Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Sælg (ikke) Danmark i udlandet

En af de floskler politikere konstant udbasunerer er at "vi skal (blive bedre til at) sælge Danmark i udlandet".

Det er gået op for mig, at jeg muligvis har misforstået hvad de mente.

Jeg troede at det handlede om at få markedsført Danmark som et velfungerende samfund og en dygtig problemløser, således at de smarte phd-studerende tog til Danmark og udlandet hentede danske ingeniører til at løse svære opgaver.

Ved nærmere eftertanke har jeg meget lidt at hænge den forståelse op på.

Historierne om hvorledes phd-studerendes visa udløb når de havde afleveret deres afhandling og at de derfor ikke måtte komme tilbage til Danmark for at forsvare samme afhandling, strider direkte imod den.

Ligeledes at alle de milliarder der hældes i jernbanen ikke bliver brugt til at styrke danske ingeniøreres jernbanekompetencer, på samme måde som man i sin tid gjorde indenfor broer tyder heller ikke på at jeg har ret.

Mener de i virkeligheden, helt ordret, at vi skal sælge Danmark, stump for stump ?

Det var Tor Nørretranders kronik ovre i Information: "Vi bør leje -- og ikke eje" der fik mig til at genoverveje udtrykket at "Sælge Danmark i ulandet".

TeleDanmark blev solgt og det har kostet Kongeriget Danmark mindst fire gange så mange milliarder som vi fik for det.

DONG er tilsyneladende (stadig) til salg, ligesom DSB er det, "hvis nogen tilbyder den rette pris."

Nets, inklusive NemID og Betalingsservice er på vej til udlandet efter TDC modellen.

Havde det stået til den forrige regering, havde vores hospitaler også haft private og formodentlig udenlandske ejere idag.

Det virker faktisk som om Folketinget og EU er langt forud for Tor Nørretranders: I fuld gang med at gøre Danmark til et samfund der lejer sin infrastruktur og velfærdsmekansimer fra udenlandske aktører, i stedet for at eje dem selv.

Det har jeg naturligvis en personlig holdning til, den afspejles bla. i at jeg ejer mit hus, min computer og min cykel, frem for at leje eller lease dem.

Det er naturligvis ikke et sort/hvidt valg, man kan blande som man har lyst til og finder fornuftigt: Jeg overvejer f.eks seriøst at leje eller lease en "staldkat" i et par år, til at komme til bunds i ukrudtet ovre på byggegrunden.

Jeg kan imidlertid godt se Tor Nørretranders argument: Hvis man lejer sin bolig, sit fjernsyn og sine kommoder, er det meget nemmere at være omstillingsparat og drage derhen hvor jobbet er, ligesom man, takket være vores EU-borgerskab, relativt nemt kan flytte til et land med andre politikere.

Jeg har, mest i udlandet, haft en del kolleger der levede på den måde: Når jobbet var færdigt, pakkede de en rygsæk og to kufferter og drog videre. Et liv med paryk og vanter, men uden hus[1].

Hvis der er et velfungerende marked, med konkurrence på både pris og kvalitet, er der absolut intet galt med at leje ting frem for at eje dem.

Det er imidlertid et meget stort "hvis".

I tilfældet TDC viste de offentlige vagthunde på konkurrenceområdet sig for det meste at snorksove og når de ikke snorksov logrede de med halen mens TDC's nye ejere malkede danskerne på alle tænkelige måder.

Situationen omkring DONG og DSB er også meget, meget speget, begge firmaer fik nye "markedsorienterede" ledelser, som fik meget lange tøjler så de kunne "klæde firmaet på til at blive solgt" -- på kundernes og skatteydernes regning.

Hvis de var blevet solgt, er det næsten 100% givet at de ville opleve en tilsvarende uopmærksom konkurrencemyndighed, for hvis man skruer bissen på, kunne de ny ejere med rette hævde at de havde købt under falske forudsætninger.

Offentlige forsøg på at regulere lejemarkeder ender ofte med at køre helt i grøften, med beslutninger og regler der er mere eller mindre tilfældige. Et eksempel i særklasse er San Franciscos "rent-control".

Men ligeledes er et rent "ejer" samfund heller ikke nogen dans på roser, hverken for arbejdsmobiliteten eller konkurrence på pris og kvalitet.

Min holdning er hverken mere eller mindre korrekt en Tor Nørretranders, eller for den sags skyld MF'ernes, for det her er, om noget, et politisk spørgsmål af første rang: Det handler om hvordan fremtidens Danmark er skruet sammen.

Men det er ikke et spørgsmål vi nogen sinde har haft en offentlig debat om.

Det nærmeste vi kommer en sådan debat, er diverse EU afstemninger, hvor borgerne blev stillet over for flere hundrede siders traktattekst som ja/nej spørgsmål.

Stemte vi nej, fik vi fire mere eller mindre tilfældige forbehold, for at få resten af pakken til at glide ned i andet forsøg.

Tænk på hvor mange politiske råbekonkurrencer der kunne afgøres i et hug, hvis i stedet bad folket udstikke nogle simple retningslinier:

Hvor meget af Kongeriget Danmarks infrastruktur bør ejes af det offentlige ?

A) Det offentlige skal ikke eje infrastruktur.

B) Kun den infrastruktur der er nødvendig for landets sikkerhed og beståen.

C) Infrastruktur hvor der ikke er, eller ikke kan være, tilstrækkelig konkurrence i markedet.

D) Infrastruktur som forbedrer livskvalitet og/eller samfundsøkonomien.

E) For hvert enkelt type infrastruktur bør ejerskabet afgøres ved folkeafstemning.

...Stem gerne i debatten.

phk

[1] Jeg plejer normalt ikke at forklare mine vittigheder på forhånd, men jeg vil gøre en undtagelse: I salme 750, findes næsten linien: "nu sneglen med hus, paryk og vanter".

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men det er længe siden
http://en.wikipedia.org/wiki/Christopher_I...
'Upon his death Denmark ceased being a formal kingdom, and for the next eight years it was subdued by various mortgagees to German military rule.
History's judgment of Christopher has been extremely hard, and he has often been regarded as a weak, unreliable and incapable tyrant— "the king who mortgaged Denmark to the Germans". He in many ways simply carried on the policy of his predecessor. The policy of mortgaging parts of Denmark was common practice by nobles and kings alike to raise money. It would be incorrect to call him a passive ruler; the power of the Danish and German high nobility and their co-operation with church establishment undermined his freedom of action.'

  • 1
  • 1

Kritisk infrastruktur bør være statsejet. Jeg ville ikke have noget problem med at salget af TDC hvis de bare havde beholdt "kobberet".

  • 7
  • 0

Som ansat i TeleDanmark da det skulle sælges, undrede jeg mig over at det skulle ske hu-hej, og uden at staten på nogen måde ville have indflydelse på Danmarks fremtidige teleinfrastruktur, selv svenskerne, som vi jo godt kan lide at drille, beholdt indsigelsesret i Telia. Det viste sig så, at den socialdemokratiske regering traditionen tro havde ondt i økonomien, og nogle valutamilliarder fik det til at se bedre ud, så Lykketoft solgte uden tanke for fremtiden.
Hvordan du derefter kan blande Fogh regeringen ind i dette, er noget af en gåde. De ville have privatdrevne hospitaler, men ikke at de eksisterende skulle privatiseres, her var de klogere end den socialdemokratiske regering.
Med de sidste statistikker for kræftbehandling på hele Sjælland, kan man se, at der er meget hårdt brug for privathospitaler, der kan rydde op i de stadig stigende mængder af patienter, der ikke kan få behandling på de offentlige sygehuse.

  • 7
  • 3

Er det egentlig så galt at sælge disse 2?

Skinner ejes vel allerede af BaneDanmark og Højspændingsnettet tilhører vel Energinet.dk
Det bliver muligvis lidt speget, idet DONG (eller tilsvarende) ejer nettet ud til forbrugeren.

Iøvrigt B & C

/Jørgen

  • 0
  • 0

Da E er alt for let at manipulere med, og D jo af bilglade ingeniører medfører, at al kollektiv transport ender med at være på gummihjul og meget dyrt, stemmer jeg på C som en helgardering :-)

PS! Carsten Lundgaard: Hvis du ønsker udredning og især behandling for cancer på et privathospital, ønsker jeg dig alt hel og lykke - for du får brug for det!

  • 4
  • 0

Er det egentlig så galt at sælge disse 2?

Godt spørgsmål.

Som du selv er inde på gør det en stor forskel om det er infrastruktur (DONG) eller bare en der tilbyder service på infrastrukturen (DSB) man sælger.

Men helt så simpelt er det ikke.

Hvis man udbød kørsel med passagerer i frit udbud, ville det vælte ind med bud på kbh-århus strækningen og man ville ikke høre et kvæk om den jyske længdebane eller Lolland/Falster.

Selve det at der bliver kørt passagertog er også en form for "infrastruktur" som et lag ovenpå de skinner de kører på. Tilsvarende for bustrafik.

Situationen forplumres endnu mere af at vi har operatørspecifikke billetsystemer, ikke mindst for pendlere.

Jeg mener at hvis DONG skal sælges, skal de efterlade den nedgravede infrastruktur i et offentligt eller forbrugerejet selskab.

DSB er meget mere speget, selskabet er så langt ude i spinaten at det måske er en bedre ide bare at lukke det helt og starte forfra.

  • 6
  • 0

E tror jeg ikke på bør prøves.
I betragtning af hvor billig vores infrastruktur skulle være blevet af alle salgene og konkurrencen, så viser virkeligheden noget andet.
Det er muligt et smart firma kan drive det billigere, men de skal jo have forrentet deres kapital.
Man kan jo se på de mindre elværkers net, som først blev solgt til nogle private, og senere opkøbt af energinet, for en pris så de stadig havde god fortjeneste.

Måske danskerne skulle sætte folketinget og statsadministrationen til salg? Det kan vel ikke være så galt at leje de ydelser, og private kan sikkert gøre det bedre og effektivere.

  • 4
  • 1

... sagde manden efter først selv at have svinet dem han selv ikke kunne lide til.
Drop det der rød/blå fodboldfis, det her er ikke et partipolitisk spørgsmål.

Du er noget useriøs, jeg har ikke svinet nogen til, det jeg skriver er kendsgerningerne. Det rød/blå fodboldfis står du for ved, at blande Fogh regeringen ind i salget af TeleDanmark. Hvorfor det skal hedde fodboldfis er lige så ulogisk, det har ikke en fis med fodbold at gøre.

  • 7
  • 11

PS! Carsten Lundgaard: Hvis du ønsker udredning og især behandling for cancer på et privathospital, ønsker jeg dig alt hel og lykke - for du får brug for det!

Hej Jens kender du nogen, der er behandlet for kræft på privathospital, så vil jeg gerne høre om dine erfaring.
Min kones søster fik for 7 - 8 år siden konstateret et kraftigt angreb af brystkræft, de havde heldigvis en privatforsikring til privathospital, hvor hun indenfor en uge blev skannet og opereret, og er i dag officielt erklæret rask (5 års grænsen). Alle, også sygehuset hvor hun siden er gået til kontrol, er overbevist om, at det var et spørgsmål om få uger, før det havde været for sent. Altså en ventetid der er mindre, end det mange udsættes for nu.

Ud fra personlig erfaring og bare lidt af det man læser i aviserne, tror jeg du får mere brug for held og lykke, end de der er så heldige at komme på privathospitaler.

  • 2
  • 1

Hvis nu private trafik selskaber og teleselskaber byggede deres egne systemer, og selvfølgelig høste fortjenesten når nogen bruger det, så ville der være konkurence og vi ville stadig eje vores eget system.
Det ville skabe høj aktivitet og god meningsfuldhed med flere sideløbende systemer.

Som f.eks hospitalssystemet, med offentlige og private hospitaler.

  • 0
  • 0

Hej Jens kender du nogen, der er behandlet for kræft på privathospital, så vil jeg gerne høre om dine erfaring.


Der er heldigvis noget som hedder tavshedspligt.
Derudover er det min erfaring at man ikke skal dømme på enkelttilfælde - men når det kommer til region sjælland, ville jeg nok også forsøge at komme væk!

Se evt. ugeskrift for lægers nedsabling (fra engang i foråret).

Det kan du imidlertid ikke dømme hele det offentlige sundhedssystem ude på og personligt ville jeg nødig i kløerne på de private.

  • 1
  • 2

Jeg mener at hvis DONG skal sælges, skal de efterlade den nedgravede infrastruktur i et offentligt eller forbrugerejet selskab.

Du har ret, og denne løsning ville også have reddet den danske teleinfrastruktur.

DSB er meget mere speget, selskabet er så langt ude i spinaten at det måske er en bedre ide bare at lukke det helt og starte forfra.
Hvis man udbød kørsel med passagerer i frit udbud, ville det vælte ind med bud på kbh-århus strækningen og man ville ikke høre et kvæk om den jyske længdebane eller Lolland/Falster


Mon der ikke også ville være interesse i Kystbanen og strækningen til det sydlige Sjælland. Men en løsning for DSB eller deres afløser kunne være at lukke de uinteressante strækninger, eller lade dem privatisere alternativt blive drevet af de kommuner, de betjener.
Det kunne måske også være aktuelt for mange nærbaner, her mener jeg ikke bare Østerbøvelses lokalbane men helt op til det Københavnske S-togsnet og Metro.
Privatisering af disse baner kunne måske få kvaliteten op på et niveau, så de blev attraktive.

  • 0
  • 1

Af hvem ?

De andre er nemme at manipulere med for politikerne: "En motorvej til Thyborøn er vigtig for landets forsvar på måder der desværre er hemmelige."

Jeg er for så vidt ikke uenig - men valg af selvsamme motorvej til Thyborøn tangerer nok det som af mange syd for 'VemLig' mv. ikke gider beskæftige sig med.

Så bliver det lokalpolitik, og føres argumentet længere ud er hele vestkysten inden længe plastret til med sommerhuse. Der så kan sælges til tyskerne næste gang krisen i ejendomsmarkedet indtræffer :-)

  • 0
  • 0

Hvis nu private trafik selskaber og teleselskaber byggede deres egne systemer, og selvfølgelig høste fortjenesten når nogen bruger det, så ville der være konkurence og vi ville stadig eje vores eget system.

Var det ikke netop det, Jørgen Andersen fra Måløv gjorde med gråhund busserne til Bornholm, hvorefter DSB med statsstøtte oprettede en rute gennem Sverige (udenfor deres koncessionsområde) og solgte billige billetter for at kvæle initiativet.

  • 1
  • 0

Jeg vil nok sige et sted mellem B og D. På sin vis mener jeg B - altså så lidt som muligt. Men ikke mindre end muligt. Problemet er, at B kun nævner landets beståen og sikkerhed - hvilket er alt for lidt. Det svarer til, at have et OS på sin PC der kun har sikkerhed, med henblik på, at OS'et selv skal bestå. At vi har en stat i landet, har et formål, der er langt større end dette - og derfor, bliver det praktisk svar tættere på D, selvom jeg går ind for det vi kan kalde en minimal løsning. Ligesom et OS, så har staten et formål - og dette formål, er ikke kun at beskytte sig selv, og sin egen eksistens. Eller landets. Det er at beskytte danskernes, herunder også at sikre vores livsmuligheder, f.eks. levebrød og hjem. Et operativsystems skal naturligvis beskytte sig selv, så den ikke infiltreres af fjender. Men har også som formål, at sikre programmerne kører effektivt, tildeling af ressourcer og plads, og at sikre en optimal funktion af systemet, og sikkerhed for andet end selve OS'et. Operativsystemerne er ikke gode nok til dette. Og Danmark er heller ikke gode nok til det. Men, det ændrer ikke på formålet. Jeg tror faktisk lidt på, at det at studere optimale computeroperativsystemer, som giver effektiv beskyttelse, garanti for funktion, og sikrer et optimalt resultat, i nogle tilfælde kan overføres til samfundssammenhæng, og give idéer til, hvordan et samfund skal fungere godt og optimalt. Som eksempel, er logisk at operativsystemet skal beskyttes, og at hvem som helst ikke må kunne infiltrere det via "lobbyisme", som vi kender som mulighed i f.eks. Windows og staten. Windows's sikkerhed, er på mange måder så vittig, at den kan sammenlignes med statens, og jeg tror til tider, at Microsofts formål reelt er at programmere en samfundsparodi. Med indbyggede sportspladser og spil, men uden garanti for ressourcer og funktion.

Ser vi på statens formål, så er det naturligvis i den sidste ende befolkningen. For den danske stats vedkommende, er formålet den danske befolkning, statsborgerne. På præcis samme måde, som operativsystemets vigtigste opgave, i sidste ende er brugeren. I operativsystemets sammenhæng, involverer dette, at også drivere, og programmer, skal fungere optimalt. Og at der skal reserveres plads hertil. I statens sammenhæng, medfører dette, at virksomheder skal fungere - men også, at danskerne skal have mad på bordet, og et sted at bo. Og det sidste, er det som vi måler funktionen på. Her, er specielt vigtigt, med de laveste indkomster, fordi at de reelt afspejler om systemet fungerer. På et OS, der betyder bare en enkelt fejl, at det er ustabilt, og ikke dur. Præcist det samme gælder for samfundet. Bare nogle få fejl, viser at systemet bag - og hele datalogien bag - er tæt på at styrte sammen. Hvis der er en datalogi bag.

Netop datalogien mangler i dag. Vi har haft meget mere datalogi, og et bedre samfundssystem end i dag. I dag, der arbejder mange kræfter på, at ødelægge systemet, og ændre det til kaos. Men tror på, at kaos er det som fungerer. Måske, grundet en religiøs opfattelse af, at mennesker ikke er dygtige nok. Måske er det korrekt. Men nogle, er jo trods alt dygtigere end de dummeste. Selvom det er svært at se.

Jeg mener ikke, at et OS, og samfundet kan sammenlignes "bit for bit". Men, at der er tale om to systemer, der begge har et formål. Og at der på mange måder, er ressourcekontrol, kontrol af arbejdskræfter, og meget andet involveret. I sidste ende, kan vi diskutere hvordan at værdien af samfundet vurderes. Men, det er helt sikkert, at det er ud fra et "brugerview", hvilket i samfundssammenhæng bliver hvordan danskeren har det.

Og dette leder så til, at jeg vil svare D, selvom jeg stadigt går ind for et minimalt og effektivt system, der ikke lever for, at selv trække flest mulige ressourcer og brød ud af "CPU'en". Formålet er faktisk, at det er et system til gavn. Og at trække ressourcer, svarer til at afbrænde energi, uden at bruge den. Det giver varme, og er ikke tosset, i et koldt land som Danmark, hvor vi ikke kan leve uden radiatoren. Men det giver ikke et "arbejde".

I dag tror jeg end ikke, at dem der er i folketinget, har overvejet hvad statens formål er, og de er ikke i stand til, at opsætte en evalueringsformel, der måler om staten opnår det, som er formålet. Politikkernes evalueringsform er stemmer. Og de giver ikke udtryk for noget som helst. Der kan vises mange eksempler på, at stemmer ikke er en brugbar måling, af samfundets effektivitet, og om den lever op til dens formål. Vi har en stat uden et tilsyneladende formål.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg husker ville Lukketoft sælge TDC for at få så mange penge i statskassen at vi kunne blive optaget i Euro samarbejdet.Ligesom Grækenland.De var bare smartere.Det virkeligt sørgelige var at pro-politikkerene ikke trak sig efter afstemningen.Jelved blev bare ved med at være fornærmet.

  • 0
  • 4

Nu hvor man som borger omtrent er nødt til at have en bankkonto, så må bankforretning også høre ind under nævnte infrastruktur.

Og da det danske bank-kartel af samme grund er gået helt over gevind med sine gebyrer[*], så må det være statens opgave at sikre at enhver borger gratis kan oprette og have en bankkonte (uden krav på hverken kredit eller positiv indlånsrente).

[*] Som udlandsdansker glæder jeg mig over at jeg under besøg i Danmark nu også kan anvende mit udenlandske betalingskort i flere dagligvareforretninger. Så nu kan jeg roligt lukke min sidste danske bankkonto.

PS. Efter dette bliver 'Nu titte til hinanden' aldrig den samme igen...

  • 5
  • 0

Drop det der rød/blå fodboldfis, det her er ikke et partipolitisk spørgsmål.

Nu skrev du selv:

Havde det stået til den forrige regering, havde vores hospitaler også haft private og formodentlig udenlandske ejere idag.

.. så drop det selv.

  • 6
  • 7

Der er heldigvis noget som hedder tavshedspligt. Derudover er det min erfaring at man ikke skal dømme på enkelttilfælde
Se evt. ugeskrift for lægers nedsabling (fra engang i foråret).


Ja tavshedspligt er noget læger ofte skjuler sig bag. Er du læge siden du drager dette og Ugeskrift for læger ind her, så forstår jeg godt din holdning.
For øvrigt er det ikke bygget på et enkelt tilfælde, som i så mange andre har der også i min familie været dødsfald pga. kræft, den eneste der har overlevet mere end 2 år er min omtalte svigerinde, hun er også den eneste der benyttede sig af privathospital. De andre ventede længe, en døde i ventetiden. Så en sammenligning mellem offentlige hospitaler og privat hospitaler viser, at man kommer hurtigere i behandling på de private, og netop med kræft er det ofte det altafgørende.
PS: Dette er ikke et angreb mod hverken læger eller sygeplejesker, det er systemet der ikke virker, sikkert fordi det ligesom de gamle telefonselskaber har sit eget liv med faggrænser osv.

  • 2
  • 1

Man bør leje, hvis man forventer at udskifte det lejede inden for kort tid (hvor "kort tid" afhænger af arten af det lejede), med mindre man forventer at kunne sælge det ejede til højere pris efter brug. Men hvis man ikke regner med at skifte ud, bør man eje.

Infrastruktur kan ikke umiddelbart udskiftes, så derfor giver det ikke mening at staten lejer den, Staten kan til gengæld for min skyld godt udlicitere drift, vedligehold m.m. af infrastrukturen, sålænge staten bliver ved med at eje den. For drift og vedligeholdelse kan man jo nemt skifte ud, hvis man ikke er tilfreds. Så man kan argumentere for, at staten ejer jernbanenettet men ingen tog, for de ejes af driftselskaber. Dermed mister staten heller ikke formuer på projekter i stil med IC4, da disse projekter i givet fald ville være betalt af driftsselskaber, som kan gå konkurs, uden at dette berører staten. Af samme grund bør staten sørge for, at ingen driftsudbydere bliver "to big to fail", så staten føler sig forpligtiget til at redde dem fra konkurs.

Dog kan staten overveje at sælge en infrastruktur, hvis den regner med at infrastrukturen indenfor kort tid er så forældet, at en ny teknologi træder i dens sted. For eksempel kan staten sælge frekvenser til radiokanaler, hvis de regner med, at radioen dør og dermed gør frekvenserne værdiløse. Tilsvarende kan man sælge telefonnettet, hvis man regner med, at det bliver overflødigt. Det var der dog ikke noget, der tydede på, da staten solgte TDC.

  • 10
  • 0

Landes geografiske omfang defineres af deres tilhørende sprogs omfang. Men sprogs omfang, opdelt i indbyrdes forståelige dialekter, ikke indbyrdes uforståelige sprog, defineres trafikal tilgængelighed; hvis befolkninger talende to dialekter af samme sprog står i tilpas nær trafikal forbindelse vil de ikke blive indbyrdes uforståelige.

På den tid hvor nationalstaterne organiserede sig var den definerende trafik til vands. I dag er den til lands. Derudover har de faste forbindelser skabt yderligere landforbindelser over vand.

I begyndelsen udgjordes Danmark af det nuværende Danmark plus Skånelandene, plus Østersøkysten indtil Rostock eller Rügen (tyskerne ankom først til Østersøen ved anlæggelsen af Lübeck omkring 1150). Dette område var det der kunne trafikeres til vands over Kattegat og den ydre Østersø. Efterhånden tabte vi de yderområder som var lettere tilgængelige til lands fra nabostaterne. Idag, med de faste forbindelser, er det område der engang var Danmark, igen trafikalt sammenhængende, men denne gang til lands.

tl;dr

Og derfor bør trafikkontrakter til udlicitering af trafik, person- eller gods-, omfatte et geografisk større område end det nuværende Danmark.

  • 1
  • 0

Nu hvor man som borger omtrent er nødt til at have en bankkonto, så må bankforretning også høre ind under nævnte infrastruktur.


Ja, der burde være en billig mulighed, når nu det er et krav.
Dernæst så burde det hindres at f.eks Danske Bank bliver så stor at den ikke kan fejle. Finanstilsynet arbejder på at sikre at den ikke kan fejle, men de burde i stedet dele banken op i overskuelige dele, som så kan få lov at fejle. Hvordan skal disse organisationer nogensinde lære af deres fejl, hvis de bliver sikret i hoved og r.. uanset hvordan de agerer.

  • 4
  • 0

Prøv at læse bogen "gode penge" af Ole Bjerg. Så finder du ud af hvor forkælede bankerne er og hvordan de er de nye herremænd der i et feudalt system holder dig i slaveri for nogle få investerings folk, der tjener kassen på en grundlovsstridig produktion af penge.

  • 1
  • 0

C & D,
mht. TDC så mente jeg salget kom så hurtigt fordi en part sad med ved begge bordender.
Var det ikke hækkerup som endte med at blive direktør og få en bonus på mange millioner?

mht. sundhedsvæsnet i DK så er der for mange konger i den verden til man reelt kan skabe mere produktivitet. Så fat mod om 20 år når den ældste generation er faldet bort kan man opdatere processerne og arbejdsgangene.

  • 1
  • 0

mht. TDC så mente jeg salget kom så hurtigt fordi en part sad med ved begge bordender.
Var det ikke hækkerup som endte med at blive direktør og få en bonus på mange millioner?


Hmm - du må tænke på den tidl. konservative politiker Henning Dyremose (ham med heste-datteren, som frygter arveafgiften!).

Mon ikke flere kan huske den fantastiske bonus han fik stillet i udsigt, hvis han sagde op inden en given årrække, og i beskedenhed kun nævnte beløbet efter skat.....

  • 1
  • 0

En statsbank er en åndsvag idé. Hvad skal der ske når lortet kører med negativ resultat? Skal skatteyderne gå ind og spæde til, uden selvfølgelig krav om tilbagebetaling som ved bankpakkerne.

Hvem skal drive den??? Er det endnu en af de usandsynlige lukrative offentlige poster som de kære politikere kan give hinanden og vennerne i fagbevægelsen?

Hvad er til hinder for at det bliver endnu en (skjult) skatteskrue???
Dem er politikerne jo så glade for

Hvordan skal den tjene penge?? Der vil jo komme nogle afskrivninger og udgifter.
Eller skal skatteryderne spæde til?

Vi kan sagtens blive enige om at det til tider er LIDT for nemt at være bank, men statsejet bank er ingen mirakelkur - tværtimod. Se bare hvor professionelt DSB og div. andre offentlige foretagender har været.

  • 3
  • 1

En statsbank er en åndsvag idé. Hvad skal der ske når lortet kører med negativ resultat? Skal skatteyderne gå ind og spæde til, uden selvfølgelig krav om tilbagebetaling som ved bankpakkerne.

Enig med hele dit udsagn, men den ovenstående del bygger på en falsk præmis. hvor henter bankerne deres penge?
Fra de samme skatteydere som så derved betaler bare ikke så transparent som hvis det var en statsbank.

At der ikke gøres noget i verden i dag er i min øjne lige så "godt" som at oprette Statsbanker.
Der er ingen løsning pt. kun at bankerne bliver delt i størrelser hvor de REELT kan fungere på markedsvilkår uden sikkerhedsnet igennem skattekassen.
DETTE SKER IKKE MED DE NUVÆRENDE POLITIKERE!

  • 1
  • 0

Hvad skal der ske når lortet kører med negativ resultat?

Gør den det ?

Girobank postede et glimrende resultat i statskassen hvert år og den eneste statsbank jeg lige kan komme i tanke om der giver underskud er Vatikanets...

Jeg er ret sikker på at hvis staten lavede en bank der tilbød alle danskere en gratis "NemKonto" og lånte penge ud på ansvarlig måde til borgerne, så ville den fint kunne løbe rundt.

Ovenikøbet ville staten spare en formue på bankgebyrer for overførsler til borgernes idag lovpligtige nem-konti...

Mon ikke ATP, hvor stort set alle danskere allerede har en konto kunne stå for det praktiske ?

  • 2
  • 1

Jeg er ret sikker på at hvis staten lavede en bank der tilbød alle danskere en gratis "NemKonto" og lånte penge ud på ansvarlig måde til borgerne, så ville den fint kunne løbe rundt.


Det er ikke så enkelt. For straks du laver en sådan bank, der giver overskud, så kommer nogle "borgerlige" og fortæller dig, at staten ikke må tjene penge på at drive forretning. Og bank kan anses for at være forretning.

Teknisk set, kan det måske løses, ved at lade hele bankens overskud, drukne i et underskud, ved at ansætte en masse personer, der ellers skulle fødes på anden måde, og vil give underskud et andet sted i statskassen. Men staten må ikke drive virksomhed, der giver overskud. Det er forbeholdt erhvervslivet. For så brokker erhvervslivet sig. Staten må ikke tjene penge. Statens opgave, er at kræve pengene ind på skat og afgift. Ikke på at tjene. Den aftale, har staten indgået med erhvervslivet, for mange år siden. Spørgsmålet er, om den står til at ændre.

Når vi ikke mere har et erhvervsliv i Danmark, burde det ikke være et problem, at staten driver forretning. Men, hvis staten driver produktion eller forretning, så betragtes det af de fleste som rendyrket kommunisme, og en trussel mod demokrati og ytringsfrihed.

  • 1
  • 0

Ved du hvad ?
Det kan jeg faktisk ikke finde noget sted i hverken vores grundlov eller eu-traktater.
Gider du vise mig hvor det står ?


Det er ikke direkte ulovligt, men det giver problemer med erhvervslivet. Skal det indføres i praksis, bliver du nok nød til, at have erhvervslivet med på idéen. Jeg udelukker ikke muligheden, men det kræver at erhvervslivet er med på det. Normalt er de kun det, hvis de ikke ser en mulig forretning i det, som de går glip af.

  • 1
  • 0

Hvis staten driver en "hvile i sig selv" bank og den giver borgerne et bedre tilbud end erhvervsdrevene banker kan gøre, så burde aktionærene i disse erhvervsdrevne banker måske se sig om efter en ny ledelse ?


Hvordan vil du sikre, at det ikke betragtes som statsfinansieret konkurrence? Vil du lave det i et selvstændigt selvskab, uden penge fra staten? Skal staten levere lån til det, og skal det betales tilbage? Skal disse lån, være på bank præmisser? Du kommer nemt ud i noget, der er uoverskueligt og, hvor der kan hævdes at der er statslige finanser involveret.

Hvis det virkeligt kan gå rundt, uden statens hjælp - hvorfor så ikke lade COOP gøre det? De kan måske give tilbud på øko-bananer, samtidigt med, hvis du får et øko-kort.

Udgiften for staten vil ikke være stor. Vores sygesikringskort kan nemt ændres til et Dankort, hvor vi kan sætte penge ind på.

Hvis staten muliggør en konto med penge på - har du så overvejet, hvor ledes at disse skal investeres? Skal det reducere statens underskud? Skal pengene investeres i danske virksomheder, ligesom f.eks. ATP? Eller skal pengene investeres i udenlandske aktier?

  • 2
  • 0

OK

Lad en Statsbank være en del af :

Told og Skat(Sygesikringskort)
DSB,(Rejsekort)
Storebælt(Brobizz)

eller er der flere muligheder?


Vi kunne da samle alle kortene i et. Og måske indbygge en kodegenerator, der kan bruges til NemID og E-Boks. Og måske give bankerne mulighed for, at kunne "leje" kortet som dankort. Så kunne komme lidt ind til staten på det. Kortet kunne forsynes med et anonymt nummer, der kan bruges ved statslige meningsmålinger og e-stemmer.

Men, så kommer EU nok og sætter krav til, hvad vores sygesikringskort skal, og ikke må kunne.

  • 1
  • 1

Hvad er til hinder for at det bliver endnu en (skjult) skatteskrue???
Dem er politikerne jo så glade for

Personligt er jeg mere bange for, en sådan statslig bank kan blive en indirekte skatteskrue el. redskab til overvågning, hvor kundernes posteringer kan bruges dels af ministerier som baggrund for forslag om reguleringer og dels af sagsbehandlere til behandling af ansøgninger om fx. kontanthjælp. Jeg kan ikke lide tanken om, at staten kan få adgang til alle posteringer på mine konti og dermed informationer om mit forbrug. Næste skridt kunne blive mere personlige sociale ydelser baseret på fx. de seneste seks mdrs. forbrug og reguleret hvert år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten