da højt respekterede hollænder Edsger Dijkstra et indlæg med titlen [ "Programming Considered as a Human Activity"](http://www.cs.utexas.edu/users/EWD/transcriptions/EWD01xx/EWD117.html).

   Hvis man virkelig er kynisk, så opsummerer man indlægget som en klagesang fra en fyr der ikke kan følge med de hastigt voksende computeres komplexitet.

   Det er det også, men det er langt mere end det.

   Dijkstra skuede langt ud i fremtiden og han så programmer så store og complekse og computere så store og hurtige and ingen formelle metoder ville kunne garantere det rigtige resultat mere.  For en matematiker som Dijkstra var det en skræmmende tanke.

    Dijkstra var altid god for en excellent "sound-bite" og den helt centrale sætning i denne epistel er sætningen:

      "I am perfectly aware [...] that I have only a very small head and must live with it".

   Den menneskelige hjerne vokser ikke efter Moores lov og selvom den gennemsnitlige IQ i en lang periode er steget en anelse generation for generation, så er vores evne til at overskue komplekse systemer lige så begrænset som den altid har været.

   Vi har kun små hoveder og det må vi leve med.

   På et og andet tidspunkt bliver vi nødt til at indse denne begrænsning og holde op med at bygge systemer der ikke kan håndteres med hoveder i tilgængelig størrelse.

   Når projekter som AMANDA, EPJ og for nyligt det engelske BRPP system, bliver til umitigerede katastrofer, så skyldes det i bund og grund alene at der er tale om så komplekse systemer at intet hoved er stort nok til at opdage problemerne i tide.

   I store projekter er der konstant en lind støj af afvigelser, men der er stor forskel på om disse afvigelser som gennemsnit giver nul eller om de tilsammen viser en tendens.  Hvis intet hoved er stort nok til at have overblik, så har vi balladen.

   For tiden undrer hoveder (over gennemsnit) i den danske ingeniørverden sig over hvordan DR kunne overse et underskud på 1.2mia og der snakkes om fejlskøn, bevidste underdrivelser, studehandeler og inkompetence.

Jeg tror de havde slået et størrere brød op end de kunne tænke igennem med den størrelse hoveder vi har til rådighed.

   Dét er en alt for hyppigt forekommende menneskelig fejl.

   phk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten