close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU roadrunners blog hoved

Sammenføjninger, styresystem og samarbejde sætter slutspurten

Langt fra fuldfærdig skuemodel til vellykket kørsel

Hos UC gruppen, nærmer man sig med hastige skridt testkørslerne af bilen – dette dog uden at have haft bilen på vejen endnu. Holdet håber på, stolte at kunne fremvise en kørende bil for HKH Prins Joachim på mandag, og selvom en stor del af arbejdet er på rette kurs, og store dele af bilen færdig, er der stadig lang vej endnu. En ny og forbedret roll-hoop er blevet støbt og er for nyligt limet på monocoquen, hvilket har ledt til videre arbejde på sammenføjningen mellem for-, bag- og bundskal. Ud over dette er alle ledninger blevet trukket i bilen, mens der fortsat arbejdes på montering af boards og diverse el-komponenter – dette med resultat i, at der endnu også mangler brændstofssystem i bilen. Nogle af de fortsatte arbejdspunkter på Urban Concept bilen er derudover afstivelse af bundskallen, inkorporering af et nyt og bedre hjulkassedesign og montage af baglygter. Alt dette ses som et succeskriterie for holdet vellykket ultimo mandag, med den tanke in mente, at der er langt fra fuldfærdig skuemodel til vellykket kørsel. Hele holdet er derfor lagt under pres over weekenden, mens alle hænder arbejder på fuldtid på bilen.

Figur 1: Billede af igangværende arbejde på UC’eren

PT for prototype eller presset tidsramme?

Holdet bag PT’eren (prototypen) har for alvor startet slutspurten, og i løbet af de seneste uger er der sket store fremskridt på bilen. Styresystemet med Ackermann-styreskiven er samlet og bliver i den skrivende stund installeret i bilen, hvorefter der ligger en del arbejde i at spore bilens tre hjul og finjustere styringen. I motorrummet er den meget begrænsede plads blevet udnyttet meget effektivt, således at drevlinjen med tandremstrækket, den helt nye motor, koblingen, elektronik og brændstofsystem nu har fundet plads. I løbet af de kommende dage trækkes kabler, således at de installerede boards, relæer, sikringer og styringer vil kunne kommunikere. Desuden arbejder elektroholdet på et user interface, som via en mobil skal give køreren live-updates over relevante motorparametre og kørselsforhold. De to kørere har haft mulighed for at få en fornemmelse for, hvordan det er at ligge i bilen og i den forbindelse været med til at afgøre de nøjagtige placeringer af styrehåndtag, knapper og user-interface i det lille cockpit. Her skal både tages højde for en række sikkerhedskrav samt en nogenlunde behagelig køreposition for kørerne. Bl.a. skal laserskårne hjulkasser i polycarbonat forhindre, at køreren kan komme i kontakt med de roterende hjul. I det hele taget kan det siges, at holdet nærmer sig en færdig bil med hastige skridt og den sidste uge inden præsentationen arbejdes på rigtig mange fronter. Vi glæder os til at vise vores bil frem!

Figur 2: Igangværende arbejde på Prototypen med fokus på styresystem og tandremstræk

Samarbejde og relationer er økobilernes væsentligste brændstof

Det er også tiden for nogle af årets store arrangementer i optakten til Shell Eco-marathon. Så sent som i tirsdags blev der afholdt et mindre arrangement for de af bilernes sponsorer, der følte for en større indsigt i projektet og arbejdets gang her i værkstedshallen på DTU. Dette arrangement blev indledt af en informerende præsentation om bilerne ved Institutdirektør Hans Nørgaard Hansen og Kursusansvarlig på Økobilen Jesper Schramm. Herefter blev der budt på lidt til ganen, mens der var mulighed til at høre præsentationer om de to biler. Til slut var der en lille rundvisning, der blandt andet gik til DTUs FabLab, hvor holdet har 3D-printet mange dele til bilen gennem tiden.
På mandag er begivenheden for årets PR højdepunkt, når HKH Prins Joachim kommer på visit. Det sidste års arbejde har i største grad ført frem mod at være klar til en præsentabel præstation på banen i London, men dernæst har det været i førersædet at have en køreklar bil til prinsens ankomst på DTU. Hele holdet er derfor spændte på udfaldet af arrangementet – og vi ser frem til at holde jer opdaterede om dagens forløb.

Figur 3: Billeder fra tirsdagens sponsorarrangement

Figur 4: Billeder fra sidste års besøg fra HKH Prins Joachim

Opsummerende sidder hele holdet nu med det store spørgsmål: Er bilerne mon klar til at køre for første gang på mandag?

Marie Ulricke Kristensen
er 21 år og 4.-semesters studerende på Produktion og Konstruktion (Mechanical Engineering), DTU Mekanik. Roadrunners-relaterede projekter: pr-, kommunikations- og mekanisk arbejde på Økobilen DTU, deltagende ved Shell Eco Marathon 2016.
Kommentarer (2)