Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Sagde Løkke noget vigtigt ?

Jeg fik ikke lige hørt Statsministerens Åbningstale live idag, det plejer jeg ellers at gøre, men jeg har læst den et par gang nu.

Her er den officielle version.

Hvis vi forestiller os at tale havde været holdt før et Folketingsvalg istedet, indeholder den så noget der ville få jer til at tænke "Han er den helt rigtige statsminister for Danmark" ?

Jeg kan ikke få øje på skyggen af den gnist der skulle få noget til at fænge.

Bevares, han har lidt problemer med at holde ro i klassen og han sidder noget yderligt for tiden, det stækker naturligvis de store arbevægelser en smule.

Men ingen kan på nogen måde beskylde ham for at føre valgkamp med denne tale, tværtimod nærmest, det virker stadig som om Vikar-Lars bare holder taburetten varm til der bliver ansat en ny statsminister...

Har Danmark virkelig råd til en regering der kører i frigear ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sunde offentlige finanser er den klippegrund, vi skal bygge væksten på.

Vækst skal skabe nye jobs.
Vækst skal sikre vores ældrepleje, sygehuse og uddannelser.

Vi skal skabe vækst ved at blive dygtigere.
Og vi skal starte dér, hvor lærdommens frø bliver sået: I folkeskolen.

Så det da på plads.

  • 0
  • 0

Synes du virkelig det var nok at han opremsede en række banaliteter som alle i hele landet er enige i ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg mener han har ret. Jeg ved ikke helt om du havde regnet med at få "the silver bullet" som kunne fortælle os alle sammen hvad vi skulle leve af, og klare os i konkurrence med resten af verden for at vi kan holde vores dyre velfærd kørende. Faktum er vel bare at der ingen kaniner er, og at det er hård arbejde, selvom det lyder kedeligt.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med dig så langt PHK, at der er intet nyt i den og der er en række uopfyldelige ønsker, der fremlægges uden anvisning af løsninger på hvorledes.

Jeg faldt over denne sætning i starten af talen:

<<< Danmark er færre ramt af arbejdsløshed end i andre lande. Langt færre, end vi turde håbe på.>>>

Lad den lige stå et øjeblik...håbe på!

Om vi så er enige om, hvad der ikke var så godt, er en anden sag.....men jeg var faldet i søvn hvis jeg havde siddet i salen.:o)

  • 0
  • 0

Faktum er vel bare at der ingen kaniner er, og at det er hård arbejde, selvom det lyder kedeligt.

Det er utvivltsomt hårdt arbejde, men burde vi ikke netop derfor kunne forvente at statsministeren havde en eller anden slags plan ?

Det der "så flytter vi de røde solstole over til den ene side og stiller en grøn midt i blandt dem" flueknepperi kommer jo ikke i nærheden af at løse nogen af de hårde problemer...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Der er nok de færreste af os der er uenige i målet. For mig havde det været mere interessant hvis han havde beskæftiget sig lidt mere med midlerne.

  • 0
  • 0

hmm PHK du har ret, han siger

Til foråret vil regeringen fremlægge en 2020-plan. I planen vil vi gøre status over de udfordringer, der er i at finansiere velfærdssamfundet på lang sigt. Og vi vil udstikke kursen for de kommende år, så vi fastholder sunde offentlige finanser..

Åh vi skal vente til foråret....

  • 0
  • 0

Åh vi skal vente til foråret....

Ikke alene skal vi vente til foråret (lige før valget ?) det vi skal vente med er "at gøre status og udstikke kursen."

"De er nu nummer tomillionerethundredeogotteogtyvetusindtohundredeogsyv i køen, ventetiden er nu 7 måneder..."

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Har Danmark virkelig råd til en regering der kører i frigear ?

Det afhænger af alternativet. Er alternativet øget ufinansieret velfærd og grønne afgifter på rundstykker, mens vi står foran et voksende underskud på statsfinanserne de næste 50 år, så har vi måske netop råd til at køre i frigear.

Demokrati betyder ikke at man har den mest effektive ledelse, men nogen gange bare den mindst ringe.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det afhænger af alternativet.

Det var den anden ting der undrede mig i talen:

At sige at han vil fjerne "cafe-pengene" er den største gave han nogensinde har kunnet give SF-U og SOC-U.

Prøver han ligefrem at gøre Villy til statsminister med unge stemmer ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det var den anden ting der undrede mig i talen:

At sige at han vil fjerne "cafe-pengene" er den største gave han nogensinde har kunnet give SF-U og SOC-U.

Prøver han ligefrem at gøre Villy til statsminister med unge stemmer ?

Poul-Henning

Der er to måder at se på den sag:
1) Fjernelse af cafépengene vil medføre tab af X antal af stemmer, fordi der er nogle unge studerende der bliver sure over det.
2) Fjernelse af cafépengene er lukning af en helt overflødig gavebod, som vi ikke har råd til.

  • 0
  • 0

Der er to måder at se på den sag:

Det er vi ikke uenige om.

Men det er da et politisk selvmål at tage det med i åbningstalen, hvorfor gemte han det ikke til side 12 i en eller anden af de mange planer vi skal vente på ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]
Der er to måder at se på den sag:

Det er vi ikke uenige om.

Men det er da et politisk selvmål at tage det med i åbningstalen, hvorfor gemte han det ikke til side 12 i en eller anden af de mange planer vi skal vente på ?

Poul-Henning
[/quote]
Tja..det kunne være at Løkke vil tage tyren ved hornene i stedet for at feje det under gulvtæppet.
Nu hænger fjernelse af cafépengene også sammen med mere skolegang til de små. Det koster jo penge. Og hvis ikke en finansiering anvises, så vil oppossionen med 100% sikkerhed spørge om hvor pengene skal komme fra. Det gode ved denne løsning, er, at det ikke er 12 minutter om dagen eller 12 fugle på taget.

  • 0
  • 0

Prøver han ligefrem at gøre Villy til statsminister med unge stemmer ?

Man kunne godt tro det. Men nu er det heller ikke ukendt at han har lavet selvmål før...

Ud over at holde taburetten varm, så holder han vist også bare taburetten for den borgerlige regering. Har de nogle fornuftige alternativer?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Set fra en studerendes synspunkt er regeringen kommet med to positive meldinger på SU-området indenfor mindre end en måned. Først meldte de ud, at de ville fjerne fribeløbet og nu vil de så også fjerne cafépengene - to forslag der bunder i sund fornuft. De studerende får frihed til at bidrage mere til statskassen, hvis de har overskuddet til det, og vi giver ikke længere lommepenge til gymnasieelever og ekstra lommepenge til skilsmissebørn. For det var i virkeligheden alt hvad SU i gymnasiet var. Hvis man skal betale "husleje" derhjemme efter man er fyldt 18, så kunne man jo finde sig et job.

Hvad unge vælgere angår, så tror jeg ikke man skal frygte en flugt til S/SF - mange er der i forvejen, og de der ikke er, kan godt se fornuften i forslaget vil jeg mene.

  • 0
  • 0

Din respons er meget mere fantasi forladt end hans tale. Har du ikke andre øgenavne en "vikar" til Lars? Du har snart brugt det i lang tid!
Og hvad med "Gucci Helle" og "Stasi Ole"? Dem hører jeg aldrig om? Eller er det kun regeringen der skal udsættes for din skarpe vid?
Bortset fra det så er der kun en vej frem for DK: Mindre offentlig sektor, mindre skat og færre åndsvage regler. Det eneste parti der foreslår det, er Liberal Alliance.
Desværre har venstre solgt deres sjæl til djævlen i form af DF. Ellers ville Løkke sikkert have lagt en langt mere liberal linie. Dog må man sige at hans oplæg er langt at foretrække frem for noget så åndsvagt som "fair løsning" der ikke bygger på noget som helst reelt, men blot på mere af det samme. Mere skat, mindre frihed, mindre vækst. Et DK med S-SF bliver et nyt DDR! Skattevæsnet er jo allerede godt på vej til at ligne Stasi og med Helle ved pinden, går det sikkert helt amok.
Som Churchill sagde: Socialism is a philosophy of failure, the creed of ignorance, and the gospel of envy!

  • 0
  • 0

Når man ved et uheld får lukket sådan noget ud:

bare fordi i ultraliberalistister har kørt landet i sænk

Poul-Henning

så er man da vist en god socialdemokrat i Olsen-bandens betydning.

Klart at når vi bliver stadigt fattigere fordi en grim liberal verdensøkonomi presser os så må man skælde regeringen ud fordi vi ikke er store nok til at isolere os fra omverdenen med vor fattigdom sådan som DDR gjorde.

Mit idealsamfund er et hvor socialisterne får lov til egenhændigt at styre den offentlige sektor, og vi borgerlige får lov til at bestemme hvor mange penge de må bruge på det!

Og så kæmpede socialdemokraterne jo længe for deres slogan: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile, 6 dage om ugen så hvad med at inddrage lørdagen som arbejdsdag igen i det offentlige og komme op på en 48 timers arbejdsuge, nu hvor partiet alligevel har begivet sig ind på det spor?

Og lige til sidst et lån fra hjemmeværnet:-)

Alle børnene betalte skat, undtagen Helle, hun ku ik tælle!

  • 0
  • 0

Cafépenge - gavebod? Det er da at påligne folk der for 18 år siden fik børn en skat med tilbagevirkende kraft. Nu må forældrene jo holde røven oppe på ungerne. Det er ikke den måde han får min stemme. Han kunne fjerne nogen af de unyttige mennesker der sidder og fedter med tal i statens tjeneste. Hvem har eksempelvis brug for at vide, at 0,1% af sommerhuse opført før 1940 opvarmes med varmepumpe. Der er ovenikøbet anført to navne på dette "forskningsprojekt" fra Statens Byggeforskningsinstitut. Send nogen af de statsansatte ud til rådighed for industrien, det er der der er penge at hente.

Café-penge er i øvrigt et nedsættende ord. Min datter har brugt pengene på meget andet end at gå på Café, tøj og bøger eksempelvis - men vi bor heller ikke i et Latte område. Det er nedværdigende for et menneske der er myndig, at skulle bede sine forældre om penge til alt.

Må politikerne rådne op i helvede.

Var i øvrigt lige ved at glemme: SBI ved alt om, hvor mange varmepumper der er i ældre sommerhuse, men havde det ikke været mere relevant at man havde kigget på landbrugets store haller, der ikke tåler sne, og havde fået rettet fejlene i byggeriet.

  • 0
  • 0

så hvad med at inddrage lørdagen som arbejdsdag igen i det offentlige og komme op på en 48 timers arbejdsuge,

Det ville da være meget mere givtigt hvis man gjorde i exportvirksomhederne. 48 timers arbejde for 37 timers løn - og det ville være rigtig godt for os alle ,-)

  • 0
  • 0

[quote]så hvad med at inddrage lørdagen som arbejdsdag igen i det offentlige og komme op på en 48 timers arbejdsuge,

Det ville da være meget mere givtigt hvis man gjorde i exportvirksomhederne. 48 timers arbejde for 37 timers løn - og det ville være rigtig godt for os alle ,-)

[/quote]

Man kunne vel bare indrette det så vi ultraliberalister selv bestemte at vi arbejdede 48 timer om ugen, og I ultrasocialister arbejdede 48 timer om ugen efter beslutning fra partiet:-)

  • 0
  • 0

Først og fremmest tror jeg (måske lidt naivt) at Lars Løkke gemmer de fleste guldkorn til han skal i duel med Helle Thorning-Schmidt onsdag aften på TV2.

Dernæst, så må vi erkende at vi er i en situation hvor der skal tages en række upopulære beslutninger for at få samfundet på ret kurs igen. Og med et folketingsvalg indenfor det næste år, så er der ingen tvivl om hvad Løkkes strategi er. Han kan udskrive folketingsvalg i morgen, i overmorgen eller vente til om et år.

Som situationen er lige nu, så er der ingen tvivl om at han vil foretrække at vente til næste år. Med andre ord er hans chancer for at genvinde magten ved et folketingsvalg pt. meget små. Men hvis det skulle lykkes at meningsmålingerne vender inden der er gået et år, så er der næppe tvivl om at han vil udskrive valg.

Om regeringen fortsætter eller den derimod bliver rød efter næste valg, tror jeg næppe får nogen indflydelse på hvad der skal gøres. Der er muligvis forskel på hvor man vil hente nogle af pengene for at regnestykket går op, men der skal trods alt gøres noget drastisk. Og upopulært vil det helt sikkert være uanset om den kommende regering er rød eller blå.

Lars Løkke sagde faktisk i foråret at der i 2010 ikke skulle "spares så meget bøjet femøre" for at citere ham ordret. Det har vi ikke hørt ham sige siden, for det har vist sig at det ikke holder ret mange steder i landet. At han sagde som han gjorde har med al tydelighed vist at han netop af hensyn til det kommende valg ville foretrække at udskyde spareplanerne.

Men bundlinien er altså at der allerede burde være gjort noget, men fordi Lars Løkke vil foretrække at beholde magten bliver der trådt vande i stedet.

Man kan frygte at den fastlåste situation og udskydelsen af diverse tiltag gør det sværere at komme ud af krisen end hvis der allerede blev handlet nu.

  • 0
  • 0

Gaveboden i dansk politik.
Selvom Pia og DF fik en gave i form af nedrivning af ghettoer.
Hvor de så vil gøre af folk- blæser i vinden.

Det nye er folkeskolen (undervisningsministeren kneb da et smil), at de små skal have 6 timer. Det er da fint. Hvis bare skolerne og lokalerne er up-to-date.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Jeg synes det er påfaldende at det er SU til hjemmeboende der kan få de studerende op af stolen. Der var ikke tilnærmelsesvis samme ramaskrig da der blev skåret kraftigt ned på uddannelserne som følge af "genopretningsplanen". Universiteterne må jo fyre i hobetal pga. selv samme.

Næh, ram dem på pengepungen, så skal du se. Og det er jo rigtigt, det er Café penge. Hvis man synes det er nedværdigende at bede sine forældre om penge, så kunne man måske få sig et job? Med de ofre alle andre i samfundet må bringe, så kan jeg ikke have ondt af det...

  • 0
  • 0

Næh, ram dem på pengepungen, så skal du se.

Hvorfor skulle de adskille sig fra resten af danskerne på det punkt ?

Den primære modstand imod road-pricing her på stedet er at mulvarpeskindet skal op af lommen...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er utvivltsomt hårdt arbejde, men burde vi ikke netop derfor kunne forvente at statsministeren havde en eller anden slags plan ?

Planen er at sikre den offentlige vækst ved at kradse "skattelettelsen"+20% ind hvor man nu kan slippe afsted med det - men det kan man jo som "borgerlig" regering ikke bare sige ligeud.

  • 0
  • 0

Hvis det bare var, at han vil skære fjerne SU'en til hjemmeboende de studerende protesterede imod igår, så var det godt nok hurtigt at de fik mobiliseret flere tusinde mennesker til at protestere landet over. Det var protester over voldsomme nedskæringer på det uddannelsesområde som Løkke selv siger skal sikre vores fremtid. At han så på samme dag som de har planlagt en demonstration, fremturer med endnu flere besparelser er vel ikke de studerendes skyld.

  • 0
  • 0

Tja..det kunne være at Løkke vil tage tyren ved hornene i stedet for at feje det under gulvtæppet.

Det kunne også være at Lars Lykke ved at han er nødt til at smide noget kød ind i manegen som hundene kan slås om for at aflede opmærksomheden fra andre, meget værre, problemer* - som han, med lidt held, kan få "oppositionen" til at overtage (selvom "oppositionen" også gør sit bedste for at slippe).

SU'en er promiller i det samlede offentlige forbrug og det gør overhovedet ingen reel forskel, til gengæld garanterer timingen at man pisser alle forældrende af som lige har fået girokortene for ungernes transport - som også er steget med cirka 80%.

*) "finanskrisen" er kun lige begyndt, vi taber krigen i Afghanistan og "globaliseringen" kører på de sidste dampe; for at nævne et par stykker.

  • 0
  • 0

Fjernelse af SU for hjemmeboende (cafe-pengene) er signalpolitik, da Løkkes egne børn præcis er i den alder, så er de berettiget. Ved at fjerne hans børns egne tilskud, signaleres at han er modsat Helle T. som 'rager' til sig på samfundet bekostning.

Jeg kan huske da jeg fik Cafe-penge, det var *** ikke nok til at betale studiebøger, transport mfl. så jeg arbejdede ved siden af og det var fint nok. Men hvis de studerende bruger pengene på cafen, så skal de altså have penge et andet sted fra til ovennævnte.

  • 0
  • 0

Miljøpolitikken i talen, 'gab' det er vist Lomborgsk ... "... hvis vi venter 50år, så har vi nok opfundet en teknologi, som gør det stort set gratis at hente isbjerge fra antarktis og så kan vi holde temp. nede på en billig måde ...." Så danne 'floff' historier læste jeg som barn om i Illustreret Videnskab, men vi har stadig kun været på månen engang for længe siden.

  • 0
  • 0

Hvor de så vil gøre af folk- blæser i vinden

SKAT ligger lige p.t. inde med en masse ejendomme fra Låsby Svendsens konkursbo ... to fluer med eet smæk: Man kan holde husene fra markedet så prisen ikke bliver opdaget og banker derefter må afskrive dårlige lån og ødelægge "det begyndende opsving" samt man får placeret "klienterne" langt fra infrastruktur de kan ødelægge; men ikke på en øde ø. Win - Win ;-)

  • 0
  • 0

[quote]
Næh, ram dem på pengepungen, så skal du se.

Hvorfor skulle de adskille sig fra resten af danskerne på det punkt ?

Den primære modstand imod road-pricing her på stedet er at mulvarpeskindet skal op af lommen...

Poul-Henning[/quote]

Jamen det er da helt rigtigt, det gør det jo ikke ligefrem bedre.

Men nok om menneskets natur, det er jo derfor vi har et parlament, en regering og en lovgivning. For at modvirke menneskets naturlige egoisme.

Netop derfor er det vigtigt at vi har en regering der kan tage føringen, og der må jeg give dig ret, Løkke virker godtnok træt.

Der er masser der kritiserer oppositionen og kommer med dommedagsprofetier om hvordan landet ser ud hvis de får magten. Men reelt kan man jo ikke dømme nogen der ikke har fået chancen for at bevise sig.

  • 0
  • 0

det virker stadig som om Vikar-Lars bare holder taburetten varm til der bliver ansat en ny statsminister...

Nu kender jeg ikke de aktuelle satser, men SVJH så oppebærer man en pension, afhængig af hvor længe man har siddet, og hvis jeg husker rigtigt, så er pensionen 100% efter ca. 8 år.

Målsætningen må derfor være at sidde længst muligt, og efter de 8 år er det 'im grossen træk' ligegyldigt.

Jeg synes at se en trend hvor vore tidligere ministre har klistret sig til taburetten(pensionen) for eftetr ca. 8 år, at lave 'ministerrokade'.

Seen before....

  • 0
  • 0

Når nu der er gang i en politisk diskussion, så kunne jeg have et ønske om, at der blev fokuseret på skatteministerens ønske om at "spejle" de private virksomheders computere for alle oplysninger og tage dem med "hjem" til SKATs kontorer.

Det er ikke et ønske, der er en borgerlig minister værdigt, og det burde ikke kunne gå relativt ubemærket igennem.

SKAT har allerede alt for mange magtbeføjelser uden om det almindelige retssystem, så det er rent uhyggeligt.

Man kan have en hvilken som helst holdning om vigtigheden af, at SKAT kan inddrive de til enhver tid gældende skatter - men det burde være uimodsigeligt, at retssikkerheden er vigtigere og at grundlovens regler om ejendomsret, privatlivets fred m.m. står over SKATs ønsker om indblik i alt hvad der foregår hos både private og erhvervsdrivende.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er påfaldende at det er SU til hjemmeboende der kan få de studerende op af stolen.

Det var dog en, umådelig tåbelig kommentar.

Så de studerende har samlet de mængder mennesker de har, fordi de med ekstremt kort varsel, har fundet ud af at "café pengene" skal skæres?

Skæring af de midler, giver småpenge til folkeskolerne, som intet kan bruges til; men de er da et glimrende middel, til at få alle de nedskæringer af uddannelsessystemet skjult, fordi nu er de store demonstrationer jo om at man "vil tage de unges café penge".

  • 0
  • 0

Det var dog en, umådelig tåbelig kommentar.

Så de studerende har samlet de mængder mennesker de har, fordi de med ekstremt kort varsel, har fundet ud af at "café pengene" skal skæres?

Skæring af de midler, giver småpenge til folkeskolerne, som intet kan bruges til; men de er da et glimrende middel, til at få alle de nedskæringer af uddannelsessystemet skjult, fordi nu er de store demonstrationer jo om at man "vil tage de unges café penge".

Hvis du nu gad læse og forstå hvad jeg skrev, så synes jeg at det er meget mere kritisk at der bliver skåret i støtten til universiteter og deslige, fremfor en SU til hjemmeboende (som har fået mere opmærksomhed)

Det er dig der lægger ordet i min mund, og antager jeg kritiserer demonstationerne igår.

  • 0
  • 0

Løkkes tale mindede om den gamle vittighed fra sovjettiden om de to aviser Izvestia (nyhederne) og Pravda (sandheden): Der er for få sandheder i Izvestia og for få nyheder i Pravda.

Sagt på en anden måde, talen indeholdt lidt diagnose, det er svært at være uenig i (for vi har hørt diagnosen flere gange før) og nogle langsigtede mål, uden pejlemærker eller tilstrækkelige anvisninger på hvordan de nås.

Fx, cafepengene for hjmmeboede er ca 1,5 mia kr. (SUstyrelsen.dk), er det beløb tilstrækkeligt til at udvide undervisningstid (og kvalitet?) i de små klasser, når den samlede udgift til folkeskolen nærmer sig 50 mia. kr (46,3 i 2007 http://www.akf.dk/udgivelser/akfnyt/2000_2... ).

Er ca 3 % ekstra nok til det løft, eller skal der findes/spares andre steder, hvilke konsekvenser har det osv

  • 0
  • 0

Først når ministeren holder op med at kalde andre folks indtægt for "cafépenge" vil jeg holde op med at kalde Lars Bilag Rasmussens gage for rødvinspenge.

  • 0
  • 0

Cafépenge - gavebod? Det er da at påligne folk der for 18 år siden fik børn en skat med tilbagevirkende kraft.

Og hvordan er det i samfundets interesse at opfordre folk til at avle flere mennesker? For den økonomiske væksts skyld?
Det er vidst at tisse i bukserne for at holde varmen.

Hvad med at finde en samfundsform der kan hvile i sig selv?

Hvis man ikke kan pille ved noget fordi nogen baserede deres beslutning på det for X antal år siden, er det da umuligt at forbedre samfundet.

  • 0
  • 0

Det er ikke et ønske, der er en borgerlig minister værdigt, og det burde ikke kunne gå relativt ubemærket igennem.

SKAT har allerede alt for mange magtbeføjelser uden om det almindelige retssystem, så det er rent uhyggelig

Enig !

Det SKAT skal fortsat have de muligheder de nu har, men det er uhyggeligt at dette ikke har mediernes bevågenhed.

Det er nemt at slå ud med armene for at forklare at STORE multinationale selskaber ikke skal undslå sig at betale skat i DK, - og børneporno-kortet er allerede lagt på bordet.

Men, hvad nu hvis man f.eks. driver enkeltmandsvirksomhed hjemmefra, - skal SKAT så kunne klone konens harddisk ?
Børnenes harddisk ?
Hvad med børnenes kammerater som tilfældigvis er på besøg med deres egen bærbare ?

K

  • 0
  • 0

Hvad med børnenes kammerater som tilfældigvis er på besøg med deres egen bærbare ?

Ja, hvad med dem?

Det kunne jo være at møgungerne har Ulovlige Kopier på deres PC'ere - så SKAT må hellere lige tage dem med også! Ingen sag er for lille; folket vil have mere overvågning!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten